Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del
Offentligt
2420631_0001.png
24. juni 2021
J.nr. 2021 - 3449
Til Folketinget
–
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 456 af 19. april 2021 (alm. del). Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Rune Lund (EL).
Morten Bødskov
/ Peter-Bach Mortensen
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 456: Spm. om at oplyse provenuvirkningen ved at målrette beskæftigelsesfradraget, til skatteministeren
2420631_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse provenuvirkningen ved at målrette beskæftigelsesfradraget? Der ta-
ges udgangspunkt i følgende modeller:
a) beskæftigelsesfradraget aftrappes i intervallet fra den til enhver tid gældende topskatte-
grænse og er fuldt aftrappet ved 600.000 kr.
b) beskæftigelsesfradraget aftrappes i intervallet fra den til enhver tid gældende topskatte-
grænse og er fuldt aftrappet ved 700.000 kr.
c) beskæftigelsesfradraget aftrappes i intervallet fra den til enhver tid gældende topskatte-
grænse og er fuldt aftrappet ved 750.000 kr. Provenuet bedes opgjort i umiddelbar virk-
ning, efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd. Dette bedes opgjort for alle årene
2021-2025 samt i varig virkning. Der bedes her anvendt 2021-niveau og faste 2021-priser.
Ministeren bedes også opgøre virkningen på råderummet i 2020-priser. Ministeren bedes
endelig opgøre fordelingsvirkningen ved skatteændringerne opgjort som virkningen på di-
sponibel indkomst i kroner og øre samt i procent af disponibel indkomst opdelt for 10
indkomstdeciler. For den 10. indkomstdecil bedes også opdelt på percentiler. Sluttelig be-
des ministeren også oplyse skatteændringens virkning på Gini-koefficienten. Dette bedes
gjort for samtlige modeller.
Svar
Det er beregningsmæssigt lagt til grund, at den i spørgsmålet beskrevne aftrapning af be-
skæftigelsesfradraget tager udgangspunkt i den del af topskattegrundlaget, der overstiger
den aktuelle topskattegrænse. Det vil sige, at aftrapningen sætter ind samtidig med top-
skatten. Aftrapningen sker med en sats, der sikrer, at beskæftigelsesfradraget er fuldt af-
trappet ved de angivne indkomstgrænser. For
model (a)
vil aftrapningen af beskæftigelses-
fradraget således begynde, når topskattegrundlaget overstiger 544.800 kr. (2021-niveau,
2021-regler) og være fuldt aftrappet, når topskattegrundlaget overstiger 600.000 kr. (2021-
niveau). Aftrapningen i
model (a)
medfører, at marginalskatten for topskatteydere i aftrap-
ningsintervallet øges fra ca. 55,9 (ekskl. kirkeskat) til 73,4 pct. i gennemsnit.
En aftrapning af beskæftigelsesfradraget, der følger
model (a),
skønnes at indebære et mer-
provenu på knap 4,2 mia. kr. (2021-niveau) i umiddelbar virkning, ca. 3,2 mia. kr. efter til-
bageløb og godt 1,3 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd,
jf. tabel 1.
En aftrapning af beskæftigelsesfradraget som i
model (b)
–
hvor marginalskatten øges fra
55,9 til 62,0 pct. i gennemsnit i aftrapningsintervallet
–
skønnes at indebære et merprovenu
på godt 3,2 mia. kr. i umiddelbar virkning, ca. 2,5 mia. kr. efter tilbageløb og knap 1,2 mia.
kr. efter tilbageløb og adfærd.
En aftrapning af beskæftigelsesfradraget som i
model (c)
–
hvor marginalskatten øges fra
55,9 til 60,5 pct. i gennemsnit i aftrapningsintervallet
–
skønnes at indebære et merpro-
venu på ca. 2,9 mia. kr. i umiddelbar virkning, godt 2,2 mia. kr. efter tilbageløb og knap
1,1 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd.
