SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 552: Spm. om talepapir fra samrådet den 8. juni 2021 om forskerskatteordningen, jf. SAU alm. del – samrådsspørgsmål Y-Æ, til skatteministeren

Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del
Offentligt

8. juni 2021

J.nr. 2021 - 3849

Kontor:

Person og pension [PEP]

Initialer:

TKM

Samrådsspørgsmål Y, Z og Æ

- Tale til besvarelse af spørgsmål Y, Z og Æ den 8. juni 2021.

[Spørgsmål Y]

Mener ministeren, at forskerordningen fungerer efter hensigten, når 50

ud af de 800 danskere, som er på ordningen og dermed kun betaler

32,84 pct. i skat, tjener mere end 7 mio. kr. om året, og når bankdirek-

tører og fodboldspillere kan benytte ordningen? Der henvises til artiklen

»SF angriber Danske Banks nye direktør: »Det er så åbenlyst misbrug««

bragt i Netavisen Pio den 28. april 2021.

[Spørgsmål Z]

Mener ministeren, at det er hensigtsmæssigt at blande meget forskellige

jobfunktioner, herunder flere som intet har med forskning at gøre, un-

der forskerordningen?

SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 552: Spm. om talepapir fra samrådet den 8. juni 2021 om forskerskatteordningen, jf. SAU alm. del – samrådsspørgsmål Y-Æ, til skatteministeren

[Spørgsmål Æ]

Hvilke initiativer vil ministeren iværksætte for at stramme forskerord-

ningen, således at den reelt målrettes forskere, og at der kommer et loft

over den årlige indtægt, for hvilken man kan benytte ordningen?

[Indledning]

Tak for invitationen til dette samråd om forskerskatteordningen. Jeg har

modtaget tre spørgsmål, som jeg efter aftale med udvalget og spørgeren

vil besvare samlet.

Forskerskatteordningen medfører, at højtkvalificerede medarbejdere,

der rekrutteres i udlandet, kan beskattes efter en særlig ordning i en kor-

tere årrække, når de kommer til Danmark for at arbejde.

Formålet med ordningen er grundlæggende at forbedre danske virksom-

heder og forskningsinstitutioners muligheder for at tiltrække

–

og fast-

holde

–

højtkvalificerende medarbejdere fra udlandet.

[Spørgsmål Y]

Jeg bliver i spørgsmål Y spurgt, om jeg mener, at ordningen fungerer

efter hensigten.

I spørgsmålet henvises til en artikel i Netavisen Pio. Det anføres i artik-

len, at det er åbenlyst misbrug af forskerskatteordningen, når den bruges

af bankdirektører og fodboldspillere, og når 50 ud af de 800 personer,

som i Danmark tjener mere end 7 mio. kr. om året, bruger ordningen.

Det er korrekt, at ordningen ofte omtales som »forskerskatteordningen«

–

det har jeg også lige selv kaldt den

–

men det ændrer ikke på, at den

kan benyttes af højtkvalificerede medarbejdere inden for alle brancher.

Sådan har det været, siden ordningen blev indført for snart 30 år siden.

Højtkvalificerede medarbejdere dækker over forskere, som har kvalifi-

kationer svarende til ph.d.-niveau, og nøglemedarbejdere, der har en

månedsløn på minimum 69.600 kr. i 2021. Det giver derfor sig selv, at

de nøglemedarbejdere, der beskattes efter ordningen, er højtlønnede.

De høje kvalifikationskrav er med til at sikre, at forskerskatteordningen

først får betydning i et lønniveau, hvor arbejdsudbuddet i Danmark er

beskedent, så ordningen så vidt muligt ikke påfører dansk arbejdskraft

ulige konkurrence.

Over de seneste ti år er ordningen blevet udvidet flere gange af skiftende

regeringer. Derfor er det meget naturligt, at der i dag er betydeligt flere,

der anvender ordningen, end for ti år siden.

Det er efter min opfattelse ikke udtryk for, at ordningen ikke fungerer

efter hensigten, hvilket jeg vil uddybe i det følgende.

[Spørgsmål Z]

Det leder mig videre til besvarelsen af spørgsmål Z. Her spørges der til,

om det er hensigtsmæssigt at blande meget forskellige jobfunktioner,

herunder flere som intet har med forskning at gøre, under forskerord-

ningen.

