Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del
Offentligt
2448569_0001.png
22. september 2021
J.nr. 2021 - 3589
Til Folketinget
–
Skatteudvalget
Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 396 af 26. april 2021 (alm. del). Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær (DF).
Morten Bødskov
/ Peter Bach-Mortensen
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 396: Spm. om konsekvenserne af følgende reform af den grønne check og elafgifterne, til skatteministeren
2448569_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse konsekvenserne af følgende reform af den grønne check og elafgif-
terne, som indebærer, at afskaffelsen af den grønne check finansierer en ensartet, lavere
elafgift for private husholdninger?
-
Den grønne check afvikles med virkning fra 2022. Dette gælder også tillæg til grøn
check og den supplerende grønne check.
-
Den lave elvarmeafgift på elopvarmede husstande afskaffes med virkning fra 2022.
-
Den særlige ordning med lav afgift på ladestrøm leveret gennem en erhvervsmæssig
tjeneste afskaffes med virkning fra 2022.
-
Den aftalte lempelse af elafgiften fremrykkes til 2022.
-
Elafgiften nedsættes yderligere med virkning fra 2022, således at den samlede reform
er provenuneutral i 2030.
Det forudsættes i beregningerne, at elafgifterne på virksomheder ikke berøres af ovenstå-
ende.
Ministeren bedes endvidere oplyse, hvor meget elafgiften i så fald kan reduceres i 2022,
hvad provenueffekten vil være for hvert af årene 2022-30 og varigt (for hvert af tiltagene
og samlet) og hvordan vil reformen påvirke arbejdsudbud, BNP og Gini-koefficienten.
Svar
Jeg vil gerne beklage det sene svar. Det skyldes bl.a., at spørgsmålet har krævet omfat-
tende beregninger.
Det bemærkes indledningsvist, at en afskaffelse af særordningen med lav elafgift på lade-
strøm modvirker den grønne omstilling af bilparken på kort sigt, da det indebærer en stig-
ning i omkostningerne ved at køre i elbil. Særordningen forbedrer elbilernes konkurrence-
evne i forhold til konventionelle biler i de kommende år, hvor især de mindre elbiler er
mindst konkurrencedygtige. Det er således forventningen, at en afskaffelse af særordnin-
gen vil indebære flere fossile biler på vejene. I tillæg hertil kan en højere elvarmeafgift få
betydning for omstillingen af varmeforsyningen fra fossile brændsler til el. Den foreslåede
reform skal således ses i lyset heraf.
Den grønne check er et årligt skattefrit beløb målrettet de lavere indkomstgrupper og be-
står af tre elementer:
Grøn check til alle personer fyldt 18 år. I 2021 er checken på 875 kr. for pensionister
og på 525 kr. for ikke-pensionister.
Supplerende grøn check, som er et tillæg pr. barn (op til to børn pr. familie) til den
grønne check. I 2021 udgør den supplerende grønne check 200 kr. for (børn af) pensi-
onister og 120 kr. for (børn af) ikke-pensionister.
Tillæg til grøn check til personer fyldt 18 år med indkomst under 247.900 kr. (2021-
niveau), som i 2021 udgør 280 kr.
Den grønne check og den supplerende grønne check aftrappes med 7,5 pct. af den del af
topskattegrundlaget, der overstiger 424.700 kr. (2021-niveau)
–
indkomstaftrapningen fo-
regår således i et meget kort indkomstinterval over dette niveau. Tillægget til grøn check
bortfalder ved indkomst over 247.900 kr. (2021-niveau).
Side 2 af 6
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 396: Spm. om konsekvenserne af følgende reform af den grønne check og elafgifterne, til skatteministeren
2448569_0003.png
Elafgiften er differentieret i forhold til anvendelse. Der skelnes mellem almindeligt elfor-
brug, el til opvarmning og el til proces.
Den almindelige elafgift betales primært af husholdninger af almindeligt elforbrug og ud-
gør 90 øre/kWh i 2021. Som følge af
Energiaftale 2018
lempes den almindelige elafgift
gradvist til 79,6 øre/kWh i 2025 (2021-priser)
jf. tabel 1.
