Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del
Offentligt
2399799_0001.png
21. maj 2021
J.nr. 2021 - 3991
Til Folketinget
–
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 474 af 26. april 2021 (alm. del). Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Rune Lund (EL) og Mona Juul (KF).
Morten Bødskov
/ Lise Bo Nielsen
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 474: Spm. om, hvordan ministeren kan mene, at det vil skræmme udenlandske investorer væk, hvis vi i stedet bruger det nye Aktionærrettighedsdirektiv II til helt automatisk at indhente oplysninger om de virkelige aktionærer, til skatteministeren
2399799_0002.png
Spørgsmål
Hvis udlændinge i f.eks. USA gerne vil investere i Vestas-aktier i Danmark, så vil ministe-
rens forslag medføre, at de fremover skal finde en amerikansk bank, der kan finde ud af
at kontakte den danske Skatteforvaltning på den anden side af jordkloden for på forhånd
at få udstedt et særligt dansk skatte-ID-nummer. Derudover skal de finde ud af at bruge
dette særlige danske skatte-ID-nummer til at kommunikere med den danske Skattefor-
valtning igennem en kæde af banker. Hvis udlændinge ikke kan finde en bank i USA, der
kender og kan håndtere regeringens særlige danske regler, så vil denne udlænding skulle
betale 27 pct. i udbytteskat i Danmark, og altså få mindre ud af deres investering, end de
har krav på. Hvorfor tror ministeren ikke, at det vil skræmme udenlandske investorer
væk? Og hvis ministeren ikke tror, at regeringens nye særlige danske model vil skræmme
udenlandske investorer væk, selvom de kræver en helt ny indsats fra investorernes side,
hvordan kan ministeren så mene, at det vil skræmme udenlandske investorer væk, hvis vi i
stedet bruger det nye Aktionærrettighedsdirektiv II til helt automatisk at indhente oplys-
ninger om de virkelige aktionærer?
Svar
Udgangspunktet for den præsenterede nettoindeholdelsesmodel er, at udenlandske aktio-
nærer skal være registreret hos den danske skatteforvaltning med en række relevante op-
lysninger. Dette vil give mulighed for, at der allerede ved udbetalingen af udbyttet vil blive
opkrævet udbytteskat med den korrekte skattesats. Det er vurderingen, at dette vil kunne
være en god løsning for udenlandske aktionærer i sammenligning med, at der i stedet som
i dag indeholdes udbytteskat med 27 pct., og hvor der efterfølgende vil skulle indsendes
anmodning om refusion til de danske skattemyndigheder.
Der indgår dog en refusionsmulighed i den præsenterede model. Begrundelsen er, at der i
realiteternes verden kan forekomme situationer, hvor der skal eller bør være mulighed for
refusion af for meget indeholdt udbytteskat. Selv om ansøgning om refusion som ud-
gangspunkt kræver, at aktionæren først er blevet registreret
–
på samme måde som ved
nettoindeholdelse
–
og at refusionsanmodningen er afleveret via en bank, så vil den ame-
rikanske investor i den beskrevne situation ikke være afskåret fra at opnå den korrekte ud-
byttebeskatning. I dag kræver det fx også som nævnt en indsats at få refunderet udbytte-
skat, og udenlandske aktionærer investerer heldigvis fortsat i danske selskaber. Derudover
kan håndtering af danske udbytteprocesser blive et konkurrenceparameter for bankerne.
Der kan i øvrigt henvises til
svaret på SAU alm. del.
–
spm. 465, svaret på SAU alm. del.
–
spm.
467 og svaret på SAU alm. del
–
spm. 472.
Side 2 af 2