SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 436: Spm. om at redegøre for provenuvirkningen ved forskellige modeller for fjernelse/reduktion af rentefradraget, til skatteministeren

Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del
Offentligt

24. juni 2021

J.nr. 2021 - 4246

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 436 af 12. april 2021 (alm. del). Spørgsmå-

let er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).

Morten Bødskov

/ Peter Bach-Mortensen

SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 436: Spm. om at redegøre for provenuvirkningen ved forskellige modeller for fjernelse/reduktion af rentefradraget, til skatteministeren

Spørgsmål

Vil ministeren redegøre for provenuvirkningen ved forskellige modeller for fjernelse/re-

duktion af rentefradraget?

Model a) Rentefradraget afskaffes fuldstændigt for alle lån.

Model b) Rentefradraget afskaffes fuldstændigt for nyudstedte lån pr. 2022.

Model c) Rentefradraget afskaffes for renteudgifter over 50.000 kr. for alle lån.

Model d) Rentefradraget afskaffes for renteudgifter over 50.000 kr. for nyudstedte lån pr.

2022.

Model e) Rentefradraget afskaffes for renteudgifter over 100.000 kr. for alle lån.

Model f) Rentefradraget afskaffes for renteudgifter over 100.000 kr. for nyudstedte lån pr.

2022

Ministeren bedes opgøre provenuvirkningen for samtlige modeller i umiddelbar virkning,

efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd for alle årene 2022-2040 og i varig virkning.

Ministeren bedes foretage opgørelsen i 2021-niveau og faste 2021-priser. Ministeren

bedes for samtlige modeller foretage en fordeling over virkningen på disponibel indkomst

opdelt på indkomstdeciler. For 10. indkomstdecil bedes tillige opdelt på percentiler. Slut-

teligt bedes virkningen på Gini-koefficienten opgjort for samtlige modeller.

Svar

Med gældende regler udgør skatteværdien af negativ nettokapitalindkomst (rentefradra-

get) ca. 33 pct. for renteudgifter under en beløbsgrænse på 50.000 kr. (100.000 kr. for

æg-

tefæller)

og ca. 25 pct. for renteudgifter herover. Værdien af rentefradraget varierer fra

kommune til kommune, idet fradraget gives i kommuneskatten, som udgør 25 pct. i gen-

nemsnit. For negativ nettokapitalindkomst under beløbsgrænsen lægges 8 pct.-point til

skatteværdien af rentefradraget. Udgangspunktet for rentefradraget er derfor fradragsvær-

dierne 33 hhv. 25 pct.

Beløbsgrænsen på 50.000 kr. (100.000 kr. for ægtefæller) for nedslag i skatteværdien af

rentefradraget er med gældende regler fastholdt nominelt, hvilket indebærer, at det

ekstra fradrag for lave renteudgifter gradvist udhules. Det er i besvarelsen lagt til

grund, at de nævnte beløbsgrænser i model C-F for reduktion af rentefradraget på til-

svarende vis fastholdes nominelt. Der er desuden lagt til grund, at der gælder dobbelt

beløbsgrænse for ægtefæller i model C-F, så rentefradraget afskaffes for renteudgifter

over 50.000 kr. for enlige og 100.000 kr. for ægtefæller i model C og D og tilsvarende

for renteudgifter over 100.000 kr. for enlige og 200.000 kr. for ægtefæller i model E

og F.

Nettokapitalindkomst udgør summen af positiv og negativ kapitalindkomst. Positiv kapi-

talindkomst omfatter bl.a. renteindtægter af bankindeståender eller obligationer samt ka-

pitalafkast af virksomheder. Negativ kapitalindkomst omfatter bl.a. renteudgifter fra lån

og visse øvrige omkostninger ved låntagning, herunder bidragsbetaling ved realkreditlån,

samt kurstab på fordringer. Det er i besvarelsen lagt til grund, at der spørges til en generel

reduktion af fradragsværdien for negativ nettokapitalindkomst.

De skønnede provenuvirkninger af model A-F (som beskrevet i spørgsmålet) er for årene

2022-2025, 2030, 2040 og 2050 samt varig virkning vist i

tabel 1.

