SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 532: Spm. om, hvorfor regeringens forslag til en ny model for udbyttebeskatning, jf. SAU alm. del – bilag 383 (folketingsåret 2019-20), ikke indeholder en voucherordning, til skatteministeren

Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del
Offentligt

17. juni 2021

J.nr. 2021 - 4563

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 532 af 27. maj 2021 (alm. del). Spørgsmålet er stillet

efter ønske fra Dennis Flydtkjær (DF).

Morten Bødskov

/ Peter Bach-Mortensen

SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 532: Spm. om, hvorfor regeringens forslag til en ny model for udbyttebeskatning, jf. SAU alm. del – bilag 383 (folketingsåret 2019-20), ikke indeholder en voucherordning, til skatteministeren

Spørgsmål

Som opfølgning på udbytteskatteskandalen blev der nedsat en tværministeriel arbejds-

gruppe med det overordnede mandat at vurdere behovet for en justering af udbytteskat-

tereglerne. Arbejdsgruppen udkom i 2017 med rapporten

”Rapport

om administration af

udbyttebeskatning”. Her anbefaler arbejdsgruppen, at refusionsmuligheden (jf. model 3)

kombineres med en voucherordning. Formålet med voucherordning er at søge at imø-

degå, at der samlet set refunderes mere, end hvad der oprindeligt er indeholdt af udbytte-

skat. Arbejdsgruppen gør opmærksom på, at voucherordning kun udgør en ekstra kon-

trolindsats og således ikke fuldstændigt eliminerer risikoen for, at der refunderes mere,

end der er indeholdt i udbytteskat på den enkelte aktie. Ministeren bedes redegøre for,

hvorfor regeringens forslag til en ny model for udbyttebeskatning, jf. SAU alm. del

–

bilag

383 (folketingsåret 2019-20), ikke indeholder en voucherordning, når nu arbejdsgruppen

anbefalede dette.

Svar

Den præsenterede udbyttemodel, jf. det udkast til lovforslag om nettoindeholdelse af ud-

bytteskat m.m., der har været i ekstern høring i løbet af sommeren 2020 (SAU alm. del bi-

lag 383, 2019-20), er baseret på de principper, som den tværministerielle arbejdsgruppe

opstillede for en fremtidig løsningsmodel for håndtering af nettoindeholdelse og refusion

af udbytteskat, jf.

Rapport om administration af udbyttebeskatning (SAU alm. del bilag 227, 2016-

17).

Arbejdsgruppen anfører i rapporten, at ingen model i praksis kan opfylde alle de op-

stillede principper på én og samme tid

–

heller ikke de tre modeller, som arbejdsgruppen

opstiller i

Rapport om administration af udbyttebeskatning

eller Finans Danmarks løsningsfor-

slag, som også er præsenteret i rapporten.

Jf.

svaret på SAU alm. del

–

spm. 531 (folketingsåret 2020-21)

foregår der i dag en afstemning

af størrelsen på refusionsanmodningerne og den samlede indeholdte udbytteskat for hver

udlodning fra et givent selskab. Dette svar omhandler muligheden for at foretage en af-

stemning på depotniveau i en værdipapircentral i stedet for på overordnet udlodningsni-

veau.

En hypotetisk voucherordning indgik i model III og Finans Danmarks model, fordi

begge modeller giver mulighed for refusion. Voucherordningen var tænkt som et element,

der principielt skulle bidrage til at undgå, at der samlet set udbetales mere i refusion, end

der er blevet indeholdt i udbytteskat på depotniveau ved hvert selskabs udbytteudlodning.

Dette er en risiko, når aktionæren ikke er registreret i sit eget navn, som det er tilfældet

med omnibus- og nomineedepoter.

Arbejdsgruppen anfører i rapporten, at det er usikkert, om en sådan hypotetisk voucher-

ordning ville være tilstrækkelig til at sikre, at der ikke udbetales mere i refusion, end der er

blevet indeholdt i udbytteskat. Ordningen ville ikke sikre, at det nødvendigvis er den skat-

temæssige ejer af udbyttet, der modtager refusionen, eller at der ikke kan opstå situatio-

ner, hvor der modtages endnu en refusionsanmodning fra et bestemt depot, efter at hele

den indeholdte udbytteskat er udbetalt i forbindelse med andre refusionsanmodninger fra

depotet.

Side 2 af 3

Hvis en aktielåntager fejlagtigt modtager en voucher og får udbetalt udbytterefusion, så

vil der samlet blive udbetalt for meget i udbytterefusion, hvis aktielångiveren, som er skat-

temæssigt retmæssig ejer, også anmoder om refusion. Ligeledes kan det ikke udelukkes, at

hændelige fejl medfører, at for mange ender med at få udstedt en voucher.

I den præsenterede udbyttemodel skal refusionsanmodninger

som hovedregel

indgives af de-

potbanken gennem et kontoførende institut og inden for en frist på seks måneder efter

record-day

. Aktionærer, der kommer fra et af de 11 lande, hvor den konkrete dobbeltbe-

skatningsoverenskomst indeholder et eksplicit krav på at kunne anmode om refusion, vil

dog fortsat kunne anmode om refusion, uden at anmodningen skal ske gennem et konto-

førende institut (og uden forhåndsregistrering) og inden for de tidsfrister, som fremgår af

de pågældende dobbeltbeskatningsoverenskomster.

Derudover er det tanken, jf. lovudkastet, at der skal fastsættes regler om, at det kontofø-

rende institut forud for indsendelsen af refusionsanmodninger til Skatteforvaltningen vil

skulle foretage en

afstemning

af anmodningerne, så det bliver mere synligt, hvis det udbytte,

der anmodes om refusion for, overstiger det udbytte, der er modtaget vedrørende det på-

gældende depot. Afstemningen hos de kontoførende institutter vil skulle afsluttes senest

seks måneder efter record-day.

Idet tidsfristen for anmodning om refusion for nogle udenlandske aktionærer som nævnt

kan være længere i kraft af de konkrete dobbeltbeskatningsoverenskomster, vil afstemnin-

gen dog ikke isoleret set helt kunne sikre imod, at der ikke efterfølgende modtages endnu

en refusionsanmodning fra et bestemt depot, efter at hele den indeholdte udbytteskat er

udbetalt i forbindelse med andre refusionsanmodninger fra depotet

. En sådan udfor-

dring ville imidlertid som nævnt også gøre sig gældende med en potentiel voucherord-

ning.

Det skal nævnes, at Skatteforvaltningen vil kunne kontrollere oplysningerne før refusions-

udbetalingen heriblandt vurdere, om aktionæren har ret til en lavere skattesats, samt om

aktionæren må anses for at være den retmæssige ejer af udbyttet. I det omfang, der med

den præsenterede udbyttemodel sker nettoindeholdelse af udbytteskat, vil antallet af refu-

sionsanmodninger reduceres, hvorved Skatteforvaltningen vil have flere kontrolressour-

cer pr. refusionsanmodning.

Ved ”record-day” forstås den dag, hvor det før udbetalingen af udbyttet er fastslået, hvem udbyttet kan udbetales til.

Dette er typisk to dage efter generalforsamlingen eller vedtagelsen/beslutningen om udlodning af udbytte.

Ved såkaldte hændelige fejl er tidsfristen for refusionsanmodninger generelt også længere end seks måneder.

Side 3 af 3