Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del
Offentligt
2399787_0001.png
21. maj 2021
J.nr. 2021 - 3991
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 472 af 26. april 2021 (alm. del). Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Rune Lund (EL) og Mona Juul (KF).
Morten Bødskov
/ Lise Bo Nielsen
SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 472: Spm. om det vil skræmme udenlandske investorer væk, hvis et flertal i Folketinget pålægger selskaberne at bruge det nye Aktionærrettighedsdirektiv II til at indhente oplysninger om, hvem deres virkelige aktionærer er, til skatteministeren
2399787_0002.png
Spørgsmål
Ministeren har i flere svar til Folketinget gjort gældende, at det vil kunne skræmme uden-
landske investorer væk, hvis man fremover kræver, at alle de virkelige aktionærer skal re-
gistreres på forhånd ved navn, hvis de skal have mulighed for at søge om refusion af ud-
bytteskat. Mener ministeren også, at det vil skræmme udenlandske investorer væk, hvis et
flertal i Folketinget pålægger selskaberne at bruge det nye Aktionærrettighedsdirektiv II til
at indhente oplysninger om, hvem deres virkelige aktionærer er? I bekræftende fald bedes
ministeren oplyse, hvorfor det skulle skræmme investorer væk fra Danmark, hvis Aktio-
nærrettighedsdirektivet ikke pålægger investorerne noget nyt, men alene pålægger formid-
lerne, dvs. depot-bankerne, at videregive de oplysninger om aktionærerne, de allerede lig-
ger inde med.
Svar
Hvorvidt det forhold, at aktionærer skal oplyse deres navn til Skatteforvaltningen, vil på-
virke udenlandske aktionærers interesse i danske aktier, kan der ikke gives et meningsfuldt
svar på, uden samtidig at forholde sig til, hvordan en sådan navneregistrering i givet fald
skal foregå.
Det er korrekt, at en række tidligere svar indeholder en bemærkning om mulige konse-
kvenser for udenlandske investorers interesse for køb af danske aktier,
jf. fx svar på SAU
alm. del
spm. 797 (folketingsåret 2019-20) og SAU alm. del
spm. 97 (folketingsåret 2020-21).
Som det dog også fremgår af de pågældende svar, så er denne bemærkning specifikt knyt-
tet til spørgsmålet om en navneregistrering på depotniveau i VP Securities og dermed til
en mulig afskaffelse af omnibusdepoter.
I de pågældende folketingssvar er argumentet, at et krav om navneregistrering på et indi-
viduelt niveau
dvs. et forbud mod omnibusdepoter
ville kunne gøre danske aktier
mindre attraktive for udenlandske investorer.
Det synes således at bero på en misforståelse, når dette er tolket således, at opfattelsen
skulle være den, at danske aktier kan blive mindre attraktive for udenlandske investorer,
hvis disse ikke kan få lov til at være anonyme.
En udenlandsk aktionær kan i dag ikke være anonym, hvis aktionæren ønsker at opnå en
udbyttebeskatning med en lavere sats end 27 pct., og det vil heller ikke være tilfældet un-
der den præsenterede nettoindeholdelsesmodel.
Der kan i øvrigt henvises til
svaret på SAU alm. del
spm. 467.
Side 2 af 2