Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del
Offentligt
2399789_0001.png
Skatteudvalget 2019-20
SAU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 797
Offentligt
2. november 2020
J.nr. 2020 - 8946
Til Folketinget
–
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 797 af 5. oktober 2020 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Morten Bødskov
/ Peter Bach-Mortensen
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 472: Spm. om det vil skræmme udenlandske investorer væk, hvis et flertal i Folketinget pålægger selskaberne at bruge det nye Aktionærrettighedsdirektiv II til at indhente oplysninger om, hvem deres virkelige aktionærer er, til skatteministeren
2399789_0002.png
Spørgsmål
I svar på SAU alm. del
– spørgsmål 608 svarer ministeren: “En central årsag til, at ban-
kerne ikke uden videre forventes at ville medvirke til at understøtte, at aktier skal registre-
res på navn, er, at det
–
ud over at kræve en grundlæggende omstilling af deres systemer
–
også kan medføre en automatisk videregivelse af kunders data til en tredjepart, som ban-
ken ikke er forpligtet til at give oplysningerne til. En registrering på navn i VP Securities
vil således ikke blot navngive kunden over for Skatteforvaltningen (som det er tilfældet
med det foreslåede registreringssystem under nettoindeholdelsesmodellen), men kan også
risikere at indebære en navngivning over for alle banker i kæden mellem kundens depot-
bank og det kontoførende institut i VP Securities.“ Vil
ministeren oplyse, hvorfor de
udenlandske bankers ønsker om at hemmeligholde identiteten af deres kunder over for
andre banker er et hensyn, der skal afgøre udformningen af det danske skattesystem?
Hvis det er afgørende for en udenlandsk aktionær at få skatterefusion på udbytter fra det
danske selskab, vil vedkommende så ikke finde en udenlandsk bank, der vil facilitere nav-
nenoteringen, alternativt flytte sine aktier i danske selskaber til et kontoførende institut?
Og hvad skulle der være til hinder for at depotbanken og det kontoførende institut afta-
ler, at det kontoførende institut ikke henvender sig til depotbankens kunder på baggrund
af oplysninger afgivet i forbindelse med navnenotering og modtagelse af udbytte?
Svar
Som udgangspunkt tager Skatteministeriet altid hensyn til, at ny lovgivning ikke generer
personer unødigt. Jf. også svaret på
SAU alm. del spm. 793,
indebærer den i nettoindehol-
delsesmodellen påtænkte registreringsordning i hovedsagen, at udenlandske aktionærers
depotbanker på forhånd skal afgive en række oplysninger til den danske skatteforvaltning,
som ellers skulle have været oplyst i forbindelse med ansøgning om refusion i det nuvæ-
rende system. Den påtænkte registreringsordning kræver ingen ændringer i de nuværende
depotstrukturer, herunder anvendelse af omnibusdepoter, og tænkes udformet, så den en-
kelte aktionærs identitet (fortsat) alene er kendt af den registrerende bank og de danske
skattemyndigheder.
Indføres et krav om navneregistrering, vil det, jf. svaret på
SAU alm. del spm. 793,
betyde,
at alle udenlandske investorer, som måtte ønske at købe danske aktier, enten skulle være
kunde i et dansk kontoførende institut i VP Securities, eller at aktionærens lokale bank vil
skulle åbne et depot i VP Securities. Ud over at det ikke vil være foreneligt med EU-ret-
ten at indføre så strenge betingelser, vil det kunne betyde, at danske aktier bliver mindre
attraktive for udlændinge at købe, hvilket vil kunne skade de frie kapitalbevægelser.
Der er, jf. spørgsmålet, intet til hinder for, at depotbanken og det kontoførende institut
hypotetisk set kunne aftale, at det kontoførende institut ikke henvender sig til depotban-
kens kunder på baggrund af oplysninger afgivet i forbindelse med en navneregistrering og
modtagelse af udbytte. Problemet ligger i, at oplysningerne vil være videregivet til tredje-
part. Som minimum vil det kræve, at alle udenlandske aktionærer, som ønsker at købe
danske aktier, skal skrive under på en samtykkeerklæring om, at deres oplysninger deles
med andre banker.
Side 2 af 2