SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 47: Spm. om, hvad det giver i reduktion af drivhusgasser, statsprovenu før og efter tilbageløb og adfærd, samfundsøkonomisk effekt og arbejdsudbud i hvert af årene 2021-2030 at indføre en CO2-afgift efter svensk model, som beskrevet under navnet Koldioxidskatt, til skatteministeren

Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del
Offentligt

18. januar 2021

J.nr. 2020 - 9560

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 47 af 27. oktober 2020 (alm. del). Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Kathrine Olldag (RV).

Morten Bødskov

/ Mette Kildegaard Graversen

SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 47: Spm. om, hvad det giver i reduktion af drivhusgasser, statsprovenu før og efter tilbageløb og adfærd, samfundsøkonomisk effekt og arbejdsudbud i hvert af årene 2021-2030 at indføre en CO2-afgift efter svensk model, som beskrevet under navnet Koldioxidskatt, til skatteministeren

Spørgsmål

Vil ministeren beregne, hvad det giver i reduktion af drivhusgasser, statsprovenu før og

efter tilbageløb og adfærd, samfundsøkonomisk effekt og arbejdsudbud i hvert af årene

2021-2030 at indføre en CO

-afgift efter svensk model, som beskrevet under navnet

”Koldioxidskatt”?

Svar

Danmark og Sverige minder meget om hinanden i den overordnede afgiftsstruktur og det

samlede niveau for beskatning af CO

-udledninger. I både Danmark og Sverige er beskat-

ningen af fossil energi opdelt i energiafgifter og CO

-afgifter. Dog har Sverige generelt

højere CO

-afgift, men lavere energiafgifter end Danmark,

jf. tabel 1.

Sverige har, ligesom

Danmark, ikke en bred og høj ensartet afgift for alle udledninger af CO

e, idet der er und-

tagelser og lempelser for CO

-afgiften, samt områder der ikke er afgiftsbelagte.

Danmark og Sverige fastsætter energi- og CO

-afgifter forskelligt. I Danmark er hhv.

energiafgifter i kr./GJ og CO

-afgift i kr./t CO

den samme uanset brændslet. Den sven-

ske CO

-afgift varierer mellem 752-890 kr./t CO

for forskellige brændsler

jf. tabel 1.

Sve-

rige slår oftere flere forskellige brændsler sammen til samme sats både for energi- og

-afgiften, selv om der er forskel på, hvor brændslets energi pr. kg/l eller dets udslip

pr. kg/l. Den svenske CO

-afgift er således ikke fuldstændig målrettet den faktiske

-udledning. I Danmark er CO

-afgiften fastsat til 177 kr./t CO

jf. tabel 1.

Tabel 1. Danske og svenske CO

- og energiafgifter på udvalgte fossile brændsler i 2020

Danmark

Kr./ton CO

Benzin

Diesel

Fyringsolie

Fuelolie

Naturgas

Kul

Energiaf-

gift

1.904

1.312

766

727

994

597

-afgift

177

I alt

2.081

1.489

943

904

1.171

774

Energiaf-

gift

1.265

823

242

208

314

189

Sverige

-afgift

799

752

915

786

804

890

I alt

2.064

1.574

1.157

994

1.118

1.079

1) For benzin med tvunget iblanding af ca. 6,5 vol. pct. biodrivmiddel (angives at reducere CO

med ca. 2,6 pct.)

2) For diesel med tvunget iblanding af 25 vol. pct. biodrivmiddel (angivet at reducere CO

med ca. 19,3 pct.)

Anm: Omregnet fra svenske handelsenheder til kr./CO

ved danske standard forudsætninger om massefylde, energiindhold

pr. t (GJ/t) og CO

/GJ. De svenske satser er omregnet med faktoren 1 SEK= 0,71 DKK.

Kilde: Skatteministeriet og det svenske skatteministerium

Niveauet for de enkelte brændsler gennemgås nedenfor.

Danmark og Sverige har stort set samme niveau for de samlede energi- og CO

-afgifter

for standard benzin og diesel.

