SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 432: Spm. om at redegøre for forskellene på den model for udbytteskat, som den tidligere VKLA-regering forsøgte at lande med finanssektoren, og den model for udbytteskat, som denne regering har aftalt med finanssektoren, til skatteministeren

Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del
Offentligt

2. juni 2021

J.nr. 2021 - 3394

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 432 af 8. april 2021 (alm. del). Spørgsmålet

er stillet efter ønske fra Louise Schack Elholm (V).

Morten Bødskov

/ Peter Bach-Mortensen

SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 432: Spm. om at redegøre for forskellene på den model for udbytteskat, som den tidligere VKLA-regering forsøgte at lande med finanssektoren, og den model for udbytteskat, som denne regering har aftalt med finanssektoren, til skatteministeren

Spørgsmål

Ministeren bedes redegøre for forskellene på den model for udbytteskat, som den tidli-

gere VKLA-regering forsøgte at lande med finanssektoren, og den model for udbytteskat,

som denne regering har aftalt med finanssektoren.

Svar

I besvarelsen af spørgsmålet sammenlignes det udkast til en model for udbytteskat, som

forelå i september 2018, med den præsenterede udbyttemodel fra det udkast til lovforslag

om nettoindeholdelse af udbytteskat m.m., der har været i ekstern høring i løbet af som-

meren 2020 (SAU alm. del bilag 383, 2019-20), som bygger på principaftalen med Finans

Danmark.

Der er tale om den samme grundmodel, hvor de centrale egenskaber er, at der kan ske

nettoindeholdelse af udbytteskat samtidig med udbetalingen af udbyttet, at der foretages

stikprøvekontrol efterfølgende, og at bankerne hæfter objektivt for eventuelt for lidt inde-

holdt udbytteskat. Både den seneste og den tidligere version af modellen indeholder end-

videre en mulighed for at søge om korrektion (refusion).

I den tidligere version omfattede korrektionsmuligheden de tilfælde, hvor en aktionær

ikke kunne nå at blive forhåndsregistreret, fordi aktierne var handlet tæt på generalfor-

samlingsdagen, de tilfælde, hvor udbyttemodtageren ikke skattemæssigt kunne anses for

ejer af aktierne, fx pga. aktielån, så aktierne derfor skulle placeres i et depot (ratepool)

med en sats på 27 pct., samt de tilfælde, hvor der var sket en

”hændelig

fejl”.

Det var en betingelse for at benytte korrektionsmuligheden, at aktionæren skulle være re-

gistreret af sin depotbank hos den danske skatteforvaltning, og at selve anmodningen om

korrektion (refusion) ville skulle indgives af depotbanken gennem et kontoførende insti-

tut samt inden for en nærmere fastsat tidsfrist (som, når der ikke var tale om korrektion

for

”hændelige

fejl”, skulle være kortere end den nuværende typiske frist på tre år). Denne

frist er i den seneste version af modellen fastsat til seks måneder (efter udbetalingen af

udbyttet), med mindre særlige forhold gør sig gældende, jf. nedenfor.

Endvidere indgik det, at der skulle tages nærmere stilling til detaljerne for korrektion for

aktionærer fra de 11 lande, hvor den konkrete dobbeltbeskatningsoverenskomst indehol-

der et eksplicit krav om, at der skal kunne anmodes om tilbageføring af for meget betalt

udbytteskat. Det udestod endvidere at tage nærmere stilling til, hvad konsekvensen ville

være, hvis en aktionærs depotbank ikke ønskede at tilslutte sig hæftelsesmodellen.

I den seneste version af modellen er det præciseret, at udenlandske aktionærer også vil

have adgang til refusion i den situation, hvor aktionæren ikke har mulighed for at få net-

toindeholdelse af udbytteskat, fordi aktionærens bank ikke ønsker at tilslutte sig hæftelses-

modellen, og hvor aktionæren derfor vil få indeholdt 27 pct. i udbyttekildeskat. Også i

disse situationer skal aktionæren dog

–

som udgangspunkt

–

være registreret af sin depot-

bank hos den danske skatteforvaltning for at kunne indgive en refusionsanmodning, og

anmodningen om refusion skal indgives af depotbanken gennem et kontoførende institut.

Side 2 af 4

I den seneste version af modellen er det derudover konkretiseret, at der grundlæggende

ikke kan stilles krav om at ændre den nuværende refusionsadgang for aktionærer, der

kommer fra et af de 11 lande, hvor den konkrete dobbeltbeskatningsoverenskomst inde-

holder et eksplicit krav på at kunne anmode om refusion. Dvs. aktionærer fra disse lande

vil fortsat kunne anmode om refusion uden forhåndsregistrering, uden at anmodningen

skal ske gennem et kontoførende institut, og inden for de tidsfrister, der følger af de på-

gældende dobbeltbeskatningsoverenskomster.

