Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del
Offentligt
2284473_0001.png
Klik og vælg dato
J.nr. 2019 - 804
Til Folketinget
–
Skatteudvalget
Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 229 af 22. januar 2019 (alm. del). Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Joachim B. Olsen (LA).
Karsten Lauritzen
/ Merete Godvin Jensen
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 51: MFU spm. om, hvorfor investeringer i anlæg og udstyr til telekommunikation kun afskrives med 7 pct. årligt, mens teleselskaber vurderer, at f.eks. mobiludstyrs kommercielle levetid er 6-8 år, til skatteministeren
2284473_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren i tabelform oplyse virkningen på provenu (i årene 2019-25 samt varigt)
BNP, investeringer og arbejdsudbud ved følgende tiltag hver for sig: 1) Hæve grænse for
straksafskrivninger fra nuværende 13.800 kr. til 25.000 kr. 2) Hæve grænse for straksaf-
skrivninger fra nuværende 13.800 kr. til 30.000 kr. og 3) Hæve afskrivningsrate for anlæg
til transmission af radio-, tv- og telekommunikation til 15 pct., 4) En ny afskrivningsprofil
for aktiver med en kortere levetid, hvor den årlige afskrivning er 50 pct.?
Svar
Investeringsomkostninger i form af fx maskiner, transportmidler og infrastrukturanlæg
afskrives typisk over en længere årrække ud fra nogle overordnede kategorier fastsat i af-
skrivningsloven. Normale driftsmidler som fx maskiner, it-udstyr og biler kan afskrives
med op til 25 pct. årligt, mens driftsmidler med en lang levetid kan afskrives med 15 pct.
årligt. Investeringer i infrastrukturanlæg, herunder radio-, tv- og telekommunikation kan
afskrives med 7 pct. om året. Aktiver med en anskaffelsespris under 13.800 kr. (2019-ni-
veau) kan straksafskrives, hvilket bl.a. reducerer de administrative omkostninger for virk-
somhederne og skattemyndighederne.
De provenumæssige konsekvenser og effekterne på BNP ved de fire forskellige ændringer
i afskrivningsreglerne er opsummeret i tabel 1 og uddybes i efterfølgende afsnit.
Tabel 1. Mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd samt BNP-virkning ved ændringer i afskrivnings-
reglerne
2019
1) Bundgrænse for straksafskrivnin-
ger forhøjes til 25.000 kr.
2) Bundgrænse for straksafskrivnin-
ger forhøjes til 30.000 kr.
3) Transmission af radio-, tv- og te-
lekommunikation mv. afskrives med
15 pct. p.a.
4) Aktiver med kort levetid afskrives
med 50 pct. p.a.
Kilde: Skatteministeriet og Finansministeriet
2020 2021 2022 2023 2024 2025 Varigt BNP
200
300
120
390
140
210
170
370
100
150
210
320
70
100
240
260
50
70
260
200
30
50
270
160
40
60
150
80
50
100
250
150
280
420
50
310
Ad 1 og 2) Forhøjelse af bundgrænsen til 25.000/30.000 kr.
Efter gældende regler kan aktiver med en anskaffelsespris under 13.800 kr. (2019-niveau)
straksafskrives og undgår således at skulle afskrives som driftsmidler, der maksimalt kan
afskrives med 25 pct. årligt.
Ifølge virksomhedernes indrapporteringer til skattemyndighederne har de samlede af-
skrivninger af småaktiver i perioden 2014-2017 i gennemsnit udgjort ca. 2�½ mia. kr.
(2019-niveau). På baggrund heraf lægges det beregningsteknisk til grund, at en forhøjelse
af bundgrænsen til 25.000 kr. vil medføre, at yderligere aktiver for ca. 2 mia.kr. kan straks-
afskrives. Forhøjes grænsen til 30.000 kr., skønnes det at øge omfanget med ca. 3 mia. kr.
Begge skøn er forbundet med betydelig usikkerhed.
