Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del
Offentligt
2339406_0001.png
23. februar 2021
J.nr. 2020 - 9563
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 48 af 27. oktober 2020 (alm. del). Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Kathrine Olldag (RV).
Morten Bødskov
/ Mette Kildegaard Graversen
SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 48: Spm. om, hvad det giver i reduktion af drivhusgasser, statsprovenu før og efter tilbageløb og adfærd, samfundsøkonomisk effekt og arbejdsudbud i hvert af årene 2021-2030, hvis man hæver afgiften på olie og gas, til skatteministeren
2339406_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvad det giver i reduktion af drivhusgasser, statsprovenu før
og efter tilbageløb og adfærd, samfundsøkonomisk effekt og arbejdsudbud i hvert af
årene 2021-2030, hvis man hæver afgiften på olie og gas fra 62,3 kr. per gigajoule til hen-
holdsvis 70, 80, 90 og 100 kr. pr. gigajoule, herunder hvor mange oliefyr og naturgasfyr
der vil blive udfaset i hvert af årene?
Svar
Energiafgiftssatsen for rumvarme er 62,8 kr./GJ i 2021 for fossile brændsler såsom olie,
naturgas mv. Det svarer til ca. 1.100 kr./ton CO
2
. Hertil kommer CO
2
-afgift på 178,5
kr./ton CO
2
. Fjernvarmeproduktion er desuden inkluderet i
EU’s
CO
2
-kvotesektor, hvor-
med den samlede CO
2
-pris på fjernvarme baseret på fossile brændsler udgør ca. 1.550
kr./ton CO
2
.
Med Klimaaftale af 22. juni 2020 blev energiafgiftssatsen for rumvarme fra fossile
brændsler forhøjet med 5,6 kr./GJ i 2020-priser, svarende til ca. 100 kr./ton CO
2
. Der er
meget høje skyggepriser forbundet med at opnå CO
2
-reduktioner ved forhøjelse af rum-
varmeafgiften sammenlignet med områder uden afgift eller med betragtelig lavere afgifts-
satser, såsom brug af fossile brændsler til proces. Med Aftale om Grøn skattereform af 8.
december 2020 nedsættes en ekspertgruppe, der skal se på en omkostningseffektiv indfri-
else af 70 pct. mål via ens satser på alle udledninger.
Ved en afgiftsforhøjelse til 70 kr./GJ vil den marginale skyggepris være ca. 1.400 kr./ton
CO
2
uden for fjernvarmesektoren og ca. 1.675 kr./ton CO
2
inden for fjernvarmesektoren,
mens en afgiftsforhøjelse til 100 kr./GJ vil medføre en marginale skyggepris på ca. 1.925
kr./ton CO
2
uden for fjernvarmesektoren og ca. 2.200 kr./ton CO
2
inden for fjernvarme-
sektoren,
jf. tabel 1.
Tabel 1. Marginale skyggepriser ved forskellige afgiftssatser på rumvarme for fossile brændsler
Afgiftssats
Kr./GJ
62,8
70
80
90
100
Marginal skyggepris
inkl. CO
2
-afgift
Kr./ton CO
2
, ekskl. moms
1.275
1.400
1.575
1.750
1.925
Marginal skyggepris
inkl. CO
2
-afgift og -kvoter
Kr./ton CO
2
, ekskl. moms
1.550
1.675
1.850
2.025
2.200
Anm.: Der er taget udgangspunkt i naturgas. Der er inkluderet CO
2
-afgift på 178,5 kr./ton CO
2
. I sidste kolonne er prisen på
CO
2
-kvoter, som fjernvarmeproduktion er omfattet af, inkluderet. Den gennemsnitlige CO
2
-kvotepris er år-til-dato (ultimo
februar 2021) ca. 260 kr.
Kilde: Skatteministeriet.
Af tabel 2 fremgår skøn for provenu, CO
2
-udledninger og samfundsøkonomi af en for-
højelse af energiafgiftssatsen for rumvarme til henholdsvis 70, 80, 90 og 100 kr./GJ.
Side 2 af 4
SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 48: Spm. om, hvad det giver i reduktion af drivhusgasser, statsprovenu før og efter tilbageløb og adfærd, samfundsøkonomisk effekt og arbejdsudbud i hvert af årene 2021-2030, hvis man hæver afgiften på olie og gas, til skatteministeren
2339406_0003.png
En forhøjelse af energiafgiftssatsen på rumvarme til 70 kr./GJ vil med betydelig usikker-
hed medføre et umiddelbart merprovenu på ca. 0,6 mia. kr. i 2021 samt en reduktion i ud-
ledninger på 0,4 mio. ton CO
2
frem mod 2030,
jf. tabel 2.
Ved en forhøjelse til 100 kr./GJ
vil det med betydelig usikkerhed medføre et umiddelbart merprovenu på ca. 3,1 mia. kr. i
2021 samt en reduktion i udledninger på 1,9 mio. ton CO
2
frem mod 2030.
