Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del
Offentligt
2286853_0001.png
Klik og vælg dato
J.nr. 2020 - 2637
Til Folketinget
–
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 284 af 26. februar 2020 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Morten Bødskov
/ Peter Bach-Mortensen
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 55: Spm. om at redegøre for den samlede virkning af at beskatte kapital- og aktieindkomst som lønindkomst, jf. model C i svar på SAU alm. del – spørgsmål 283 (folketingsåret 2019-20), til skatteministeren
2286853_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse provenuvirkningen, hvis der indføres 5 pct. ekstra skat på indkomst
over 1 mio. kr., yderligere 5 pct. ekstra skat på indkomst over 2 mio. kr., og slutteligt
yderligere 5 pct. ekstra skat på indkomst over 3 mio. kr.? Ministeren bedes her tage ud-
gangspunkt i samme opgørelsesmåde som i svar på SAU alm. del
–
spørgsmål 232 (folke-
tingsåret 2018-19, 1. samling), således, at der foretages et provenuskøn på to indkomst-
grundlag
a) personlig indkomst og
b) personlig indkomst tillagt aktieindkomst og kapitalindkomst.
Provenuet bedes opgjort i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter tilbageløb og ad-
færd. Dette bedes opgjort for alle årene 2020-2025 samt i varig virkning. Der bedes her
anvendt 2020-niveau og faste 2020-priser. Ministeren bedes endvidere opgøre virkningen
på råderummet i 2020-priser og opgøre fordelingsvirkningen ved skatteændringerne op-
gjort som virkningen på disponibel indkomst i kroner og øre samt i pct. af disponibel ind-
komst opdelt for 10 indkomstdeciler. For den 10. indkomstdecil bedes også opdelt på
percentiler. Endeligt bedes ministeren oplyse skatteændringens virkning på Gini-koeffici-
enten for samtlige modeller.
Svar
I besvarelsen er beregnet provenu- og fordelingsvirkninger af følgende forslag til højere
skatter udover den eksisterende beskatning, jf. spørgsmålet:
•
•
•
•
Model 1: 5 pct. skat af indkomst over 1 mio. kr.
Model 2: 5 pct. skat af indkomst over 2 mio. kr.
Model 3: 5 pct. skat af indkomst over 3 mio. kr.
Model 4: En kombination af de ovenstående, hvor indkomst over 1 mio. kr. beskattes
med 5 pct., indkomst over 2 mio. kr. beskattes med 10 pct. og indkomst over 3 mio.
kr. beskattes med 15 pct.
Virkningerne er beregnet på baggrund af to forskellige indkomstgrundlag:
A) Personlig indkomst, der overstiger de angivne beløbsgrænser.
B) Personlig indkomst tillagt aktieindkomst og positiv nettokapitalindkomst, der oversti-
ger de angivne beløbsgrænser.
For indkomstgrundlag A bemærkes, at en højere beskatning af personlig indkomst øger
hovedaktionærernes tilskyndelse til at udbetale en større del af deres arbejdsindkomst
som udbytte. Der er ikke taget højde for dette i de skønnede virkninger.
Ved indkomstgrundlag B er det lagt til grund, at grundlaget opgøres som summen af per-
sonlig indkomst, positiv nettokapitalindkomst og aktieindkomst (efter fradrag for ægte-
fælles eventuelle negative nettokapitalindkomst og aktieindkomst), der tilsammen oversti-
ger de angivne beløbsgrænser på 1 mio. kr., 2 mio. kr. og 3 mio. kr. Det er endvidere lagt
til grund, at den samlede positive nettokapitalindkomst og aktieindkomst indgår i ind-
komstgrundlaget for den ægtefælle, der har den højeste personlige indkomst.
Side 2 af 5
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 55: Spm. om at redegøre for den samlede virkning af at beskatte kapital- og aktieindkomst som lønindkomst, jf. model C i svar på SAU alm. del – spørgsmål 283 (folketingsåret 2019-20), til skatteministeren
2286853_0003.png
Det er forudsat, at de anførte nye skattesatser beregnes uafhængigt af det skrå skatteloft.
Model 1-3 ville indebære en stigning i marginalskatten svarende til ca. 5 pct.-point for
personer med indkomster over de angivne grænser, mens model 4 vil indebære en margi-
nalskattestigning med op til 15 pct.-point for personer med indkomster over 3 mio. kr.