Side 2 af 5
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 51: MFU spm. om, hvorfor investeringer i anlæg og udstyr til telekommunikation kun afskrives med 7 pct. årligt, mens teleselskaber vurderer, at f.eks. mobiludstyrs kommercielle levetid er 6-8 år, til skatteministeren
2284473_0003.png
Ved at forhøje grænsen for straksafskrivninger vil flere aktiver kunne straksafskrives i an-
skaffelsesåret i stedet for at skulle afskrives som et driftsmiddel med maksimalt 25 pct. år-
ligt efter saldometoden. Set fra det offentlige vil det medføre en udskydelse af beskatnin-
gen og dermed et rentetab.
En forhøjelse af grænsen til 25.000 kr. skønnes at medføre et umiddelbare mindrepro-
venu på ca. 330 mio. kr. i 2019, hvilket gradvis aftager i de efterfølgende år. Det varige
mindrepovenu efter tilbageløb og adfærd kan beregnes til ca. 40 mio. kr.,
jf. tabel 2.
Tabel 2. Mindreprovenu ved at øge bundgrænsen for straksafskrivninger
(mio. kr. 2019-niveau)
Bundgrænse forhøjes til 25.000 kr.
Umiddelbart mindreprovenu
Mindreprovenu efter tilbageløb
Mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd
Bundgrænse forhøjes til 30.000 kr.
Umiddelbart mindreprovenu
Mindreprovenu efter tilbageløb
Mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd
Kilde: Skatteministeriet
2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 Varigt
330
300
280
250
220
200
190
160
140
150
120
100
120
90
70
100
70
50
80
50
30
50
40
40
500
450
420
380
330
300
290
240
210
220
180
150
180
130
100
150
100
70
120
80
50
80
60
60
Ad 3) Afskrivninger for anlæg til transmission af radio-, tv- og telekommunikationsudstyr
Anlæg til transmission af radio-, tv- og telekommunikation afskrives efter gældende regler
som infrastrukturanlæg med op til 7 pct. årligt. Hvis afskrivningssatsen forhøjes til 15 pct.
vil disse aktiver kunne afskrives ligesom driftsmidler med lang levetid fx luftfartøjer og
rullende jernbanemateriel.
Det er ikke muligt i Skatteministeriets systemer at opgøre de årlige afskrivninger på anlæg
til transmission af radio-, tv- og telekommunikation. Det skønnes med usikkerhed, at de
årlige investeringer i disse aktiver udgør ca. 5,5 mia. kr. årligt
1
.
En forhøjelse af afskrivningssatsen fra 7 pct. til 15 pct. vil medføre en udskydelse af be-
skatningen og dermed et rentetab for det offentlige. Det umiddelbare mindreprovenu vil i
2019 udgøre ca. 100 mio. kr., hvilket gradvist stiger til 320 mio. kr. i 2025, hvorefter det
aftager i de efterfølgende år. Opgjort i varig virkning kan det umiddelbare mindreprovenu
beregnes til ca. 200 mio. kr. årligt, hvilket svarer til ca. 150 mio. kr. årligt efter tilbageløb
og adfærd,
jf. tabel 3.
1
I skønnet er taget udgangspunkt i Energitilsynets opgørelse over telebranchens investeringer i fastnet og mobilnet i årene
2015-2017.
Side 3 af 5
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 51: MFU spm. om, hvorfor investeringer i anlæg og udstyr til telekommunikation kun afskrives med 7 pct. årligt, mens teleselskaber vurderer, at f.eks. mobiludstyrs kommercielle levetid er 6-8 år, til skatteministeren
2284473_0004.png
Tabel 3. Mindreprovenu ved at forhøje afskrivningssatsen for radio-, tv- og telekommunikationsud-
styr til 15 pct.