Tabel 2. Provenu, CO
2
-udledninger og samfundsøkonomi ved afgiftsforhøjelser på rumvarme for
fossile brændsler
Mia. kr., 2021-niveau
2021
2022
2023
2024
2025
2030
Energiafgiftssats på 70 kr./GJ for rumvarme
Umiddelbart
Efter tilbageløb
Efter adfærd og arbejdsudbud
0,6
0,6
0,5
0,6
0,5
0,4
0,5
0,5
0,2
0,5
0,5
0,0
0,5
0,4
-0,3
0,3
0,3
-0,2
Ændring i 2030
Mio. ton CO
2
Samfundsøkonomi, mia. kr. inkl. moms
Energiafgiftssats på 80 kr./GJ for rumvarme
Umiddelbart
Efter tilbageløb
Efter adfærd og arbejdsudbud
1,5
1,4
1,2
1,4
1,3
0,9
1,3
1,2
0,4
1,2
1,1
-0,2
1,1
1,0
-0,8
0,8
0,7
-0,6
-0,4
-0,6
Ændring i 2030
Mio. ton CO
2
Samfundsøkonomi, mia. kr. inkl. moms
Energiafgiftssats på 90 kr./GJ for rumvarme
Umiddelbart
Efter tilbageløb
Efter adfærd og arbejdsudbud
2,3
2,2
1,9
2,2
2,0
1,3
2,0
1,9
0,5
1,9
1,7
-0,5
1,7
1,6
-1,5
1,2
1,1
-1,2
-0,9
-1,6
Ændring i 2030
Mio. ton CO
2
Samfundsøkonomi, mia. kr. inkl. moms
Energiafgiftssats på 100 kr./GJ for rumvarme
Umiddelbart
Efter tilbageløb
Efter adfærd og arbejdsudbud
3,2
2,9
2,6
3,0
2,7
1,7
2,8
2,5
0,5
2,6
2,4
-0,9
2,4
2,2
-2,5
1,6
1,5
-1,9
-1,4
-2,7
Ændring i 2030
Mio. ton CO
2
Samfundsøkonomi, mia. kr. inkl. moms
-1,9
-3,8
Anm.: Der er anvendt samme adfærdseffekter som i Afgift- og tilskudsanalysen på energiområdet. Der er tale om store æn-
dringer, som rækker ud over erfaringsområdet, hvorfor der er betydelige usikkerhed forbundet med skønnene.
Kilde: Skatteministeriet.
Side 3 af 4
SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 48: Spm. om, hvad det giver i reduktion af drivhusgasser, statsprovenu før og efter tilbageløb og adfærd, samfundsøkonomisk effekt og arbejdsudbud i hvert af årene 2021-2030, hvis man hæver afgiften på olie og gas, til skatteministeren
2339406_0004.png
Forbruget af fossile brændsler forventes at falde frem mod 2030, hvilket medfører en fal-
dende provenuprofil,
jf. tabel 2.
Finansieringsbidraget fra højere afgifter på rumvarme efter
indregning af tilbageløb, adfærdseffekter og arbejdsudbud udvikler sig til negativt frem
mod 2030. Det afspejler, at der i forvejen er høje afgifter på området samtidig med, at et
mindreforbrug af fossile brændsler medfører et stort fald i afgiftsgrundlaget. De store ad-
færdseffekter kan primært henføres til, at afgiftsforhøjelserne vurderes at medføre et la-
vere forbrug af varme og et skifte over mod VE- og elvarme.
Der er betydelig usikkerhed forbundet med adfærdseffekterne. Der er særlig stor usikker-
hed om afgiftsforhøjelsernes virkning på udfasningen af kul som brændsel på kraftvarme-
værker. Kommer denne udfasning i højere grad af sig selv, vil CO
2
-virkningen af afgifts-
forhøjelserne være mindre.
En afgiftsforhøjelse på rumvarme medfører yderligere omkostninger for blandt andet
husholdninger. Hvis der fx tages udgangspunkt i et forbrug for et typisk hus på ca. 140
m
2
(dvs. et hus, der ikke er hverken nyt eller betydeligt energirenoveret), er den yderligere
omkostning ved en afgiftsforøgelse til henholdsvis 70 kr./GJ og 100 kr./GJ alt andet lige
ca. 600 kr. og 3.000 kr. inkl. moms,
jf. tabel 3.
Erhvervenes rumvarmeforbrug vil også
blive omfattet af afgiftsforhøjelserne.
Tabel 1. Årlig ekstraomkostning for et typisk hus som følge af højere afgiftssats på rumvarme for
fossile brændsler
Given afgiftssats
Kr./GJ
70
80
90
100
Yderligere afgiftsbetaling
Kr. inkl. moms
600
1.400
2.200
3.000
Anm.: Med udgangspunkt i et fossilt varmeforbrug for et typisk hus på ca. 65 GJ. Ekstraomkostningen er opgjort inkl.
moms.
Kilde: Skatteministeriet.
Det bemærkes, at modellen ikke giver et skøn for, hvor mange olie- og gasfyr, der udfa-
ses, men alene et skøn over det fossile energiforbrug. Omregnet svarer det skønnede re-
ducerede energiforbrug til energiforbruget i ca. 25.000 og 125.000 naturgas- og oliefyr ved
en afgiftsforøgelse til henholdsvis 70 kr./GJ og 100 kr./GJ.
Side 4 af 4