SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 389: Spm. om oversende kravene til og retningslinjerne for den ledelsesinformation, som departementet har fastsat for de enkelte styrelser, til skatteministeren

Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del
Offentligt

Notat

24. januar 2021

J.nr. 2020-708

Kontor:

Økonomistyring [ØST]

Skatteministeriets overordnede tilsyn i 2021

Indledning

Initialer:

Skatteministeriets departement er ansvarlig for at gennemføre et overordnet tilsyn med alle

institutioner i koncernen: Skatteforvaltningens syv styrelser (Skattestyrelsen, Gældsstyrel-

sen, Vurderingsstyrelsen, Toldstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrel-

sen og Administrations- og Servicestyrelsen), Skatteankestyrelsen, Spillemyndigheden,

Medarbejder- og Kompetencestyrelsen samt Kompetencesekretariatet og It-tilsynet.

Departementets overordnede tilsyn med koncernens styrelser udgør den tredje forsvarslinje

på ministerområdet, hvor første og anden forsvarslinje udøves i den enkelte styrelse. Første

forsvarslinje har således ansvar for at gennemføre konkrete kontrolforanstaltninger i driften

og er forankret i styrelsens fagenheder/-områder. Den anden forsvarslinje består af funk-

tioner med ansvar for at sikre overblik, måling, analyse, undervisning og rådgivning etc. og

er forankret i centrale/tværgående enheder i styrelsen. De tre forsvarslinjer udgør en funk-

tionel beskrivelse af niveauerne, og placeringen af disse kan variere afhængig af emnet.

I det følgende beskrives rammerne for departementets overordnede tilsyn med koncernens

styrelser i 2021.

Skatteministeriets overordnede tilsyn

Skatteministeriets tilsyn indebærer et overordnet tilsyn ’i rimeligt omfang’

, der som ud-

gangspunkt handler om at tilse, at bevillinger overholdes, og at der administreres effektivt

og i overensstemmelse med lovgivningen. Departementet skal således tilse, at styrelserne

gennemfører en betryggende økonomisk og indholdsmæssig styring inden for de politisk

udstukne rammer, og at der handles på identificerede risici.

Tilsynets formål er for det første at give departementets ledelse et retvisende billede af

tilstanden i koncernens styrelser, sådan at departementet kan reagere, i det omfang der vur-

deres at være grundlag herfor, og departementet har beføjelser hertil. For det andet skal

tilsynet understøtte effektive og velfungerende styrelser. Endeligt skal tilsynet søge at sikre,

at der ikke uventet indtræffer større uønskede hændelser, fx større økonomiske tab for

staten.

Ministre har en lovmæssig forpligtelse til ’i rimeligt omfang’ at føre tilsyn med deres ministerområde, jf. ministeransvarlig-

hedslovens § 3, nr. 3 (Lov nr. 117, 15. april 1964). Tilsynsforpligtelsen indebærer bl.a., at ministeriernes departementer

tilser, at bevillinger overholdes, og at der administreres i overensstemmelse med lovgivningen. På enkelte områder, herun-

der budget- og udgiftsopfølgning og informationssikkerhed, stiller andre love og regler krav om konkrete tilsynsaktiviteter,

men departementerne afgør i vidt omfang selv, hvordan tilsynet konkret tilrettelægges.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 389: Spm. om oversende kravene til og retningslinjerne for den ledelsesinformation, som departementet har fastsat for de enkelte styrelser, til skatteministeren

Tilsynet har som udgangspunkt fokus på bagudrettet at tilse og følge op på gennemførte

aktiviteter og opnåede resultater og hænger snævert sammen med styring, der som udgangs-

punkt har fokus på fremadrettet at fastsætte og prioritere mål, aktiviteter og ressourcer mv.

Tilsyn og styring udgør således hinandens forudsætninger. Der sættes dog i det følgende

særskilt fokus på tilrettelæggelsen af tilsynsopgaven.

Ansvaret for det samlede tilsyn er placeret i departementets koncernstyringsafdeling, hvor

kontoret Økonomistyring har ansvar for at vedligeholde det overordnede tilsynskoncept.

Tilsynsopgaverne udføres af flere af departementets kontorer afhængigt af det faglige gen-

standsfelt. Skatteministeriets Koncernrevision (SKR) indgår som en del af Skatteministeri-

ets samlede tilsynsfunktion.

Tilrettelæggelse af tilsynet i 2021

Overordnet set er Skatteministeriets tilsyn tilrettelagt med udgangspunkt i to dimensioner,

hhv. intensitet og fokus:



For så vidt angår graden af intensitet, er Skatteministeriets tilsyn overordnet opdelt i

løbende, risikobaseret

skærpet tilsyn.

Det løbende tilsyn udføres på baggrund af den lø-

bende informations- og videndeling mellem styrelser og departement og er ofte under-

lagt en fast kadence grundet eksterne krav, fast indrapportering til departementet eller

behandling på faste møder mellem styrelser og departementet. Det risikobaserede tilsyn

tilrettelægges ud fra en konkret vurdering af risiko og væsentlighed i forhold til styrel-

sernes opgavevaretagelse og tilfører det løbende tilsyn en grad af fleksibilitet. Endeligt

udføres der skærpet tilsyn, hvor der er konstateret forhold af høj risiko og væsentlighed.

Der foretages løbende en vurdering af den nødvendige grad af intensitet i tilsynet, der

således skærpes, hvis det vurderes nødvendigt.



Den anden dimension af tilsynet vedrører dets fokus. Således indebærer det departe-

mentale tilsyn i Skatteministeriet såvel et tilsyn med den enkelte styrelse (vertikalt

tilsyn)

som et tilsyn med udvalgte problemstillinger, der går på tværs af flere styrelser (horisontalt

tilsyn).

Denne dimension med både et vertikalt og et horisontalt tilsyn skal ses i sam-

menhæng med, at opgaveløsningen på tværs af Skatteministeriets styrelser er tæt for-

bundet.

I forlængelse af ovenstående bemærkes det, at Skatteministeriets tilsyn løbende justeres for

at sikre et relevant og effektivt tilsyn, ligesom igangsættelsen af konkrete tilsynsaktiviteter

sker på baggrund af løbende vurderinger af risiko og væsentlighed.

Tilsynets omfang og indretning i 2021 er opsummeret i tabel 1. Der er desuden en oversigt

over koncepter mv., hvor de enkelte tilsyn er nærmere beskrevet,

jf. bilag 1.

Tabel 1. Skatteministeriets tilsyn i 2021

Type

LØBENDE TILSYN

Finansielt tilsyn (§ 9)

Formål

Aktiviteter og opgaver

Vertikalt

(én styrelse)

Horisontalt

(tværgående)

At sikre overholdelsen af bevillinger og gældende

regnskabsregler mv. samt sikre aflæggelsen af et rig-

tigt regnskab.

At sikre overholdelsen af gældende regnskabsregler

og aflæggelsen af et rigtigt regnskab

At følge realiseringen af forudsatte

mål- og resultatkrav

At følge fremdrift og risici mv. i it-projekter.

At følge status på igangværende revisioner samt im-

plementeringen af revisionsbemærkninger og anbefa-

linger.

Regnskabsgodkendelser

Grundbudgetter, udgifts- og koncernopfølgninger

Gennemgang af udvalgte instrukser, forretningsgangs-

beskrivelser mv.

Regnskabsgodkendelser

Finansielt tilsyn (§ 38)

Driftstilsyn

Kvartalsvis mål- og resultatopfølgning. Det bemærkes

hertil, at Kompetencesekretariatet ikke har en mål- og

resultatplan henset til institutionens særlige karakter.

Porteføljestyring. Opfølgning på it-projekter

Løbende revisionskoordinering og -opfølgning. Over-

vågning af særligt kritiske revisioner.

Tilsyn med it-projekter

Revision og revisionsopfølg-

ning

Tilsyn med informationssik-

kerhed

Tilsyn med indkøbsområdet

At sikre overholdelsen af gældende regler indenfor in- Årligt tilsyn med udvalgte emner på baggrund af risiko

formationssikkerhed, herunder GDPR og beredskab

og væsentlighed

At tilse at indkøb foretages på en økonomisk, juridisk

og operativt hensigtsmæssig måde

At sikre overblikket over og dokumentationen af op-

gave- og ansvarsfordelingen i og imellem styrelserne

og overholdelse af normeringen af stillinger i LR37 og

derover

At understøtte en hensigtsmæssig anvendelse af per-

sonaleressourcerne, herunder følge styrelsernes løn-

og personaleforhold samt efterlevelse af koncernfæl-

les rammer og retningslinjer på HR-området.

Tilsyn med bl.a. overholdelse af kaskade-modellen

samt opfølgning på datakvaliteten i ministerområdets

indkøbsdata

Løbende dialog om organisationsændringer

Administration af stillingsregister

Årlig gennemgang af styrelsernes samlede organisati-

onsomlægninger samt af dokumentation for opgave- og

ansvarsplacering

Halvårlig opfølgning på udvalgte styrelsesspecifikke

nøgletal på løn- og personaleområdet

Tilsyn med organiseringsom-

rådet

Tilsyn med HR og løn

RISIKOBASERET TILSYN

At tilføre det løbende tilsyn fleksibilitet i forhold til om-

råde og dybde af tilsynet samt understøtte den strate-

giske udvikling af forretningen.

Tværgående fora vedrørende inddrivelse, opkrævning,

implementering af EUTK, moms-området, risiko for be-

svigelser og Legacy

Tilbagevendende opfølgning på sagsbehandlingstider i

Skatteankestyrelsen

Analyser af relevante forhold på personaleområdet

SKÆRPET TILSYN

Ejendomsområdet

At sikre en betryggende håndtering af konstaterede

forhold af høj risiko og væsentlighed.

Skærpet tilsyn med regnskabet for § 38

Tilsyn med Udviklings- og Forenklingsstyrelsen

Løbende tilsyn

Det løbende tilsyn omfatter først og fremmest de opgaver, der er underlagt en fast kadence

(ofte kvartalsvis), enten fordi de er eksternt givne (fx udgiftsopfølgninger og regnskabsgod-

kendelser), indgår i fast afrapportering til departementet eller behandles i regi af de faste

halvårsmøder mellem styrelsesdirektøren og departementets ledelse. Derudover udføres

tilsynet på baggrund af departementets løbende dialog med styrelserne om udvalgte for-

hold. En stor del af leverancerne i det løbende tilsyn er uddybet i den koncernfælles sty-

ringsvejledning, mens de resterende er uddybet i særskilte papirer.

Det løbende tilsyn har ofte et vertikalt fokus på én styrelse, men kan også have et horison-

talt fokus på tværgående forhold,

jf. tabel 1.

Finansielt tilsyn (§ 9)

I overensstemmelse med cirkulære nr. 9649 af 30. oktober 2013 om budgettering og bud-

get- og regnskabsopfølgning tilser Skatteministeriets departement, at virksomhederne ud-

arbejder et periodiseret grundbudget over udgifter og indtægter på hovedkontoniveau, samt

at virksomhedernes grundbudgetter samlet overholder reglerne for det statslige delloft for

driftsudgifter. Grundbudgetterne danner samtidig grundlag for den kvartalsvise udgiftsop-

følgning på Skatteministeriets område og er dermed med til at understøtte både regel- og

bevillingsoverholdelse.

Formålet med udgiftsopfølgningen er, at departementet tilser, at det samlede forbrug ligger

inden for det på finansloven tildelte delloft for driftsudgifter, og at forbruget er i overens-

stemmelse med grundbudgettet. Ved evt. afvigelser fra det forventede forbrug skal der af-

gives afvigelsesforklaringer, og der skal udarbejdes en opdateret prognose for året. Både

grundbudgetter og udgiftsopfølgninger skal godkendes af departementschefen.

I henhold til bekendtgørelse om statens regnskabsvæsen mv. af 19. februar 2018 (regn-

skabsbekendtgørelsen) tilses løbende, at underliggende virksomheder og styrelser har god-

kendt perioderegnskaber og bekræftet, at registreringer i Statens Koncernsystem (SKS) er

i overensstemmelse med registreringerne i det lokale økonomisystem, herunder SAP9, jf. §

34, stk. 2.

Desuden gennemføres tilsyn med virksomhedernes og styrelsernes finansielle kvartalsregn-

skaber i henhold til regnskabsbekendtgørelsens §§ 36 og 37. Ved gennemgangen samles

væsentlige bemærkninger fra virksomheder og styrelser samt øvrige væsentlige forhold, og

de indgår som grundlag for den samlede kvartalsvise godkendelse af ministerområderegn-

skabet for FL § 9. Efter 4. kvartal foretages gennemgangen af det finansielle regnskab som

led i processen med udarbejdelse og gennemgang af årsrapporter.

Der etableres fokusområder for tilsyn på regnskabsområdet, hvilket bl.a. kan indeholde

opfølgning på overholdelse af krav til instrukser, overholdelse af forretningsgangsbeskri-

velser og gennemførsel af centrale kontroller ved regnskabsgodkendelser.

Finansielt tilsyn (§ 38)

Skatteministeriet foretager månedligt regnskabsgodkendelse vedrørende skatte- og afgifts-

indtægter med udgangspunkt i Skattestyrelsens månedlige regnskabsgodkendelser. Herun-

der tilses det, at Skattestyrelsen har bekræftet, at registreringer i Statens Koncernsystem

(SKS) er i overensstemmelse med registreringerne i det lokale økonomisystem, herunder

SAP38, jf. § 34, stk. 2.