Side 2 af 7
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 456: Spm. om at oplyse provenuvirkningen ved at målrette beskæftigelsesfradraget, til skatteministeren
2420631_0003.png
Det er forudsat, at virkningen på det finanspolitiske råderum svarer til virkningen efter
tilbageløb og adfærd. Det skal understreges, at størrelsesordenen af de afledte adfærds-
virkninger er behæftet med usikkerhed.
Tabel 1. Provenuvirkning ved forskellige modeller for aftrapning af beskæftigelsesfradraget
Umiddelbar
provenuvirkning
Provenuvirkning
efter tilbageløb
Mio. kr.
Model (a), 600.000 kr.
2021
2022
2023
2024
2025
Varig virkning
Model (b), 700.000 kr.
2021
2022
2023
2024
2025
Varig virkning
Model (c), 750.000 kr.
2021
2022
2023
2024
2025
Varig virkning
Anm.: Provenuvirkninger er afrundet til nærmeste 10 mio. kr.
Kilde: Lovmodelberegninger på baggrund af en 3,3 pct. stikprøve af befolkningen i år 2018 fremskrevet til 2021-niveau med
forudsætningerne i Økonomisk Redegørelse, december 2020.
2021-niveau
Provenuvirkning
efter tilbageløb
og adfærd
4.090
4.140
4.150
4.140
4.150
4.150
3.190
3.220
3.240
3.220
3.230
3.230
2.860
2.890
2.900
2.890
2.900
2.890
3.150
3.190
3.200
3.180
3.190
3.190
2.450
2.480
2.490
2.480
2.480
2.480
2.200
2.230
2.230
2.230
2.230
2.230
1.310
1.320
1.330
1.320
1.320
1.320
1.140
1.160
1.160
1.160
1.160
1.160
1.080
1.090
1.090
1.090
1.090
1.090
En aftrapning af beskæftigelsesfradraget, der følger
model (a),
skønnes at indebære en af-
ledt reduktion af arbejdsudbuddet svarende til ca. 5.300 fuldtidspersoner og en reduktion
af indkomstforskellene med 0,17 pct.-point målt ved Gini-koefficienten,
jf. tabel 2.
En aftrapning af beskæftigelsesfradraget, som følger
model (b),
skønnes at reducere ar-
bejdsudbuddet svarende til ca. 3.500 fuldtidspersoner og reducere Gini-koefficienten med
0,14 pct.-point.
Model (c)
skønnes at reducere arbejdsudbuddet svarende til ca. 2.900 fuld-
tidspersoner og reducere Gini-koefficienten med 0,13 pct.-point.
Side 3 af 7
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 456: Spm. om at oplyse provenuvirkningen ved at målrette beskæftigelsesfradraget, til skatteministeren
2420631_0004.png
Tabel 2. Arbejdsudbudseffekter og ændring i Gini-koefficient ved forskellige modeller for aftrapning
af beskæftigelsesfradraget, 2025-regler
Arbejdsudbud
Antal pers.
Model (a), 600.000 kr.
Model (b), 700.000 kr.
Model (c), 750.000 kr.
-5.300
-3.500
-2.900
Gini-koefficient
Pct.-point
-0,17
-0,14
-0,13
Anm.: Arbejdsudbudsvirkninger er afrundet til nærmeste 100 personer.
Kilde: Lovmodelberegninger på baggrund af en 3,3 pct. stikprøve af befolkningen i år 2018 fremskrevet til 2021-niveau med
forudsætningerne i Økonomisk Redegørelse, december 2020.
Aftrapning af beskæftigelsesfradraget ved
model (a)
skønnes at indebære en reduktion af de
disponible indkomster med ca. 0,4 pct. for hele befolkningen svarende til ca. 900 kr. pr.
voksen,
jf. tabel 3,
der viser reduktionen i procent af de disponible indkomster og i kroner
på tværs af indkomstdeciler og for 91.-100. indkomstpercentil.