Husholdninger, der er registrerede som elopvarmede, har mulighed for at opnå en lavere
elvarmesats på 0,8 øre/kWh af elforbrug over 4.000 kWh
jf. tabel 1.
Derudover er der lav elafgift på ladestrøm. Det følger af en særordning, der med aftalen
om
Grøn omstilling af vejtransport
fra december 2020 blev forlænget til og med 2030. Særord-
ningen indebærer, at der ved erhvervsmæssig opladning af elbiler m.v. sker delvis tilbage-
betaling af elafgift ned til processatsen på 0,4 øre pr. kWh
jf. tabel 1.
I den i spørgsmålet beskrevne reform foreslås det, at elafgiften for opvarmning og lade-
strøm forhøjes til satsen for den almindelige elafgift, og at den grønne check afskaffes,
hvorefter den almindelige elafgift lempes, indtil reformen er provenuneutral i 2030.
Det skønnes med betydelig usikkerhed, at elafgiften skal udgøre ca. 35 øre/kWh for el
anvendt af husholdninger til hhv. almindelige formål, opvarmning og ladestrøm for at
opnå provenuneutralitet i 2030,
jf. tabel 1.
Det vil betyde en mærkbar afgiftsstigning på ca.
35 øre/kWh for el anvendt til opvarmning og ladestrøm til elbiler, hvilket forventes at
modvirke både udbredelsen af elbiler på kort sigt og brugen af el til opvarmning af hus-
stande.
Tabel 1. Ændring i gældende satser for elafgiften ved den foreslåede reform
Øre/kWh
Gældende regler
Elvarmeafgift for
husholdninger
Ladestrømsordning
Alm. elafgift
Efter ensretning af
afgifterne
Kilde: Skatteministeriet.
2022
0,8
0,4
90,0
34,6
2023
0,8
0,4
86,8
34,6
2024
0,8
0,4
85,8
34,6
2025
0,8
0,4
79,6
34,6
2026
0,8
0,4
79,6
34,6
2027
0,8
0,4
79,6
34,6
2028
0,8
0,4
79,6
34,6
2029
0,8
0,4
79,6
34,6
2030
0,8
0,4
79,6
34,6
De enkelte trin i den foreslåede reform gennemgås nedenfor.
Det første trin
i den foreslåede reform indebærer en afskaffelse af den grønne check, hvilket
skønnes at indebære et merprovenu i 2030 på ca. 2,3 mia. kr. (2021-niveau med 2030-reg-
ler) i umiddelbar virkning, ca. 1,8 mia. kr. efter tilbageløb og ca. 2,1 mia. kr. efter tilbage-
Side 3 af 6
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 396: Spm. om konsekvenserne af følgende reform af den grønne check og elafgifterne, til skatteministeren
2448569_0004.png
løb og adfærd,
jf. punkt 1 i tabel 2 nedenfor.
Afskaffelsen af den grønne check skønnes isole-
ret set at indebære en afledt forøgelse af arbejdsudbuddet svarende til knap 1.300 fuld-
tidspersoner, en samfundsøkonomisk gevinst på ca. 0,3 mia. kr., en forøgelse af BFI
(Bruttofaktorindkomst) på 0,8 mia. kr. og en forøgelse af indkomstforskellene med knap
0,09 pct.-point målt ved Gini-koefficienten,
jf. punkt 1 i tabel 3 nedenfor.
Andet trin
i den foreslåede reform indebærer en ensretning af elafgifterne for husholdnin-
ger, hvilket vil betyde en stigning i elvarmeafgiften fra 0,8 øre/kWh til ca. 35 øre/kWh i
2030, en stigning i opladning af elbiler fra 0,4 øre/kWh til ca. 35 øre/kWh i 2030 og et
fald i den almindelige elafgift fra ca. 80 øre/kWh til ca. 35 øre/kWh i 2030
jf. tabel 1, punkt
2.
Reformen af elafgiften vil samlet give et mindreprovenu på ca. 2,1 mia. kr. efter tilba-
geløb og adfærd i 2030,
jf. tabel 2, punkt 2.
Reformen vil indebære en afledt reduktion af
arbejdsudbuddet svarende til 100 fuldtidspersoner, en samfundsøkonomisk gevinst på ca.
