SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 55: Spm. om at redegøre for den samlede virkning af at beskatte kapital- og aktieindkomst som lønindkomst, jf. model C i svar på SAU alm. del – spørgsmål 283 (folketingsåret 2019-20), til skatteministeren

Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del
Offentligt

J.nr. 2020 - 2964

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes berigtigelse af svar på spørgsmål nr. 283 af 26. februar 2020 (alm. del).

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).

Morten Bødskov

/ Peter Bach-Mortensen

SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 55: Spm. om at redegøre for den samlede virkning af at beskatte kapital- og aktieindkomst som lønindkomst, jf. model C i svar på SAU alm. del – spørgsmål 283 (folketingsåret 2019-20), til skatteministeren

Spørgsmål

Vil ministeren oplyse provenuvirkningen ved at beskatte kapitalindkomst og aktieind-

komst som lønindkomst? Ministeren bedes her tage udgangspunkt i samme opgørelses-

måde som i svar på SAU alm. del

–

spørgsmål 238 (folketingsåret 2016-17), således at der

foretages et provenuskøn over

a) beskatning af kapitalindkomst som arbejdsindkomst,

b) beskatning af aktieindkomst som arbejdsindkomst og

c) beskatning af både kapitalindkomst og aktieindkomst som arbejdsindkomst.

Provenuet bedes opgjort i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter tilbageløb og ad-

færd. Dette bedes opgjort for alle årene 2020-2025 samt i varig virkning. Der bedes her

anvendt 2020-niveau og faste 2020-priser. Ministeren bedes endvidere opgøre virkningen

på råderummet i 2020-priser og opgøre fordelingsvirkningen ved skatteændringerne op-

gjort som virkningen på disponibel indkomst i kroner og øre samt i pct. af disponibel ind-

komst opdelt for 10 indkomstdeciler. For den 10. indkomstdecil bedes også opdelt på

percentiler. Endeligt bedes ministeren oplyse skatteændringens virkning på Gini-koeffici-

enten for samtlige modeller.

Svar

I den besvarelse af spørgsmålet, der blev fremsendt til Skatteudvalget den 23. marts 2020,

fremgik det ved en fejl, at de afledte virkninger på arbejdsudbuddet målt i fuldtidsperso-

ner for de tre betragtede modeller var hhv. -150 fuldtidspersoner (model a), -650 fuldtids-

personer (model b) og -700 fuldtidspersoner (model c). De afledte virkninger på arbejds-

udbuddet i fuldtidspersoner skulle rettelig have været angivet som hhv. -500 fuldtidsper-

soner (model a), -4.400 fuldtidspersoner (model b) og -4.900 fuldtidspersoner (model c).

Skatteministeriet beklager denne fejl. Det bemærkes, at der alene er tale om en korrektion

af de angivne arbejdsudbudsvirkninger målt i fuldtidspersoner, mens de afledte dynami-

ske provenuvirkninger og dermed de samlede provenuvirkninger efter tilbageløb og ad-

færd var angivet korrekt. Det samlede svar skal således være følgende:

Det er, jf. besvarelsen af SAU alm. del

–

spm. 238 af 22. februar 2017, beregningsmæssigt

forudsat, at kun positiv nettokapitalindkomst beskattes som lønindkomst, mens nuvæ-

rende regler fastholdes for negativ nettokapitalindkomst. Kapitalindkomst består blandt

andet af renteindtægter og -udgifter, gevinster og tab på obligationer, lejeindtægter fra

ejendomme samt afkast af virksomhed. De fleste skatteydere har negativ nettokapitalind-

komst, da renteudgifter til realkreditlån mv. er den største post i kapitalindkomsten. Hvis

negativ nettokapitalindkomst skulle indgå i skatteberegningen på lige fod med lønind-

komst, ville skatteværdien af rentefradraget blive forhøjet væsentligt.

Det er endvidere, jf. besvarelsen af SAU alm. del

–

spm. 238 af 22. februar 2017 samt be-

svarelsen af SAU alm. del

–

spm. 531 af 24. juni 2016, beregningsmæssigt forudsat, at kun

positiv nettoaktieindkomst beskattes som lønindkomst

. Det forudsættes konkret, at tab

Besvarelsen af SAU alm. del spm. 238 (FT-året 2016-17) tager udgangspunkt i besvarelsen af SAU alm. del spm. 531 (FT-

året 2015-16), der igen følger anvendt beregningsgrundlag i besvarelsen af SAU alm. del spm. 472 (FT-året 2013-14).

Side 2 af 5

på noterede aktier kan modregnes i gevinster på noterede aktier (kildeartsbegrænsning),

og tab i unoterede aktier kan modregnes i gevinster på både noterede og unoterede aktier,

men at negativ nettoaktieindkomst ikke kan fratrækkes i arbejdsindkomsten, samt at det

ikke er muligt at overføre negativ nettoaktieindkomst til senere år (til modregning i disse

års aktieindkomst), og at skatteværdien af et ikke udnyttet tab ikke kan modregnes i andre

indkomstskatter.

