Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del
Offentligt
2405203_0001.png
28. maj 2021
J.nr. 2021 - 4026
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 489 af 5. maj 2021 (alm. del). Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Rune Lund (EL).
Morten Bødskov
/ Christian Vig Houe
SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 489: Spm. om ministeren vil inddrage internationale betalingstjenester i projektet, nu hvor der foreligger yderligere dokumentation for, at der er et problem med disse betalingstjenester/netbanker, til skatteministeren
2405203_0002.png
Spørgsmål
Af artikelserien ”Svindelmaskinen” fra Jyllands-Posten
og Information fremgår det i ar-
tiklen ”Politiet advarer i lækket rapport om hvidvask via nye netbanker” bragt i Informa-
tion den 23. marts 2021, at netbanker giver udfordringer i forhold til kontrol af moms- og
skattesvindel og hvidvask. Ministeren har igangsat et analyse- og kontrolprojekt om nye
digitale betalingsformer, jf. svar på SAU alm. del
spørgsmål 164 (folketingsåret 2019-
20). Det fremgår af svaret, at ministeren vil overveje at inddrage internationale betalings-
services, når der foreligger erfaringer fra projektet. Vil ministeren inddrage internationale
betalingstjenester i projektet, nu hvor der foreligger yderligere dokumentation for, at der
er et problem med disse betalingstjenester/netbanker?
Svar
Jeg kan henholde mig til følgende, som jeg har modtaget fra Skattestyrelsen:
”Skattestyrelsen kan oplyse, at kontrolprojektet ”Kontrol ved hjælp af nye betalingsfor-
mer” på nuværende
tidspunkt er afgrænset til at indhente og foretage kontrol af oplysnin-
ger fra danske udbydere af betalingstjenester.
De danske skattemyndigheder har ikke, som det er tilfældet for danske betalingstjenester,
hjemmel til direkte at pålægge fx internationale betalingstjenester/netbanker
såkaldte
neobanker
at frembringe oplysninger om danske skatteyderes specifikke brug af deres
tjenester. Skattestyrelsen har imidlertid mulighed for at anmode udenlandske skattemyn-
digheder om bistand med henblik på at indhente og udveksle oplysningerne med Dan-
mark. Det er dog en forudsætning, at de efterspurgte oplysninger er forudsigeligt rele-
vante for de danske skattemyndigheder.
Som følge heraf er det ikke hensigten at udvide det eksisterende kontrolprojekt ”Kontrol
ved hjælp af nye betalingsformer” til også at omfatte udenlandske betalingstjenester.
Det skal dog bemærkes, at Skattestyrelsen i et andet kontrolprojekt, som led i Skattestyrel-
sens fokus på grænseoverskridende skatteøkonomisk kriminalitet, har fokus på de eksiste-
rende problemer med udenlandske betalingstjenester/netbanker, herunder hvordan der
kan sikres mulighed for at indhente oplysninger om danske kunder hos udenlandske beta-
lingstjenester/netbanker via andre landes kompetente myndigheder. Der henvises for
nærmere herom til besvarelsen af
SAU alm. del
spørgsmål 490 (folketingsåret 2020-21).
Der-
udover kan der også henvises til det såkaldte Money Transfer-projekt, der har fokus på
pengetransaktioner til og fra udlandet via danske banker og pengeinstitutter. For uddyb-
ning af sidstnævnte projekt se besvarelse af
SAU alm. del
spørgsmål 239 (folketingsåret
2020-21).”
Side 2 af 2