1,6 mia. kr., en reduktion af BFI på 0,1 mia. kr. og en reduktion af indkomstforskellene
med ca. 0,8 pct.-point målt ved Gini-koefficienten,
jf. punkt 1 i tabel 3 nedenfor.
Tabel 2. Provenuvirkninger af reformen af den grønne check og elafgifterne (2021-niveau), mia. kr.
2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029
1. Den grønne check afvikles
Umiddelbart provenu
Efter tilbageløb
Efter tilbageløb og adfærd
3,0
2,3
2,7
2,9
2,2
2,6
2,8
2,2
2,5
2,7
2,1
2,4
2,7
2,0
2,4
2,6
2,0
2,3
2,5
1,9
2,2
2,4
1,9
2,1
2,3
1,8
2,1
0,6
0,5
0,5
2030 Varigt
2. Ensretning af elafgifter for husholdninger
Umiddelbart provenu
Efter tilbageløb
Efter tilbageløb og adfærd
3. Samlet provenuvirkning
Umiddelbart provenu
Efter tilbageløb
Efter tilbageløb og adfærd
-2,5
-2,1
-1,7
-1,8
-1,5
-1,0
-1,8
-1,3
-0,8
-1,2
-0,7
-0,3
-0,9
-0,6
-0,1
-0,8
-0,5
-0,1
-0,7
-0,4
-0,1
-0,7
-0,2
0,0
-0,6
-0,1
0,0
-3,3
-3,0
-2,5
-5,5
-4,4
-4,4
-4,7
-3,7
-3,6
-4,6
-3,5
-3,3
-3,9
-2,8
-2,7
-3,6
-2,6
-2,5
-3,4
-2,5
-2,4
-3,2
-2,3
-2,3
-3,1
-2,1
-2,1
-2,9
-1,9
-2,1
-3,9
-3,4
-3,0
Anm.: Adfærdseffekten ved lempelse af den almindelige elafgift er antaget indfaset gradvist frem mod 2025.
Kilde: Lovmodelberegninger på baggrund af en 3,3 pct. stikprøve af befolkningen i år 2018 fremskrevet til 2021-niveau med
forudsætningerne i Økonomisk Redegørelse, december 2020 samt Skatteministeriets egne beregninger.
Den samlede reform skønnes at indebære et mindreprovenu i 2030 på ca. 0,6 mia. kr.
(2021-niveau med 2030-regler) i umiddelbar virkning, ca. 0,1 mia. kr. efter tilbageløb og
ca. 0 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd. Den samlede reform er dermed
–
som forudsat i
spørgsmålet
–
beregningsteknisk provenuneutral i 2030 efter tilbageløb og adfærd,
jf. tabel
2, punkt 3.
Det skal dog understreges, at reformen ikke er provenuneutral
efter 2030,
jf. at den varige
provenuvirkning af forslaget er på -2,5 mia. kr. (altså negativ). Det skyldes, at finansie-
ringsbidraget fra at afskaffe grøn check falder over tid, samt at den særlige ordning med
Side 4 af 6
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 396: Spm. om konsekvenserne af følgende reform af den grønne check og elafgifterne, til skatteministeren
2448569_0005.png
lav afgift på ladestrøm leveret gennem en erhvervsmæssig tjeneste kun gælder til og med
2030. Mindreprovenuet fra en nedsættelse af elafgiften falder også over tid, hvilket isole-
ret set trækker i modsat retning, men samlet set er de andre effekter væsentligt større,
hvilket indebærer, at den samlede reform er underfinansieret efter 2030.
Det forhold, at reformen ikke er fuldt finansieret efter 2030, har betydning for de indreg-
nede strukturelle adfærdsvirkninger. Samlet set skønnes reformen at øge arbejdsudbuddet
i 2030 svarende til ca. 1.200 fuldtidspersoner og indebære samfundsøkonomiske gevinster
svarende til 1,9 mia. kr.,
jf. række 3 i tabel 3.
Reformen skønnes videre at forøge BFI med
ca. 0,7 mia. kr. og øge indkomstforskellene med ca. 0,01 pct.-point målt ved Gini-koeffi-
cienten.