De foreslåede modeller skønnes at indebære et merprovenu på mellem 0,3 mia. kr. og 3,7
mia. kr. opgjort efter tilbageløb og adfærd samt en reduktion af indkomstforskellene med
mellem 0,04 og 0,48 pct.-point målt ved Gini-koefficienten,
jf. tabel 1.
Tabel 1. Provenu- og fordelingsvirkninger af forslagene (2025-regler)
Umiddelbar
provenu-
Efter
virkning tilbageløb
Mia. kr.
Indkomstgrundlag A:
Personlig indkomst
- Model 1
- Model 2
- Model 3
- Model 4
Indkomstgrundlag B:
Personlig indkomst tillagt
aktie- og kapitalindkomst
- Model 1
- Model 2
- Model 3
- Model 4
3,4
1,8
1,2
6,4
2,6
1,3
0,9
4,9
1,9
1,1
0,8
3,7
-850
-200
-100
-1.300
-0,24
-0,14
-0,10
-0,48
1,9
0,7
0,4
3,1
1,5
0,6
0,3
2,4
1,1
0,5
0,3
1,8
-500
-100
-50
-650
-0,14
-0,06
-0,04
-0,25
Efter
tilbageløb
og adfærd
Arbejds-
udbud
Antal pers.
Gini-
koefficient
Ændring i
pct.-point
Anm.: Provenuvirkninger er afrundet til nærmeste 100 mio. kr., og arbejdsudbudsvirkninger er afrundet til nærmeste 50 per-
soner. Ved skøn over de afledte dynamiske provenuvirkninger af modellerne med indkomstgrundlag B er der beregnings-
teknisk anvendt de samme selvfinansieringsgrader som i beregningerne med indkomstgrundlag A. Ligeledes er den skøn-
nede arbejdsudbudsvirkning af modellerne med indkomstgrundlag B beregningsteknisk baseret på den beregnede arbejds-
udbudsvirkning af modellerne med indkomstgrundlag A skaleret med det relative provenuforhold. Herved antages implicit,
at ændringer i beskatningen af kapital- og aktieindkomst for den berørte persongruppe har samme afledte provenu- og ar-
bejdsudbudsvirkninger som ændringer i beskatningen af personlig indkomst.
Kilde: Lovmodelberegninger på baggrund af en 3,3 pct. stikprøve af befolkningen i år 2016 fremregnet til 2020-niveau med
forudsætningerne i
Økonomisk Redegørelse,
august 2019.
Provenuvirkningen i
tabel 1
er lig virkningen for årene 2020-2025 og den varige virkning.
Det er forudsat, at virkningen på det finanspolitiske råderum for de enkelte år svarer til
virkningen efter tilbageløb og adfærd for disse år.
Det skal understreges, at størrelsesordenen af de afledte adfærdsvirkninger er behæftet
med betydelig usikkerhed, navnlig for så vidt angår modellerne med udvidet indkomst-
grundlag inkl. aktie- og kapitalindkomst. Overordnet set er det empiriske grundlag for at
skønne over afledte adfærdsvirkninger mere usikkert for personer med meget høje ind-
komster. Derudover er der større usikkerhed om de afledte adfærdsvirkninger af ændrin-
ger i aktie- og kapitalindkomstbeskatningen, som udover ændringer i arbejdsudbuddet
også indebærer ændringer i opsparingsadfærd og porteføljesammensætning.
Side 3 af 5
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 55: Spm. om at redegøre for den samlede virkning af at beskatte kapital- og aktieindkomst som lønindkomst, jf. model C i svar på SAU alm. del – spørgsmål 283 (folketingsåret 2019-20), til skatteministeren
2286853_0004.png
De foreslåede modeller skønnes at indebære en reduktion af den disponible indkomst på
mellem 0,1 og 0,7 pct. for hele befolkningen, svarende til mellem 100 og 1.400 kr.,
jf. tabel
2 og tabel 3,
der viser reduktionen i procent af de disponible indkomster og i kroner på
tværs af indkomstdeciler og for de 91-.100. indkomstpercentil (svarende til de percentiler,
der indgår i 10. indkomstdecil). Det er især 10. indkomstdecil, og i særdeleshed den 100.
indkomstpercentil, som vil blive beskattet mere.