Desuden gennemføres tilsyn med Skattestyrelsens og Domstolsstyrelsens finansielle kvar-

tals-regnskaber i henhold til regnskabsbekendtgørelsens §§ 36 og 37. Ved gennemgangen

samles væsentligste bemærkninger med øvrige væsentlige forhold, og de indgår som grund-

lag for den samlede kvartalsvise godkendelse af ministerområderegnskabet for FL § 38.

Efter 4. kvartal foretages gennemgangen af det finansielle regnskab som led i processen

med udarbejdelse og gennemgang af årsregnskab for § 38.

Der etableres fokusområder for tilsyn på regnskabsområdet, hvilket bl.a. kan indeholde

opfølgning på overholdelse af krav til instrukser, overholdelse af forretningsgangsbeskri-

velser og gennemførsel af centrale kontroller ved regnskabsgodkendelser.

Driftstilsyn

Som en del af Skatteministeriets styringsmodel og med udgangspunkt i Finansministeriets

vejledning

’Strategisk styring med resultater i fokus’ (2014)

formulerer departementet i samar-

bejde med hver af Skatteministeriets styrelser en mål- og resultatplan, som bl.a. indeholder

en række styrelsesspecifikke udviklings- og driftsmål. Der gøres kvartalsvist status over sty-

relsernes målopfyldelse. Det sker i forbindelse med de faste halvårsmøder mellem styrel-

sesdirektøren og departementschefen i forlængelse af 2. og 4. kvartal, herunder i forbindelse

med årsafslutningen, hvor der foretages en endelig opgørelse af målopfyldelsen i mål- og

resultatplanerne. I de kvartaler, hvor der ikke afholdes halvårsmøder med styrelserne, fore-

tages en skriftlig afrapportering. Der følges derudover op på udvalgte koncernfælles mål

med samme kadence,

jf.

også afsnittet om tilsyn med HR og løn.

Tilsyn med it-udviklingsprojekter

Skatteministeriet fører et løbende tilsyn med it-udviklingsprojekter i Skatteforvaltningen.

Departementet modtager ca. ni gange årligt en samlet fremdriftsrapport for hele it-projekt-

porteføljen, der danner afsæt for efterfølgende porteføljestatusmøder, der særligt har fokus

på projekter, der ikke indgår i det risikobaserede, horisontale tilsyn,

jf.

afsnit nedenfor.

Derudover afholdes faste følgegruppemøder for udvalgte projekter, hvor departementet

orienteres om den løbende status på de enkelte projekter, herunder fremdrift.

Revisionskoordinering og -opfølgning

Rigsrevisionen gennemfører revisionen af Skatteministeriets koncern. Arbejdet med at ko-

ordinere og følge op på revisioner på Skatteministeriets område forløber i fire overordnede

spor. Det første spor vedrører de igangværende revisioner, herunder kan der iværksættes

overvågning af særligt kritiske revisioner. Det andet spor vedrører de afsluttede revisioner,

hvor styrelserne skal tage aktiv stilling til håndtering af de kritiske observationer, mens det

tredje spor vedrører opfølgningen på åbne revisionshandleplaner. Det fjerde spor udgør et

departementalt tilsyn med afslutning af revisionshandleplan. Tilsynet udføres af Skattemi-

nisteriet Koncernrevision, der på baggrund af en risikobaseret tilgang efterser styrelsernes

afslutning af handleplaner. Sideløbende med de fire spor er der etableret et Revisionsud-

valg, der løbende følger fremdriften på revisionsområdet.

Tilsyn med informationssikkerhed

Med udgangspunkt i Digitaliseringsstyrelsens obligatoriske vejledning udfører Skattemini-

steriets departement én gang årligt tilsyn med informationssikkerhed. Der vælges to-fire

hovedemner for tilsynet ud fra en vurdering af risiko og væsentlighed. Det omfatter fx

efterlevelse af persondataforordningen (GDPR), beredskab og ISO27001.

Tilsyn med indkøbsområdet

Departementet fører tilsyn med indkøbsområdet i koncernen med udgangspunkt i følgende

overordnede emner: 1) effektivisering af indkøb, 2) konkurrenceudsættelse af statslige op-

gaver, og 3) overholdelse af udbudsreglerne og reglerne om samfundsansvar. Der udarbej-

des en årlig afrapportering.

Tilsyn med organiseringsområdet

Departementet fører tilsyn med organiseringen og dokumentationen af opgave- og ansvars-

fordelingen i og imellem styrelserne. Tilsynet skal understøtte, at opgavefordelingen er ret-

visende dokumenteret, samt at styrelserne ved organisationsomlægninger får taget stilling

til, om ansvaret for alle hovedopgaver er entydigt forankret.

Tilsynet sker gennem den løbende dialog med styrelserne vedrørende organisationsomlæg-

ninger samt en årlig gennemgang af styrelsernes samlede organisationsomlægninger med

henblik på at følge udviklingen og sikre, at dokumentationen er opdateret og afspejler den

aftalte opgave- og ansvarsplacering mellem styrelserne.

Det bemærkes, at tilsynet ikke indebærer en vurdering af, om den faktiske opgaveløsning

er i overensstemmelse med den beskrevne opgaveportefølje, eller om processer og arbejds-

gange fungerer effektivt og hensigtsmæssigt.

Desuden fører departementet løbende tilsyn med, at antallet af stillinger i koncernen i løn-

ramme 37 og derover overholder Finansministeriets normering. Styrelserne kan således

først disponere over ledige stillingsnumre i lønramme 37 og derover, når departementet er

adspurgt.

Tilsyn med HR og løn

Departementet fører et halvårligt tilsyn med styrelsernes forhold på HR-området. Formålet

er at skabe gennemsigtighed på tværs af ministerområdet med henblik på at sikre økono-

misk ansvarlighed, en hensigtsmæssig anvendelse af personaleressourcerne og følge styrel-

sernes efterlevelse af koncernfælles rammer og retningslinjer på HR-området.

Det løbende tilsyn på HR-området tilrettelægges ud fra en vurdering af væsentlighed og

styringsrelevans. De konkrete fokuspunkter for opfølgningen kan derfor variere.

Risikobaseret tilsyn

Det risikobaserede tilsyn tilfører det løbende tilsyn fleksibilitet, hvad angår område og

dybde. Formålet er at opnå en dyberegående viden om et sagsområde, hvor der er konsta-

terede væsentlige risici, eller målopfyldelsen i længere tid har været utilfredsstillende, samt

at sikre at eventuelle risici og uhensigtsmæssigheder håndteres.

Det risikobaserede tilsyn udføres blandt andet ved etablering af tværgående fora angående

problemstillinger, som går på tværs af flere styrelser og er af høj risiko og væsentlighed.

Der er etableret tværgående fora vedrørende følgende problemstillinger:



Inddrivelse



Opkrævning



Risiko for besvigelser



Legacy



Implementering af EUTK



Momsområdet

Det risikobaserede tilsyn kan desuden udføres på baggrund af tilbagevendende opfølgning,

hvilket er tilfældet med sagsbehandlingstider i Skatteankestyrelsen, hvor departementet må-

nedligt følger udviklingen.

Det risikobaserede tilsyn kan ligeledes udføres på baggrund af analyser og større undersø-

gelser, der kan vedrøre en enkelt styrelse eller være tværgående. Skatteministeriet vil for-

venteligt gennemføre analyser af relevante forhold på personaleområdet med henblik på at

skabe øget gennemsigtighed om praksis og understøtte en hensigtsmæssig anvendelse af

ressourcerne på ministerområdet.

Yderligere aktiviteter vil kunne tilføjes ud fra en vurdering af risiko og væsentlighed.

Skærpet tilsyn

Det skærpede tilsyn udføres, når forhold af høj risiko og væsentlighed er kommet departe-

mentet til kendskab gennem det løbende tilsyn, det risikobaserede tilsyn eller på anden vis,

eller fordi risiciene allerede er indtruffet. Der kan i sådanne tilfælde træffes beslutning om

at igangsætte aktiviteter, som fx udarbejdelse af handleplaner, dybdegående analyser eller

tilbagevendende opfølgning mhp. at udbedre konstaterede uhensigtsmæssigheder.

Det skærpede tilsyn udføres blandt andet gennem etablering af tværgående fora, som har

til opgave at behandle og vurdere de konstaterede forhold.

Dette sker for regnskabsaflæggelsen på § 38. Skatter og afgifter, hvor der er etableret en

styregruppe og en koordinationsgruppe med hyppig mødefrekvens med fokus på fremdrift

i håndteringen af regnskabsmæssige problemstillinger. En emneliste over de regnskabs-

mæssige problemstillinger udgør grundlaget for tilsynet.

Der er i 2020 og frem etableret et skærpet tilsyn på ejendomsområdet som følge af, at der

er konstateret udfordringer med overholdelse af tidsplaner og økonomistyring. Formålet

med det skærpede tilsyn er at sikre fremdrift i forhold til at håndtere de væsentligste udfor-

dringer på det samlede ejendomsområde, herunder at der træffes beslutninger om konkrete

handlinger og entydig ledelsesforankring af de besluttede handlinger. Overgangen fra et

risikobaseret til et skærpet tilsyn indebærer hyppigere opfølgninger, udarbejdelsen af pro-

cesplaner og faste skriftlige fremdriftsrapporteringer.

Der gennemføres desuden et skærpet tilsyn med Udviklings- og Forenklingsstyrelsen. Til-

synet med Udviklings- og Forenklingsstyrelsen er ikke afgrænset til specifikke områder,

men er bredt funderet og indebærer en samlet tilbagevendende opfølgning på en række

udvalgte områder i styrelsen ved faste møder. Tilsynet vil bl.a. omfatte porteføljestyring,

finansiel styring, driftsstyring, opfølgning på revisioner, HR, organisering og tiltag til for-

bedret internt tilsyn og it-styring.

Yderligere aktiviteter vil kunne tilføjes ud fra en vurdering af risiko og væsentlighed.

It-tilsynet

It-tilsynet er under etablering. Der vil blive ført et økonomisk administrativt tilsyn med It-

tilsynet. Den nærmere tilrettelæggelse af tilsynet er under konsolidering.

Særligt om Medarbejder- og Kompetencestyrelsen samt Kompetencesekretariatet

Medarbejder- og Kompetencestyrelsen er etableret som en departemental styrelse, og tilsy-

net udføres under hensyn hertil, herunder med forbehold for at departementet ikke har

faglig instruktionsbeføjelse, at styrelsen træffer afgørelser på skatteministerens vegne mv.

Kompetencesekretariatet er etableret under særlige finansierings- og ansættelsesforhold,

der er reguleret ved cirkulærer, og tilsynet udføres under hensyn hertil. Dertil kommer, at

der ikke udarbejdes en mål- og resultatplan for Kompetencesekretariatet på grund af insti-

tutionens art og størrelse.

Skatteministeriets koncernfælles

styringsvejledning

2. udgave, 11. januar 2021

Den koncernfælles styringsvejledning indeholder leverancebeskrivelser, der re-

degør for form- og indholdskrav til ministerområdets styringsleverancer, samt af

hvem og hvornår de løftes.

Skatteministeriets koncernfælles styringsvejledning

Indhold

Indledning

............................................................................................................................................................................................ 3

1. Leverancebeskrivelser

–

Bevilling og budget

....................................................................................................................... 7

1.1. Forslag til finanslov og ændringsforslag til finanslovforslaget............................................................................................

1.2. Grundbudget, aktivitets- og ressourceplan og grundbudgetnotat i styrelser og departement

................... 14

1.3. Aktstykker og tillægsbevillingslov

..................................................................................................................................................... 16

1.4. Budget- og regnskabsopfølgninger i styrelser og departement.....................................................................................

1.5. Udgiftsopfølgning i styrelser og departement...........................................................................................................................

1.6. Koncernopfølgning

.................................................................................................................................................................................... 26

1.7. Budgettering og opfølgning på Skatteministeriets indtægtsordninger

..................................................................... 28

1.8. Afdækning og konsolidering af implementeringskonsekvenser

................................................................................... 30

2. Leverancebeskrivelser

–

Driftsstyring

................................................................................................................................. 33

2.1. Styrelsernes mål- og resultatplaner, inkl. opfølgning

............................................................................................................ 34

3. Leverancebeskrivelser

–

Risikostyring

................................................................................................................................ 36

3.1. Risikobilleder i Skatteministeriet

....................................................................................................................................................... 36

4. Leverancebeskrivelser

–

Revision

........................................................................................................................................ 38

4.1. Revisionskoordinering i Skatteministeriet

................................................................................................................................... 39

4.1.1. Procesbeskrivelse for revisionskoordinering af Rigsrevisionens løbende revisioner

............................. 40

4.1.2. Procesbeskrivelse for revisionskoordinering af Rigsrevisionens beretningsundersøgelser

.............. 42

4.2. Revisionsopfølgning i Skatteministeriets styrelser

................................................................................................................ 45

5. Leverancebeskrivelser

–

HR og organisering

.................................................................................................................... 48

5.1. Organisationsændringer og opgavefordeling

............................................................................................................................ 49

5.2. Lokalisering

.................................................................................................................................................................................................... 51

5.3. Stillingsanmodninger

............................................................................................................................................................................... 53

5.4. Anvendelse af eksterne konsulenter

.............................................................................................................................................. 56

6. Bilag: Forkortelser

...................................................................................................................................................................... 57

Skatteministeriets koncernfælles styringsvejledning

Indledning

Leverancebeskrivelser med svar på hvem, hvad og hvornår

Formålet med styringsvejledningen er at understøtte en tilfredsstillende løsning af ministerområdets øko-

nomi- og virksomhedsstyringsleverancer, hvor kvalitet og fristoverholdelse er i fokus. Leverancerne løftes af

koncernens funktioner på området for økonomi- og virksomhedsstyring samt HR, som er styringsvejlednin-

gens primære målgruppe. Der er mange funktioner på området for økonomi, virksomhedsstyring og HR, hvor-

for det er vigtigt med klarhed om, hvem der som udgangspunkt gør hvad og hvornår. Derfor består styrings-

vejledningen af leverancebeskrivelser, der vejleder om leverancernes form, indhold og proces, samt af hvem

og hvornår de sædvanligvis løftes. Leverancebeskrivelserne indeholder ikke konkrete handlingsanvisninger

på, hvordan leverancerne løftes, da de lokale, leveranceansvarlige funktioner i styrelser og departement skal

kunne tilrettelægge opgaveløsningen i sammenhæng med den interne økonomi- og virksomhedsstyring.

