SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 529: Spm. om ministeren agter at følge op på EU-kommissionens henstilling for at styrke især mindre virksomheders likviditet ovenpå Covid-19 pandemien, til skatteministeren

Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del
Offentligt

Skatteudvalget 2020-21

B 197 - endeligt svar på spørgsmål 1

Offentligt

20. april 2021

J.nr. 2021 - 2256

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Vedrørende B 197 - Forslag til folketingsbeslutning om mulighed for tabsfradrag i tidli-

gere års overskud.

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 1 af 5. marts 2021. Spørgsmålet er stillet efter ønske

fra Lars Boje Mathiesen.

Morten Bødskov

/ Morten Hedegaard Rasmussen

SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 529: Spm. om ministeren agter at følge op på EU-kommissionens henstilling for at styrke især mindre virksomheders likviditet ovenpå Covid-19 pandemien, til skatteministeren

Spørgsmål

Vil ministeren vurdere de provenumæssige konsekvenser (såvel midlertidige som struktu-

relle) af forslaget om bagudrettet underskudsmodregning, jf. publikationen ”Dansk Er-

hverv: Færre omkostninger

– flere investeringer og arbejdspladser” fra den 22. april 2020,

dog med den ændring, at modregningen kan foretages til og med 2022? Spørgsmålet be-

des besvaret dagen inden 1. behandling af beslutningsforslaget.

Svar

Indledningsvis vil jeg beklage, at spørgsmålet først besvares efter 1. behandlingen af for-

slaget. Som jeg har forstået det, er der sket en fejl i forbindelse med oversendelsen af

spørgsmålet fra Skatteudvalget til Skatteministeriet.

I de gældende skatteregler kan selskaber fremføre underskud til modregning i den skatte-

pligtige indkomst for kommende år. I årets skattepligtige indkomst kan der modregnes op

til ca. 8,8 mio. kr. (2021-niveau) som følge af eventuelle underskud fra tidligere år. Herud-

over kan eventuelle resterende underskud fra tidligere år højst fradrages i 60 pct. af årets

skattepligtige indkomst. Selskaber har ikke mulighed for at modregne eventuelle under-

skud i tidligere års overskud (såkaldt carry-back), og de kan dermed ikke få udbetalt skat-

teværdien af underskud, hvis de har betalt selskabsskat de foregående år.

Ifølge forslaget skal der gives mulighed for, at selskaber kan fratrække underskud i 2020,

2021 og 2022 fra overskud i årene 2018 og 2019 og dermed få tilbagebetalt skat fra disse

år. Det er lagt til grund, at tilbagebetalingen af skat administrativt først kan ske fra 2022.

Det er forbundet med betydelig usikkerhed at vurdere de provenumæssige konsekvenser

ved at give denne midlertidige mulighed for carry-back. Det skal ses i lyset af, virksomhe-

dernes skatteregnskaber for indkomstårene 2020, 2021 og 2022 endnu ikke kendes. Det

antages beregningsteknisk, at underskud for sammenlagt 10 mia. kr. i de tre år vil blive

modregnet i overskud fra 2018 og 2019. Dermed vil der ske en samlet udbetaling af tidli-

gere betalt selskabsskat på 2,2 mia. kr. Dette vil blive modsvaret af lavere modregning af

underskud i de næstkommende år, hvilket øger selskabernes skattebetaling i disse år

På dette grundlag skønnes udbetalingerne at medføre et mindreprovenu på ca. 1,1 mia.

kr. i 2022 og ca. 0,5 mia. kr. i 2023 efter tilbageløb og adfærd,

jf. tabel 1.

Dette mindrepro-

venu modsvares i vidt omfang af et merprovenu i de næstkommende år, da underskud-

dene allerede er modregnet og dermed ikke kan fremføres til kommende års skatteind-

komst. Der vil dog være selskaber, som vil være lukket eller gået konkurs før, at under-

skuddene er blevet fuldt modregnet i efterfølgende års overskud. Disse selskaber vil med

forslaget have fået tilbagebetalt skat, mens de med de gældende regler som følge af ophør

ikke ville have kunnet udnytte muligheden for at fradrage underskud i kommende års

Beregningsteknisk antages det, at underskuddene fordeler sig med 6 mia. kr. i 2020, 3 mia. kr. i 2021 og 1 mia. kr. 2022, og

at 10 pct. af underskuddene ellers ville være blevet modregnet året efter, 25 pct. to år efter, 25 pct. pct. tre år efter, 20 pct.

fire år efter og 10 pct. fem år efter. De resterende 10 pct. antages ikke at ville være blevet modregnet pga. konkurs mv.

Side 2 af 3

overskud. Under antagelse af, at disse selskaber står for 10 pct. af det omfattede under-

skud, vil det betyde, at forslaget giver et mindreprovenu på 220 mio. kr. Provenuskøn-

nene for de enkelte år er forbundet med betydelig usikkerhed. Forslaget vurderes ikke at

medføre et varigt mindreprovenu, da det kun berører underskud i 2020, 2021 og 2022.

Tabel 1. Provenumæssige konsekvenser ved midlertidig carry-back ordning

Mia. kr., 2021-niveau

Umiddelbart merprovenu

Merprovenu efter tilbageløb

Merprovenu efter tilbageløb og adfærd

2021

0,0

2022

-1,3

-1,1

2023

-0,5

2024

0,2

2025

0,5

0,4

Varigt

0,0

Anm. I provenuvurderingen antages et tilbageløb på ca. 15 pct., hvilket er den almindelige forudsætning ifm. ændringer på

selskabsskatteområdet. Der er ikke indregnet adfærdseffekter.

Kilde: Skatteministeriet.

Skattestyrelsen vurderer, at forslaget er forbundet med betydelige administrative omkost-

ninger, da det ikke umiddelbart kan systemunderstøttes. Det vil derfor være nødvendigt

med en manuel registrering af udbetalte underskud. Denne manuelle proces er forbundet

med en forøget risiko for fejl og vil indebære en omfattende ressourcemæssig belastning,

der skønnes at udgøre mellem 125-275 mio. kr. i 2022 og i 2023. Disse omkostninger skal

tillægges de provenumæssige konsekvenser angivet i tabellen ovenfor. Behovet for sy-

stemtilretning af relevante IT-systemer vurderes først at ville kunne være klar fra 2022, og

forslaget vil dermed først kunne få betydning for selskabernes økonomiske situation fra

2022.

Side 3 af 3