Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del
Offentligt
2399721_0001.png
Skatteudvalget 2019-20
SAU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 621
Offentligt
17. september 2020
J.nr. 2020 - 7146
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 621 af 20. august 2020 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Morten Bødskov
/ Peter Bach-Mortensen
SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 465: Spm. om at bekræfte, at det er direkte usandt og vildledende, når det i svar til Folketinget har fremgået, at det med den foreslåede udbyttemodel vil blive et krav eller kræves, at man på forhånd har ladet sig registrere, og tilføjer: I modsat fald vil der altid blive indeholdt en udbytteskat på 27 pct., og der vil ikke kunne søges om refusion, jf. bl.a. svar på SAU alm. del – spørgsmål 621 (folketingsåret 2019-20), til skatteministeren
2399721_0002.png
Spørgsmål
I svar på SAU alm. del
– spørgsmål 461 fremgår det: “Rent praktisk har finanssektoren
indrettet sig således, at hver bank ikke behøver at have mange konti i hvert lands CSD'er
(fx VP Securities), men i stedet kan nøjes med få, store såkaldte omnibusdepoter, typisk
gennem lokale kontoførende institutter. Den tiltænkte nettoindeholdelsesmodel er på den
baggrund indrettet med henblik på, at aktionærer kan opnå nettoindeholdelse med den
korrekte skatteprocent, selvom deres identitet ikke umiddelbart fremgår af VP Securities
system.” Vil ministeren oplyse, hvorfor en ny model for udbytteskat skal indrettes efter
de udenlandske bankers præferencer for at anvende omnibusdepoter, hvor udenlandske
aktionærer kan eje aktierne anonymt i forhold til de danske myndigheder, i stedet for at
de udenlandske banker skal indrette sig efter de danske myndigheders behov for, at der
ikke er nogen former for bankhemmelighed for udenlandske aktionærer i forbindelse med
refusion af udbytteskat?
Svar
Målsætningen med det arbejde, som har ført frem til den foreslåede ny model for udbyt-
tebeskatning, har været at tilvejebringe en robust model, som giver Skatteforvaltningen et
tilstrækkeligt grundlag for at udføre den nødvendige kontrol og dermed imødegå risikoen
for svindel, samtidig med at aktionærernes og finanssektorens behov for en smidig og ad-
ministrerbar løsning tilgodeses i rimeligt omfang.
Finansmarkederne er indrettet således, at bankerne ikke behøver at have mange konti i
hvert lands CSD’er (fx VP Securities), men i stedet kan
nøjes med få, store omnibusdepo-
ter, typisk gennem lokale kontoførende institutter, hvilket reducerer de administrative
omkostninger for banker og aktionærer. Det vurderes ikke at være realistisk, at Danmark
som det eneste land
skulle kunne stille som betingelse for, at udenlandske aktionærer
kan opnå den (lavere) skatsats (end den danske udbyttekildeskat på 27 pct.), som de er be-
rettigede til i henhold til indgåede dobbeltbeskatningsoverenskomster mv. med andre
lande, at deres aktier ikke indgår i et omnibusdepot,
jf. også svaret på SAU alm. del
spørgs-
mål 617.
Som nettoindeholdelsesmodellen er udformet, kan udenlandske aktionærer i øvrigt ikke
være anonyme i forhold til den danske skatteforvaltning, hvis de ønsker at opnå en udbyt-
tebeskatning med en lavere sats end 27 pct. Det gælder således, at udenlandske aktionærer
skal være registreret hos den danske skatteforvaltning med navn, adresse, opholdsland og
andre relevante oplysninger, såvel hvis de ønsker at opnå nettoindeholdelse af udbytteskat
i forbindelse med udbetaling af aktieudbytte, som hvis de i stedet efterfølgende vil søge
om refusion af for meget betalt udbytteskat. I modsat fald vil der altid blive indeholdt en
udbytteskat på 27 pct., og der vil ikke kunne søges om refusion.
Side 2 af 2