Denne version af styringsvejledningen indeholder 17 leverancebeskrivelser inden for områderne bevilling og

budget, driftsstyring, risikostyring, revision samt HR og organisering,

jf. figur 1.

Figur 1. Leverancebeskrivelser i styringsvejledningen

Anm.: Benyttede leveranceforkortelser: FFL: Forslag til finanslov, ÆF: Ændringsforslag til finanslovforslaget og TB: Lov om tillægsbevilling.

I takt med at modenheden i økonomi- og virksomhedsstyringen udvikles og modnes, styrkes sammenhæn-

gene mellem de enkelte styringsområder og -leverancer. Der er fx en sammenhæng mellem en styrelses

driftsstyring, herunder de opstillede mål og resultatkrav i den enkelte mål- og resultatplan (afsnit 2) og priori-

teringen af bevillingen og grundbudgettet (afsnit 1). Tilsvarende gør sig gældende for kritiske observationer

identificeret som en del af den løbende revisionskoordinering og -opfølgning (afsnit 4), som efterfølgende

indgår i Skatteministeriets generelle risikostyring (afsnit 3). Den enkelte styrelse skal som en del af den in-

terne økonomi- og virksomhedsstyring sikre, at disse sammenhænge tænkes ind i opgaveløsningen.

Styringsvejledningens afsæt er Skatteministeriets koncernfælles styringsmodel

Økonomi- og virksomhedsstyringen i Skatteministeriet skal understøtte en lovlig og effektiv opgaveløsning

og sikre gennemsigtighed i ressourceanvendelsen, så departementet, i samarbejde med styrelserne, er i

Skatteministeriets koncernfælles styringsvejledning

stand til løbende at kunne prioritere ressourcerne. Dette forudsætter et solidt, gennemsigtigt og sammen-

hængende styringsgrundlag, som samtidig kan udgøre grundlaget for departementets tilsyn med styrelser-

nes virke.

For at indfri denne ambition har Skatteministeriet udviklet en koncernfælles styringsmodel. For den gælder,

at styrelserne har ansvar for løsningen af opgaver inden for styringsområderne: Strategi, finansiel styring,

driftsstyring, porteføljestyring, risikostyring samt HR og organisering,

jf. figur 2

Figur 2. Styringsmodel for Skatteministeriets koncern

Strategi

Finansiel styring

Driftsstyring

Porteføljestyring

Risikostyring

HR og organisering

Strategi

Strategien er retningsgivende for de underliggende styringsopgaver i Skatteministeriets koncernfælles sty-

ringsmodel. Strategiarbejdet sker inden for en koncernfælles ramme i koordination mellem styrelser og de-

partement. Den koncernfælles ramme består af en vision, værdier og pejlemærker, der er fælles for hele kon-

cernen. Alle styrelserne formulerer styrelsesspecifikke pejlemærker og mål med afsæt i den koncernfælles

ramme.

Finansiel styring

Finansiel styring omfatter bevilling, budget og regnskab samt løbende opfølgning herpå i styrelser og depar-

tement. Alle styrelser har ansvar for at sikre, at forbruget af de tildelte økonomiske rammer forekommer rime-

lige aktiviteterne taget i betragtning. Der arbejdes løbende på at udvikle koncernfælles værktøjer og koncep-

ter, som skal understøtte en effektiv og gennemsigtig finansiel styring.

Driftsstyring

Driftsstyring omfatter mål- og resultatstyring på styrelsesniveau. Styrelserne skal årligt udarbejde mål- og

resultatplaner i samarbejde med departementet som led i operationaliseringen og udmøntningen af de stra-

tegiske pejlemærker i Skatteministeriet.

Porteføljestyring

Porteføljestyring skal understøtte et gennemsigtigt prioriteringsgrundlag på tværs af koncernen for både

igangværende projekter og projekter i pipeline, for herigennem at sikre maksimal værdi af de foretagne inve-

steringer. Derfor indebærer porteføljestyringen også, at der føres et løbende tilsyn med de igangværende

projekter med henblik på at sikre fremdriften heraf.

Risikostyring

Risikostyring tager afsæt i et koncernfælles rammeværk for risikostyring, som er under implementering i

Skatteministeriets styrelser. Den systematiske tilgang til risikostyring skal nedbringe hyppigheden, hvormed

væsentlige risici indtræffer samt reducere konsekvenserne heraf mest muligt.

HR og organisering

Skatteministeriets koncernfælles styringsvejledning

HR og organisering omfatter styring i forhold til bl.a. organisationsændringer, stillingsregister samt ressource-

anvendelse. Formålet er dels at understøtte en tydelig og gennemsigtig fordeling af opgaver og ansvar, i den

enkelte styrelse samt på tværs af koncernen, dels at understøtte en effektiv anvendelse af personaleressour-

cerne og økonomisk ansvarlighed i koncernen.

Styringsvejledningen omfatter særligt den finansielle styring

Den gældende styringsvejledning omfatter særligt den finansielle styring (

Bevilling og budget

). Det skyldes,

at der inden for den finansielle styring stilles en række eksterne leverancekrav til ministerområdets økonomi-

og virksomhedsstyring.

Det bemærkes, at leverancebeskrivelser vedrørende regnskab er udgået af denne version af styringsvejled-

ningen. Her henvises i stedet til ministerieinstruksen, virksomhedsinstrukser, styrelsesinstrukser (for Skatte-

forvaltningens styrelser) og regnskabsinstrukser,

jf.

boks 1, hvoraf krav til leverancer på området fremgår.

Boks 1. Overblik over instrukser

Beskriver, hvorledes det samlede regnskabsansvar inden for Skatteministeriet

er fordelt på ministerområdets virksomheder.

Beskriver, hvorledes regnskabsforvaltningen er tilrettelagt inden for hver virk-

somhed.

Beskriver, hvorledes regnskabsforvaltningen er tilrettelagt inden for hver enkelt

styrelse i Skatteforvaltningen.

Beskriver, hvorledes regnskabsforvaltningen er tilrettelagt inden for den regn-

skabsførende institution.

Ministerieinstruks

Virksomhedsinstrukser

Styrelsesinstrukser

Regnskabsinstrukser

Styringsvejledningens målgruppe er koncernens funktioner på økonomi- og virksomhedsstyringsområdet

Styringsvejledningen henvender sig til de lokale, tværgående og centrale økonomi- og virksomhedsstyrings-

funktioner i Skatteministeriets koncern.

I Skatteministeriets departement er der følgende centrale økonomi- og virksomhedsstyringskontorer:



Budget og Finanslov

(BFL), der varetager centrale bevillings- og budgetopgaver for hele koncernen

Økonomistyring

(ØST), der varetager centrale styrings- og revisionsopgaver for hele koncernen

Koncernregnskab

(KOR), der varetager centrale regnskabsopgaver for hele koncernen

Forretning og Styring 1

(FS1), der varetager centrale forretnings- og styringsopgaver på Skattesty-

relsens og Gældsstyrelsens område

Forretning og Styring 2

(FS2), der varetager centrale forretnings- og styringsopgaver på Vurde-

ringsstyrelsens og Skatteankestyrelsens område

Forretning og Styring 3

(FS3), der varetager centrale forretnings- og styringsopgaver på Toldstyrel-

sens, Motorstyrelsens og Spillemyndighedens område

IT-strategi og styring (

ITS

)

, der varetager centrale forretnings- og styringsopgaver på Udviklings- og

Forenklingsstyrelsens område

Koordinationssekretariatet

(KOT), der varetager centrale forretnings- og styringsopgaver på Med-

arbejder- og Kompetencestyrelsens område

Strategisk HR og Analyse

(SHA), der varetager centrale opgaver vedrørende tilsyns-, styrings- og

udviklingsopgaver på HR- og lønområdet for hele koncernen samt centrale forretnings- og styrings-

opgaver på Administrations- og Servicestyrelsens område



Organisering og Governance

(ORG), der varetager centrale styringsopgaver vedrørende opgave- og

ansvarsfordelingen på tværs af Skatteministeriets koncern

Skatteministeriets koncernfælles styringsvejledning



Datasikkerhed og Forretningsunderstøttelse

(DAF), der varetager centrale styringsopgaver vedrø-

rende lokalisering på tværs af Skatteministeriets koncern

Skatteministeriets Koncernrevision

(SKR), der bl.a. varetager undersøgelser vedr. forretningsgange

og kontroller i koncernen.

Benyttede forkortelser

Styringsvejledningen indeholder en række fagforkortelser. Se styringsvejledningens bilag

Forkortelser

, der

indeholder en alfabetisk oversigt over ofte benyttede forkortelser inden for økonomi- og virksomhedsstyrin-

gen.

Skatteministeriets koncernfælles styringsvejledning

1. Leverancebeskrivelser

–

Bevilling og budget

Der er to faste paragraffer på finansloven, hhv. § 9 og § 38, der vedrører Skatteministeriets område.

Finans-

lovens § 9 indeholder blandt andet Skatteministeriets driftsbevillinger, mens § 38 vedrører skatter og afgifter

(indtægtsbudgettet).

Der er en række kravstillede bevillings- og budgetrelaterede leverancer knyttet til § 9. Hovedparten af dem

har klart definerede tidsfrister og kan derfor opstilles i et årshjul,

jf. figur 1.1. nedenfor.

Enkelte af leveran-

cerne har karakter af at være løbende, hvorfor de ikke indgår i årshjulet. Det drejer sig om: Aktstykker og til-

lægsbevillinger, og Afdækning og konsolidering af implementeringskonsekvenser. Dog skal det bemærkes ,

at tillægsbevillinger skal være indarbejdet i december for at blive optaget på tillægsbevillingsloven.

Figur 1.1. Årshjul

–

Faste bevillings- og budgetrelaterede leverancer vedrørende § 9, inkl. links

SKM’s sam-

lede KÆF-bi-

drag

til FM

▪

GB i SKS

▪

GB-notater

til FM

SKM’s samlede

PÆF-bidrag

til FM

KO3

til DC

▪

UO3 til FM

▪

PR3 i SKS

SKM’s sam-

lede TÆF-

bidrag

til FM

Opfølgning på

SKM’s indtægts-

ordninger 3 til FM

UO4-proces

i iSKM

SKM

FFL-proces

i SKM

UO4

til FM

KO4

til DC

UO3-proces

i SKM

GB-proces

i SKM

Månedlige budget-

og regnskabs-

opfølgninger i

SKM’s styrelser og

departement

Opfølgning på

SKM’s indtægts-

ordninger 1 til FM

UO1-proces

i SKM

▪

UO1 til FM

▪

PR1 i SKS

KO1

til DC

KO2

til DC

ÆF-proces

i SKM

▪

UO2 til FM

▪

PR2 i SKS

UO2-proces

i SKM

SKM’s

samlede FFL-

bidrag til FM

Opfølgning på

SKM’s indtægts-

ordninger 22til FM

ordninger til FM

Proces

Ekstern leverance

Intern leverance

Derudover kan der være reserveret bevilling på finanslovens § 35. Generelle reserver til Skatteministeriets område.

Leverancer knyttet til § 38 behandles ikke i styringsvejledningen. De håndteres i et samarbejde mellem departementet og underdirektør-

området ’Regnskab § 38’ i Skattestyrelsen.

Skatteministeriets koncernfælles styringsvejledning

Anm.: Benyttede leveranceforkortelser: FFL: Forslag til finanslov, UO: Udgiftsopfølgning, PR: Prognose, KO: Koncernopfølgning, ÆF: Æn-

dringsforslag til finanslovforslaget, TÆF: Tekniske ændringsforslag, PÆF: Politiske ændringsforslag, KÆF: Konjunkturbetingede æn-

dringsforslag og GB: Grundbudget.

1.1. Forslag til finanslov og ændringsforslag til finanslovforslaget

Tabel 1.1.1. Leverancen

Navn på leverance:

Henvisning:

Ekstern modtager:

Frekvens:

Finanslov for Skatteministeriets område

På fm.dk (under menupunktet Arbejdsområder

- finanslov

) findes Fi-

nansministeriets egen beskrivelse af finanslovsprocessen, herunder

FFL, TÆF, PÆF og KÆF

Finansministeriet og Folketinget

Årlig løbende fra februar til december

▪

Af styrelsens finanslovsbidrag: Styrelsesdirektøren

▪

Af departementets finanslovsbidrag: Departementschefen

▪

Af ministerområdets samlede finanslovsbidrag: Det tekniske finans-

lovsforslag godkendes af departementschefen, mens forslag/sager

med substantielt indhold godkendes af Skatteministeren

▪

Departementets centrale bevillings- og budgetfunktion, BFL, er an-

svarlig for ministerområdets samlede bidrag

▪

De lokale økonomifunktioner i styrelser og departementet er ansvar-

lige for bidrag vedrørende egne konti og ordninger

Se tabel 1.1.2

FFL/ÆF-bidrag skal journaliseres særskilt, fx med titlen

FFL+ år eller

ÆF + år.