De skønnede virkninger af særligt ændringer i aktieindkomstbeskatningen bør ses i lyset

af, at aktieindkomsten erfaringsmæssigt svinger en del fra år til år, hvorimod skønnene

bygger på data fra ét år.

Hertil kommer, at der er meget betydelig usikkerhed om de afledte adfærdsvirkninger af

en højere marginalbeskatning af kapital- og aktieindkomst, som omfatter afledte virknin-

ger på såvel arbejdsudbuddet som opsparing og porteføljesammensætning. Hertil kom-

mer

–

for så vidt angår ændringer i aktieindkomstbeskatningen

–

afledte virkninger på de

såkaldte hovedaktionærers indkomsttransformation mv. De nedenfor skønnede afledte

adfærdsvirkninger afspejler i udgangspunktet alene ændringer i arbejdsudbuddet.

Tabel 1. Samlede virkninger af ændringer i kapital- og aktieindkomstbeskatningen

Mia. kr. (2020-niveau)

2020

2021

2022

2023

2024

2025

Varigt

a. Beskatning af kapitalindkomst som arbejdsindkomst

Umiddelbar virkning

Virkning efter tilbageløb

Virkning efter tilbageløb og adfærd

1,0

0,8

0,6

0,9

0,7

0,5

0,9

0,7

0,5

0,9

0,7

0,5

0,9

0,7

0,5

0,9

0,7

0,5

2,3

1,8

1,3

b. Beskatning af aktieindkomst som arbejdsindkomst

Umiddelbar virkning

Virkning efter tilbageløb

Virkning efter tilbageløb og adfærd

7,9

6,1

4,6

7,9

6,1

4,6

7,9

6,1

4,6

7,9

6,1

4,6

7,9

6,1

4,6

7,9

6,1

4,6

7,9

6,1

4,6

c. Beskatning af både kapitalindkomst og aktieindkomst som arbejdsindkomst

Umiddelbar virkning

Virkning efter tilbageløb

Virkning efter tilbageløb og adfærd

Model

Afledt virkning på arbejdsudbud, fuldtidspersoner

Fordelingsvirkning målt ved Gini-koefficient, pct.-point

8,9

6,9

5,2

8,9

6,8

5,1

8,9

6,8

5,1

8,9

6,8

5,1

8,9

6,8

5,1

-500

-0,04

8,9

6,8

5,1

-4.400

-0,37

10,3

7,9

6,0

-4.900

-0,42

Anm.: Provenuvirkninger er afrundet til nærmeste 100 mio. kr. Virkningen på arbejdsudbuddet er afrundet til nærmeste 100

fuldtidspersoner. Der er beregningsteknisk antaget en selvfinansieringsgrad fra den afledte effekt på arbejdsudbuddet på

25 pct.

Kilde: Lovmodelberegninger på baggrund af en 3,3 pct. stikprøve af befolkningen i år 2016 fremregnet til 2020-niveau med

forudsætningerne i

Økonomisk Redegørelse,

august 2019.

Side 3 af 5

a. Virkning af beskatning af kapitalindkomst som arbejdsindkomst

Beskatning af positiv nettokapitalindkomst som arbejdsindkomst medfører, at positiv net-

tokapitalindkomst indgår i grundlaget for arbejdsmarkedsbidraget samt i grundlagene for

beskæftigelses- og jobfradraget, mens kapitalindkomsten efter fradrag af arbejdsmarkeds-

bidrag indgår i den skattepligtige indkomst.

Det skønnes at indebære en umiddelbar provenuvirkning på 1,0 mia. kr. i 2020, 0,9 mia. kr.

i 2021-2025 og 2,3 mia. kr. varigt,

jf. tabel 1 (første blok).

Den skønnede varige virkning af-

spejler, at der er forudsat en gradvis normalisering i årene efter 2025 af det aktuelt meget

lave renteniveau. Provenuvirkningen efter tilbageløb og adfærd skønnes til 0,6 mia. kr. i

2020, 0,5 mia. kr. 2021-2025 og 1,3 mia. kr. varigt. Det er forudsat, at virkningen på det

finanspolitiske råderum for de enkelte år svarer til virkningen efter tilbageløb og adfærd for

disse år. Det skal understreges, at der er betydelig usikkerhed om de afledte adfærdsvirk-

ninger, som ikke nødvendigvis fuldt ud afspejler virkningerne af ændret opsparing og por-

teføljesammensætning mv.

Tiltaget skønnes at reducere arbejdsudbuddet med ca. 500 fuldtidspersoner samt at redu-

cere indkomstforskellene med 0,04 pct.-point målt ved Gini-koefficienten,

jf. tabel 1 (nederst).