Side 2 af 9

SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 436: Spm. om at redegøre for provenuvirkningen ved forskellige modeller for fjernelse/reduktion af rentefradraget, til skatteministeren

Tabel 1. Provenuvirkninger af forskellige modeller for reduktion af rentefradraget, 2022-2025, 2030,

2040 og 2050 samt varig virkning

Mio. kr., 2021-niveau

Model A

Umiddelbart

merprovenu

Merprovenu efter

tilbageløb

Model B

Umiddelbart

merprovenu

Merprovenu efter

tilbageløb

Model C

Umiddelbart

merprovenu

Merprovenu efter

tilbageløb

Model D

Umiddelbart

merprovenu

Merprovenu efter

tilbageløb

Model E

Umiddelbart

merprovenu

Merprovenu efter

tilbageløb

Model F

Umiddelbart

merprovenu

Merprovenu efter

tilbageløb

<50

100

150

100

650

500

4.200

3.200

9.250

7.100

19.000

14.650

200

150

250

200

300

250

350

250

1.150

900

5.600

4..300

10.800

8.300

19.600

15.100

550

400

700

550

950

700

1.250

950

4.500

3.450

12.900

9.950

17.850

13.750

21.400

16.450

2.750

2.100

5.500

4.250

8.050

6.200

10.000

7.700

17.500

13.450

24.550

18.900

26.700

20.550

23.800

18.300

12.600

9.700

13.550

10.450

14.500

11.200

15.500

11.900

21.250

16.400

27.650

21.300

29.050

22.400

24.650

19.000

2022

2023

2024

2025

2030

2040

Varig

2050 virkning

<50

100

200

150

350

250

2.700

2.050

10.650

8.200

16.050

12.350

20.900

16.100

Anm.: Der er afrundet til nærmeste 50 mio. kr. For modellerne D og F er merprovenuet i 2025 under 25 mio. kr., hvilket er

angivet med

<50.

Det har ikke været muligt at skelne konkret mellem renteudgifter fra nyudstedte hhv. eksisterende lån. De

skønnede virkninger af modellerne B, D og F er i stedet skønnet ud fra danskernes gennemsnitlige indfrielse af realkredit-

lån på baggrund af skøn fra Nationalbanken. De skønnede virkninger af modellerne for reduktionen af rentefradraget som

foreslået skal således tolkes i lyset af dette.

Kilde: Lovmodelberegninger baseret på en stikprøve på 3,3 pct. af befolkningen. 2018-data fremskrevet til 2021-niveau

med forudsætninger i

Økonomisk Redegørelse,

december 2020. Udviklingen i kapitalindkomst (herunder renteudgifter) er

fremskrevet med forudsætningerne i den mellemfristede fremskrivning fra august 2020. Til skøn af indfrielse af danskernes

gæld er indhentet beregninger fra Nationalbanken.

Det bemærkes, at der alene er skønnet over den umiddelbare provenuvirkning og prove-

nuvirkningen efter tilbageløb af de ovennævnte modeller for reduktion af rentefradraget.

Derimod er ikke opgjort en provenuvirkning efter tilbageløb og adfærd, hvilket afspejler,

at de økonomiske ministerier ikke aktuelt skønner konkret over de afledte adfærdsvirk-

ninger, herunder den potentielle ændring i arbejdsudbuddet, som følge af en ændring i

rentefradraget.

Side 3 af 9

SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 436: Spm. om at redegøre for provenuvirkningen ved forskellige modeller for fjernelse/reduktion af rentefradraget, til skatteministeren

Det bemærkes, at de skønnede provenuvirkninger i modellerne vokser markant fra 2022

til 2050. Det afspejler, at det beregningsteknisk forudsættes, at renteniveauet stiger frem

mod 2050, hvilket indebærer en stigning i både negativ og positiv kapitalindkomst.

Den varige virkning er for modellerne A og B væsentligt lavere end virkningen i 2050,

mens den varige virkning for de øvrige modeller er væsentligt højere end virkningen i

2050. Det afspejler, at såvel den nuværende beløbsgrænse for nedslag i skatteværdien af

rentefradraget samt de i spørgsmålet foreslåede beløbsgrænser for reduktion af rentefra-

draget i modellerne C-F udhules over tid. Den reale beløbsgrænse for nedslag i rentefra-

draget går således mod nul, hvorved den samlede skatteværdi af rentefradraget ved gæl-

dende regler vil reduceres. Provenuvirkningen af model A

–

både umiddelbart og efter til-

bageløb

–

vil således reduceres over tid. Modellerne B-F vil på tilsvarende vis nærme sig

model A, hvorved virkningen af modellerne B-F vil nærme sig virkningen af model A.