Det kan overvejes at oprette flere sager for hvert enkelt emne

eller delelement

BFL har udarbejdet en miniguide til brug for den tekniske indbudgette-

ring i SB. Den kan udleveres ved henvendelse til BFL

Slutgodkender:

Leveranceansvarlig enhed:

Frist(er):

Dokumentation/ journalisering:

Koncernfælles praksis:

Anm.: Benyttede forkortelser: FFL: Forslag til finanslov, TÆF: Tekniske ændringsforslag, PÆF: Politiske ændringsforslag, KÆF: Konjunktur-

betingede ændringsforslag, BFL: Budget og Finanslov (kontor i departementet), ÆF: Ændringsforslag til finanslovsforslaget og SB: Statens

Bevillingssystem.

Formål

På finansloven fastlægges kommende års økonomiske og bevillingsmæssige rammer for ministerområdet,

herunder for styrelser og departementet. Det er ifm. udarbejdelsen af finanslovforslaget (FFL) i foråret, at sty-

relserne og departementet får opdateret bevillings-, budget- og hjemmelsforudsætninger, herunder en kon-

solidering af mer- eller mindreudgiftsbehov. Ydermere skal budgetforudsætningerne for øvrige ordninger for

næste års finansår og budgetoverslagsårene konsolideres.

Det er også ifm. i styrelsernes og departementets konsolidering af egen bevilling på FFL, at evt. mindre- eller

merbevillingsbehov og nye prioriteringer for det næste år kan indmeldes over for departementets centrale

bevillings- og budgetfunktion og i sidste ende Finansministeriet (FM). Det er således ved udarbejdelsen af

FFL, at alle kendte budgetsager for kommende finansår skal håndteres.

I efteråret fremsættes ændringsforslagene (ÆF) til FFL. ÆF har til formål at korrigere FFL pba. ændrede skøn

for den tekniske indbudgettering (TÆF), politiske initiativer (PÆF) og ændringer på baggrund af konjunkturer

(KÆF).

Regeringens finanslovforslag skal, som andre lovforslag, behandles tre gange i Folketinget med mellemlig-

gende udvalgsbehandlinger. FFL fremsættes normalt i slutningen af august og førstebehandles i september

og oktober. Første- og andenbehandling vedrører typisk alene det fremsatte FFL, mens den tredje og afslut-

tende behandling også omhandler de stillede ÆF. Det er ifm. ÆF, at der kan foretages justeringer til det

fremsatte FFL, som dog skal have ophæng i enten TÆF, PÆF eller KÆF, hvortil der er faste regler for, hvad

der kan indarbejdes.

Skatteministeriets koncernfælles styringsvejledning

Datagrundlag

FMs rammeudmelding danner udgangspunkt for udarbejdelsen af de styrelses- og departementsspecifikke

FFL-bidrag. Ifm. udarbejdelsen af budgetsager, herunder merbevillingsønsker, kan der anvendes flere data-

kilder (fx eksisterende finanslovsbevillinger, regnskabsdata, tidsregistreringer, leverandøroverslag mv.). Ud-

over at de styrelses- og departementsspecifikke FFL-bidrag bygger på et validt og konsolideret grundlag,

skal der også være dokumentation og gennemsigtighed i datakilderne.

Indhold, format, proces og ansvarsfordeling

Finanslovsprocessen begynder formelt med FM’s rammeudmelding til ressortministerierne

omkring februar

måned og løber frem til indgåelsen af den endelige finanslovsaftale med efterfølgende vedtagelse af næste

års finanslov i december måned. Departementets centrale bevillings- og budgetfunktion sørger for at frem-

sende konkrete frister for forskellige leverancer til de lokale økonomifunktioner. Den overordnede tidsplan,

som der styres efter, fremgår af

tabel 1.1.2.

nedenfor.

Tabel 1.1.2. Overordnet finanslovsproces med FFL og ÆF

Proces Opgave

1. Afklaring af evt. merbevillingsbehov på FFL og opstart af budgetproces

2. FM udsender teknisk rammefastsættelse for SKM på FFL

3. Departementet udsender rammeudmelding til lokale økonomifunktioner i styrelser

og departementet

4. Opfølgende budgetproces ml. departement og styrelser efter rammefastsættelse,

inkl. tværgående prioriteringsdrøftelser af rammerne i koncernledelsen

5. Lokale økonomifunktioner i styrelser og departementet afleverer teknisk FFL-bidrag

til departementet

6. Departementet sender samlet FFL-bidrag for § 9 til FM

7. Regeringsbehandling af samlet prioriteringsoplæg for FFL

8. Finansministeriet giver trykordre

9. Teknisk gennemgang af FFL for Skatteudvalget og Finansudvalget

10. Opstart af proces med afklaring af ÆF til FFL

11. Aflevering af TÆF til FM

Tidspunkt

Feb

Mar

Mar - Maj

Primo apr

1. maj

Maj - Jun

Jun / Jul

Ultimo aug

Ultimo sep

Medio/ultimo nov

Ultimo nov

Dec

ÆF

FFL

12. Aflevering af PÆF til FM

13. Aflevering af KÆF til FM

14. Folketinget vedtager samlet finanslov (FFL+ÆF)

Anm.: Ovenstående tidsplan angiver hovedreglen for en finanslovsproces. Der kan de konkrete år være forhold, eksempelvis udskrivelse af

folketingsvalg mv., som medfører, at en alternativ tidsplan vil blive udmeldt. Benyttede forkortelser: FFL: forslag til finansloven. FM: Finans-

ministeriet. SKM: Skatteministeriet. ÆF: Ændringsforslag til finansloven.

Ovenstående proces indeholder de overordnede milepæle. Det er vigtigt at være opmærksom på, at der mel-

lem de oplistede punkter er en løbende interaktion mellem departementets centrale bevillings- og budget-

funktion og de lokale økonomifunktioner i styrelser og departementet, herunder tilbageløb på materiale som

bruges til den endelige finanslov. Hertil kommer løbende interaktioner mellem FM og departementets bud-

getkontor.

Det er de lokale økonomifunktioner, som skal have et fuldstændigt overblik over alle styrelsens ordninger

samt de forskellige hovedkonti, personaleoversigten, hovedformål mv. Det er vigtigt, at de lokale økonomi-

funktioner sørger for at få opdateret den eksisterende finanslov således, at FFL-bidraget harmonerer med

forventningerne til det kommende år og de fastsatte bevillingsmæssige rammer. Derfor bør de lokale økono-

mifunktioner tage stilling til deres behov, ændringer og bidrag, inden departementets tidsplan og bestillinger

udsendes.

Skatteministeriets koncernfælles styringsvejledning

De lokale økonomifunktioner bør forvente tilbageløb på oversendt materiale i form af spørgsmål og behov for

uddybning. En bestilling er dermed ikke nødvendigvis afsluttet, når den er ledelsesgodkendt og oversendt til

departementets centrale bevillings- og budgetfunktion.

Med hensyn til procestrin 1-14 i

tabel 1.1.2.

ovenfor skal de lokale økonomifunktioner løbende levere bidrag

og besvare bestillinger fra departementets centrale bevillings- og budgetfunktion. Det er vigtigt at prioritere

bestillingerne, da de, især i forbindelse med ÆF-processen, bruges i politiske forhandlinger. De enkelte pro-

cestrin er uddybet nedenfor:

1. Afklaring af evt. merbevillingsbehov på FFL og opstart af budgetproces

Det anbefales, at de lokale økonomifunktioner i styrelser og departementet senest i februar måned forelæg-

ger en proces for håndtering af FFL-processen for topledelsen, hhv. direktionen i de enkelte styrelser og le-

delsen i departementet. Det er vigtigt, at de lokale økonomifunktioner får identificeret og kortlagt evt. væsent-

lige merbevillingsbehov på deres område, der ikke umiddelbart kan håndteres ved intern omprioritering in-

den for den udmeldte ramme, og som derfor skal indmeldes til departementets centrale bevillings- og bud-

getfunktion. Ved fremsendelse skal der redegøres klart for indhold og begrundelse for merbevillingsbehovet

i notatform med dertilhørende bilag, der dokumenterer budgetteringsforudsætninger mv.

På baggrund af de fremsendte merbevillingsbehov vurderer departementet, hvorvidt ønskerne kan efter-

kommes, og om finansieringen i så fald kan ske ved prioriteringer inden for ministerområdet, eller ved at rejse

merbevillingssagen over for FM i regi af ministerområdets samlede FFL-bidrag.

2. FM udsender teknisk rammefastsættelse for SKM på FFL

FM udarbejder en rammeudmelding til det enkelte ressortministerium med udgangspunkt i en teknisk vide-

reførelse af de eksisterende bevillingsmæssige rammer fraregnet udløb af midlertidigt afsatte finanslovsbe-

villinger og evt. nye prioriteringer, effektiviseringer mv. (såsom indkøbsbesparelser o.lign.).

3. Departementet udsender rammeudmelding til styrelser

Departementet fordeler SKMs rammer på tværs af ministerområdet på baggrund af de udmeldte rammer fra

FM. Departementets centrale bevillings- og budgetfunktion sender derefter en udmelding til de lokale økono-

mifunktioner i styrelser og departement. Dette sker omkring primo marts. Rammeudmeldingen fungerer som

et indkaldelsesbrev til de lokale økonomifunktioner vedrørende deres kommende FFL-bidrag . Udover selve

skrivelsen vil der i hele finanslovsprocessen løbende kunne komme bestillinger.

4. Opfølgende budgetproces ml. departement og styrelser efter rammefastsættelse

Departementet vil typisk have en drøftelse med FM om forudsætningerne for rammeudmeldingen, herunder

fx afklaring af bevillingsudløb eller bevillingsfald til specifikke opgaver. Der er med andre ord en forventning

om, at den lokale økonomifunktion har et opdateret overblik over egne bevillinger, samt hvornår de udløber.

Det er i denne periode, at der vil være drøftelser med FM om de merbevillingssager, der måtte være rejst af

SKM. De lokale økonomifunktioner i styrelser og departement vil skulle bidrage til merbevillingssager i form

af løbende besvarelse af spørgsmål og bestillinger på notater. Det er vigtigt, at der foreligger klare data- og

udgiftsforudsætninger, som kan dokumentere det rejste merbevillingsbehov.

På baggrund af de pågående merbevillingssager kan der på koncernledelsesmøderne mellem departemen-

tet og styrelserne være drøftelser omkring den tværgående prioritering inden for hele SKMs ressortområde.

5. Lokale økonomifunktioner i styrelser og departement afleverer teknisk FFL-bidrag til departementet

Skatteministeriets koncernfælles styringsvejledning

De lokale økonomifunktioner udarbejder, parallelt med den opfølgende budgetproces, på baggrund af ram-

meudmeldingen et såkaldt ”teknisk” FFL-bidrag,

hvor rammerne fordeles på standardkonti, og hvor persona-

leoversigt og anmærkningstekst, herunder opgaveoversigten, ajourføres, ligesom at eventuelle indtægtsskøn

opdateres. Hertil skal det tekniske FFL-bidrag også tage højde for, hvorvidt der er behov for nye hjemler eller

justeringer af eksisterende, herunder materielle hjemler i form af tekstanmærkninger.

Udfaldet af den opfølgende budgetproces (trin 4) og regeringens prioriteringsoplæg (trin 7) kan lede til efter-

følgende justeringer af FFL-bidraget.

Det ”tekniske” FFL-bidrag

er således teknisk i den forstand, at der i bi-

draget som udgangspunkt ikke indarbejdes udgiftsmæssige regeringsprioriteringer. Det tekniske bidrag er

imidlertid af substantiel afgørende og rammesættende betydning med hensyn til at skabe gennemsigtighed

omkring de bevillingsmæssige rammer, hovedopgaver og prioriteringer, herunder over for Folketinget, samt

sikring af nødvendige hjemler.

6. Departementet oversender samlet FFL-bidrag for § 9 til FM den 1. maj

På baggrund af rammeudmeldingen for SKM skal der udarbejdes et samlet FFL-bidrag for § 9, der oversen-

des til FM den 1. maj. FFL-bidraget indeholder et samlet FFL for alle hoved-, under- og standardkonti på § 9. I

bidraget kan der indgå eventuelle merbevillingsbehov for ministerområdet, som enten er indarbejdet direkte

i FFL-bidraget eller vedlagt som bilag, ligesom forskellige indholdsmæssige ændringer, fx kontostruktur, an-

mærkningstekster, organisationsændringer mv., er foretaget. De lokale økonomifunktioner i styrelser og de-

partement er ansvarlige for at levere bidrag hertil for de konti og dele af FFL, de er ansvarlige for. Ydermere er

de ansvarlige for at udarbejde budgetnotater for de øvrige ordninger, som hører under deres ressortområde.

De lokale økonomifunktioner har også ansvaret for at få alle godkendte ændringer indtastet i Statens Bevil-

lingslovssystem (SB). I den forbindelse skal de desuden være opmærksomme på, at der vil blive udsendt en

pris- og lønregulering (PL) til rammetallene efter den nyeste PL-sats i løbet af foråret, som også skal indarbej-

des i SB.

Adgang til SB kan fås ved henvendelse til Budget og Finanslov (BFL) i departementet. Fsva. den tekniske ind-

budgettering i SB har BFL udarbejdet en miniguide til brug herfor. Den kan udleveres ved henvendelse.

Departementets centrale bevillings- og budgetfunktion koordinerer udarbejdelsen af det samlede FFL-bi-

drag, og vil i den forbindelse udsende bestillinger til de lokale økonomifunktioner og forestå dialogen med

FM.

