Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del
Offentligt
2405218_0001.png
28. maj 2021
J.nr. 2021 - 4026
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 490 af 5. maj 2021 (alm. del). Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Rune Lund (EL).
Morten Bødskov
/ Christian Vig Houe
SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 490: Spm. om ministeren vil indhente oplysninger fra andre landes kompetente skattemyndigheder om danske kunder i netbanker, til skatteministeren
2405218_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren i forlængelse af svar på SAU alm. del
spørgsmål 268 (folketingsåret 2019-
20) oplyse, om ministeren vil indhente oplysninger fra andre landes kompetente skatte-
myndigheder om danske kunder i netbanker, nu hvor der er nye oplysninger om netban-
ker, jf. artiklen ”Politiet advarer i lækket rapport om hvidvask via nye netbanker” bragt i
Information den 23. marts 2021?
Svar
Jeg kan henholde mig til følgende svar, som jeg har fået fra Skattestyrelsen:
”Skattestyrelsen har kontinuerligt fokus på at identificere og
bekæmpe nye former og mu-
ligheder for skatteøkonomisk kriminalitet. Skattestyrelsen foretager på den baggrund un-
dersøgelser og analyser på områder, hvor der kan være en risiko for skattesvig, hvidvask
mv. Skattestyrelsen har i den forbindelse foretaget en analyse af området for digitale ban-
ker
de såkaldte neobanker. Resultaterne fra undersøgelsen svarer i vidt omfang til de
oplysninger, som fremgår af artiklen ”Politiet advarer
i lækket rapport om hvidvask via
nye netbanker”. Skattestyrelsen har på den baggrund primo 2021 igangsat en proces, der
skal tilvejebringe det fornødne grundlag for at kunne rette henvendelse til andre landes
kompetente myndigheder om at modtage oplysninger om danske kunder i en række ud-
valgte udenlandske digitale banker.
Udveksling af oplysninger mellem landes kompetente myndigheder er reguleret i interna-
tionale aftaler, hvorfor det må forventes, at eventuelle konkrete oplysninger om personer,
der er skattepligtige i Danmark, først forventes at blive tilgængelige for Skattestyrelsens
kontrol i første halvår 2022. For en nærmere beskrivelse af processen om udveksling af
oplysninger med andre lande henvises til besvarelsen af
SAU alm. del
spørgsmål 268 (folke-
tingsåret 2019-20).
Skattestyrelsen arbejder således målrettet på at skabe det bedst mulige grundlag for en ef-
fektiv kontrol og at sikre en høj opdagelsesrisiko på området for digitale banker. Dette
skal bl.a. ses i lyset af, at digitale banker, der tilbyder de såkaldte e-moneyprodukter, men
ikke almindelig bankforretning (eks. indskudskonti, udlån, investering, pensionsprodukter
mv.) på nuværende tidspunkt ikke er omfattet af de eksisterende internationale dataud-
vekslingsaftaler”.
Side 2 af 2