Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del
Offentligt
2406109_0001.png
2019-20
S 938 endeligt svar
Offentligt
24. april 2020
J.nr. 2020 - 4020
Til Folketingets Lovsekretariat
Hermed sendes svar på spørgsmål S 938 af 21. april 2020, indleveret af Ulla Tørnæs (V).
Morten Bødskov
/ Søren Schou
SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 511: Spm. om kommentar til henvendelsen af 10/5-21 fra Danske Handelsbyer om foretræde om beskatning af firmagavekort, til skatteministeren
2406109_0002.png
Spørgsmål
I forlængelse af svaret på spørgsmål nr. S 875 hvad er ministerens holdning så til, at med-
arbejdere skal beskattes, hvis de af deres arbejdsgiver får foræret et gavekort til en han-
delsstandsforening?
Svar
I svaret til spørgsmål nr. S 875 svarede jeg, at det er muligt for virksomheder at bidrage til
at afbøde de økonomiske udfordringer for lokale forretninger, som er opstået pga. CO-
VID-19 situationen, uden at ændre de generelle regler for beskatning af personalegoder.
Det skatteretlige udgangspunkt er, at enhver indtægt modtaget fra en arbejdsgiver er skat-
tepligtig for den ansatte. De generelle regler for beskatning af personalegoder har til for-
mål at beskatte vederlag i kontanter og naturalier ens.
Der er dog undtagelser fra dette udgangspunkt. Mindre personalegoder, herunder julega-
ver, i form af naturalier beskattes eksempelvis kun, hvis den samlede værdi af disse perso-
nalegoder overstiger et samlet beløb på 1.200 kr. i 2020.
Gavekort har ofte en relativ bred anvendelsesmulighed og bliver derfor sidestillet med
kontanter. Derfor vil medarbejdere, der får foræret et gavekort fra deres arbejdsgiver som
udgangspunkt blive skattepligtige af gavekortet, uanset værdien af gavekortet. I nogle situ-
ationer kan gavekortet dog være et skattefrit naturaliegode for medarbejderen, fx hvis ga-
vekortet udelukkende kan anvendes til nærmere specificerede goder hos en udbyder på
nettet, eller i tilfælde hvor arbejdsgiveren inden overdragelsen har valgt godet til den en-
kelte medarbejder, og gavekortet ikke kan ombyttes til kontanter. Om et gavekort kan an-
ses for et naturaliegode afgøres efter en konkret vurdering.
På den baggrund mener jeg, at reglerne om beskatning af gavekort er i tråd med formålet
med de generelle regler for beskatning af personalegoder om at beskatte vederlag i kon-
tanter og naturalier ens.
Side 2 af 2