I forlængelse af oversendelsen af FFL-bidraget skal der udarbejdes en betænkning for FFL-bidraget og en

oversigt over hovedbevægelserne under § 9. Skatteministeriet. I den forbindelse kan de lokale økonomifunk-

tioner blive anmodet om at bidrage til forklaringen af ændringer fra budgetåret til finansåret for de konti, hvor

der har været større ændringer.

7. Regeringsbehandling af samlet prioriteringsoplæg for FFL

På baggrund af budgetbidrag fra ressortministerierne udarbejder FM et samlet prioriteringsoplæg for FFL,

som behandles enten i regeringens økonomiudvalg (ØU) eller koordinationsudvalg (KU). I prioriteringsoplæg-

get kan der indgå oplæg til effektiviseringer

på ministerområdet, ligesom der fra FM’s side vil være udarbej-

det oplæg til, om og hvordan evt. merbevillingsønsker skal prioriteres, herunder også for SKM.

8. Trykordre

FM giver ultimo juni / primo juli trykordre, hvorefter det ikke er muligt at foretage justeringer til FFL. Med tryk-

ordren igangsættes produktionen af den fysiske udgave af FFL.

Skatteministeriets koncernfælles styringsvejledning

9. Teknisk gennemgang af FFL for Skatteudvalget og Finansudvalget

Finansministeren præsenterer som udgangspunkt regeringens FFL sidste tirsdag i august. I forlængelse

heraf vil der være en teknisk gennemgang af SKM’s FFL-bidrag

i Folketingets Skatteudvalg (SAU) og evt. Fi-

nansudvalg (FIU). Under gennemgangen har medlemmerne af FIU og SAU mulighed for at spørge til alle dele

af FFL. Derfor udarbejdes der inden da baggrundsmateriale til de to tekniske gennemgange. Der kan i den

forbindelse være behov for materiale fra de lokale økonomifunktioner. I så fald vil departementet koordinere

baggrundsmaterialet og udsende konkrete bestillinger.

10. Opstart af proces med afklaring af ÆF

I efteråret pågår der dels en teknisk proces for ÆF, og dels en politisk proces med politiske forhandlinger om

indgåelse af en finanslovsaftale. De mest almindelige ændringsforslag vedrører ændrede forudsætninger (fx

ændrede skøn for lovbundne bevillinger og indtægtsordninger) eller politiske aftaler som følge af finanslovs-

forhandlingerne, hvor der foretages ændringer af fx skatter og afgifter.

Dertil kommer materiale til finanslovsforhandlingerne, som særligt foregår i oktober og november måned. Alt

afhængigt af temaerne for finanslovsforhandlingerne kan det forventes, at de lokale økonomifunktioner lø-

bende skal udarbejde bidrag til begge processer, besvare bestillinger, og drøfte disse med departementet.

Mange af bestillingerne kan blive sendt med kort varsel, da bestillingerne i visse tilfælde skal anvendes til

igangværende forhandlinger. Som lokal økonomifunktion vil man modtage bestillinger på de konkrete leve-

rancer, men har også selv et ansvar for at være opmærksom på behovet for materiale til disse processer.

11. Aflevering af teknisk ændringsforslag til FM

Omkring primo september vil departementet indlede en dialog med de lokale økonomifunktioner i styrelser

og departementet omkring eventuelle tekniske ændringer til FFL. For at få etableret et overblik over det kom-

mende arbejde, skal de lokale økonomifunktioner fremsende en oversigt over, hvad de forventer at indmelde

på deres område ifm. de tekniske ændringsforslag til FFL.

I udgangspunktet er alle ændringer relevante, hvis de har substantiel betydning for finansloven. Det er fx som

udgangspunkt ikke muligt at komme med ændringsforslag alene til anmærkningsteksten til en bevilling,

medmindre der samtidig er indholdsmæssige ændringer til den pågældende bevilling. Korrekturfejl mv. kan

derfor ikke rettes til på TÆF. Det er som udgangspunkt heller ikke muligt at foretage ændringer til de bevil-

lingsmæssige prioriteringer, som ligger til grund for FFL.

Herefter vil departementet indlede en dialog med FM om, hvorvidt alle de foreslåede ændringsforslag skal

indarbejdes i SB.

12. Aflevering af politiske ændringsforslag til FM

PÆF og processen herfor afhænger i høj grad af regeringens, men også Folketingets politiske dagsorden. Der

vil ofte i forlængelse af finanslovsforhandlingerne være en række politiske pakker og initiativer, som forhand-

les sideløbende med finansloven. Dette foregår typisk omkring oktober til medio november.

De lokale økonomifunktioner i styrelser og departement vil ofte være i tæt dialog med departementets cen-

trale bevillings- og budgetfunktion omkring de politiske aftaler, da der ofte er korte frister på udarbejdelse og

oversendelse af materiale: Først fra de lokale økonomifunktioner til departementet, dernæst fra departemen-

tet til FM. Departementet sørger for løbende at informere de lokale økonomifunktioner omkring fremdriften

af de politiske forhandlinger, samt hvis der er behov for, at de sikrer et beredskab i tilfælde af bestillinger og

spørgsmål fra politikerne.

Skatteministeriets koncernfælles styringsvejledning

I forlængelse af indgåelse af den politiske finanslovsaftale skal der ske en indbudgettering på PÆF, hvilket

typisk indebærer skarpe frister inden for en kort tidsperiode. Dette henset til Folketingets behandling af det

samlede FFL.

13. Aflevering af konjunkturbetingede ændringsforslag til FM

De konjunkturbetingede ændringsforslag kommer, når processen med de politiske ændringsforslag er afslut-

tet. De lokale økonomifunktioner i styrelser og departement har det primære ansvar for at være opmærk-

somme på, om de har bidrag til disse og i så fald informere departementet herom. KÆF vedrører som ud-

gangspunkt kun indtægter, indkomstoverførsler, renter mv. og skal have et ophæng i en opdateret konjunk-

turvurdering. Denne vurdering foretages af styrelserne og har således ikke ophæng i en central udmelding.

14. Folketinget vedtager samlet finanslov (FFL+ÆF)

Den endelige finanslovsaftale indgås almindeligvis i november. Når finanslovsaftalen er indgået, udarbejdes

konkrete ændringsforslag mhp. afstemning i Folketinget. I december vedtager Folketinget den endelige fi-

nanslov.

Skatteministeriets koncernfælles styringsvejledning

1.2. Grundbudget, aktivitets- og ressourceplan og grundbudgetnotat i

styrelser og departement

Tabel 1.2.1. Leverancen

Navn på leverance:

Henvisning:

Ekstern modtager:

Frekvens:

Slutgodkender:

Grundbudget til Økonomistyrelsen, aktivitets- og ressourceplan og in-

ternt SKM grundbudgetnotat i styrelser og departement

Leverancen er kravstillet i kapitel 2 i Økonomistyrelsens

Cirkulære om

budgettering og budget- og regnskabsopfølgning

Finansministeriet og Økonomistyrelsen

Årlig

▪

I departementet: Departementschefen

▪

I styrelsen: Styrelsesdirektøren

▪

Departementets centrale bevillings- og budgetfunktion, BFL, er ansvar-

lig for ministerområdets samlede grundbudget.

▪

Lokale økonomifunktioner i styrelser og departement er ansvarlige for

aktivitets- og ressourceplan og grundbudgetbidrag på egne ordninger.

tabel 1.2

.2.

Grundbudgettet skal journaliseres, fx med titlen

Grundbudget + år

Der henvises til Økonomistyrelsens

Vejledning om grundbudgetnotat -

Virksomheder

(august 2016) samt

Vejledning om budgettering- og bud-

get- og regnskabsopfølgning

(november 2015).

Leveranceansvarlig enhed:

Frist(er):

Dokumentation/ journalisering:

Koncernfælles praksis:

Anm.: Benyttet forkortelse: BFL: Budget og Finanslov (kontor i departementet).

Formål

Styrelsernes og departementets grundbudgetter og aktivitets- og ressourceplaner skal sikre et økonomisk

styringsgrundlag samt sikre gennemsigtighed i bevillingsanvendelsen for året. Produkterne skaber således

et overblik over periodiseringen af bevilling, herunder opdeling på løn, øvrig drift og indtægter samt fordeling

på finanslovsformål. Som udgangspunkt udarbejdes der grundbudgetter for alle ordninger under § 9, med

mindre andet er aftalt.

Grundbudgettet udarbejdes i udgangspunktet inden for de afsatte økonomiske rammer på finansloven. Der

vil dog kunne foretages ændringer i forhold til bevillingen fx som følge af tværgående prioriteringer eller ved

indarbejdelsen af en negativ budgetkorrektion, hvis der skulle være behov dette.

De interne styrelses- og departementsspecifikke grundbudgetter og aktivitets- og ressourceplaner giver de-

taljerede beskrivelser af alle dele af bevillingsanvendelsen og udgør styrelsens/departementets egentlige

styringsgrundlag. Den eksterne grundbudgetleverance til Finansministeriet/Økonomistyrelsen er mere over-

ordnet og udgør grundlaget for opfølgning ved udgiftsopfølgningerne. Der er i den eksterne leverance særligt

fokus på periodiseringen af bevilling på hhv. løn og øvrig drift og indtægter ift. finanslovsformålene samt over-

ordnede budgetteringsforudsætninger for bevillingsanvendelsen.

Datagrundlag

De bevillingsmæssige rammer aftalt på finansloven for året.

Indhold, format, proces og ansvarsfordeling

De lokale økonomifunktioner i styrelser og departement kan med fordel orientere sig i Økonomistyrelsens

Vejledning om grundbudgetnotat - Virksomheder

(august 2016) samt de af BFL tidligere udmeldte skabelo-

ner og vejledninger. Processen med udarbejdelse af de interne grundbudgetnotater begynder omkring juni

måned med udgangspunkt i finanslovsforslaget (FFL), hvor der udmeldes en specifik tidsplan og opdaterede

skabeloner. Grundbudget og aktivitets- og ressourceplanen skal være med til at give en detaljeret gennem-

gang af budgettet fordelt på enheder og opgaver, herunder også deres forudgående beslutninger om bud-

getteringsforudsætninger, prioriteringer, rekrutteringer mv.

Skatteministeriets koncernfælles styringsvejledning

Det eksterne grundbudget til Finansministeriet/ Økonomistyrelsen udarbejdes således parallelt med det in-

terne grundbudget og aktivitets- og ressourceplan. Der er en skabelon, som er ens på tværs af staten, som

udfyldes med frist i december. Det eksterne grundbudget skal være indlæst i Statens Koncernsystem (SKS)

ultimo december,

jf. tabel 1.2.2. nedenfor

Tabel 1.2.2. Proces og leveranceplan for grundbudgetnotat

Proces

Departementet fremsender bestilling på grundbudget sammen med skabelon til grundbudget og

opdatering af styrelsens/departementets aktiviteter

De lokale økonomifunktioner i styrelser og departement fremsender kontorchefgodkendt udkast til

grundbudget og aktivitets- og ressourceplaner for kommende finansår

Departementet sender bemærkninger til udkast

De lokale økonomifunktioner i styrelser og departement tilpasser deres respektive grundbudget/

aktivitets- og ressourceplaner på baggrund af departementets bemærkninger og oversender et re-

videret materiale til departementet

Departementet og de lokale økonomifunktioner får afklaret eventuelle udeståender

De lokale økonomifunktioner sender et ledelsesgodkendt grundbudgetnotat til departementet

De lokale økonomifunktioner har indlæst grundbudget i SKS

Evt. korrektioner som følge af finanslovsforhandlingerne (ÆF)

Tidspunkt

Medio juni

Medio/

ultimo okt

Ultimo okt

Medio nov

Ultimo. nov

Primo dec

Arbejdet med grundbudgettet er en fast opgave, som lokale økonomifunktioner i styrelser og departement

selv skal være opmærksomme på. De vil modtage en bestilling med en konkret tidsplan for arbejdet med

grundbudgettet, men har selv ansvar for at være opmærksomme på at påbegynde arbejdet. De bør derfor

allerede inden departementets bestilling tage aktiv stilling til deres områdes behov og bidrag,

jf. figur 1.2.1.

Figur 1.2.1. Ansvarsfordeling ifm. udarbejdelsen af grundbudgettet

Lokale økonomi-

funktioner udarbejder

udkast til grundbudget

Eventuelle udeståender

afklares med

departementets centrale

bevillings- og budgetfunktion

Lokale økonomi-

funktioner sender

ledelsesgodkendt

grundbudget

Lokale økonomi-

funktioner indlæser

grundbudgettet i SKS

Departementets centrale

bevillings- og

budgetfunktion

udarbejder et samlet

grundbudget

De lokale økonomifunktioner i styrelser og departement bør forvente tilbageløb på oversendt materiale i

form af spørgsmål og behov for uddybelse. Hvad der er klart for de lokale økonomifunktioner, kan virke uklart

for andre parter, som ikke har samme indsigt i den daglige drift. En bestilling er dermed ikke nødvendigvis

afsluttet, når den er ledelsesgodkendt og oversendt til departementet. Hertil kommer, at der kan komme en-

kelte ændringer ifm. finanslovsforhandlingerne.

Grundbudget og grundbudgetnotatet skal godkendes af departementet, som samler alle ministerområdets

grundbudgetnotater.

Skatteministeriets koncernfælles styringsvejledning

1.3. Aktstykker og tillægsbevillingslov

Med finansloven tilvejebringes hjemmel til at afholde udgifter i løbet af finansåret. Hvis der i løbet af året

måtte opstå behov for at foretage økonomiske dispositioner udover, hvad der er hjemlet i den gældende fi-

nanslov, skal der indhentes hjemmel hertil ved at forelægge Finansudvalget (FIU) et aktstykke.