De skønnede virkninger på de disponible indkomster i kroner og i procent er vist i

tabel 2

(de to første søjler).

b. Beskatning af aktieindkomst som arbejdsindkomst

Beskatning af positiv aktieindkomst som arbejdsindkomst skønnes at indebære et umid-

delbart merprovenu på 7,9 mia. kr. i årene 2020-2025 samt en provenuvirkning efter tilba-

geløb og adfærd på 4,6 mia. kr. i 2020-2025,

jf. tabel 1 (anden blok).

Det er forudsat, at virk-

ningen på det finanspolitiske råderum for de enkelte år svarer til virkningen efter tilbage-

løb og adfærd for disse år. Det skal understreges, at der er meget betydelig usikkerhed om

de afledte adfærdsvirkninger, som blandt andet ikke tager højde for ændret indkomst-

transformation for hovedaktionærer.

Tiltaget skønnes at reducere arbejdsudbuddet med ca. 4.400 fuldtidspersoner samt at re-

ducere indkomstforskellene med ca. 0,37 pct.-point målt ved Gini-koefficienten,

jf. tabel 1

(nederst).

De skønnede virkninger på de disponible indkomster i kroner og i procent er vist

tabel 2 (de to midterste søjler).

c. Beskatning af både kapital- og aktieindkomst som arbejdsindkomst

Hvis både positiv nettokapitalindkomst og nettoaktieindkomst beskattes som arbejdsind-

komst, skønnes det at indebære et umiddelbart merprovenu på 8,9 mia. kr. i årene 2020-

2025 og 10,3 mia. kr. varigt samt en provenuvirkning efter tilbageløb og adfærd på 5,2

mia. kr. i 2020, 5,1 mia. kr. i 2021-2025 og 6,0 mia. kr. varigt,

jf. tabel 1(tredje blok).

Det er

forudsat, at virkningen på det finanspolitiske råderum for de enkelte år svarer til virknin-

gen efter tilbageløb og adfærd for disse år. Som nævnt er der væsentlig usikkerhed om de

afledte adfærdsvirkninger.

Side 4 af 5

De to tiltag skønnes tilsammen at reducere arbejdsudbuddet med ca. 4.900 fuldtidsperso-

ner samt at reducere indkomstforskellene med ca. 0,42 pct.-point målt ved Gini-koeffici-

enten,

jf. tabel 1 (nederst).

De skønnede virkninger på de disponible indkomster i kroner og

i procent er vist i

tabel 2 (de to sidste søjler).

Tabel 2. Fordelingsvirkninger af ændringer i kapital- og aktieindkomstbeskatningen

c. Beskatning af

både kapital- og ak-

tieindkomst som ar-

bejdsindkomst

a. Beskatning af ka-

pitalindkomst som

arbejdsindkomst

b. Beskatning af ak-

tieindkomst som ar-

bejdsindkomst

Gennemsnitlig ændring i den disponible indkomst

Indkomstdecil

10.

Befolkningen i alt

Indkomstpercentil

91.

92.

93.

94.

95.

96.

97.

98.

99.

100.

Tiende decil i alt

Kr.

-30

-20

-30

-40

-50

-60

-70

-150

-1.480

-200

Kr.

-210

-320

-260

-320

-410

-600

-1.010

-1.400

-10.100

-1.480

Pct.

0,0

-0,3

-0,1

Pct.

-0,1

-0,2

-0,8

-0,3

Kr.

-80

-140

-150

-280

-360

-440

-590

-920

-1460

-12.440

-1.750

Kr.

-2.350

-2.260

-3.040

-3.020

-3.720

-4.020

-6.270

-7.240

-11.970

-81.220

-12.440

Pct.

-0,1

-0,2

-0,3

-0,4

-2,3

-0,7

Pct.

-0,5

-0,7

-0,8

-0,9

-1,2

-1,4

-2,0

-6,3

-2,3

Kr.

-100

-160

-180

-310

-400

-490

-660

-990

-1630

-14.030

-1.970

Kr.

-2.550

-2.630

-3.350

-3.360

-4.130

-4.550

-7.000

-8.340

-13.600

-91.580

-14.030

Pct.

-0,1

-0,2

-0,3

-0,5

-2,6

-0,8

Pct.

-0,6

-0,7

-0,8

-0,9

-1,0

-1,3

-1,6

-2,2

-7,1

-2,6

Anm.: Indkomstdeciler er opgjort på baggrund af familieækvivalerede indkomster i 2016. De procentvise ændringer i den

gennemsnitlige disponible indkomst er opgjort på baggrund af familieækvivalerede beløbsstørrelser. For de gennemsnitlige

ændringer i de disponible indkomster i kroner medregnes kun voksne.

Kilde: Lovmodelberegninger på baggrund af en 3,3 pct. stikprøve af befolkningen i år 2016 fremregnet til 2020-niveau med

forudsætningerne i

Økonomisk Redegørelse,

august 2019.

Side 5 af 5