Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del
Offentligt
2375201_0001.png
19. april 2021
J.nr. 2021 - 3213
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 419 af 7. april 2021 (alm. del). Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Louise Schack Elholm (V).
Morten Bødskov
/ Merete Godvin Jensen
SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 419: Spm. om, hvor mange mia. kr. virksomhederne samlet har indsat ekstra på deres skattekonti, efter regeringen i forbindelse med coronapandemien har hævet loftet for indestående til 100 mia. kr. pr. virksomhed, til skatteministeren
2375201_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvor mange mia. kr. virksomhederne samlet har indsat ekstra
på deres skattekonti, efter regeringen i forbindelse med coronapandemien har hævet lof-
tet for indestående til 100 mia. kr. pr. virksomhed?
Svar
Loftet over indeståender på Skattekontoen blev hævet fra 200.000 kr. til 10 mio. kr. med
virkning fra den 25. marts 2020 og fra 10 mio. kr. til 100 mia. kr. med virkning fra den 7.
maj 2020 til og med den 1. juni 2022. I lovforslag nr. L 208, som blev fremsat den 13.
april 2021, foreslås en forlængelse på 11 måneder, således at loftet på 100 mia. kr. gælder
til og med den 1. maj 2023.
Forhøjelsen af loftet blev gennemført med henblik på at afbøde de negative virkninger
for virksomhederne i form af negative renter, ved at virksomhederne kan få større bank-
indeståender, som følge af at en række betalingsfrister for A-skat og moms er blevet ud-
skudt under coronapandemien.
De samlede indeståender på Skattekontoen udgjorde ultimo februar 2020, dvs. før loftet
blev hævet, knap 4 mia. kr. og ultimo marts 2021 knap 30 mia. kr.,
jf. tabel 1.
Tabel 1. Virksomhedernes positive indestående på Skattekontoen
Dato
29. februar 2020
31. marts 2020
28. februar 2021
31. marts 2021
Indestående (mio. kr.)
3.804
2.944
34.561
29.388
Anm.: Data er opgjort på baggrund af ubearbejdede, bogførte tal på Skattekontoen ved hver månedsafslutning. Da der ikke
foretages særskilte afstemninger eller analyser i forbindelse med udarbejdelse af opgørelserne, kan opgørelserne være
ufuldstændige
om end de vurderes at være retvisende i det store billede.
Kilde: Skattestyrelsen.
Det bemærkes, at indeståender på Skattekontoen varierer over tid. Således er de samlede
indeståender fx faldet i løbet af marts måned i såvel 2020 som 2021, selv om det samlede
indestående er steget fra foråret 2020 til foråret 2021.
Det kan derfor ikke konkluderes entydigt, at hele stigningen i indeståender fra foråret
2020 til foråret 2021, der samlet udgør i størrelsesordenen 25-30 mia. kr., er en følge af
forhøjelsen af loftet over indeståender på Skattekontoen, selv om det selvsagt må lægges
til grund, at en betydelig del af stigningen kan henføres dertil.
Side 2 af 2