Herudover skal der i henhold til Budgetvejledningens pkt. 2.2.18.1.2, jf. cirkulære om ændring af Budgetvej-

ledning af marts 2019, forelægges søgende aktstykke forud for offentliggørelse af udbud eller igangsættelse

af gennemførelsesfasen om it-projekter, hvor de samlede budgetterede udgifter til analyse, anskaffelse og

gennemførsel, herunder internt ressourceforbrug udgør 60 mio. kr. eller derover.

De tiltrådte aktstykker og andre bevillingsændringer fra indeværende finansår indgår i en samlet tillægsbevil-

lingslov (TB), der forelægges Folketinget.

Tabel 1.3.1. Leverancen

Navn på leverance:

Henvisning:

Ekstern modtager:

Frekvens:

Slutgodkender:

Aktstykke og TB

På fm.dk (under menupunktet Arbejdsområder -

finanslov

) findes Fi-

nansministeriets egen beskrivelse af aktstykker og TB

Finansministeriet, Finansudvalget og Folketinget

Efter behov

▪

I departementet: Skatteministeren

▪

I styrelsen (inden fremsendelse til departementet): Styrelsesdirektø-

ren

▪

Departementets centrale bevillings- og budgetfunktion, BFL, er an-

svarlig for at sende det samlede bidrag til Finansudvalget.

▪

Lokale økonomifunktioner i styrelser og departement er ansvarlige for

at levere bidrag.

Aftales forud for arbejdet, når der foreligger klarhed over behovet for et

aktstykke.

Aktstykker skal journaliseres, fx med titlen

Emne, aktnummer

(når det

foreligger),

år

TB skal journaliseres, fx med titlen

TB, emne, år

Leveranceansvarlig enhed:

Frist(er):

Dokumentation/ journalisering:

Koncernfælles praksis:

Anm.: Benyttede forkortelser: BFL: Budget og Finanslov (kontor i departementet). TB: Lov om tillægsbevilling.

Formål

Aktstykker anvendes primært ifm. merudgiftsbehov eller hjemmelsændringer i indeværende finansår. Dette

vil kræve en særskilt stillingtagen fra FIU og skal normalt være forbundet med udgifter, der ikke kan udskydes

eller afholdes inden for ministerområdets eksisterende bevillingsmæssige rammer. Inden aktstykket kan

oversendes til FIU, skal Finansministeriets (FM) tilslutning foreligge.

De tiltrådte aktstykker og andre bevillingsændringer fra indeværende finansår indgår i en samlet tillægsbevil-

lingslov (TB), der forelægges Folketinget. TB samler således op på alle bevillingsændringer i løbet af finans-

året. Der skal være forudgående hjemmel til at optage bevillingsændringer på TB. Tillægsbevillingsloven ska-

ber hjemmel for ændrede bevillinger i det forgangne finansår. Derfor fremsætter regeringen i begyndelsen af

hvert år forslag til lov om TB for det forgangne år.

Hvis der er tale om en mindre væsentlig disposition uden principiel betydning kan hjemlen opnås ved at søge og få dispensation fra Fi-

nansministeriet, jf. Budgetvejledningens afsnit 3.3.2.

Skatteministeriets koncernfælles styringsvejledning

Datagrundlag

Når en lokal økonomifunktion i styrelse eller departement udarbejder et aktstykke, skal Budgetvejledningens

anvisninger følges,

jf. BV 3.5 Udarbejdelse af aktstykker

. Aktstykker skal forelægges medlemmerne af FIU og

skal derfor skrives, så formålet med aktstykket er tydeligt for medlemmerne.

Proces

Det er økonomifunktionen i styrelsens ansvar at udarbejde en proces- og leveranceplan for hvert enkelt akt-

stykke efter det koncernfælles fastlagte paradigme. Denne kan udleveres ved henvendelse til Budget og Fi-

nanslov (BFL) i departementet. Proces- og leveranceplanen skal sikre, at der er indtænkt den fornødne tid til

at håndtere de forskellige processer og interne frister. Derudover anskueliggør planen, hvis den forudsatte

proces skrider.

Der er en række generelle pejlemærker for aktstykkeprocessen, der er skitseret i det følgende:



Proces- og leveranceplan for aktstykker fremsendes til departementet i god tid inden og senest to

måneder før oversendelse til Finansudvalget.

Udkast til aktstykke fremsendes til departementet ca. 1,5 måned før oversendelse til Finansudval-

get, så arbejdet på sagsbehandlerniveau kan påbegyndes.

Udkast til aktstykke forelægges departementschefen og skatteministeren ca. en måned før over-

sendelse til Finansudvalget. Undtagelsesvis vil forelæggelsen kunne have form af en orienterende

notits, hvis det processuelt ikke er muligt at forelægge et udkast til selve aktstykket. Dette vil altid

skulle fremgå af procesplanen og skal alene ske undtagelsesvist.

Endeligt og styrelsesdirektørgodkendt aktstykke forelægges departementschefen med henblik på

proces op mod skatteministeren otte dage før oversendelse til Finansudvalget.

Den ansvarlige fag- og underdirektør er ansvarlig for sikring af proces og indhold. Aktstykkerne skal

altid koordineres tæt med den lokale økonomifunktion. Såfremt proces- og leveranceplanen skri-

der, har den ansvarlige fag- og underdirektør til enhver tid initiativforpligtelsen til at kontakte de-

partementet med henblik på orientering herom. En korrigeret proces- og leveranceplan skal frem-

sendes til departementet.



Selve proces- og leveranceplanerne skal som minimum skitsere;



Hvornår udkast til aktstykket forventes fremsendt til departementet (ca. 1,5 måned før oversen-

delse til Finansudvalget).

Hvornår departementschefen og skatteministeren forventes forelagt første aktstykkeudkast (1.

måned før oversendelse til Finansudvalget).

Hvornår aktstykket forventes oversendt til Finansministeriet.

Hvornår det endelige styrelsesdirektørgodkendte aktstykke forventes oversendt til departementet.

Hvornår det endelige aktstykke forventes forelagt for departementschefen og skatteministeren

(senest 8 dage før oversendelse til Finansudvalget).

Hvornår det endelige aktstykke forventes oversendt til Finansudvalget.

Indhold, format, proces og ansvarsfordeling

Det overordnede årshjul for aktstykker og TB er skitseret nedenfor,

jf. figur 1.3.1

Figur 1.3.1. Overordnet proces i finansåret frem mod samlet TB

Start på nyt finansår

Samlet TB for finansåret

Løbende aktstykker

og TB-overførsler

Skatteministeriets koncernfælles styringsvejledning

Nedenfor redegøres der for den overordnede proces for udarbejdelsen af aktstykker og TB, herunder hvilken

proces og ansvarsfordeling der gælder mellem den centrale bevillings- og budgetfunktion i departementet

og de lokale økonomifunktioner i styrelser og departement.

Aktstykker

Aktstykker kan som udgangspunkt kun forelægges FIU ifm. de faste møder i udvalget i løbet af folketingsåret.

FIU mødes 2-3 gange om måneden fra januar til ultimo juni. Udvalget har lidt færre møder i løbet af efteråret.

Det er vigtigt, at der tages højde for, hvornår disse møder afholdes ift. planlægningen af processen omkring

aktstykket samt tidspunktet for evt. tiltrædelse og udmøntning af ressourcer eller tildeling af hjemler. En

oversigt over FIUs planlagte mødedatoer og afleveringsfrister for aktstykker er at finde på Folketingets hjem-

meside.

Departementets centrale bevillings- og budgetfunktion koordinerer udarbejdelsen af aktstykket og indgår i

dialog med FM ift. at opnå tilslutning til aktstykket før forelæggelse for FIU. Derfor er det også vigtigt at orien-

tere og inddrage departementet, så snart behovet for et aktstykke opstår.

Aktstykket udarbejdes efter en fast struktur, der stemmer overens med, hvad der fremgår af

Budgetvejled-

ningens afsnit 3.5

. Den lokale økonomifunktion vil som udgangspunkt skulle indsende deres bud på aktstyk-

ket og herunder især være opmærksom på punkt a, b og c,

jf. Budgetvejledningens afsnit 3.5

. Aktstykket skal

have en form, som gør, at det kan forelægges ministeren og FM. Før aktstykket forelægges ministeren, vil der

skulle ske en ledelsesgodkendelse i den institution (styrelse eller departement), som aktstykket vedrører.

Godkendelsen foretages typisk på topledelsesniveau (styrelsesdirektør eller departementschef), men det

afhænger af en konkret vurdering ift. det enkelte aktstykke. Da departementets centrale bevillings- og bud-

getfunktion løbende koordinerer med FM, inden aktstykket lægges op i begge huse, må et vist tilbageløb for-

ventes, herunder spørgsmål til det oversendte aktstykke fra både departementet og FM.

De overordnede procesled er skitseret nedenfor,

jf. figur 1.3.2.

Figur 1.3.2. Proces for udarbejdelse af aktstykker

Lokal økonomi-

funktion varsler

departementet

aktstykkebehov

Lokal økonomifunktion

indsender første udkast til

aktstykke til departementets

centrale bevillings- og

budgetfunktion

Dialog med

departementet

om udformning

Departementet

sender udkast

til aktstykke til

Videre drøftelse med

FM mhp. tiltrædelse.

Aktstykket godkendes

af ministeren

Oversendelse

til FIU

Tillægsbevilling

TB bliver ajourført i løbet af året i takt med, at der opstår bevillingsoverførsler eller nye bevillinger. Det er de-

partementets centrale bevillings- og budgetfunktion, der forestår ajourføring på baggrund af de løbende sa-

ger.

Der er syv kategorier af sager, som kan optages på TB,

jf. Budgetvejledningens afsnit 3.6.2

. Det drejer sig om:



Ny lovgivning

Aktstykker

Ekstraordinære udgifter som følge af COVID-19

Overførsel mellem ministerområdet

Skatteministeriets koncernfælles styringsvejledning



Overførsel mellem hovedkonti

Dispositionsbegrænsninger

Direkte efterbevilling mv.

Andre bevillingsforslag.

De lokale økonomifunktioner i styrelser og departement vil som udgangspunkt have ansvar for at indmelde

behov for ændringer på TB på deres respektive områder. Indmeldingen sker til departementets centrale be-

villings- og budgetfunktion, som sørger for at have det samlede overblik for ministerområdet. Der vil hen

imod november måned komme en bestilling fra departementet, hvor de lokale økonomifunktioner skal

melde de sager ind, der skal optages på TB. Den lokale økonomifunktion skal sørge for at have et overblik

over forventede sager til TB i løbet af året. Sagerne skal meldes ind så tidligt som muligt og ikke afvente de-

partementets bestilling. Når departementet har godkendt en TB, bliver den lokale økonomifunktion informe-

ret herom. De skal herefter selv indarbejde den i Statens Budgetsystem (SB).

De overordnede procesled er skitseret nedenfor,

jf. figur 1.3.3.

Figur 1.3.3. Proces for udarbejdelse af TB

Lokal økonomifunktion informerer

departementets centrale bevillings- og

budgetfunktion om behov for en TB

Lokal økonomifunktion ind-

arbejder godkendt TB i SB

Dialog om den indmeldte

Alt efter situationen på det

samlede ministerområde,

godkendes den ønskede

Skatteministeriets koncernfælles styringsvejledning

1.4. Budget- og regnskabsopfølgninger i styrelser og departement

Tabel 1.4.1. Leverancen

Navn på leverance:

Henvisning:

Ekstern modtager:

Frekvens:

Budget- og regnskabsopfølgning i styrelser og departement

Månedsopfølgningen

)

Leverancen er kravstillet i § 10 i Økonomistyrelsens

Cirkulære om bud-

gettering og budget- og regnskabsopfølgning

Ingen ekstern modtager

Månedlig.

(Opfølgningen for januar og juni måned kan udskydes og slås sammen

med opfølgningen for den efterfølgende måned). Dette vil i så fald

kræve en positiv udmelding herom.

▪

I styrelsen: Styrelsesdirektøren

▪

I departementet: Afdelingschefen forelægges alle styrelsesbidrag til

orientering. Departementschefen forelægges en samlet sag med de væ-

sentligste opmærksomhedspunkter

De lokale økonomifunktioner i styrelser og departement

Ingen eksternt kravstillet frist.

Intern, anbefalet frist: De lokale bidrag fra styrelser og departement skal

som udgangspunkt være departementet i hænde senest ca. den 14. i

måneden i den efterfølgende måned.

Den ledelsesgodkendte månedsopfølgning skal journaliseres, fx med

titlen

Månedlig budget- og regnskabsopfølgning, [Skattestyrelsen], [ok-

Slutgodkender:

Leveranceansvarlig enhed:

Frist(er):

Dokumentation/journalisering:

tober 2018].

Koncernfælles praksis:

Der foreligger koncernfælles praksis vedrørende den månedlige bud-

get- og regnskabsopfølgning i styrelser og departement, jf. den fælles

skabelon for udarbejdelsen af månedsopfølgningen, der indsendes til

departementet.

Anm.: 1. Budget- og regnskabsopfølgningen kravstilles på virksomhedsniveau i budgetcirkulæret, hvor der ved virksomhed forstås en for-

valtningsenhed, hvis ledelse er budget- og regnskabsmæssigt ansvarlig for én eller flere hovedkonti på finansloven.

Formål

Formålet er først og fremmest at leve op til budgetcirkulærets krav om udarbejdelse af månedsopfølgninger

til topledelsen. Opfølgningerne tjener derudover yderligere to formål:

(1) Månedsopfølgningen sikrer, at topledelsen fast orienteres om aktuelle budget- og regnskabsfor-

hold samt eventuelle afvigelser herimellem. Opfølgningen udgør således et grundlag for, at ledel-

sen løbende kan imødegå budgetoverskridelser eller prioritere eventuelle uforbrugte, ledige mid-

ler til nye aktiviteter.

