SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 450: Spm. om at oplyse provenuvirkningen ved at hæve PAL-skatten med 1 pct. for pensionsformuer over henholdsvis 1 mio. kr., 2 mio. kr., 3 mio. kr. og 4 mio. kr., til skatteministeren

Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del
Offentligt

17. maj 2021

J.nr. 2021 - 4059

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 450 af 19. april 2021 (alm. del). Spørgsmålet er stil-

let efter ønske fra Rune Lund (EL).

Morten Bødskov

/ Uffe Mikkelsen

SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 450: Spm. om at oplyse provenuvirkningen ved at hæve PAL-skatten med 1 pct. for pensionsformuer over henholdsvis 1 mio. kr., 2 mio. kr., 3 mio. kr. og 4 mio. kr., til skatteministeren

Spørgsmål

Vil ministeren oplyse provenuvirkningen ved at hæve PAL-skatten med 1 pct. for pensi-

onsformuer over henholdsvis 1 mio. kr., 2 mio. kr., 3 mio. kr. og 4 mio. kr.? Provenuet

bedes opgjort i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd. Dette

bedes opgjort for alle årene 2021-2025 samt i varig virkning. Der bedes her anvendt 2021-

niveau og faste 2021-priser. Ministeren bedes endvidere for samtlige modeller opgøre

virkningen på råderummet i 2021-priser og opgøre fordelingsvirkningen ved skatteæn-

dringen opgjort som virkningen på disponibel indkomst i kroner og øre samt i procent af

disponibel indkomst opdelt for 10 indkomstdeciler. For den 10. indkomstdecil bedes også

opdelt på percentiler. Ministeren bedes også redegøre for, hvor mange der vil blive om-

fattet af en ekstra PAL-skat ved de forskellige modeller, og hvor mange af disse, der er

lønmodtagere. Endeligt bedes ministeren oplyse skatteændringens virkning på Gini-koef-

ficienten.

Svar

Pensionsafkastskatten udgør 15,3 pct. og betales af det skattepligtige pensionsafkast.

En højere pensionsafkastskattesats for personer med en samlet pensionsformue over 1, 2,

3 eller 4 mio. kr. vil styrke de offentlige finanser gennem et højere umiddelbart provenu.

En højere løbende beskatning af afkast på pensionsopsparing vil på sigt medføre et om-

trent tilsvarende fald i indkomstskattepligtige pensionsudbetalinger. Herfra vil der være et

tilbageløb i form af lavere indkomstskat og moms og afgifter. Dertil kommer et fald i

modregningen af pensionstillæg til folkepension og boligydelse. Provenuvirkningerne vil

udvikle sig over en meget lang tidsperiode, da indbetalinger fra pensionsordninger typisk

vedrører perioden helt fra opsparer starter på arbejdsmarkedet, og indtil de afgår ved dø-

den.

Herudover vil der være adfærdsvirkninger som følge af ændrede porteføljesammensæt-

ninger og virkninger på arbejdsudbuddet bl.a. som følge af ændret tilbagetrækning (herun-

der selvpensionering). Højere beskatning af løbende afkast på pensionsopsparinger vil

gøre det mindre attraktivt at spare op gennem en pensionsopsparing og dermed medføre

en omlægning fra pensionsopsparing til anden opsparing. I det omfang øvrig opsparing er

beskattet højere end skat på pensionsafkast, vil omlægningen isoleret set forbedre de of-

fentlige finanser yderligere.

Som følge af at provenuvirkningerne af en højere pensionsafkastskat vil udvikle sig over

en meget lang tidsperiode og på sigt medføre et omtrent tilsvarende fald i indkomstskatte-

pligtige pensionsudbetalinger, vil standardfordelingsvirkninger som fx skatteændringen

opgjort som virkningen på disponibel indkomst opdelt på indkomstdeciler og virkninger

på Gini-koefficienten ikke give et dækkende indtryk af de fordelingsmæssige konsekven-

ser.

Hvert penge- og pensionsinstitut laver én samlet indberetning af årets pensionsafkastskat,

som dækker alle deres pensionskunder. Der foreligger derfor ikke oplysninger om den en-

kelte pensionsopspares pensionsafkast eller pensionsafkastsskat. Det er på den baggrund

Side 2 af 3

ikke umiddelbart muligt at give et eksakt skøn over den umiddelbare provenuvirkning ved

forskellige PAL-skattesatser, der afhænger af den enkeltes samlede pensionsformue.

Pensionsafkastskattepligten blev i 2010 omlagt fra institut- til individniveau. Herefter på-

hviler skattepligten - som hovedregel - de enkelte indehavere af pensionsordningerne. For

pensionsordninger i en række pensionskasser, herunder Arbejdsmarkedets Tillægspension

(ATP), Lønmodtagernes dyrtidspension (LD) og Den Sociale Pensionsfond (DSP) er

skattepligten på institutniveau dog bevaret.

Selvom pensionsafkastskattepligten - som hovedregel - er omlagt fra institut- til individni-

veau, består pensionsafkastskatten af to elementer; en institutskat og en individskat. For-

enklet beskrevet betaler pensionsinstitutterne institutskat af den del af formueafkastet, der

ikke er tilskrevet den enkelte pensionsopsparer, og den enkelte pensionsopsparer betaler

pensionsafkastskat af den del af formueafkastet, der tilskrives deres depot.

Med den nuværende opbygning af pensionsafkastbeskatningsloven, hvor bl.a. skatteplig-

ten for en række pensionskasser fortsat påhviler institutterne, pensionsafkastskatten be-

står af en institut- og en individskat, og det ikke er Skattestyrelsen, men de enkelte penge-

og pensionsinstitutter, der varetager opgaven med at beregne og indberette de enkelte op-

spareres pensionsafkastskat, vurderes der umiddelbart at være betydelige administrative

omkostninger forbundet med at indføre en progressiv pensionsafkastskat.

Side 3 af 3