Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del
Offentligt
2375189_0001.png
19. april 2021
J.nr. 2021 - 3081
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 402 af 25. marts 2021 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Louise Schack Elholm (V).
Morten Bødskov
/ Lise Bo Nielsen
SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 402: Spm. om at redegøre for, at selvstændigt erhvervsdrivende, hvis intention ikke er at udnytte virksomhedsordningen utilsigtet, ikke kan foretage opsparing i virksomhedsordningen eller fremskaffe de nødvendige midler ved sikkerhedsstillelse i fast ejendom, til skatteministeren
2375189_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, at selvstændigt erhvervsdrivende, hvis intention ikke er at ud-
nytte virksomhedsordningen utilsigtet, ikke kan foretage opsparing i virksomhedsordnin-
gen eller fremskaffe de nødvendige midler ved sikkerhedsstillelse i fast ejendom?
Svar
Ved lov nr. 992 af 16. september 2014 (L 200, folketingsåret 2013-14) og den opfølgende
lov nr. 652 af 8. juni 2016 (L 123, folketingsåret 2015-16) blev der foretaget en række æn-
dringer af virksomhedsordningen med henblik på at sikre, at selvstændigt erhvervsdri-
vende ikke kan udnytte virksomhedsordningen utilsigtet i strid med ordningens oprinde-
lige hensigt. Sigtet med lovændringerne er at sikre, at selvstændigt erhvervsdrivende ikke
kan anvende lavt beskattede midler til at finansiere privatforbrug og afdrage på privat
gæld, uden at midlerne beskattes som personlig indkomst.
Der henvises til svaret på SAU alm. del
spm. 400 for en nærmere redegørelse af adgan-
gen til at kunne spare op i virksomhedsordningen.
Det er opfattelsen, at de gennemførte ændringer af virksomhedsordningen virker som til-
sigtet, og at der med overgangsreglerne, herunder den såkaldte bagatelgrænse, jf. også
SAU alm. del
svar på spm. 400, blev givet rimelige vilkår for de selvstændigt erhvervs-
drivende til at tilpasse sig ændringerne af virksomhedsordningen.
Side 2 af 2