(mio. kr. 2019-niveau)
Umiddelbart mindreprovenu
Mindreprovenu efter tilbageløb
Mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd
Kilde: Skatteministeriet
2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 Varigt
100
70
50
170
140
120
220
200
170
260
230
210
290
260
240
310
280
260
320
290
270
200
180
150
Ad 4) Aktiver med kort levetid
Indførelsen af en ny afskrivningskategori vil kræve en nærmere afgrænsning af hvilke akti-
ver, kategorien skal omfatte. I nedenstående tages udgangspunkt i, at der primært omfat-
tes it-hardware, der ifølge Danmarks Statistik omfatter årlige investeringer på ca. 6,5 mia.
kr.
Disse aktiver kan i dag primært afskrives som driftsmidler med en afskrivningssats på 25
pct. En forhøjelse af satsen til 50 pct. vil ligesom de øvrige ændringer medføre en udsky-
delse af beskatningen og dermed et rentetab. Det umiddelbare mindreprovenu i 2019
skønnes at udgøre ca. 360 mio. kr., mens den varige virkning beregnes til ca. 80 mio. kr.
årligt efter tilbageløb og adfærd,
jf. tabel 4.
Tabel 4. Mindreprovenu ved at indføre ny afskrivningskategori for aktiver med kort levetid
(mio. kr. 2019-niveau)
Umiddelbart mindreprovenu
Mindreprovenu efter tilbageløb
Mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd
Kilde: Skatteministeriet
2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 Varigt
360
330
310
440
410
390
420
390
370
370
340
320
310
280
260
250
220
200
210
180
160
100
90
80
De samfundsøkonomiske effekter
De fire mulige ændringer i afskrivningsreglerne vil reducere den effektive selskabsbeskat-
ning og derved øge incitamentet til at investere i de omfattede typer af aktiver. Det vil
trække i retning af et øget kapitalapparat og dermed en højere produktivitet i de pågæl-
dende virksomheder og i økonomien som helhed og derved trække i retning af et højere
BNP. Den øgede produktivitet vil også trække i retning af et højere lønniveau, hvilket vil
øge arbejdsudbuddet og beskæftigelsen.
De potentielle ændringer i afskrivningsloven indebærer alene en udskydelse af beskatnin-
gen og har derfor en relativt begrænset effekt på selskabernes effektive beskatning, hvilket
afspejler sig i, at de varige provenuvirkninger er relativt beskedne. Til sammenligning
skønnes en nedsættelse af selskabsskattesatsen med 1 pct. point at medføre et varigt min-
drepovenu på ca. 1 mia. kr. årligt efter tilbageløb og adfærd.
Side 4 af 5
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 51: MFU spm. om, hvorfor investeringer i anlæg og udstyr til telekommunikation kun afskrives med 7 pct. årligt, mens teleselskaber vurderer, at f.eks. mobiludstyrs kommercielle levetid er 6-8 år, til skatteministeren
2284473_0005.png
Dette betyder også, at de samfundsøkonomiske effekter er relativt beskedne sammen-
holdt med den generelle usikkerhed forbundet med vurderingen. Derfor gives alene et
kvantitativt skøn for effekterne på BNP,
jf. tabel 1.
Mht. beskæftigelseseffekten vurderes
denne at være under 50 fuldtidsbeskæftigede for hver enkelt af fire forslag, mens effekten
på investeringerne af de enkelte forslag vurderes at øge det samlede kapitalapparat med
under 0,05 pct.
Det bemærkes, at der i vurderingen af BNP-effekterne mv. ikke er indregnet effekterne af
den påkrævede finansiering. Desuden bemærkes, at set fra et rent samfundsøkonomisk
perspektiv bør et aktivs skattemæssige afskrivninger svare til dets økonomiske levetid.
Hvis afskrivningerne for en type aktiv er er mere gunstige end den økonomiske levetid
tilsiger, vil virksomhederne have et skattemæssigt incitament til at overinvestere i dette ak-
tiv på bekostning af investeringer i andre typer aktiver og omvendt. Dette kan føre til en
uhensigtsmæssig sammensætning af aktivmassen og derved hæmme produktiviteten i
samfundsøkonomien som helhed. Disse potentielle forvridningseffekter er ikke medtaget
i vurderingen af de provenumæssige og samfundsøkonomiske effekter.
Side 5 af 5