Model A og B medfører (på sigt) de største provenuvirkninger, fordi disse modeller inde-

bærer en fuldstændig afskaffelse af rentefradraget, mens modellerne C-F kun omfatter en

afskaffelse af rentefradraget for renteudgifter over 50.000 kr. hhv. 100.000 kr. (det dob-

belte for ægtefæller).

Det bemærkes, at modellerne B, D og F, hvor rentefradraget kun reduceres for

nyudstedte

lån pr. 2022, i en periode medfører et væsentligt mindre merprovenu end de tilsvarende

modeller A, C og E, hvor der ikke er begrænsninger for hvilke lån, modellerne vedrører.

Over tid indsnævres dog forskellen mellem merprovenuet ved reduktion af rentefradrag

for alle renteudgifter og merprovenuet ved reduktion af rentefradrag for nyudstedte lån

alene, og i 2050 er forskellen begrænset. Det afspejler, at der løbende sker en indfrielse af

de nuværende lån, mens nyudstedte lån fra 2022 og frem gradvis vil udgøre en større del

af de samlede lån.

Det bemærkes yderligere, at det beregningsteknisk ikke har været muligt at skelne konkret

mellem renteudgifter fra nyudstedte hhv. eksisterende lån. De skønnede virkninger af

modellerne B, D og F er i stedet ud fra danskernes gennemsnitlige indfrielse af realkredit-

lån. Til dette er indhentet skematiske beregninger fra

Nationalbanken

for danskernes lø-

bende optagelse af realkreditlån,

jf. tabel 2.

De skematiske beregninger er baseret på førti-

dige indfrielser i perioden april 2020 til marts 2021 samt restløbetiden for de nuværende

obligationsudstedelser. Det er her lagt til grund, at rentefradraget reduceres for alle nyud-

stedte lån uanset årsag. De nyudstedte lån omfatter således lån, der udstedes i forbindelse

med fx refinansiering af realkreditlån med fleksibel rente, selvom låntager ikke aktivt har

indfriet det eksisterende lån. De skønnede virkninger af model B, D og F skal ses på den

baggrund.

Side 4 af 9

SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 436: Spm. om at redegøre for provenuvirkningen ved forskellige modeller for fjernelse/reduktion af rentefradraget, til skatteministeren

Tabel 2. Danskernes indfrielse af lån

Pct.

2022

2023

2024

2025

2030

2040

2050

Antal nyudstedte lån i pct. af samlet antal lån

Anm.: Tabellen viser skøn for andelen af de samlede realkreditlån, der er udstedt efter 2022. Tallene er baseret på skema-

tiske beregninger fra Nationalbanken over, hvor hurtigt de eksisterende lån indfries. I beregningen er det antaget, at der er

tale om et nyt lån, så snart den bagvedliggende obligation bliver udskiftet eller hvis delmængde af eksisterende obligationer

bliver førtidsindriet. Nyudstedte lån omfatter således også refinansiering af flekslån, og når obligationerne bag variable lån

udskiftes.

Kilde: Nationalbanken

Den skønnede virkning på indkomstforskellene målt ved Gini-koefficienten for 2022,

2025, 2030, 2040 og 2050 er vist i

tabel 3.

Det bemærkes, at den skønnede virkning på

indkomstforskellene for alle modeller vokser fra 2022 til 2050. Det afspejler, at det bereg-

ningsteknisk forudsættes, at renteniveauet stiger frem mod 2050. Det bemærkes, at en

fuldstændig afskaffelse af rentefradraget skønnes at

øge

indkomstforskellene målt ved

Gini-koefficienten med op til 0,06 pct.-point i 2050 for model A og med 0,05 pct.-point i

2050 for model B, hvor rentefradraget kun afskaffes for nyudstedte lån. En delvis afskaf-

felse af rentefradraget som i model C-F skønnes derimod at

reducere

indkomstforskellene

målt med Gini-koefficienten med op til 0,08 pct.-point i 2050 for Model E. Det afspejler,

at det især er personer med relativ høj disponibel indkomst, der har renteudgifter over

50.000 kr. hhv. 100.000 kr. (det dobbelte for ægtefæller).