Side 2 af 4

Individuel opvarmning har stort set samme niveau for de samlede energi- og CO

-afgifter

i Danmark og Sverige

. For opvarmning med kul er de svenske afgiftssatser højere end de

danske,

jf. tabel 1,

men Sverige fritager og lemper i højere grad afgifterne for kulkraft-

varme end i Danmark. Kollektiv opvarmning med fossile brændsler er lidt lavere beskat-

tet i Sverige end i Danmark pga. lempelserne af afgifter for kulkraftvarme i Sverige.

Både Danmark og Sverige fritager fossile brændsler anvendt til energitunge (metallurgiske

og mineralogiske) processer mv., samt virksomheder inden

for EU’s kvotesystem

fra

energi- og CO

-afgifter.

Danmark og Sverige har begge lempelser for afgifter af fossile brændsler anvendt til pro-

ces i industri og landbrug (traktorer og væksthuse) uden

for EU’s kvotesektor.

De sven-

ske afgifter lempes dog væsentlig mindre end de danske. I Sverige betaler industri og

landbrug uden for kvotesektoren fuld CO

-afgift og 30 pct. energiafgift for både proces

og opvarmning. I Danmark lempes energiafgiften af fossile brændsler til proces til 4,5

kr./GJ for industri og til 1,5 kr./GJ for landbrug uden for kvotesektoren. For eksempel

vil en virksomhed, der anvender fyringsolie til proces skulle betale 73,1 kr./GJ i Sverige,

men kun 17,6 kr./GJ i Danmark. Fra 1. januar 2022 hæves de svenske afgifter, så der be-

tales 100 pct. både energi- og CO

-afgift af fossile brændsler anvendt af industri og land-

brug uden

for EU’s kvotesektor.

Som følge af

Aftale om grøn skattereform

af december 2020 forhøjes energiafgifterne på fos-

sile brændsler for erhverv med 6 kr./GJ i Danmark. Forhøjelserne indfases fra 2023 til

2025. For mineralogiske processer, samt landbrug og gartneri indfases afgiftsforhøjelserne

i 2025.

Danmark har energi- og CO

-afgift på affaldsforbrænding. Sverige indførte fra 1. april

2020 en afgift på affaldsforbrænding på ca. 53 kr./t affald, der stiger gradvist frem mod

2022 til knap 90 kr./t affald. En afgift i kr./t affald, som den svenske, der er den samme

uanset energi- og CO

-indhold, giver incitamenter til at øge plastindholdet i affald og der-

med øge CO

-emissionerne.

Hverken Danmark eller Sverige har afgift på langt de fleste ikke-energirelaterede CO

udledninger, herunder udledning af metan fra landbrug, samt skov- og arealanvendelse

(LULUCF). Danmark har dog, modsat Sverige, afgift på F-gasser, samt på metan fra stati-

onære motorer, der bruger biogas eller naturgas. De danske afgifter omfatter således på

nuværende tidspunkt en bredere kreds af klimagasser end i Sverige.

Det svenske og danske afgiftssystem har således helt overordnet samme struktur og ni-

veau. Det svenske afgiftssystem er umiddelbart mere målrettet CO

-udledninger, men i

praksis varierer den svenske CO

-afgift mere end den danske CO

-afgift. Desuden omfat-

ter det svenske afgiftssystem færre klimagasser end det danske. Sveriges samlede afgifter

For individuel opvarmning i husholdninger, det offentlige og handels- og serviceerhverv ved dansk brændselsmix, imens

afgifterne er lidt højere i Sverige med svensk brændselsmix.

Side 3 af 4

af CO

er væsentlig højere end de danske for industri og landbrug uden

for EU’s kvotesy-

stem. Omvendt er der aftalt højere afgifter i Danmark for den tunge industri end gæl-

dende i Sverige. Ligeledes er de danske afgifter højere på kraftvarme fra kul. Det svenske

system angiver dermed ikke entydig retning mod en reduktion af CO

-udledninger, hvor-

for der ikke er foretaget vurderinger af en omlægning af det danske system til det svenske

system.

Side 4 af 4