Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del
Offentligt
2385487_0001.png
3. maj 2021
J.nr. 2021 - 3040
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 423 af 7. april 2021 (alm. del). Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Louise Schack Elholm (Venstre).
Morten Bødskov
/ Christian Vig Houe
SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 423: Spm. om, hvor der er hjemmel til at kræve fuld tilbagebetaling af eksportgodtgørelse fra eksportører under selvanmelderordningen, når køretøjet er afmeldt og udført, til skatteministeren
2385487_0002.png
Spørgsmål 423
Vil ministeren redegøre for, hvor der er hjemmel til at kræve fuld tilbagebetaling af ek-
sportgodtgørelse fra eksportører under selvanmelderordningen, når køretøjet er afmeldt
og udført?
Svar
Til brug for besvarelsen har jeg indhentet nedenstående bidrag fra Motorstyrelsen, som
jeg kan henholde mig til:
”Selvanmelderordningen
er for så vidt angår eksport afskaffet pr. 1. juli 2020 som en di-
rekte følge af den politiske aftale
Aftale om styrket regelefterlevelse på motorområdet
fra 2019.
Selvanmelderordningen blev afskaffet for at mindske risikoen for, at der udbetales ek-
sportgodtgørelse på et fejlagtigt grundlag. I stedet er det Skatteforvaltningen, der værdi-
fastsætter alle køretøjer til eksport. Selvanmeldere vil dermed ikke længere kunne angive
værdien af et køretøj til eksport i Køretøjsregisteret (DMR) med henblik på godtgørelse af
en del af registreringsafgiften.
Selvanmelderordningen indebar, at en virksomhed kunne anmode om eksportgodtgørelse
for et køretøj, når dette blev sat på virksomhedens månedsangivelse til Skatteforvaltnin-
gen. Virksomheden skulle dog først i forbindelse med godkendelse af månedsangivelsen
tilsikre, at betingelserne for at modtage eksportgodtgørelse var opfyldt, herunder at køre-
tøjet var udført af landet.
Var dette ikke sket, var betingelserne for at få eksportgodtgørelse ikke opfyldt. Skattefor-
valtningen var i disse tilfælde berettiget til at kræve allerede udbetalt eksportgodtgørelsen
tilbagebetalt.”
Jeg kan i øvrigt henvise til min besvarelse af SAU alm. del
spørgsmål 420.
Side 2 af 2