Model (b)
skønnes at indebære en reduktion af de disponible indkomster på ca. 0,3 pct. for
hele befolkningen svarende til omkring 700 kr., mens
model (c)
skønnes at indebære en re-
duktion af de disponible indkomster på knap 0,3 pct. for hele befolkningen svarende til
omkring 600 kr.
Side 4 af 7
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 456: Spm. om at oplyse provenuvirkningen ved at målrette beskæftigelsesfradraget, til skatteministeren
2420631_0005.png
Tabel 3. Fordelingsvirkninger opdelt på indkomstdeciler og -percentiler (2021-niveau, 2025-regler)
Model (a), 600.000 kr.
Indkomstdecil
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
Hele
befolkningen
Indkomst-
percentil
91.
92.
93.
94.
95.
96.
97.
98.
99.
100.
10. decil i alt
Kr.
0
0
0
0
-100
-300
-600
-1.000
-2.200
-4.800
-900
Kr.
-3.400
-3.400
-3.800
-4.300
-4.500
-4.800
-5.600
-6.000
-6.200
-6.000
-4.800
Pct.
0,0
0,0
0,0
0,0
-0,1
-0,1
-0,2
-0,4
-0,7
-0,9
-0,4
Pct.
-0,9
-0,9
-1,0
-1,1
-1,1
-1,1
-1,2
-1,2
-1,0
-0,4
-0,9
Model (b), 700.000 kr.
Kr.
0
0
0
0
-100
-200
-400
-700
-1.500
-4.100
-700
Kr.
-2.600
-2.600
-3.000
-3.400
-3.700
-4.000
-4.800
-5.300
-5.800
-5.800
-4.100
Pct.
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
-0,1
-0,1
-0,2
-0,5
-0,8
-0,3
Pct.
-0,7
-0,7
-0,8
-0,8
-0,9
-0,9
-1,0
-1,0
-1,0
-0,4
-0,8
Model (c), 750.000 kr.
Kr.
0
0
0
0
-100
-100
-300
-600
-1.300
-3.800
-600
Kr.
-2.300
-2.400
-2.700
-3.100
-3.400
-3.700
-4.500
-5.000
-5.600
-5.700
-3.800
Pct.
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
-0,1
-0,1
-0,2
-0,4
-0,7
-0,3
Pct.
-0,6
-0,6
-0,7
-0,8
-0,8
-0,8
-1,0
-1,0
-0,9
-0,4
-0,7
Anm.: Virkningen i kr. er beregnet pr. voksen i familien, og afrundet til nærmeste 100 kr. Den procentvise ændring i disponi-
bel indkomst er beregnet ud fra familieækvivaleret disponibel indkomst.
Kilde: Lovmodelberegninger på baggrund af en 3,3 pct. stikprøve af befolkningen i år 2018 fremskrevet til 2021-niveau med
forudsætningerne i Økonomisk Redegørelse, december 2020.
Sammenligning med SAU alm. del
–
spm. 409
(folketingsåret 2019-20)
Det bemærkes, at de skønnede adfærdseffekter ved
model (a)
er mindre i dette svar end i
svaret på
SAU alm. del
–
spm. 409
(folketingsåret 2019-20). Det skyldes to (modsatret-
tede) effekter.
I retning af en
større
arbejdsudbudsvirkning trækker isoleret set, at grænsen for fuld
aftrapning på 600.000 kr. er fastholdt på samme niveau som i det tidligere svar, som
ønsket i spørgsmålet, mens topskattegrænsen er opreguleret til 2021-niveau. Afstan-
den mellem topskattegrænsen opgjort i 2021-niveau (med 2025-regler) på 546.000 kr.
og de 600.000 kr. er derfor mindre i dette svar end i svaret på
SAU alm. del
–
spm.
409,
hvor topskattegrænsen var opgjort til 533.800 kr. i 2020-niveau (med 2025-reg-
ler). Beskæftigelsesfradraget skal derfor aftrappes over et kortere indkomstinterval,
Side 5 af 7
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 456: Spm. om at oplyse provenuvirkningen ved at målrette beskæftigelsesfradraget, til skatteministeren
2420631_0006.png
hvilket alt andet lige indebærer en større forøgelse af marginalskatten i aftrapningsin-
tervallet og dermed en større afledt reduktion af arbejdsudbuddet.
