SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 538: Spm. om de forventede merudgifter ved at indføre en model, hvor SU-modtageren bosiddende i et landdistrikt får ret til kørselspenge, selv om den samlede ventetid er henholdsvis 1,5 time, 1 time og 0,5 timer pr. undervisningsgang, til uddannelses- og forskningsministeren, kopi til skatteministeren

Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del
Offentligt

Ministeren

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

I brev af 28. maj har udvalget efter ønske fra Karsten Lauritzen (V) stillet mig føl-

gende spørgsmål:

Alm. del spm. 536

Vil ministeren oplyse de forventede merudgifter forbundet med at indføre kørsels-

penge for alle SU-modtagere i landdistrikterne uagtet de øvrige betingelser, der el-

lers vil være for at få kilometerpenge?

Svar

Det har ikke vist sigt muligt for Uddannelses- og Forskningsministeriet at opgøre

de konkrete merudgifter ved at indføre kørselspenge for alle SU-modtagere i land-

distrikterne uagtet de øvrige betingelser, der ellers vil være for at få kilometer-

penge.

Ministeriet råder ikke over data om afstanden mellem de enkelte SU-modtageres

bopæl og studiested. Ministeriet råder heller ikke over data om de enkelte SU-

modtageres rejsetid, om antallet af rejsedage for den nye målgruppe, som forsla-

get ville omfatte eller om, hvor mange der vil gøre brug af kilometergodtgørelse.

Der er i stedet opstillet et beregningsteknisk eksempel til at illustrere merudgif-

terne i tænkte scenarier, hvor målgruppen vil udgøre hhv. 5, 10 og 15 pct. af de i

alt 52.000 SU-modtagere bosiddende i landdistrikterne i 2019, som hverken mod-

tog befordringsrabat eller kilometergodtgørelse.

Samlet set viser det beregningstekniske eksempel merudgifter på 4-11 mio. kr.

(2021-pl) efter skat og tilbageløb,

jf. tabel 1.

Det dækker over årlige merudgifter til kilometergodtgørelse på 5-14 mio. kr. (2021-

pl) efter skat og tilbageløb. Samtidig antages det, at 20 pct. af målgruppen skifter

fra Ungdomskort til kilometerpenge, hvilket i eksemplet i sig selv medfører en min-

dreudgift mellem 1 og 3 mio. kr. (2021-pl) efter skat og tilbageløb. Endelig antages

det i eksemplet, at forslaget vil være forbundet med mindreudgifter til Ungdoms-

kort, idet en del af den nye målgruppe, som tidligere har gjort brug af Ungdoms-

kort, i stedet ville overgå til kilometerpenge, hvis betingelserne er anderledes.

13. december 2021

ddannelses- og

Forskningsministeriet

Børsgade 4

Postboks 2135

1015 København K

Tel. 3392 9700

www.ufm.dk

CVR-nr. 1680 5408

Ref.-nr.

$dossier_documentnumber$

Side 1/2

SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 538: Spm. om de forventede merudgifter ved at indføre en model, hvor SU-modtageren bosiddende i et landdistrikt får ret til kørselspenge, selv om den samlede ventetid er henholdsvis 1,5 time, 1 time og 0,5 timer pr. undervisningsgang, til uddannelses- og forskningsministeren, kopi til skatteministeren

Tabel 1

Beregningsteknisk eksempel: Årlige merudgifter ved forslaget, mio. kr. (2021-pl) efter skat og tilbageløb

Antagelse om målgruppens størrelse

5 pct.

10 pct.

15 pct.

Årlige merudgifter

Årlige mindreudgifter

I alt

Kilde:

Anm.:

4,7

-1,1

3,7

9,5

-2,1

7,4

14,2

-3,1

11,2

Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Der er lagt et antal antagelser til grund for det beregningstekniske eksempel:

1) Det vurderes sandsynligt, at højest 15 pct. af SU-modtagere bosiddende i landdistrikterne

på ungdoms- og videregående uddannelser vil kunne opnå kilometerpenge, hvis alle kriterier

ophæves. Det bygger på, at studerende, som hverken har anvendt kilometergodtgørelse eller

ungdomskort tidligere, vil kunne få kilometergodtgørelse, hvis de bor mere end 12 kilometer

fra studiet, hvis man ophæver betingelserne om rejsetid. Det vurderes dog, at studerende

med mere end 12 kilometer til studiestedet i overvejende grad allerede i dag bruger ung-

domskort eller kilometergodtgørelse. Nye brugere må derfor i udgangspunktet antages at

have lidt kortere afstande end brugerne i dag. Ca. 2/3 af SU-modtagere i landdistrikterne går

på en ungdomsuddannelse, og det antages, at en begrænset del af dem bor længere væk

end 12 km.

2) Det antages, at ansøgerne i gennemsnit har 24 km til uddannelsesstedet, samt at de søger

om kilometerpenge til 3 rejsedage om ugen i 40 uger om året. Kilometersatsen er 1,1 kr. pr.

km.

3) Det antages, at ca. 30 pct. af målgruppen udgøres af personer på videregående uddannel-

ser og de resterende på ungdomsuddannelser.

4) Det antages, at den gennemsnitlige årlig udgift på 3.000 kr. pr. person med ungdomskort.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Der er en meget stor usikkerhed forbundet med eksemplet, og de faktiske udgifter

ved en implementering kan afvige væsentligt fra eksemplet.

Med venlig hilsen

Jesper Petersen

Side 2/2