Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del
Offentligt
2405650_0001.png
Folketinget
Skatteudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
31. maj 2021
Kontoret for Organiseret
Kriminalitet
Sagsbeh: Nikolai Pindstrup
Sagsnr.: 2021-0032/17-0077
Dok.:
1971477
Dato:
Kontor:
Besvarelse af spørgsmål nr. 495 (Alm. del) fra Folketingets Skatteud-
valg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 495 (Alm. del), som Folketin-
gets Skatteudvalg har stillet til justitsministeren den 5. maj 2021. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Nick Hækkerup
/
Niklas V. Johansen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/5
SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 495: Spm. om, evt. fortroligt, at redegøre for, hvordan ministeren agter at følge op på rapport fra artiklen Politiet advarer i lækket rapport om hvidvask via nye netbanker bragt i Information den 23. marts 2021, og iværksætte tiltag ift. netbanker, til justitsministeren, kopi til skatteministeren
Spørgsmål nr. 495 (Alm. del) fra Folketingets Skatteudvalg:
”Af artikelserien ”Svindelmaskinen” fra Jyllands-Posten
og In-
formation fremgår det i artiklen
”Politiet advarer i lækket rap-
port om hvidvask via nye netbanker” bragt i Information
den 23.
marts 2021, at netbanker giver udfordringer i forhold til kontrol
af moms, skat og hvidvask. Vil ministeren
evt. fortroligt
re-
degøre for, hvordan ministeren agter at følge op på denne rap-
port og iværksætte tiltag ift. netbanker?”
Svar
:
1.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:
”Rigsadvokaten har til brug for besvarelsen af spørgsmålet ind-
hentet en udtalelse fra Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og
International Kriminalitet (SØIK), der har oplyst følgende:
”SØIK
kan oplyse, at den i spøgsmålet omhandlede
artikel henviser til en temarapport fra juli 2020, som
Hvidvasksekretariatet i SØIK har udarbejdet om
hvidvask og såkaldte neobanker. Neobanker er en
form for digitale banker, der tilbyder oprettelse af
konti, hurtige og billige udlandsoverførsler samt ud-
stedelse af debitkort mv. Temarapporten er sendt til
de personer, virksomheder og myndigheder, der er
underlagt underretningspligt efter hvidvaskloven.
Rapporten er endvidere sendt til myndigheder, som
rapporten vurderes relevant for.
Formålet med temarapporten er at kortlægge og dele
den eksisterende viden om neobanker, herunder
hvordan neobanker kan misbruges af kriminelle ak-
tører til hvidvask, for at sikre, at de underretnings-
pligtige og relevante myndigheder understøttes
bedst muligt.
Rapporten indeholder endvidere en række opmærk-
somhedspunkter, som de underretningspligtige og
myndighederne skal være opmærksomme på ved
behandlingen af sager om hvidvask via neobanker.
Det fremgår blandt andet af rapporten, at det er
Hvidvasksekretariatets vurdering, at der er et stort
potentiale for misbrug af neobanker til hvidvask af
kriminelt udbytte, og at sekretariatet aktuelt er i be-
Side 2/5
SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 495: Spm. om, evt. fortroligt, at redegøre for, hvordan ministeren agter at følge op på rapport fra artiklen Politiet advarer i lækket rapport om hvidvask via nye netbanker bragt i Information den 23. marts 2021, og iværksætte tiltag ift. netbanker, til justitsministeren, kopi til skatteministeren
siddelse af oplysninger om, at visse udenlandske be-
talingstjenester anvendes af kriminelle aktører til
hvidvask.
Det fremgår endvidere af rapporten, at det er en ud-
fordring i forhold til udenlandske neobanker, at de
indgår samarbejdsaftaler med banker i udlandet, og
at underretninger om mistænkelige transaktioner
samt tilsynet med virksomhederne hører under
udenlandske myndigheder. Desuden er det en udfor-
dring, at udenlandske neobanker anvender danske
opsamlingskonti, som er en erhvervskonto tilhø-
rende neobanken, hvor alle transaktioner til konti i
neobanken fra Danmark bliver opsamlet, hvorefter
pengene bliver videreført til neobanken i udlandet,
hvilket besværliggør identificering af modtagere af
overførsler, hvor denne oplysning skal rekvireres
enten fra neobanken eller f.eks. fra den samarbej-
dende bank. Endvidere kan det være en udfordring,
at der foretages en hurtig oprettelse af kunder i neo-
banker, hvor bankens kendskab til deres kunder er
relativt begrænset, og de derfor har vanskeligt ved
at vurdere, om en transaktion er mistænkelig, da de
ikke har oplysninger om kundernes privatøkonomi-
ske forhold i relation til f.eks. indkomst, gæld, for-
mue mv.