Tabel 3. Virkning på indkomstforskelle målt ved Gini-koefficienten af forskellige modeller for reduk-

tion af rentefradraget

Pct.-point

Model A

Model B

Model C

Model D

Model E

Model F

2022

0,01

0,00

2025

0,01

-0,02

0,00

2030

0,03

0,02

-0,05

-0,03

-0,01

2040

0,05

0,04

-0,07

-0,06

-0,05

2050

0,06

0,05

-0,06

-0,08

-0,07

Anm.: Det har ikke været muligt at skelne konkret mellem renteudgifter fra nyudstedte hhv. eksisterende lån. De skønnede

virkninger af modellerne B, D og F er i stedet skønnet ud fra danskernes gennemsnitlige indfrielse af realkreditlån på bag-

grund af skematiske beregninger fra Nationalbanken. De skønnede virkninger af modellerne for reduktionen af rentefradra-

get som foreslået skal således tolkes i lyset af dette.

Kilde: Lovmodelberegninger baseret på en stikprøve på 3,3 pct. af befolkningen. 2018-data fremskrevet til 2021-niveau

med forudsætninger i

Økonomisk Redegørelse,

december 2020. Udviklingen i kapitalindkomst (herunder renteudgifter) er

fremskrevet med forudsætningerne i den mellemfristede fremskrivning fra august 2020. Til skøn af indfrielse af danskernes

gæld er indhentet beregninger fra Nationalbanken.

Side 5 af 9

SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 436: Spm. om at redegøre for provenuvirkningen ved forskellige modeller for fjernelse/reduktion af rentefradraget, til skatteministeren

Den skønnede virkning fordelt på indkomstdeciler og

–

for 10. indkomstdecil

–

ind-

komstpercentiler i pct. af disponibel indkomst og i kroner er vist i

tabel 4 og 5.

Model A og

B, der omfatter en fuldstændig afskaffelse af rentefradraget skønnes at have størst virk-

ning for personer i 5.-8. indkomstdecil målt i pct. af disponibel indkomst. Det afspejler, at

disse indkomstgrupper omfatter relativt mange boligejere, der har finansieret deres bolig

med en relativ høj belåningsgrad. For modellerne C-F er reduktionen af rentefradraget

begrænset til renteudgifter over hhv. 50.000 kr. og 100.000 kr. Virkningen af modellerne

er således i høj grad koncentreret om 1. indkomstdecil og 10. indkomstdecil, idet disse

indkomstgrupper omfatter de fleste danskere med store renteudgifter.

Side 6 af 9

SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 436: Spm. om at redegøre for provenuvirkningen ved forskellige modeller for fjernelse/reduktion af rentefradraget, til skatteministeren

Tabel 4. Virkning af forskellige modeller for reduktion af rentefradraget i pct. af disponibel indkomst

fordelt på indkomstdeciler og -percentiler i 2025

Pct. af disponibel

indkomst

Indkomstdecil

Hele befolkningen

-1,1

-1,4

-1,6

-1,7

-1,8

-1,7

-1,6

-1,2

-1,4

-0,7

-0,9

-1,1

-1,0

-0,7

-0,9

-0,2

-0,1

0,0

-0,1

-0,2

-0,1

0,0

-0,1

0,0

-0,2

0,0

-0,1

0,0

-0,1

0,0

Model A

Model B

Model C

Model D

Model E

Model F

Indkomstpercentil

100

Hele

10. indkomstdecil

-1,4

-1,3

-1,2

-1,1

-0,7

-1,2

-0,9

-0,8

-0,7

-0,5

-0,7

-0,1

-0,2

-0,1

-0,2

-0,3

-0,2

0,0

-0,1

-0,2

-0,1

0,0

-0,1

-0,2

-0,1

0,0

-0,1

0,0

Anm.: Virkningen af de forskellige modeller for reduktion af rentefradraget er afrundet til første decimal. Der henvises i øv-

rigt til anmærkninger til tabel 1 og 3.

