SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 495: Spm. om, evt. fortroligt, at redegøre for, hvordan ministeren agter at følge op på rapport fra artiklen Politiet advarer i lækket rapport om hvidvask via nye netbanker bragt i Information den 23. marts 2021, og iværksætte tiltag ift. netbanker, til justitsministeren, kopi til skatteministeren

Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Skatteudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

31. maj 2021

Kontoret for Organiseret

Kriminalitet

Sagsbeh: Nikolai Pindstrup

Sagsnr.: 2021-0032/17-0077

Dok.:

1971477

Dato:

Kontor:

Besvarelse af spørgsmål nr. 495 (Alm. del) fra Folketingets Skatteud-

valg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 495 (Alm. del), som Folketin-

gets Skatteudvalg har stillet til justitsministeren den 5. maj 2021. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).

Nick Hækkerup

Niklas V. Johansen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/5

SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 495: Spm. om, evt. fortroligt, at redegøre for, hvordan ministeren agter at følge op på rapport fra artiklen Politiet advarer i lækket rapport om hvidvask via nye netbanker bragt i Information den 23. marts 2021, og iværksætte tiltag ift. netbanker, til justitsministeren, kopi til skatteministeren

Spørgsmål nr. 495 (Alm. del) fra Folketingets Skatteudvalg:

”Af artikelserien ”Svindelmaskinen” fra Jyllands-Posten

og In-

formation fremgår det i artiklen

”Politiet advarer i lækket rap-

port om hvidvask via nye netbanker” bragt i Information

den 23.

marts 2021, at netbanker giver udfordringer i forhold til kontrol

af moms, skat og hvidvask. Vil ministeren

–

evt. fortroligt

–

re-

degøre for, hvordan ministeren agter at følge op på denne rap-

port og iværksætte tiltag ift. netbanker?”

Svar

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:

”Rigsadvokaten har til brug for besvarelsen af spørgsmålet ind-

hentet en udtalelse fra Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og

International Kriminalitet (SØIK), der har oplyst følgende:

”SØIK

kan oplyse, at den i spøgsmålet omhandlede

artikel henviser til en temarapport fra juli 2020, som

Hvidvasksekretariatet i SØIK har udarbejdet om

hvidvask og såkaldte neobanker. Neobanker er en

form for digitale banker, der tilbyder oprettelse af

konti, hurtige og billige udlandsoverførsler samt ud-

stedelse af debitkort mv. Temarapporten er sendt til

de personer, virksomheder og myndigheder, der er

underlagt underretningspligt efter hvidvaskloven.

Rapporten er endvidere sendt til myndigheder, som

rapporten vurderes relevant for.

Formålet med temarapporten er at kortlægge og dele

den eksisterende viden om neobanker, herunder

hvordan neobanker kan misbruges af kriminelle ak-

tører til hvidvask, for at sikre, at de underretnings-

pligtige og relevante myndigheder understøttes

bedst muligt.

Rapporten indeholder endvidere en række opmærk-

somhedspunkter, som de underretningspligtige og

myndighederne skal være opmærksomme på ved

behandlingen af sager om hvidvask via neobanker.

Det fremgår blandt andet af rapporten, at det er

Hvidvasksekretariatets vurdering, at der er et stort

potentiale for misbrug af neobanker til hvidvask af

kriminelt udbytte, og at sekretariatet aktuelt er i be-

Side 2/5

siddelse af oplysninger om, at visse udenlandske be-

talingstjenester anvendes af kriminelle aktører til

hvidvask.

Det fremgår endvidere af rapporten, at det er en ud-

fordring i forhold til udenlandske neobanker, at de

indgår samarbejdsaftaler med banker i udlandet, og

at underretninger om mistænkelige transaktioner

samt tilsynet med virksomhederne hører under

udenlandske myndigheder. Desuden er det en udfor-

dring, at udenlandske neobanker anvender danske

opsamlingskonti, som er en erhvervskonto tilhø-

rende neobanken, hvor alle transaktioner til konti i

neobanken fra Danmark bliver opsamlet, hvorefter

pengene bliver videreført til neobanken i udlandet,

hvilket besværliggør identificering af modtagere af

overførsler, hvor denne oplysning skal rekvireres

enten fra neobanken eller f.eks. fra den samarbej-

dende bank. Endvidere kan det være en udfordring,

at der foretages en hurtig oprettelse af kunder i neo-

banker, hvor bankens kendskab til deres kunder er

relativt begrænset, og de derfor har vanskeligt ved

at vurdere, om en transaktion er mistænkelig, da de

ikke har oplysninger om kundernes privatøkonomi-

ske forhold i relation til f.eks. indkomst, gæld, for-

mue mv.