Tabel 2. Decil- og percentilvirkninger i pct. af disponibel indkomst (2025-regler)
Indkomstgrundlag A
Personlig indkomst
Model 1
Indkomstdecil
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
Hele
befolkningen
-0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
-0,0
-0,0
-0,9
-0,2
-0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
-0,4
-0,1
-0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
-0,3
-0,1
-0,1
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
-0,0
-0,0
-1,6
-0,4
-0,0
0,0
-0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
-0,0
-0,0
-1,5
-0,4
-0,0
0,0
-0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
-0,9
-0,2
-0,0
0,0
-0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
-0,6
-0,2
-0,1
0,0
-0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
-0,0
-0,0
-3,0
-0,7
Model 2 Model 3
Model 4
Indkomstgrundlag B
Personlig indkomst samt aktie- og
kapitalindkomst
Model 1 Model 2 Model 3
Model 4
Percentil
91.
92.
93.
94.
95.
96.
97.
98.
99.
100.
91.-100.
percentil i alt
-0,1
-0,1
-0,1
-0,2
-0,2
-0,2
-0,3
-0,5
-0,9
-2,6
-0,9
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
-0,0
-0,0
-0,1
-1,6
-0,4
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
-1,1
-0,3
-0,1
-0,1
-0,1
-0,2
-0,2
-0,2
-0,3
-0,5
-1,1
-5,3
-1,6
-0,1
-0,1
-0,1
-0,2
-0,2
-0,3
-0,4
-0,6
-1,2
-4,9
-1,5
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
-0,0
-0,0
-0,1
-3,4
-0,9
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
-0,0
-2,6
-0,6
-0,1
-0,1
-0,1
-0,2
-0,2
-0,3
-0,4
-0,6
-1,3
-10,9
-3,0
Anm.: I beregning af indkomstdeciler er anvendt familieækvivaleret disponibel indkomst.
Kilde: Lovmodelberegninger på baggrund af en 3,3 pct. stikprøve af befolkningen i år 2016 fremregnet til 2020-niveau med
forudsætningerne i Økonomisk Redegørelse, august 2019.
Side 4 af 5
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 55: Spm. om at redegøre for den samlede virkning af at beskatte kapital- og aktieindkomst som lønindkomst, jf. model C i svar på SAU alm. del – spørgsmål 283 (folketingsåret 2019-20), til skatteministeren
2286853_0005.png
Tabel 3. Decil og percentilvirkninger i kroner (2025-regler)
Indkomstgrundlag A
Personlig indkomst
Indkomstgrundlag B
Personlig indkomst samt aktie- og
kapitalindkomst
Model 4
Model 1 Model 2 Model 3 Model 4 Model 1 Model 2 Model 3
Indkomstdecil
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
Hele
befolkningen
-0
0
0
0
0
0
0
-0
-100
-3.900
-400
-0
0
0
0
0
0
0
0
0
-1.500
-200
-0
0
0
0
0
0
0
0
0
-900
-100
-0
0
0
0
0
0
0
-0
-100
-6.400
-700
-0
0
-0
0
0
0
0
-0
-100
-6.900
-700
-0
0
-0
0
0
0
0
0
0
-3.600
-400
-0
0
-0
0
0
0
0
0
0
-2.500
-300
-0
0
-100
0
0
0
0
-0
-100
-13.100
-1.400
Percentil
91.
92.
93.
94.
95.
96.
97.
98.
99.
100.
91.-100.
percentil i alt
-100
-200
-400
-400
-600
-800
-1.400
-2.100
-5.000
-28.700
-3.900
0
0
0
0
0
0
-0
-100
-500
-14.800
-1.500
0
0
0
0
0
0
0
0
0
-8.900
-900
-100
-200
-400
-500
-600
-800
-1.400
-2.200
-5.500
-52.400
-6.400
-200
-200
-400
-500
-600
-900
-1.700
-2.600
-6.100
-56.700
-6.900
0
0
0
-0
0
0
-100
-100
-600
-35.900
-3.600
0
0
0
0
0
0
0
0
0
-200
-200
-400
-500
-600
-900
-1.700
-2.700
-6.700
-25.700 -118.200
-2.500
-13.100
Anm.: Effekten er beregnet pr. voksen i familien, og tabellens tal er afrundet til nærmeste 100 kr.
Kilde: Lovmodelberegninger på baggrund af en 3,3 pct. stikprøve af befolkningen i år 2016 fremregnet til 2020-niveau med
forudsætningerne i Økonomisk Redegørelse, august 2019.
Forslagene vil indebære en stigning i marginalskatten for de berørte og dermed en reduk-
tion af arbejdsudbuddet og den samlede velstand. En højere beskatning af aktie- og kapi-
talindkomst kan derudover reducere opsparingen og føre til en mindre efficient porteføl-
jesammensætning af husholdningernes formue, hvilket ligeledes kan reducere den sam-
lede velstand.
Side 5 af 5