Kilde: Lovmodelberegninger baseret på en stikprøve på 33,3 pct. af befolkningen. 2018-data fremskrevet til 2021-niveau

med forudsætninger i

Økonomisk Redegørelse,

december 2020. Udviklingen i kapitalindkomst (herunder renteudgifter) er

fremskrevet med forudsætningerne i den mellemfristede fremskrivning fra august 2020. Til skøn af indfrielse af danskernes

gæld er indhentet beregninger fra Nationalbanken.

Side 7 af 9

SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 436: Spm. om at redegøre for provenuvirkningen ved forskellige modeller for fjernelse/reduktion af rentefradraget, til skatteministeren

Tabel 5. Virkning af forskellige modeller for reduktion af rentefradraget fordelt på indkomstdeciler og

-percentiler i 2025

Kr., 2021-niveau

Indkomstdecil

Hele befolkningen

-950

-1.500

-1.650

-2.450

-3.350

-4.050

-4.550

-5.000

-5.300

-6.150

-3.450

-600

-950

-1.050

-1.600

-2.150

-2.600

-2.950

-3.200

-3.400

-3.950

-2.250

-200

-100

-50

-100

-150

-200

-300

-400

-1.100

-300

-100

-50

-400

-100

-150

-50

-400

-100

-50

-150

-50

Model A

Model B

Model C

Model D

Model E

Model F

Indkomstpercentil

100

Hele

10. indkomstdecil

-5.300

-5.500

-5.600

-5.700

-5.600

-5.900

-6.000

-6.200

-6.500

-9.300

-6.200

-3.400

-3.500

-3.600

-3.800

-3.900

-4.000

-4.200

-5.300

-1.100

-400

-500

-600

-800

-1.100

-1.400

-4.300

-1.100

-100

-200

-300

-400

-2.200

-400

-100

-200

-300

-2.800

-400

-100

-1.400

-200

Anm.: Virkningen af de forskellige modeller er afrundet til nærmeste 50 kr. for fordeling på indkomstdeciler og 100 kr. for

fordeling på indkomstpercentiler. Der henvises i øvrigt til anmærkninger til tabel 1 og 3.

Kilde: Lovmodelberegninger baseret på en stikprøve på 3,3 pct. af befolkningen. 2018-data fremskrevet til 2021-niveau

med forudsætninger i

Økonomisk Redegørelse,

december 2020. Udviklingen i kapitalindkomst (herunder renteudgifter) er

fremskrevet med forudsætningerne i den mellemfristede fremskrivning fra august 2020. Til skøn af indfrielse af danskernes

gæld er indhentet beregninger fra Nationalbanken.

En nedsættelse eller afskaffelse af rentefradraget vil i høj grad påvirke boligejere, herunder

især yngre familier, der i højere grad har lånefinansieret deres boligkøb. En reduktion af

rentefradraget vil generelt øge brugeromkostningerne ved at låne til bolig, hvilket umid-

delbart vil føre til lavere ejendoms- og grundpriser. Virkningen på boligpriserne vurderes

dog at være beskeden pga. det aktuelt lave renteniveau, særligt for boliglån. Der er i be-

svarelsen ikke taget konkret stilling til de afledte virkninger af øgede boligpriser. Det be-

mærkes dog, at en reduktion af rentefradraget også vil påvirke andre end boligejere, her-

under personer med forbrugslån.

Side 8 af 9

SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 436: Spm. om at redegøre for provenuvirkningen ved forskellige modeller for fjernelse/reduktion af rentefradraget, til skatteministeren

Modellerne B, D og F, hvor rentefradraget alene reduceres alene for nyudstedte lån pr.

2022, vil medføre en ændret adfærd for danskernes indfrielse af gæld. Personer med høje

renteudgifter fra lån udstedt før 2022 vil således

–

med de nævnte modeller

–

få reduceret

tilskyndelsen til at indfri denne gæld. Fx må danskerne forventes i mindre grad at om-

lægge realkreditlån ved skiftende renteniveau eller ved køb af ny bolig. Disse effekter

skønnes at være større ved stigende renteniveau. Dette gælder imidlertid primært perso-

ner med lån, der ikke skal refinansieres efter 2022. Der er i besvarelsen ikke skønnet kon-

kret over virkningen på danskernes låneadfærd.

Side 9 af 9