(2) Månedsopfølgningen sikrer, at den lokale økonomifunktion har et grundlag, som institutionens bi-

drag til koncernens kvartalsvise udgiftsopfølgninger og budgetprognoser kan baseres på.

Datagrundlag

Månedsopfølgningen baseres på budget- og regnskabsdata fra SAP Intern

, hvor regnskabsdata afspejler

regnskabet i Statens Koncernsystem (SKS).

Om budgetdata

: Månedsopfølgningen baseres på de senest indlæste budgetdata i SAP Intern, der vedlige-

holdes og indlæses af de lokale økonomifunktioner i styrelser og departement. De indlæses i umiddelbar for-

længelse af, at de opdaterede (budget)prognoser for året er blevet oversendt til Finansministeriet som en del

af den faste udgiftsopfølgningsleverance.

Ved SAP Intern forstås SAP ECC, SAP BW og SAP BPC.

Skatteministeriets koncernfælles styringsvejledning

Om regnskabsdata

: Månedsopfølgningen baseres på regnskabsdata, der trækkes i SAP Intern efter perio-

dens afslutning. Perioden lukker som regel den tredje hverdag i den efterfølgende måned, hvorfor regn-

skabsdata typisk kan trækkes fra og med den fjerde hverdag i den efterfølgende måned. Man kan med fordel

holde sig orienteret om aktuelle frister for periodeluk på intranettet. Administrations- og Servicestyrelsen

uploader periodens regnskabsdata i SKS, mens de enkelte styrelser selv godkender deres regnskab. Det offi-

cielle regnskab kan herefter typisk udtrækkes i SKS fra den fjerde hverdag i den nye periode. Man kan med

fordel holde sig orienteret om aktuelle frister for periodeluk på Moderniseringens hjemmeside i de menu-

punkter, der vedrører tidsfrister for godkendelse af regnskaber i SKS.

Indhold og format

Månedsopfølgningen skal omfatte hovedkonti under bevillingstyperne

driftsbevilling

statsvirksomhed

samt andre hovedkonti, der periodiseres månedligt

, jf. budgetcirkulærets § 8, stk. 7.

Samtlige månedsopfølgninger skal indeholde:



Finansårets aktuelle budget, dvs.:

Grundbudgettet, når der følges op på måneder i 1. kvartal

Prognose 1, når der følges op på måneder i 2. kvartal

Prognose 2, når der følges op på måneder i 3. kvartal

Prognose 3, når der følges op på måneder i 4. kvartal



Afvigelser mellem periodens budget og regnskab



Forklaringer på væsentlige afvigelser mellem periodens budget og regnskab



Vurdering af behov for korrigerende handlinger ift. afvigelser



Vurdering af årets resultat, herunder evt. skønnede uforbrugte midler, der vil kunne prioriteres til nye

aktiviteter



En opfølgning på styrelsens interne reserve



En opfølgning på lånerammen

Derudover skal månedsopfølgningen for december (periode 12 samt særperioderne i SAP) også indeholde:



Afvigelser mellem grundbudgettet for hele året og årets samlede forbrug

Månedsopfølgningen skal foretages på et styringsrelevant niveau.

Der foreligger en fast skabelon for udarbejdelsen af månedsopfølgningen, som skal følges af de lokale øko-

nomifunktioner i styrelser og departement.

Skatteministeriets koncernfælles styringsvejledning

1.5. Udgiftsopfølgning i styrelser og departement

Tabel 1.5.1. Leverancen

Navn på leverance:

Henvisning:

Ekstern modtager:

Frekvens:

Slutgodkender:

Udgiftsopfølgning

Leverancen er kravstillet i § 12 i Økonomistyrelsens

Cirkulære om bud-

gettering og budget- og regnskabsopfølgning

Finansministeriet

Kvartalsvis

▪

I departementet: Departementschefen

▪

I styrelsen: Styrelsesdirektøren

▪

Departementets centrale bevillings- og budgetfunktion, BFL, er an-

svarlig for ministerområdets samlede bidrag.

▪

De lokale økonomifunktioner i styrelser og departement er ansvarlige

for bidrag for egne ordninger.

Der udsendes forud for hver udgiftsopfølgning en bestilling fra departe-

mentet med en tidsplan. Forud for processen fastsættes den konkrete

tidsplan nærmere. De lokale UO-bidrag fra styrelser og departement

skal som udgangspunkt være departementet i hænde forventeligt den

10. i måneden efter kvartalet afhængigt af regnskabslukning, weeken-

der og ferie. Der er frist til Finansministeriet den 24. i måneden.

UO-bidrag skal journaliseres lokalt, fx med titlen

Udgiftsopfølgning x +

Leveranceansvarlig enhed:

Frist(er):

Dokumentation/ journalisering:

årstal.

Der henvises til Finansministeriets

Vejledning til udgiftsopfølgning 1-3 i

staten

(februar 2017),

Vejledning til udgiftsopfølgning 4 i staten

(januar

2017) samt Økonomistyrelsens

Vejledning om budgettering- og bud-

get- og regnskabsopfølgning

(november 2015).

Koncernfælles praksis:

Anm.: Benyttede forkortelser: BFL: Budget og Finanslov (kontor i departementet) og UO: Udgiftsopfølgning.

Formål

Budgetloven fastsætter bestemmelser for udgiftslofter og udgiftskontrol, som stiller krav til løbende udgifts-

opfølgning i staten. For at leve op til bestemmelserne skal SKM fire gange årligt oversende en udgiftsopfølg-

ning (UO) til Finansministeriet (FM). Hertil skal de enkelte lokale økonomifunktioner i styrelser og departe-

ment hver måned følge op på deres budget og forelægge en sag for topledelsen herom. Der henvises til leve-

rancebeskrivelsen

Budget- og regnskabsopfølgninger i styrelser og departement

UO har til formål at sikre tæt opfølgning på forbruget i styrelser og departement, koncernen og i hele staten.

En tæt opfølgning betyder, at forbruget relateres til fremdriften i den faglige opgavevaretagelse og realiserin-

gen af faglige mål. Det har til hensigt at sikre, at udviklingen i forbruget følges nøje, og at der løbende skabes

muligheder for omprioritering på baggrund af realiseret mindreforbrug og nye prioriteringer.

Datagrundlag

UO baseres på budget- og regnskabsdata fra SAP Intern og Statens Koncernsystem (SKS). Der skal være en

1:1 overensstemmelse med tallene i SKS og tallene i UO. Det er de lokale økonomifunktioner i styrelser og

departements ansvar at tjekke dette, inden det sendes til departementets centrale bevillings- og budget-

funktion.

Indhold, format, proces og ansvarsfordeling

Der skal udarbejdes UO for alle bevillinger under delloft for driftsudgifter, delloft for indkomstoverførsler og

øvrige udgifter (uden for loft) for hvert ministerområde efter alle kvartaler. Økonomifunktionerne skal udar-

bejde udgiftsopfølgningen i den officielle OES-skabelon. Hertil skal de opdaterede prognoser ved UO1-UO3

indlæses i SKS. Endelig skal økonomifunktionerne også udfylde de SKM-specifikke bilag til brug for UO. Det

fremsendte materiale skal være godkendt af styrelsesdirektør/afdelingschef. Departementets økonomifunk-

tion oversender et samlet UO-bidrag for ministerområdet til FM senest den 24. i måneden efter kvartalet, dog

Skatteministeriets koncernfælles styringsvejledning

først den 24. august efter 2. kvartal. UO4 udarbejdes og afleveres efter afslutningen af finansåret,

jf. figur 1.5.1.

nedenfor.

Skatteministeriets koncernfælles styringsvejledning

Figur 1.5.1. Overordnet tidsplan for udgiftsopfølgninger i løbet af et finansår

2. kvartal, primo aug

Udgiftsopfølgning 2

Grundbudget

(Prognose 2)

4. kvartal , primo mar

Udgiftsopfølgning 4

1. kvartal, primo apr

Udgiftsopfølgning 1

(Prognose 1)

3. kvartal, primo okt

Udgiftsopfølgning 3

(Prognose 3)

Der følges op på hver UO i forhold til den seneste prognose.

De lokale UO-bidrag fra styrelser og departement skal godkendes af øverste ledelse (i styrelserne: styrelses-

direktøren), førend de fremsendes til departementets centrale bevillings- og budgetfunktion. De skal sendes

ca. to uger før oversendelse til FM, altså som udgangspunkt den 13. i måneden efter kvartalet. Tidsfristen er

vejledende, og der vil forud for processen udmeldes en konkret tidsplan, hvor der tages højde for regnskabs-

tallenes tilgængelighed mv. Styrelsernes afleveringsfrist skal ses under hensyntagen til den videre proces,

hvor der skal tages højde for den efterfølgende dialog og tilbageløb på de fremsendte bidrag samt den tvær-

gående prioritering af rammer, råderum mv. Når de enkelte bidrag fra styrelserne og departementet er kon-

solideret, udarbejdes et samlet bidrag for koncernen, som også indebærer interne godkendelsesprocesser i

departementet op mod departementschefen.

De lokale økonomifunktioner bør forvente tilbageløb på oversendt materiale i form af spørgsmål og behov for

uddybning. Hvad, der er klart for dem, kan virke uklart for andre parter, som ikke er så langt nede i den daglige

drift. En bestilling er dermed ikke nødvendigvis afsluttet, når den er ledelsesgodkendt og oversendt til depar-

tementet. Afleveringen af udgiftsopfølgningen er ofte op til ferieperioder, og det skal derfor altid sikres, at der

er medarbejdere i beredskab til at besvare spørgsmål efter styrelsens eller departementets bidrag er frem-

sendt.

Processen for en typisk udgiftsopfølgning fremgår nedenfor,

jf. figur 1.5.2.

Figur 1.5.2. Proces for udarbejdelse af udgiftsopfølgning

Lokale økonomifunktioner

sender deres samlede UO-

bidrag til departementets

centrale bevillings- og

budgetfunktion

Dialog om bidrag

Departementets centrale

bevillings- og budgetfunktion

udarbejder samlet

udgiftsopfølgning til

departementschefen

Departementschef

godkender samlet

bidrag, som

oversendes til FM

De lokale økonomifunktioner i styrelser og departementet udarbejder UO-bidrag for de bevillinger, som sty-

relsen/departementet er ansvarlig for.

Departementets centrale bevillings- og budgetfunktion foretager på baggrund af UO-bidragene en tværgå-

ende prioritering af merudgiftsønsker på tværs af ministerområdet, så det samlede udgiftsniveau holdes un-

der det samlede udgiftsloft. Departementet er ansvarlig for koncernens samlede bidrag til UO, som sendes til

FM.

Skatteministeriets koncernfælles styringsvejledning

UO skal udarbejdes i overensstemmelse med Finansministeriets

Vejledning til udgiftsopfølgning i staten

Den aktuelle vejledning kan findes på Økonomistyrelsens hjemmeside. Det er vigtigt, at vejledningen læses

og overholdes.

UO skal indeholde en bagud- og fremadrettet afvigelsesforklaring samt en vurdering af årets resultat. Afvigel-

sesforklaringerne skal beskrives i ovennævnte rækkefølge. Der skelnes mellem fem forskellige typer af afvi-

gelser:



Regnskabsafvigelser



Periodiseringsafvigelser



Aktivitetsændringer



Prisændringer



Mindre væsentligt.

Økonomistyrelsen har lavet et enkelt slide, der kort definerer de fem afvigelsestyper og giver et eksempel på

brugen heraf. Slidet hedder

Den gode afvigelsesforklaring

og kan findes på Økonomistyrelsens hjemmeside.

Hertil er der udarbejdet et notat om de koncernfælles retningslinjer for afvigelsesforklaringer, der supplerer

Økonomistyrelsens slide.

UO skal indeholde en bevillingskontrol, dvs. en opfølgning på, om de bevillingsmæssige rammer, som bevil-

lingerne er givet under, er overholdt, herunder fx om lønsumsloftet er overholdt for driftsbevillinger.

Inden de lokale økonomifunktioner i styrelser og departement sender det ledelsesgodkendte UO-bidrag, er

det vigtigt at sikre, at alle tallene summerer korrekt og stemmer overens med, det indlæste i SKS.

Det er de lokale økonomifunktioners ansvar, at indholdet af UO-bidraget for deres område er korrekt og følger

vejledningen.

Den statslige udgiftskontrol

I forlængelse af ministerområdets samlede UO foretages der en samlet udgiftskontrol,

jf. Budgetvejlednin-

gens afsnit 1.2.3

. Dette indebærer, at hvis udgiftskontrollen viser, at ministerområdets samlede og endelige

regnskabstal for finansåret kan forventes at overstige finansårets bevillinger, skal der gennemføres foran-

staltninger, som sikrer, at finansårets samlede rammer ikke overskrides.

Skatteministeriets koncernfælles styringsvejledning

1.6. Koncernopfølgning

Tabel 1.6.1. Leverancen

Navn på leverance:

Henvisning:

Ekstern modtager:

Frekvens:

Slutgodkender:

Leveranceansvarlig enhed:

Kvartalsvis (Hvis det vurderes, at udgiftsopfølgningerne svarer til beho-

vene i koncernopfølgningen, kan udgiftsopfølgningerne erstatte kon-

cernopfølgningerne for 1., 2. og 3. kvartal. Dette skal dog bero på en

konkret vurdering af ministerområdets reelle styringsbehov).

Departementschefen

▪

Departementets centrale bevillings- og budgetfunktion, BFL, er an-

svarlig for at udarbejde og forelægge koncernopfølgningen.