I retning af en mindre arbejdsudbudsvirkning trækker isoleret set en beregningstek-
nisk ændring i de adfærdsmodeller, der anvendes af de økonomiske ministerier.
Denne beregningstekniske ændring indebærer, at den ændring i marginalskatten (ved en
hypotetisk skatteændring), der anvendes til at skønne over ændringer i arbejdsudbuddet,
opgøres som den gennemsnitlige marginalskatteændring set over et bredere indkomstin-
terval end hidtil. Det indebærer overordnet set, at de afledte adfærdsvirkninger af visse
skatteændringer antages at være fordelt på et større antal personer således, at størrelsen af
den afledte adfærdsvirkning øges for nogle personer, men reduceres for andre.
Den nye metode tager således bl.a. højde for, at også personer med indkomster lige under
fx topskattegrænsen, der altså aktuelt ikke betaler topskat, må forventes at kunne reagere
på en ændring i topskattegrænsen. For mange personer kan der være en vis usikkerhed
om deres samlede indkomst set over et helt år
–
og for personer med en forventet ind-
komst omkring niveauet for topskattegrænsen kan der således også være en vis usikker-
hed om, hvorvidt (og i hvilket omfang) de faktisk skal betale topskat det pågældende år.
Samtidig tager den nye metode højde for, at mange personer søger at tilrettelægge deres
indkomst med henblik på at undgå at betale fx topskat (i større omfang) og således er op-
mærksomme på den marginalskat de ville betale, hvis de øgede deres indkomst.
Den nye metode kan isoleret set
–
afhængig af den konkrete skatteændring
–
inde-
bære både en forøgelse og reduktion af de skønnede ændringer i arbejdsudbuddet
(og de skønnede selvfinansieringsgrader), idet den samlede virkning afhænger af flere
modsatrettede effekter. Metoden trækker således generelt set ikke i retning af hver-
ken en forøgelse eller en reduktion af størrelsesordenen af de skønnede afledte ad-
færdsvirkninger af skatteændringer. Overgangen til den nye metode giver kun anled-
ning til mindre forskelle i de skønnede afledte adfærdsvirkninger af ændringer i de
almindelige personskatter (fx ændringer af bund- eller topskattesatsen) sammenlignet
med tidligere beregninger.
I særlige tilfælde
–
fx som ved
model (a),
der som udgangspunkt indebærer en forøgelse af
marginalskatten med ca. 17�½ pct.-point for topskatteydere i et begrænset indkomstinter-
val
–
indebærer den beregningstekniske ændring imidlertid isoleret set en reduktion af
den skønnede formindskelse af arbejdsudbuddet, som er større end effekten af et kortere
aftrapningsinterval, hvilket samlet set indebærer, at arbejdsudbuddet skønnes reduceret
mindre end i besvarelsen af
SAU alm. del
–
spm. 409.
For
model (b)
og
(c)
er de isolerede effekter af hhv. et kortere aftrapningsinterval og den
beregningsteknisk ændring væsentligt mindre (og af samme størrelsesorden), hvilket inde-
bærer, at den skønnede reduktion af arbejdsudbuddet med
model (b)
og
(c)
overordnet set
er uændret i forhold til besvarelsen af
SAU alm. del
–
spm. 409.
Side 6 af 7
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 456: Spm. om at oplyse provenuvirkningen ved at målrette beskæftigelsesfradraget, til skatteministeren
2420631_0007.png
Endvidere tager den opdaterede beregning udgangspunkt i et nyere datagrundlag og nye
forudsætninger for indkomstudviklingen. Konkret er de opdaterede beregninger baseret
på indkomstdata fra 2018, hvorimod der i
SAU alm. del
–
spm. 409
blev brugt indkomst-
data for 2017.
Side 7 af 7