SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 55: Spm. om at redegøre for den samlede virkning af at beskatte kapital- og aktieindkomst som lønindkomst, jf. model C i svar på SAU alm. del – spørgsmål 283 (folketingsåret 2019-20), til skatteministeren

Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del
Offentligt

23. november 2020

J.nr. 2020 - 9881

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 55 af 28. oktober 2020 (alm. del). Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).

Morten Bødskov

/ Peter Bach-Mortensen

SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 55: Spm. om at redegøre for den samlede virkning af at beskatte kapital- og aktieindkomst som lønindkomst, jf. model C i svar på SAU alm. del – spørgsmål 283 (folketingsåret 2019-20), til skatteministeren

Spørgsmål

Vil ministeren redegøre for den samlede virkning af at beskatte kapital- og aktieindkomst

som lønindkomst, jf. model C i svar på SAU alm. del

–

spørgsmål 283 (folketingsåret

2019-20), og at indføre en progressiv millionærskat, jf. Indkomstgrundlag B, model 4 i

svar på SAU alm. del

–

spørgsmål 284 (folketingsåret 2019-20)? Virkningen bedes opgjort

i umiddelbart provenu, provenu efter tilbageløb, og efter tilbageløb og adfærd, samt

virkning på Gini-koefficienten og virkningen på de disponible indkomster opdelt i deciler,

samt i percentiler for den 10. decil. Virkningen bedes opgjort for hvert år 2020-2025 samt

virkning på råderummet og på arbejdsudbuddet.

Svar

Det er, jf. besvarelsen af SAU alm. del

–

spm. 283 af 26. februar 2020, beregningsmæssigt

forudsat, at kun positiv nettokapitalindkomst beskattes som lønindkomst, mens de nuvæ-

rende regler fastholdes for negativ nettokapitalindkomst. Hvis negativ nettokapitalind-

komst skulle indgå i skatteberegningen på lige fod med lønindkomst, ville skatteværdien

af rentefradraget blive forhøjet væsentligt.

Det er endvidere, jf. besvarelsen af SAU alm. del

–

spm. 283, beregningsmæssigt forudsat,

at kun positiv nettoaktieindkomst beskattes som lønindkomst. Det forudsættes konkret,

at tab på noterede aktier kan modregnes i gevinster på noterede aktier (kildeartsbegræns-

ning), og tab i unoterede aktier kan modregnes i gevinster på både noterede og unoterede

aktier, men at negativ nettoaktieindkomst ikke kan fratrækkes i arbejdsindkomsten, samt

at det ikke er muligt at overføre negativ nettoaktieindkomst til senere år (til modregning i

disse års aktieindkomst), og at skatteværdien af et ikke udnyttet tab ikke kan modregnes i

andre indkomstskatter.

De skønnede virkninger af særligt ændringer i aktieindkomstbeskatningen bør ses i lyset

af, at aktieindkomsten erfaringsmæssigt svinger en del fra år til år, hvorimod skønnene

bygger på data fra ét år.

Det bemærkes, at både aktie- og kapitalindkomst indgår i den personlige indkomst, når

disse indkomstarter beskattes som lønindkomst

–

som det er tilfældet i model C i besva-

relsen af SAU alm. del

–

spm. 283. Derfor vil den foreslåede progressive millionærskat

(model 4 i besvarelsen af SAU alm. del

–

spm. 284 af 26. februar 2020) være på et ind-

komstgrundlag omfattende ikke blot lønindkomst, men også positive aktie- og nettokapi-

talindkomst. Det er forudsat, at de anførte nye skattesatser beregnes uafhængigt af det

skrå skatteloft.

Beskatning af positiv nettoaktie- og nettokapitalindkomst som lønindkomst samt indfø-

relse af en progressiv millionærskat på hhv. 5, 10 og 15 pct. for indkomst over hhv. 1, 2

og 3 mio. kr., skønnes at medføre et umiddelbart merprovenu på 16,1 mia. kr. og et mer-

provenu efter tilbageløb på 9,3 mia. kr. i 2025,

jf. tabel 1.

Der er ikke væsentlige ændringer

i provenuvirkningerne over perioden 2021-2025.