Disse strukturelle virkninger af reformen er imidlertid beregningsteknisk opgjort, som
hvis de umiddelbare provenuvirkninger af reformen i 2030 hypotetisk var uændrede også
efter 2030. Idet provenuerne faktisk ændrer sig efter 2030, således at reformen efter 2030
er underfinansieret, vil de strukturelle virkninger af reformen også ændre sig efter dette
tidspunkt.
Hvis reformen skal være fuldt finansieret varigt, vil det indebære, at elafgiften (dvs. det
udvidede elafgiftsgrundlag inkl. elvarme- og ladestrømsgrundlaget) skal forhøjes til ca. 65
øre/kWh fra 2031 og frem, svarende til en afgiftsstigning på ca. 30 øre/kWh fra 2030 til
2031. Det vil have konsekvenser for elektrificeringen af samfundet,
jf. ovenfor,
og indebære
at strukturvirkningerne i
tabel 3
ikke er retvisende efter 2030.
Tabel 3. Virkning på arbejdsudbud, BNP og Gini-koefficient ved reformen af den grønne check og
elafgifterne i 2030 (2021-niveau)
Arbejds-
udbud-
Fuldtids-
personer
1. Den grønne check afvikles
2. Ensretning og nedsættelse af elafgiften
3)
3. I alt
1.300
-100
1.200
0,3
1,6
1,9
Samfundsøko-
nomisk virkning
Mia. kr.
0,8
-0,1
0,7
BFI-
effekt
1)
Gini-
koefficient
2)
Pct.-point
0,09
-0,08
0,01
Anm.: Arbejdsudbud er afrundet til nærmeste 100 personer. Ved opgørelser af fordelingsvirkningerne i punkt 2 er der anta-
get fuldt tilbageløb på den andel, der påhviler den offentlige sektor, hvilket bl.a. indebærer, at det offentliges forbrug ikke
påvirker Gini-koefficienten. Det bemærkes, at adfærdsvirkningerne er særligt usikre for store satsændringer; herunder
punkt 2. Tabellens sum kan afvige fra totalerne som følge af afrundinger.
1) BFI-effekten afspejler i nærværende svar alene den afledte effekt på arbejdsudbuddet, mens der er set bort fra evt. af-
ledte virkninger på produktivitet som følge af ændret erhvervsstruktur.
2) Det bemærkes, at afgifter ikke indgår i opgørelsen af de disponible indkomster og derfor ikke direkte påvirker indkomst-
forskellene målt ved Gini-koefficienten. Den viste virkning på Gini-koefficienten angiver fordelingsvirkningen af en ækviva-
lent ændring i de disponible indkomster (svarende til afgiftsændringen). I alt angiver et skøn for den samlede fordelingsvirk-
ning, hvis ændret afgiftsbetaling indregnes som ækvivalent ændring i indkomstforskellene, mens der ses bort fra fordelin-
gen af eksisterende afgiftsbetaling. Derudover er der ikke er taget højde for fordelingsmæssige krydseffekter.
3) Det er beregningsteknisk forudsat, at virkningerne på arbejdsudbud og fordeling ved afskaffelse af den særlige ordning
med lav afgift på ladestrøm leveret gennem en erhvervsmæssig tjeneste svarer til en provenuækvivalent ændring af grøn
ejerafgift.
Kilde: Lovmodelberegninger på baggrund af en 3,3 pct. stikprøve af befolkningen i år 2018 fremskrevet til 2021-niveau med
forudsætningerne i Økonomisk Redegørelse, december 2020.
Side 5 af 6
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 396: Spm. om konsekvenserne af følgende reform af den grønne check og elafgifterne, til skatteministeren
2448569_0006.png
Det bemærkes, at Skatteministeriet på nuværende tidspunkt ikke har en endelig model for
beregning af BNP-effekter ved ændring i afgifter. Derfor vises i stedet effekten på Brutto-
faktorindkomst (BFI) og de samfundsøkonomiske virkninger.
Det bemærkes, at alle skøn er forbundet med betydelig usikkerhed, herunder særligt skøn-
nene over de afledte effekter af tiltagene. En afledt effekt er fx, at en ændring i elafgiften
vil påvirke udbredelsen af elbiler, der således har afledte provenuvirkninger fra bl.a. regi-
streringsafgiften.
Side 6 af 6