Som jeg allerede har nævnt, kan forskerskatteordningen anvendes af

personer inden for alle brancher. Det betyder, at alle danske virksom-

heder og forskningsinstitutioner har bedre økonomiske muligheder for

at tiltrække fremtrædende, internationale medarbejdere og dermed

skabe øget værdi for dansk produktion mv. Og det betyder faktisk også,

at ordningen ikke indebærer statsstøtte, der skal godkendes af EU-

Kommissionen.

Det er klart, at ordningen ikke er skabt med henblik på at hjælpe banker

og fodboldklubber.

Men det må også erkendes, at en bank og en professionel fodboldklub

er erhvervsvirksomheder, der på linje med andre danske virksomheder

har brug for at kunne tiltrække højtkvalificerede og dygtige medarbej-

dere - ikke kun i Danmark, men også i udlandet. Her er forskerskatte-

ordningen et vigtigt redskab til, at danske virksomheder

–

uanset bran-

che

–

kan klare sig i den hårde internationale konkurrence.

Når det er sagt, ser jeg selvfølgelig helst, at ordningen ikke primært bru-

ges af topchefer og fodboldspillere. Det mener jeg heller ikke, er tilfæl-

det.

Det kommer meget hurtigt til at lyde som om, at alle og enhver kan

komme til Danmark og blive beskattet efter forskerskatteordningen.

Det er ikke tilfældet. Der er

–

foruden lønkravet

–

en række betingelser,

der skal være opfyldt, for at ordningen kan bruges. Det kan bl.a. nævnes,

at medarbejderen ikke må have være skattepligtig til Danmark i 10 år

forud for ansættelsen.

Det er med til at sikre, at medarbejderen reelt rekrutteres i udlandet, og

at ordningen målrettes personer, der i vidt omfang er forskere og nøg-

lemedarbejdere, der

–

uden ordningen

–

ikke ville arbejde og blive be-

skattet i Danmark. Derfor går Danmark heller ikke nødvendigvis glip af

store skatteindtægter, når ordningen bliver brugt.

[Spørgsmål Æ]

Det leder mig til besvarelsen af spørgsmål Æ. Her spørges der til, hvilke

initiativer der vil blive iværksat for at stramme forskerskatteordningen,

så den reelt målrettes forskere, og så der kommer et loft over den årlige

indtægt, som nøglemedarbejdere må tjene for at kunne bruge ordnin-

gen.

Som jeg allerede har været inde på, har det aldrig været hensigten, at

ordningen kun skulle målrettes forskningsinstitutioner

–

eller visse

brancher. Regeringen følger selvfølgelig udviklingen i, hvordan ordnin-

gen bruges. Der er efter vores vurdering ikke noget, der indikerer, at der

er behov for grundlæggende ændringer af ordningen.

Regeringen lægger vægt på, at alle forskningsinstitutioner og alle virk-

somheder har gode muligheder for at tiltrække højtkvalificerede og dyg-

tige medarbejdere

–

ikke kun i Danmark, men også i udlandet. Regerin-

gen har derfor ingen planer om at fastsætte et loft over nøglemedarbej-

deres løn, der kan beskattes efter ordningen.

Derimod vil regeringen

–

sammen med bl.a. SF

–

indføre et fradragsloft

i selskabsskatten for lønninger på over 7 mio. kr. per medarbejder. Det

vil sikre finansiering til »Ny ret til tidlig pension« og skal bidrage til at

modvirke en skæv lønudvikling bl.a. for topchefer. Fradragsloftet vil

også gælde for løn til medarbejdere, der beskattes efter forskerskatte-

ordningen, men påvirker ikke medarbejderens adgang til at anvende for-

skerskatteordningen. Det påvirker til gengæld virksomhedens mulighed

for at trække lønnen fra i skat.

[Afslutning]

Afslutningsvis vil jeg gerne sige, at det er helt naturligt, at der fra tid til

anden opstår diskussion om udformningen af ordningen. Det er sundt,

for det er vigtigt, at der er en rigtig balance i ordningen.

På den ene side skal ordningen give danske virksomheder og forsknings-

institutioner gode muligheder for at tiltrække højtkvalificerede medar-

bejdere fra udlandet.

På den anden side skal vi undgå, at ordningen fortrænger dansk arbejds-

kraft og kan anvendes af personer, der ikke reelt rekrutteres i udlandet.

Overordnet set mener jeg, at den nuværende ordning giver en god ba-

lance mellem disse hensyn og fungerer efter hensigten.

Tak for ordet.