Side 2 af 4

Tabel 1. Provenu-, arbejdsudbuds- og fordelingsvirkninger, 2021-2025

Mia. kr. (2021-niveau)

Umiddelbar virkning

Virkning efter tilbageløb

Virkning efter tilbageløb og adfærd

2021

15,4

11,9

8,9

2022

15,1

11,6

8,7

2023

16,5

12,7

9,5

2024

16,3

12,6

9,4

2025

16,1

12,4

9,3

Afledt virkning på arbejdsudbud, fuldtidspersoner

Fordelingsvirkning målt ved Gini-koefficienten, pct.-point

-9.400

-0,94

Anm.: Provenuvirkninger er afrundet til nærmeste 100 mio. kr. Virkningen på arbejdsudbuddet er afrundet til nærmeste 100

fuldtidspersoner. Der er beregningsteknisk forudsat en selvfinansieringsgrad på 25 pct.

Kilde: Lovmodelberegninger på baggrund af en 33,3 pct. stikprøve af befolkningen i år 2017 fremregnet til 2021-niveau med

forudsætningerne i Økonomisk Redegørelse, august 2020.

Forslaget skønnes at indebære ret betydelige afledte adfærdsvirkninger, herunder en re-

duktion af arbejdsudbuddet med ca. 9.400 fuldtidspersoner. Det skal understreges, at den

skønnede virkning på arbejdsudbuddet er omfattet af ekstraordinær usikkerhed, idet der

er tale om en kombination af flere betydelige skatteændringer, som tilsammen indebærer

meget store forøgelser af beskatningen, som umiddelbart primært påvirker en relativt be-

grænset del af befolkningen.

Hertil kommer, at en højere marginalbeskatning af kapital- og aktieindkomst også har af-

ledte adfærdsvirkninger på opsparing og porteføljesammensætning, som ikke indgår i de

skønnede adfærdseffekter i tabel 1.

Forslaget skønnes endvidere at indebære en betydelig reduktion af indkomstforskellene

med ca. 0,94 pct.-point målt ved Gini-koefficienten,

jf. nederst i tabel 1.

Det afspejler, at

forslaget umiddelbart især øger skatten for personer allerøverst i indkomstfordelingen,

jf.

tabel 2.

Det skal understreges, at der kan forekomme store udsving i specielt de individu-

elle aktieindkomster fra år til år, således at der vil være betydelig udskiftning i de grupper,

der især berøres af forslaget. Samtidig vil der være stor udskiftning fra år til år i gruppen

af personer, som ligger allerøverst i indkomstfordelingen. Fordelingsvirkningerne af for-

slaget skal blandt ses i lyset af dette.

Side 3 af 4

Tabel 2. Fordelingsvirkninger ved ændringer i indkomst-, kapital- og aktiebeskatningen

Gennemsnitlig ændring i den disponible indkomst

Indkomstdecil

10.

Befolkningen i alt

Kr.

-100

-200

-300

-400

-700

-1.500

-28.600

-3.400

Pct.

-0,2

0,0

-0,1

-0,2

-0,3

-0,5

-5,8

-1,5

Indkomstpercentil

91.

92.

93.

94.

95.

96.

97.

98.

99.

100.

Tiende decil i alt

Kr.

-2.500

-2.900

-3.200

-3.900

-4.700

-6.100

-7.700

-11.700

-21.600

-221.200

-28.600

Pct.

-0,8

-0,9

-1,1

-1,2

-1,4

-1,8

-2,5

-3,9

-18,2

-5,8

Anm.: Indkomstdeciler er opgjort på baggrund af familieækvivalerede indkomster i 2017. De procentvise ændringer i den

gennemsnitlige disponible indkomst er opgjort på baggrund af familieækvivalerede beløbsstørrelser. For de gennemsnitlige

ændringer i de disponible indkomster i kroner medregnes kun voksne. Opgørelsen er behæftet med særlig usikkerhed, da

der kan forekomme store årlige udsving i både aktie- og kapitalindkomsten samt stor udskiftning i persongrupperne i de

enkelte indkomstpercentiler.

Kilde: Lovmodelberegninger på baggrund af en 33,3 pct. stikprøve af befolkningen i år 2017 fremregnet til 2021-niveau med

forudsætningerne i Økonomisk Redegørelse, august 2020.

Side 4 af 4