Det er endvidere præciseret, at i de situationer, hvor en udenlandsk aktionær ikke kan er-

klære sig som retmæssig ejer af alle de udbytter, der udbetales vedrørende depotet, fx

fordi der kan være lånte aktier på depotet, og hvor aktionæren derfor ikke kan forhånds-

registreres og få nettoindeholdelse (men altid vil få indeholdt 27 pct. i udbyttekildeskat),

kan der ikke stilles krav om, at aktionæren skal være registreret på forhånd for at kunne

anmode om refusion. Også i disse tilfælde vil det dog være et krav, at selve refusionsan-

modningen skal indgives af depotbanken gennem et kontoførende institut, samt at dette

skal ske inden for en frist på seks måneder.

Der henvises til

svaret på SAU alm. del

–

spm. 465 (folketingsåret 2020-21)

for en uddybning

af mulighederne for at søge om refusion i det seneste modeludkast.

I både den seneste og den tidligere version af modellen hæfter bankerne objektivt, hvis

det ved en stikprøvekontrol konstateres, at der er indeholdt for lidt udbytteskat. Banker-

nes hæftelse omfatter stikprøvekontrollen af den pågældende udbytteudlodning, uanset

om en kontrol muligvis afslører, at en bestemt aktionær måtte have betalt for lidt i udbyt-

teskat ved andre udlodninger. Hæftelsesmodellen hindrer dog ikke, at Skatteforvaltnin-

gen, fx på et erstatningsretligt grundlag, kan gøre et ansvar gældende, i det omfang dette

efter gældende ret i øvrigt er muligt.

Det en forudsætning for at kunne opnå indeholdelse af udbytteskat med en sats på min-

dre end 27 pct., at den udenlandske aktionær har underskrevet en særskilt erklæring, hvori

vedkommende erklærer at være den retmæssige ejer af udbyttet på det pågældende depot.

Viser det sig i en stikprøvekontrol, at en aktionær, som har fået nedsat skattesats, ikke var

den retmæssige ejer af udbyttet

–

fx fordi vedkommende har deponeret lånte aktier på de-

potet, selv om vedkommende har underskrevet erklæring om det modsatte

–

hæfter ban-

kerne for den for lidt betalte udbytteskat.

For så vidt angår særlige aktionærtyper, som er berettiget til en lavere sats end standard-

satsen, skal Skatteforvaltningen forhåndskontrollere og -godkende disse aktionærers skat-

temæssige status, og bankerne hæfter ikke for, at den danske skatteforvaltning efterføl-

gende ændrer vurdering af disse aktionærers skattemæssige status (hvis de oplysninger,

der blev forelagt Skatteforvaltningen med henblik på en forhåndsgodkendelse, var fyl-

destgørende og korrekte på tidspunktet for vedtagelsen af udbyttet og indgivet rettidigt).

Bankerne hæfter dog for situationer, hvor disse særlige aktionærtyper ikke er de retmæs-

sige ejere af det modtagne udbytte, jf. ovenfor.

Side 3 af 4

Bankerne hæfter også objektivt for forskellen mellem 27 pct. og den indeholdte skat, hvis

de ikke leverer de krævede oplysninger i indrapporteringen om de enkelte aktionærers be-

holdninger af aktier mv. i det pågældende selskab (såkaldt depotbreakdown) eller om akti-

onærens forhold i forbindelse med evt. efterfølgende stikprøvekontrol.

Aftalen med Finans Danmark er baseret på, at såvel danske kontoførende institutter som

udenlandske depotbanker, som har registreret aktionæren, påtager sig den objektive hæf-

telse som betingelse for at kunne tilbyde deres kunder nettoindeholdelse af udbytteskat på

danske aktier. Hvis disse udenlandske banker ikke ønsker at påtage sig denne hæftelse, vil

de ikke kunne tilbyde deres kunder nettoindeholdelse, jf. også overfor.

I den tidligere version af modellen var det som udgangspunkt forudsat, at de kontofø-

rende institutter ville anvende såkaldte ratepools

–

dvs. særlige omnibusdepoter, hvor ak-

tiebeholdninger er inddelt efter skatteprocent

–

som metode til at sikre, at der ved netto-

indeholdelse ville blive indeholdt udbytteskat med den korrekte skatteprocent. Med den

seneste modelversion er der åbnet for anvendelse af andre løsninger end ratepools.

Derudover var der en række detaljer

–

heriblandt visse tidsfrister

–

som ikke var endeligt

afklaret i den tidligere version af modellen, men som er præciseret i den seneste model-

version.

Side 4 af 4