SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 468: Spm. om ministeren kan bekræfte, at det eneste, man i den foreslåede udbyttemodel skal gøre for at undgå på forhånd at blive registreret er, at man f.eks. skal placere en enkelt lånt aktie i depotet med alle de aktier, man ejer, til skatteministeren

Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del
Offentligt

21. maj 2021

J.nr. 2021-4121

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 468 af 26. april 2021 (alm. del). Spørgsmålet er stil-

let efter ønske fra Rune Lund (EL) og Mona Juul (KF).

Morten Bødskov

/ Per Hvas

SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 468: Spm. om ministeren kan bekræfte, at det eneste, man i den foreslåede udbyttemodel skal gøre for at undgå på forhånd at blive registreret er, at man f.eks. skal placere en enkelt lånt aktie i depotet med alle de aktier, man ejer, til skatteministeren

Spørgsmål

Kan ministeren bekræfte, at det eneste, man i den foreslåede udbyttemodel skal gøre for

at undgå på forhånd at blive registreret er, at man f.eks. skal placere en enkelt lånt aktie i

depotet med alle de aktier, man ejer? Og kan ministeren bekræfte:

- at man så ikke kan lade sig registrere på forhånd i regeringens foreslåede nye udbytte-

model, men at man alligevel fortsat vil kunne søge om refusion af udbytteskat, præcis

som hidtil?

- at det således vil være ganske let at få lov til at søge om refusion, præcis sådan som man

kunne dengang, der blev svindlet for over 12,7 mia. kr.?

- at Skatteforvaltningen i den situation fortsat ikke vil have nogen form for register over,

hvem alle aktionærerne er, som Skatteforvaltningen kan bruge til at kontrollere, om dem,

der anmoder om refusion, overhovedet ejer de aktier, de påstår?

Svar

Udgangspunktet for den præsenterede udbyttemodel er, at udenlandske aktionærer skal

være registreret hos den danske skatteforvaltning med en række relevante oplysninger, så

der på den baggrund kan opkræves den korrekte skattesats ved udbetalingen af udbyttet.

I praksis vil nogle udenlandske aktionærer dog ikke kunne benytte muligheden for netto-

indeholdelse, fx fordi de ikke kan nå at blive registreret inden udbetalingen af udbytte, da

de danske aktier kan være erhvervet for tæt på generalforsamlingsdatoen. Modellen inde-

holder derfor fortsat en mulighed for refusion,

jf. også svaret på SAU alm. del

–

spm. 465.

For at kunne ansøge om refusion kræves som udgangspunkt, at aktionæren først skal væ-

ret registreret

–

på samme måde som ved nettoindeholdelse

–

og at refusionsanmodnin-

gen skal afleveres via en bank. Udgangspunktet er således, at der ikke vil kunne indsendes

refusionsanmodninger på samme måde som hidtil.

Der er dog to undtagelser fra kravet om forudgående registrering. Dels vil der være situa-

tioner, hvor aktionæren ikke kan registreres for nettoindeholdelse, fordi vedkommende

ikke kan erklære sig som retmæssig ejer af alle de udbytter, der udbetales vedrørende de-

potet, fx fordi der kan være lånte aktier på depotet, jf. også spørgsmålet. I disse situatio-

ner vil aktionæren ikke kunne blive registreret hos Skatteforvaltningen forud for anmod-

ning om refusion, men en eventuel refusionsanmodning vil skulle indgives via en bank,

og alle relevante oplysninger om aktionæren vil skulle oplyses i forbindelse med refusi-

onsanmodningen.

Dels skal der være mulighed for refusion uden forudgående registrering i forhold til aktio-

nærer fra de 11 lande, hvor konkrete dobbeltbeskatningsoverenskomster giver krav herpå.

I disse situationer vil der ikke kunne kræves, at aktionæren bliver registreret forudgående

for at kunne søge om refusion, og det vil ikke kunne kræves, at en eventuel refusionsan-

modning afleveres via en bank.

Side 2 af 3

Som det også fremgår af svaret på SAU alm. del

–

spm. 465, betyder de to undtagelser

ikke, at man kan søge om refusion anonymt. Undtagelserne betyder heller ikke, at Skatte-

forvaltningen vil være afskåret fra at kontrollere refusionsanmodningen. Selvom man

måtte være omfattet af en af de to undtagelser, vil Skatteforvaltningen fortsat skulle have

relevante oplysninger om de udenlandske aktionærer i forbindelse med anmodning om

refusion. Skatteforvaltningen vil desuden kunne kræve at få dokumentation for ejerskab,

modtagelse af udbytte og betalt udbytteskat mv. På baggrund heraf vil Skatteforvaltnin-

gen kunne foretage en kontrol af refusionsanmodningen.

Hensigten med den præsenterede model er, at den vil skulle reducere antallet af refusions-

anmodninger. En reduktion af antallet af refusionssager vil indebære, at der kan være

større kontrolmæssig fokus på de resterende sager.

Hvis man oplyser, at man har lånte aktier på sit depot, så vil man skulle dokumentere,

hvilke aktier på depotet der ikke er lånt. I den situation må man tillige forvente at blive

udsat for en ganske omfattende kontrol. Den proces vil i sagens natur været ressource-

krævende

–

ikke alene for Skatteforvaltningen, men også for den enkelte skatteyder og/el-

ler skatteyderens bank. Bevidst at låne aktier og lægge dem på sit depot med det formål

ikke at kunne benytte nettoindeholdelsesmodellen forekommer således hverken hensigts-

mæssigt eller velbegrundet.

Det indgår ikke som en del af den præsenterede model, at der skal føres et register over

alle aktionærer i danske selskaber. Årsagen hertil er, at man skal oplyse, hvem man er i

forbindelse med registrering for nettoindeholdelse eller i forbindelse med indgivelse af en

refusionsanmodning. Skatteministeriet drøfter dog i øjeblikket mulighederne for at ind-

hente oplysninger om de skattemæssige ejere af udbytteudloddende aktier på generalfor-

samlingstidspunktet med VP Securities. Det bemærkes i den forbindelse, at fx aktielån

udgør en udfordring, da aktielån i VP Securities registreres som et salg og derfor skal

håndteres via en særlig kontrolindsats.

Der kan i øvrigt henvises til

svaret på SAU alm. del

–

spm. 467.

Side 3 af 3