Det kan afslutningsvis oplyses, at Hvidvasksekreta-
riatet har fokus på udfordringerne forbundet med
brugen af neobanker, hvilket også er baggrunden
for, at temarapporten er blevet udarbejdet og delt
med de underretningspligtige samt relevante myn-
digheder med henblik på at styrke disses viden og
fokus på området. Hvidvasksekretariatet har endvi-
dere afholdt oplæg om konklusionerne fra rapporten
for en række interessenter, heriblandt Operativt
Myndighedsforum, Finanssektorens Uddannelses-
center samt Toldstyrelsens analyseenhed”.”
2.
Reguleringen af den finansielle sektor, herunder reguleringen af neoban-
ker, hører under Erhvervsministeriets ressort. Justitsministeriet har på den
baggrund indhentet en udtalelse fra Erhvervsministeriet, der har oplyst føl-
gende:
”Erhvervsministeriet
har forelagt spørgsmålet for Finanstilsy-
net, der har oplyst følgende:
Side 3/5
SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 495: Spm. om, evt. fortroligt, at redegøre for, hvordan ministeren agter at følge op på rapport fra artiklen Politiet advarer i lækket rapport om hvidvask via nye netbanker bragt i Information den 23. marts 2021, og iværksætte tiltag ift. netbanker, til justitsministeren, kopi til skatteministeren
”Neobanker er ikke en fast defineret virksomheds-
type. I praksis bruges betegnelsen i forhold til ban-
ker, som udbyder forskellige bankprodukter udeluk-
kende eller næsten udelukkende via digitale løsnin-
ger, f.eks. via app-løsninger, og uden fysisk kunde-
kontakt. Typisk kan kunderne blive kunder og be-
gynde at bruge neobankens produkter på særdeles
kort tid, ofte inden for minutter. Neobanker kan til-
byde bankprodukter og kan blandt andet gennem-
føre betalinger, herunder udlandsoverførsler.
En neobank skal for at kunne drive virksomhed i
Danmark have en banklicens udstedt af Finanstilsy-
net og vil derfor også være under tilsyn, herunder
hvidvasktilsyn, af Finanstilsynet. En udenlandsk
neobank vil ligeledes være under hvidvasktilsyn af
Finanstilsynet, hvis den har etableret filialer eller
datterselskaber i Danmark. Finanstilsynet fører så-
ledes tilsyn med, at danske neobanker og udenland-
ske neobanker med danske filialer eller datterselska-
ber overholder reglerne i hvidvaskloven.
En udenlandsk neobank vil derimod ikke være un-
der tilsyn af Finanstilsynet, hvis den ikke er etable-
ret med filial eller datterselskab i Danmark. Den er
i stedet under tilsyn af tilsynsmyndigheden i neo-
bankens hjemland, altså det land, hvor neobanken er
etableret. Det gælder også, selvom neobanken har
danske kunder.
Såfremt Finanstilsynet bliver opmærksom på, at der
i Danmark er mistænkelige forhold omkring en
udenlandsk neobank, som ikke er underlagt Finans-
tilsynets hvidvasktilsyn, vil Finanstilsynet rette hen-
vendelse til tilsynsmyndigheden i værtslandet for
neobanken og gøre opmærksom på de mistænkelige
forhold.”
3.
Kriminaliteten bliver mere global, digital og kompleks. Det gælder ikke
mindst i forhold til den alvorlige økonomiske og organiserede kriminalitet.
Som led i aftalen om politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-2023
etableres derfor en ny slagkraftig national efterforskningsenhed, hvor de
mest specialiserede politi- og anklagerfaglige kompetencer samles. Som en
integreret del af den nye nationale efterforskningsenhed etableres der også
et formaliseret operativt samarbejde mellem politiet, andre relevante myn-
digheder og udvalgte private aktører om at bekæmpe og forebygge hvidvask
og terrorfinansiering. Myndighederne og de private aktører skal i dette fo-
rum kunne drøfte og udveksle nødvendige oplysninger om mistænkelige
Side 4/5
SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 495: Spm. om, evt. fortroligt, at redegøre for, hvordan ministeren agter at følge op på rapport fra artiklen Politiet advarer i lækket rapport om hvidvask via nye netbanker bragt i Information den 23. marts 2021, og iværksætte tiltag ift. netbanker, til justitsministeren, kopi til skatteministeren
forhold, herunder konkrete virksomheder og personer der kan have relation
til mere alvorlige sager om hvidvask eller terrorfinansiering.
Side 5/5