SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 477: Spm. om ministeren kan bekræfte, at den foreslåede udbyttemodel ikke med sikkerhed kan forhindre den type svindel, som vi tidligere har set, til skatteministeren

Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del
Offentligt

21. maj 2021

J.nr. 2021 - 3991

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 477 af 26. april 2021 (alm. del). Spørgsmålet er stil-

let efter ønske fra Rune Lund (EL) og Mona Juul (KF).

Morten Bødskov

/ Lise Bo Nielsen

SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 477: Spm. om ministeren kan bekræfte, at den foreslåede udbyttemodel ikke med sikkerhed kan forhindre den type svindel, som vi tidligere har set, til skatteministeren

Spørgsmål

Kan ministeren bekræfte, at den foreslåede udbyttemodel ikke med sikkerhed kan forhin-

dre den type svindel, som vi tidligere har set, selvom ministeren i en pressemeddelelse lo-

ver følgende: "Den ny model for udbyttebeskatning er på flere parametre en markant

styrkelse, og med nettoindholdelse i stedet for refusion vil den type af svindel, der blev

afsløret i forbindelse med udbyttesagen, ikke være mulig”, jf. pressemeddelelsen ”Ny og

skrappere udbyttemodel på vej” bragt på Skatteministeriets hjemmeside den 18. maj 2020.

Svar

Den type svindel, som forekom tidligere, var i langt de fleste sager karakteriseret ved, at

der var tale om uberettigede anmodninger om refusion af indeholdt udbytteskat baseret

på fiktivt ejerskab af aktier og/eller forfalsket dokumentation. I en mindre del af sagerne

har der muligt været tale om eksisterende aktier, men hvor den, der har ansøgt om refusi-

onen, ikke har haft et reelt ejerskab af aktierne.

Den præsenterede nye udbyttemodel er baseret på nettoindeholdelse. Nettoindeholdelse

indebærer, at der på basis af en registrering af den enkelte aktionær sker indeholdelse med

den korrekte sats i forbindelse med udbetalingen af udbyttet. Dette indebærer for det før-

ste, at der nødvendigvis må have været en udbyttestrøm til den pågældende aktionær.

Hertil kommer, at når der er sket nettoindeholdelse, så vil der ikke være nogen udbytte-

skat at tilbagesøge og dermed ikke nogen refusionsmulighed.

Det er derfor stadig min opfattelse, at den konkrete type svindel, der forekom tidligere,

ikke vil være mulig, når der sker nettoindeholdelse i stedet for refusion.

Dermed ikke sagt, at der ikke fortsat vil skulle holdes øje med, at det er den, der skatte-

mæssigt anses for ejer af aktien, der modtager udbyttet, og som får indeholdt udbytteskat.

Det er bl.a. baggrunden for, at der i modellen skal ske en forhåndskontrol og -godken-

delse af udbyttemodtagere, der ønskes registreret med en udbytteskattesats, der ligger un-

der den sats, der ellers er hovedreglen i den dobbeltbeskatningsoverenskomst, der er rele-

vant i forhold til aktionæren. Og det er også baggrunden for, at der vil blive iværksat sær-

lige procedurer i forhold til aktielån.

Det skal yderligere understreges, at i den situation, hvor en refusion måtte blive aktuel, så

vil det ikke kunne ske på et anonymt grundlag og uden kontrol. En udenlandsk investor,

der måtte søge om refusion, vil således fortsat skulle afgive relevante oplysninger til Skat-

teforvaltningen. Og Skatteforvaltningen vil fortsat

–

som det er tilfældet nu

–

kunne kon-

trollere de oplysninger, der ligger til grund for refusionsanmodningen. I og med at flere

efter den præsenterede model vil opnå nettoindeholdelse, vil Skatteforvaltningen også

kunne fokusere kontrolressourcerne mod de refusionsanmodninger, der måtte komme.

Der kan supplerende henvises til

svaret på SAU alm. del

–

spm. 467.

Side 2 af 2