Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del
Offentligt
2405981_0001.png
31. maj 2021
J.nr. 2020-1129
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 434 af 9. april 2021 (alm. del). Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Kim Valentin (V).
Morten Bødskov
/Henrik Møller Nielsen
SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 434: Spm. om ministeren vil kommentere den opfølgende henvendelse om ejendomsoverdragelser i gavemiljø, til skatteministeren
2405981_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren i forlængelse af svaret på SAU alm. del
spørgsmål 332 kommentere den
opfølgende henvendelse om ejendomsoverdragelser i gavemiljø, jf. SAU alm. del
bilag
204, og besvare de i henvendelsen stillede spørgsmål?
Svar
I borgerhenvendelsen i SAU alm. del
bilag 204, der er en opfølgning på svaret på SAU
alm. del
spørgsmål 332, spørges til, i hvilket omfang der kan støttes ret på anvendelsen
af +/- 15 pct.-reglen som anført i Den juridiske vejledning.
I den forbindelse bedes ministeren bekræfte, at når Skattestyrelsen ansætter gaveafgiftsop-
gørelser, er styrelsen forpligtet til at anvende beskrivelsen af gældende praksis i Den juri-
diske vejledning, uanset at Skattestyrelsen er uenig i denne praksis.
Ligeledes
bedes ministeren bekræfte, at den ”almindelige skatteborger” i forbindelse med
overdragelse af en ”forældrekøbslejlighed” kan støtte ret på den formulering af anvendel-
sen af 15 pct.-reglen, som fremgår af Den juridiske vejledning afsnit C.H.2.1.8.2.
Såfremt ministeren ikke kan bekræfte, at den ”almindelige skatteborger” kan støtte ret på
anvendelsen af 15 pct.-reglen, bedes ministeren anvise, hvor gældende praksis omkring
værdiansættelsen af sådanne lejligheder inden for gaveafgiftskredsen fremgår af Den juri-
diske vejledning.
Såfremt ministeren finder, at der i Den juridiske vejledning er medtaget en beskrivelse af
den relevante praksis, som overruler beskrivelsen i afsnit C.H.2.1.8.2, bedes ministeren
ligeledes redegøre for, hvorfor beskrivelsen af praksis i afsnit C.H.2.1.8.2 ikke er ændret.
Kommentar
Der er indhentet bidrag fra Skattestyrelsen, som jeg kan henholde mig til:
”Den
juridiske vejledning giver udtryk for Skatteforvaltningens opfattelse af gældende
praksis og er bindende for Skatteforvaltningens medarbejdere, medmindre vejledningens
indhold klart ikke er i overensstemmelse med højere rangerende retskilder; det vil sige EU-
forordninger, lovgivning, bekendtgørelser, cirkulærer, domspraksis, Landsskatterettens og
Skatterådets praksis. Se Den juridiske vejledning 2021-1 i afsnittet om Den juridiske vej-
ledning
Bindende virkning.
Borgere og virksomheder kan derfor støtte ret på Den juridiske vejledning, medmindre
den er i klar modstrid med højere rangerende retskilder.
Som det fremgår af Skatteministerens svar på SAU alm. del spørgsmål nr. 332 af 23.
marts 2021 følger det af Højesterets kendelse i SKM2016.279.HR, at skattemyndighe-
derne skal acceptere en værdiansættelse foretaget efter +/- 15 pct-reglen i værdiansættel-
sescirkulæret, medmindre der foreligger særlige omstændigheder.
Side 2 af 3
SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 434: Spm. om ministeren vil kommentere den opfølgende henvendelse om ejendomsoverdragelser i gavemiljø, til skatteministeren
2405981_0003.png
Det er Skattestyrelsens opfattelse, at Højesteret i ovennævnte kendelse med henvisning til
de oprindelige retskilder, som forelå da boafgiftsloven blev vedtaget i 1995, fastslår, hvad
retstilstanden har været siden lovens gennemførelse både på dødsbo- og gaveområdet.
Det er på den baggrund Skattestyrelsens opfattelse, at +/-15 pct.-reglen som hovedregel
kan finde anvendelse, medmindre der foreligger særlige omstændigheder.
For så vidt angår spørgers henvisning til konkrete afsnit i Den juridiske vejledning be-
mærkes, at der grundlæggende henvises til 1982-cirkulæret, men at dette ikke indeholder
udsagn, som kan danne grundlag for, at der altid kan støttes ret på +/- 15 pct.-reglen.
Af afsnit C.A.6.2, fremgår, at en gaveoverdragelse skal ske til handelsværdien, og at par-
terne kan anvende skattedepartementets cirkulære nr. 185 af 17. november 1982 om vær-
diansættelse af aktiver og passiver i dødsboer m.v. og ved gaveafgiftsberegning.
Skattestyrelsen har i et udkast til styresignal beskrevet Skattestyrelsens afgrænsning af sær-
lige omstændigheder. Udkastet til styresignalet vil løbende blive justeret med henblik på at
tage højde for evt. nyere praksis på området, herunder Højesterets kendelse af 26. april
2021, der er et fortolkningsbidrag til forståelsen af særlige omstændigheder ved anvendel-
sen af +/- 15 pct.-reglen.
Det fremgår af svaret på SAU alm. del spørgsmål nr. 262 af 22. februar 2018, at Højeste-
rets kendelse fra 2016 har givet anledning til usikkerhed om, hvornår en værdiansættelse
foretaget efter +/- 15 pct.-reglen kunne tilsidesættes af SKAT (nu Skattestyrelsen). SKAT
blev på den baggrund anmodet om at udarbejde et styresignal, der med udgangspunkt i
Højesterets fortolkning i SKM2016.279.HR skulle klargøre reglerne om anvendelse af
+/-15 pct.-reglen, herunder hvornår der foreligger særlige omstændigheder.
I overensstemmelse med Aftale om Retssikkerhedspakke II fra 2016 og ovenstående
SAU-svar er styresignalet sendt til ministerens orientering med henblik på drøftelse, da
høringen af styresignalet gav anledning til politiske spørgsmål.
Styresignaler har til formål at fastlægge og/eller præcisere praksis på områder, fx når den
offentlige debat viser, at der er behov for en udmelding om generel lovfortolkning. Dette
følger af SKM2018.348.SKTST, der bl.a. omhandler udsendelse af styresignaler. Det føl-
ger også heraf, at hvis der alene skete en justering af indholdet i Den juridiske vejledning,
skabes der ikke den fornødne opmærksomhed om den pågældende information.
Idet Landsskatterettens afgørelser i SKM2018.551.LSR og SKM2019.281.LSR om særlige
omstændigheder i gavetilfælde ligeledes har ført til, at der fortsat hersker en vis form for
usikkerhed om, hvornår en værdiansættelse foretaget efter +/- 15 pct.-reglen kan tilside-
sættes af Skattestyrelsen, afventer udstedelsen af styresignalet og dermed indarbejdelsen
heraf i Den juridiske vejledning ligeledes, at landsretten træffer afgørelse i en af disse to
sager.”
Side 3 af 3