Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del
Offentligt
2408342_0001.png
Folketingets Skatteudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
02. juni 2021
Besvarelse af spørgsmål 494 alm. del stillet af udvalget den 5. maj 2021
efter ønske fra Rune Lund (EL).
Spørgsmål:
Af artikelserien ”Svindelmaskinen” fra Jyllands-Posten
og Information
fremgår det, at en virksomhed har ligget stille i en årrække, og inden for en
kort periode flyder der 100 mio. kr. gennem virksomhedens konti, jf. artik-
len ”Derfor er hawala-netværk
en hovedpine for verdens hvidvaskbekæm-
pere” bragt i Jyllands-Posten
den 16. marts 2021. Vil ministeren redegøre
for, hvilke forpligtelser bankerne har ift. at opsætte kontrolmekanismer, der
kan opfange så store uregelmæssige transaktioner, og om der er eksempler
på, at banker af egen drift sætter kontrolmekanismer op, der går videre end,
hvad banken er forpligtet til?
Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen forelagt spørgsmålet for Finanstilsynet, der
har oplyst følgende, som jeg kan henholde mig til:
”Pengeinstitutterne
er i medfør af hvidvaskloven forpligtede til at kende
deres kunder. Det indebærer bl.a., at et pengeinstitut skal kende kundens
formål med og den tilsigtede beskaffenhed af kundeforholdet, f.eks. om der
er tale om en virksomhedskonto, hvor mange penge der forventes at
strømme igennem kontoen, og om der forventes transaktioner til eller fra
udlandet.
Pengeinstituttet skal endvidere overvåge dets kundes transaktioner og der-
igennem sikre sig, at transaktionerne er i overensstemmelse med pengein-
stituttets viden om kunden. Hvis en transaktion er usædvanlig for kunden,
skal pengeinstituttet undersøge transaktionen nærmere. Kan pengeinstitut-
tet ikke afkræfte en mistanke om hvidvask eller terrorfinansiering, skal
pengeinstituttet omgående underrette Hvidvasksekretariatet herom.
Omfanget af både kundekendskabsprocedurerne og overvågning af den en-
kelte kunde afhænger af pengeinstituttets risikovurdering af kunden og
kundens transaktioner og aktiviteter.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 494: Spm. om, hvilke forpligtelser bankerne har ift. at opsætte kontrolmekanismer, til erhvervsministeren, kopi til skatteministeren
2/2
Finanstilsynet er ikke bekendt med eksempler, hvor pengeinstitutter af egen
drift sætter kontrolmekanismer op, der går videre end, hvad pengeinstituttet
er forpligtet til. I den forbindelse skal det bemærkes, at vurderer et penge-
institut ud fra en risikovurdering af kunden, at ekstra kontrolmekanismer
er nødvendige, så er pengeinstituttet forpligtet til at opsætte de ekstra kon-
trolmekanismer. Jo højere risikoen vurderes at være, jo flere kontrolmeka-
nismer skal pengeinstituttet sætte op.”
Med venlig hilsen
Simon Kollerup