Det kan afslutningsvis oplyses, at Hvidvasksekreta-

riatet har fokus på udfordringerne forbundet med

brugen af neobanker, hvilket også er baggrunden

for, at temarapporten er blevet udarbejdet og delt

med de underretningspligtige samt relevante myn-

digheder med henblik på at styrke disses viden og

fokus på området. Hvidvasksekretariatet har endvi-

dere afholdt oplæg om konklusionerne fra rapporten

for en række interessenter, heriblandt Operativt

Myndighedsforum, Finanssektorens Uddannelses-

center samt Toldstyrelsens analyseenhed”.”

Reguleringen af den finansielle sektor, herunder reguleringen af neoban-

ker, hører under Erhvervsministeriets ressort. Justitsministeriet har på den

baggrund indhentet en udtalelse fra Erhvervsministeriet, der har oplyst føl-

gende:

”Erhvervsministeriet

har forelagt spørgsmålet for Finanstilsy-

net, der har oplyst følgende:

Side 3/5

”Neobanker er ikke en fast defineret virksomheds-

type. I praksis bruges betegnelsen i forhold til ban-

ker, som udbyder forskellige bankprodukter udeluk-

kende eller næsten udelukkende via digitale løsnin-

ger, f.eks. via app-løsninger, og uden fysisk kunde-

kontakt. Typisk kan kunderne blive kunder og be-

gynde at bruge neobankens produkter på særdeles

kort tid, ofte inden for minutter. Neobanker kan til-

byde bankprodukter og kan blandt andet gennem-

føre betalinger, herunder udlandsoverførsler.

En neobank skal for at kunne drive virksomhed i

Danmark have en banklicens udstedt af Finanstilsy-

net og vil derfor også være under tilsyn, herunder

hvidvasktilsyn, af Finanstilsynet. En udenlandsk

neobank vil ligeledes være under hvidvasktilsyn af

Finanstilsynet, hvis den har etableret filialer eller

datterselskaber i Danmark. Finanstilsynet fører så-

ledes tilsyn med, at danske neobanker og udenland-

ske neobanker med danske filialer eller datterselska-

ber overholder reglerne i hvidvaskloven.

En udenlandsk neobank vil derimod ikke være un-

der tilsyn af Finanstilsynet, hvis den ikke er etable-

ret med filial eller datterselskab i Danmark. Den er

i stedet under tilsyn af tilsynsmyndigheden i neo-

bankens hjemland, altså det land, hvor neobanken er

etableret. Det gælder også, selvom neobanken har

danske kunder.

Såfremt Finanstilsynet bliver opmærksom på, at der

i Danmark er mistænkelige forhold omkring en

udenlandsk neobank, som ikke er underlagt Finans-

tilsynets hvidvasktilsyn, vil Finanstilsynet rette hen-

vendelse til tilsynsmyndigheden i værtslandet for

neobanken og gøre opmærksom på de mistænkelige

forhold.”

Kriminaliteten bliver mere global, digital og kompleks. Det gælder ikke

mindst i forhold til den alvorlige økonomiske og organiserede kriminalitet.

Som led i aftalen om politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-2023

etableres derfor en ny slagkraftig national efterforskningsenhed, hvor de

mest specialiserede politi- og anklagerfaglige kompetencer samles. Som en

integreret del af den nye nationale efterforskningsenhed etableres der også

et formaliseret operativt samarbejde mellem politiet, andre relevante myn-

digheder og udvalgte private aktører om at bekæmpe og forebygge hvidvask

og terrorfinansiering. Myndighederne og de private aktører skal i dette fo-

rum kunne drøfte og udveksle nødvendige oplysninger om mistænkelige

Side 4/5

forhold, herunder konkrete virksomheder og personer der kan have relation

til mere alvorlige sager om hvidvask eller terrorfinansiering.

Side 5/5