Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del
Offentligt
2286868_0001.png
23. november 2020
J.nr. 2020 - 9552
Til Folketinget
–
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 44 af 27. oktober 2020 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Kathrine Olldag (RV).
Morten Bødskov
/ Mette Kildegaard Graversen
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 44: Spm. om, hvad det giver i reduktion af drivhusgasser, statsprovenu før og efter tilbageløb og adfærd, samfundsøkonomisk effekt og arbejdsudbud i hvert af årene 2021-2030 at indføre Kraka/Small Great Nations model til en CO2-afgift, til skatteministeren
2286868_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren beregne, hvad det giver i reduktion af drivhusgasser, statsprovenu før og
efter tilbageløb og adfærd, samfundsøkonomisk effekt og arbejdsudbud i hvert af årene
2021-2030 at indføre Kraka/Small Great Nations model til en CO
2
-afgift, som beskrevet i
rapporten ”En klimareform der leverer de magiske 70 procent” offentliggjort på Small
Great Nations hjemmeside (https://sgnation.dk/analyser/klimarapport)?
Svar
Kraka, Dansk Industri og Dansk Erhverv har præsenteret forslag til store omlægninger af
afgiftssystemet, der kan bidrage til den grønne omstilling. Flere af elementerne er alene
skitseret overordnet, og det vil være nødvendigt at udvikle nye afgiftsmodeller for områ-
der, hvor der i dag ikke er afgifter. Ligeledes indebærer en række af elementerne meget
store afgiftsændringer, hvor effekterne er uden for erfaringsområdet. Fælles for forslagene
er imidlertid helt overordnet en omlægning til en højere og mere ensartet CO
2
e-afgift.
I det nuværende afgiftssystem er niveauet for CO
2
e-beskatning meget uens. Afgifterne på
landtransport er relativt høje. Ligeledes er der høje afgifter på husholdningerne og erhver-
venes rumvarme (komfortvarme og -køling mv.), som blev yderligere forhøjet med
Klima-
aftalen for energi og industri mv.
2020 mhp. at fremme grønnere opvarmningsformer. Om-
vendt er afgifterne på produktion forholdsvis lave og differentieret. Derudover er de ikke-
energirelaterede CO
2
e-udledninger fra fx landbruget (metan og lattergas) ikke omfattet af
afgifter.
Det er formentligt muligt på langt sigt at lave en omfattende skattereform med en høj og
ensartet CO
2
e-afgift på alle udledninger, men det vil kræve et betydeligt udviklingsarbejde
især vedrørende emissioner, der i dag ikke er omfattet af afgift. Der er ikke for nuværende
en færdigudviklet afgiftsmodel, der omfatter alle CO
2
e-udledninger, hvorfor det er for
usikkert at komme med selv usikre bud på, hvor meget et givet niveau af en ens CO
2
e af-
gift vil medføre af CO
2
e-reduktioner frem mod 2030.
De helt overordnede effekter ved en omlægning til en mere ensartet CO
2
-afgift på alle ud-
ledninger kan illustreres ved forskellige afgiftssatser.
Det skønnes, at der med den nuværende regulering og afgifter vil blive udledt ca. 39 mio.
ton CO
2
e i 2030, og at der derved udestår en manko på ca. 16 mio. ton CO
2
i 2030 for at
nå 70 pct.-målet.
I et helt enkelt regnestykke kan det antages, at der indføres en ens CO
2
e-afgift på de om-
råder, hvor der i dag er lille eller ingen afgift (erhverv, landbrug mv. og affald). Områder,
hvor der i dag er relativ høj afgift, antages at blive holdt uændret (rumvarme, vejtrans-
port). Med disse forudsætninger er afgiftsgrundlaget godt 25 mio. ton CO
2
e i 2030.
Derudover kan det beregningsteknisk antages, at en ensartet CO
2
e afgift på et givet ni-
veau fx 250, 500 osv. lige præcis er tilstrækkeligt til at lukke mankoen på ca. 16 mio. ton
CO
2
e i 2030. Dvs. medfører en adfærdseffekt svarende til denne manko.
Side 2 af 3
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 44: Spm. om, hvad det giver i reduktion af drivhusgasser, statsprovenu før og efter tilbageløb og adfærd, samfundsøkonomisk effekt og arbejdsudbud i hvert af årene 2021-2030 at indføre Kraka/Small Great Nations model til en CO2-afgift, til skatteministeren
2286868_0003.png
Under disse beregningstekniske forudsætninger skønnes en afgift på fx 1.000 kr. pr. ton
CO
2
e at indebære et provenu efter tilbageløb og adfærd på ca. 9,3 mia. kr. og samfunds-
økonomiske omkostninger på ca. 8,1 mia. kr. i 2030
jf. tabel 1.
Hvis der i stedet kræves en
afgift på fx 2.000 kr. pr. ton CO
2
e, øges provenuet efter tilbageløb og adfærd til ca. 18,7
mia. kr. og de samfundsøkonomiske omkostninger til ca. 16,1 mia. kr.
Tabel 1. Merprovenu og samfundsøkonomiske omkostninger ved CO
2
e-afgifter i 2030 (mia. kr.)
Sats kr./tons CO
2
e
Umiddelbart provenu
Provenu efter tilbage-
løb og adfærd
heraf arbejdsudbud
Samfundsøkonomisk
omkostning
250
6,5
2,3
-0,1
2,0
500
12,9
4,7
-0,2
4,0
750
19,4
7,0
-0,3
6,0
1.000
25,8
9,3
-0,4
8,1
1.250
32,3
11,7
-0,5
10,1
1.500
38,7
14,0
-0,5
12,1
1.750
45,2
16,4
-0,6
14,1
2.000
51,6
18,7
-0,7
16,1
Anm: Der er ikke tale om effektvurderinger ved de forskellige afgiftsniveauer. Ved beregning af provenu efter tilbageløb og
adfærd, er der forudsat en adfærdseffekt på lige præcis 16 mio. ton CO
2
e svarende til mankoen i 2030. Det er forsimplet
antaget, at de berørte områder ikke i dag er omfattet af afgifter eller tilskud. De angivne samfundsøkonomiske omkostnin-
ger er beregnet ud fra den forudsatte adfærdseffekt og satsen.
Kilde: Skatteministeriet.
Hvis principperne om et ens afgiftsniveau for alle udledninger af CO
2
e afviges, ved for
eksempel indførsel af bundfradrag, tilskud mv, vil det yderligere øge de samfundsøkono-
miske omkostninger forbundet med at nå 70 pct.-målet.
Side 3 af 3