▪

Lokale økonomifunktioner i styrelser og departement vil eventuelt

blive bedt om at bidrage til opfølgningen.

Økonomistyrelsen anbefaler:

▪

koncernopfølgningen udarbejdes og forelægges for departe-

mentschefen, inden udgiftsopfølgningen afgives til Finansministeriet

▪

Tidsfristerne fastsættes i ministerieinstruksen, jf. § 14 i Regnskabsbe-

kendtgørelsen.

Den DC-godkendte koncernopfølgning journaliseres i F2.

Der henvises til Økonomistyrelsens

Vejledning om budgettering- og

budget- og regnskabsopfølgning

(november 2015), der fastsætter ret-

ningslinjer for, hvordan budgetcirkulærets krav skal forstås.

Den kvartalsvise koncernopfølgning

Leverancen er kravstillet i § 11 i Økonomistyrelsens

Cirkulære om bud-

gettering og budget- og regnskabsopfølgning

Frist(er):

Dokumentation/ journalisering:

Koncernfælles praksis:

Anm.: Benyttede forkortelser: BFL: Budget og Finanslov (kontor i departementet).

Formål

Departementet skal med den kvartalsvise koncernopfølgning følge op på alle hovedkonti på ministerområ-

det. Den faste opfølgningskadence og indholdskravene skal sikre, at datagrundlaget i Statens Koncernsy-

stem (SKS) udnyttes i departementets koncernopfølgning på alle hovedkonti dækket af udgiftsloftet, samt at

departementets tværgående koncernopfølgning kan føde ind til udgiftsopfølgningerne til Finansministeriet

(FM).

Datagrundlag

Opfølgningsgrundlaget i koncernopfølgningen for hovedkonti omfattet af krav i budgetcirkulærets kapitel 2

udgøres som minimum af institutionernes grundbudgetter og prognoser indlæst i SKS sammenholdt med

det realiserede forbrug, der er regnskabsført i SAP Intern.

Indhold, format, proces og ansvarsfordeling

I Økonomistyrelsens

Vejledning om budgettering- og budget- og regnskabsopfølgning

fastsættes retnings-

linjer for, hvordan budgetcirkulærets krav skal forstås. Det gælder afklaring af begreber og fastlæggelse af

formater til afrapportering.

Af vejledningen fremgår, at koncernopfølgning for 1.-3. kvartal som minimum skal indeholde:



Afvigelsesforklaringer for væsentlige afvigelser for samtlige hovedkonti, hvor der er udarbejdet grund-

budgetter.



Vurdering af om forbrug og aktiviteter forløber som forventet for de hovedkonti, hvor der ikke er udar-

bejdet grundbudgetter (anden bevilling uden for udgiftsloftet og lovbunden bevilling uden for udgifts-

loftet).



Beskrivelse af korrigerende handlinger for eventuelle afvigelser, hvor dette vurderes relevant.



Vurdering af årets resultat.

Departementets centrale bevillings- og budgetfunktion fastlægger formater og tidsfrister for aflevering af de

lokale økonomifunktioner i styrelser og departements eventuelle bidrag til koncernopfølgningen, så koncern-

Skatteministeriets koncernfælles styringsvejledning

opfølgningen kan udarbejdes og forelægges for departementschefen sammen med den samlede udgiftsop-

følgning (UO), og inden UO afgives til FM. Tidsfristerne fastsættes i ministerieinstruksen,

jf. § 14 i Regnskabs-

bekendtgørelsen

Ifølge

Vejledning om budgettering- og budget- og regnskabsopfølgning

kan man vælge at erstatte koncern-

opfølgning 1-3 med UO 1-3, såfremt det beror på en konkret vurdering af det reelle styringsbehov, mens der

er fastsat krav om en koncernopfølgning 4 efter afslutningen af regnskabsåret. Denne har til formål at skabe

et grundlag for bedre budgettering og prognosticering samt at bidrage til en vurdering af udgiftsudviklingen

og det samlede råderum på ministerområdet. Det skal ske med en evaluering af budgetteringen og en gen-

nemgang af de realiserede udgifter ift. det forventede. Koncernopfølgning 4 skal indeholde:



For de hovedkonti, hvor der er udarbejdet grundbudgetter, skal forbruget i årets 4. kvartal inkl. særpe-

rioderne i SAP sammenholdes med den seneste prognose for 4. kvartal, og der skal indhentes forkla-

ringer på væsentlige bagudrettede afvigelser i kvartalet.

For de hovedkonti, hvor der er udarbejdet grundbudgetter, skal grundbudgettet for hele året sam-

menholdes med årets realiserede forbrug. I den sammenhæng skal der ske en vurdering af årets

prognosepræcision med udgangspunkt i de væsentlige afvigelser og afvigelsesforklaringer, der er

indhentet i løbet af året.

For de hovedkonti, hvor der ikke er udarbejdet grundbudgetter, skal bevillingen og de løbende prog-

noser for årets forbrug sammenholdes med årets regnskab.



Departementets centrale budget- og bevillingsfunktion fastsætter en tidsfrist for aflevering af de lokale øko-

nomifunktioners eventuelle bidrag til koncernopfølgningen for 4. kvartal. Tidsfristen for koncernopfølgningen

efter finansåret skal fastlægges, så koncernopfølgningen er udarbejdet inden UO4 afgives til FM.

Skatteministeriets koncernfælles styringsvejledning

1.7. Budgettering og opfølgning på Skatteministeriets indtægtsordnin-

ger

Tabel 1.7.1. Leverancen

Navn på leverance:

Henvisning:

Ekstern modtager:

Frekvens:

Slutgodkender:

Budgettering og opfølgning på indtægtsordninger på finansloven

Finansministeriet

Der udarbejdes FFL og ÆF. Opfølgning foretages tre gange årligt

▪

I departementet: Afdelingschefen

▪

I styrelsen: Styrelsesdirektøren

▪

Departementets centrale bevillings- og budgetfunktion, BFL, er an-

svarlig for ministerområdets samlede bidrag, herunder at rammesætte

processer og bidrag ifm. FFL/ÆF og opfølgning i året.

▪

Skatteministeriets centrale regnskabskontor, KOR, er ansvarlig for at

kvalificere den indholdsmæssige budgettering og opfølgning på styrel-

sernes bidrag for de pågældende ordninger, da kontiene er henført til

statens indtægtsbudget og indeholder særlige regnskabsmæssige for-

hold i relation til bl.a. anvendelsen af kursværdi.

▪

Lokale økonomifunktioner i styrelser og departement er ansvarlige for

bidrag for egne ordninger.

Der er frist for oversendelse af FFL til Finansministeriet i april. ÆF udar-

bejdes i oktober måned. Opfølgningerne har frist i april, juni og novem-

ber.

Opfølgningen skal journaliseres, fx med titlen

Opfølgning på indtægts-

ordning ”x” + årstal

Leveranceansvarlig enhed:

Frist(er):

Dokumentation/ journalisering:

Koncernfælles praksis:

Anm.: Benyttede forkortelser: BFL: Budget og Finanslov (kontor i departementet). KOR: Koncernregnskab (kontor i departementet).

Formål

En række konti under § 9. Skatteministeriet er henført til statens indtægtsbudget. Budgetteringen og opfølg-

ning på disse indtægtsordninger har til formål at sikre en retvisende budgettering og tæt opfølgning på ind-

tægtskilderne i styrelserne og departementet, koncernen og i hele staten. Budgetteringen indgår i Skattemi-

nisteriets samlede bidrag til FFL, ÆF mv. til Finansministeriet. Opfølgningen afleveres til Finansministeriet

som bidrag til Økonomisk Redegørelse, som Finansministeriet udgiver tre gange årligt (i maj, august og de-

cember).

Datagrundlag

Opfølgningen på indtægtskontiene baseres bl.a. på budget- og regnskabsdata fra SAP Intern

, kursværdidata

fra Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt eventuelt øvrige reviderede forventninger.

Indhold, format, proces og ansvarsfordeling

Budgetteringen af indtægtsordningerne følger den almindelige budgetproces med udarbejdelse af bidrag til

FFL og ÆF. Opfølgningen for indtægtsordningerne følger en særskilt proces. Der skal udarbejdes opdaterede

skøn for alle indtægtsordninger for hvert ministerområde tre gange årligt. Der skal udarbejdes opdateret

skøn i april for indeværende samt efterfølgende år, hvoraf skønnet for det efterfølgende år indarbejdes på

finanslovforslaget. Dertil skal skønnene for indtægtskontiene opdateres i juni og i november for det indevæ-

rende og efterfølgende år.

Det er de lokale økonomifunktioner i styrelser og departement, som har ansvaret for at udarbejde opfølgnin-

ger på egne ordninger.

Ved SAP Intern forstås SAP ECC, SAP BW og SAP BPC.

Skatteministeriets koncernfælles styringsvejledning

I forbindelse med budgetteringen og opfølgningen udarbejdes budgetnotater, som beskriver forudsætnin-

gerne for budget og regnskabstal for ordningen. Når opfølgningerne med de nyeste skøn for ordningerne

oversendes, er det vigtigt at få beskrevet indtægtsdriverne. Såfremt det vurderes, at der er behov for at ju-

stere et indtægtsskøn, er det vigtigt, at den lokale økonomifunktion får beskrevet begrundelsen herfor.

Nedenfor fremgår et overblik over indtægtskonti, der kan henføres til statens indtægtsbudget samt ansvar-

lige styrelser for kontiene,

jf. tabel 1.7.2.

Tabel 1.7.2. Overblik over indtægtskonti under § 9

Konto

§ 09.51.12. Gebyrer og formålsbestemte afgifter

§ 09.51.16. Bo og gaveafgift

§ 09.51.21. Gebyrer, retsafgifter mv.

§ 09.51.22. Personlige fordringer

§ 09.51.41. Toldgebyrer og

–afgifter

§ 09.51.51. Gebyrer på motorområdet

Ansvarlig enhed

Skattestyrelsen

Gældsstyrelsen

Toldstyrelsen

Motorstyrelsen

Skatteministeriets koncernfælles styringsvejledning

1.8. Afdækning og konsolidering af implementeringskonsekvenser

A. Leverancen

Tabel 1.8.1. Leverancen

Navn på leverance:

Henvisning:

Ekstern modtager:

Frekvens:

Slutgodkender:

Afdækning og konsolidering af implementeringskonsekvenser

Folketinget, forhandlingspartier, Finansministeriet (FM)

Løbende

▪

I departementet: Skatteministeren

▪

I styrelsen: Styrelsesdirektøren

Den lokale økonomi- eller stabsfunktion, som modtager bestillingen, er

ansvarlig for at indhente en vurdering af implementérbarheden og der-

tilhørende omkostninger som følge af politiske pakker og lovforslag med

inddragelse af alle relevante parter inden for og uden for styrelsen. Den

lokale økonomi- eller stabsfunktion er ansvarlig for at foretage den første

trykprøvning af vurderingen.

Aftales forud for arbejdet.

Vurderinger skal journaliseres f.eks. med navnet på den politiske pakke

eller lovforslaget samt ”implementeringskonsekvenser”.

Proces for indhentelse af bemærkninger, herunder implementerings-

konsekvenser fra Skatteforvaltningen samt Skatteankestyrelsen og

Spillemyndigheden; Skabelon til høringsskema. Kan udleveres ved

henvendelse til BFL.

Leveranceansvarlig enhed:

Frist(er):

Dokumentation/journalisering:

Koncernfælles praksis:

Anm.: Benyttede forkortelser: BFL: Budget og Finanslov (kontor i departementet).

B. Formål

I forbindelse med politiske udspil, politiske forhandlinger og lovgivning skal der foretages en vurdering af im-

plementeringskonsekvenserne for Skatteministeriets ressortområde. Dvs. initiativers implementérbarhed

samt de økonomisk administrative omkostninger.

Vurderingerne har til formål at sikre implementer- og administrerbarhed af nye politiske initiativer, lovforslag

mv. Ydermere skal der skabes klarhed omkring omfanget af de økonomisk administrative omkostninger, såle-

des at der kan tages højde for eventuelle merudgifter inden for de eksisterende rammer eller tilvejebringes

ekstern finansiering hertil. Målet er således ikke at sikre ekstern finansiering til alle nye politiske initiativer med

implementeringskonsekvenser for Skatteforvaltningen, men derimod at understøtte en positiv stillingtagen til

håndtering af evt. administrative omkostninger. Vurderingen skal så vidt muligt kunne blive lagt til grund for

den politiske beslutning og efterfølgende administration. I forhold til lovgivning skal vurderingen endelig danne

baggrund for, at der i de enkelte lovforslags afsnit om implementeringsmæssige konsekvenser for det offent-

lige anføres, hvilke implementeringsmæssige konsekvenser lovforslaget medfører.

C. Datagrundlag

De enkelte bidragsydere til høringssvarene skal være opmærksomme på at anvende de gældende årsværks-

priser og årsværksnormer samt afskrivningsregler ift. systemudvikling. Årsværksprisen varierer på tværs af

styrelser, mens der arbejdes ud fra en årsværksnorm på 1.440 timer.

Mht. at skønne over udgifter til systemtilretninger- og udvikling, kan der i SAP trækkes oversigter over leveran-

døroverslag mv. Udgifter til systemtilretninger og -udvikling skal altid angives omkostningsbaseret.

D og E. Indhold, format, proces og ansvarsfordeling

Der kan overordnet skelnes mellem fire forskellige typer af processer, hvor der er behov for at indhente en

vurdering af implementeringskonsekvenser fra Skatteforvaltningen og øvrige styrelser:

1) Større analyser (eksempelvis udvalgsarbejde, rapporter mv.)

2) Udarbejdelse af politiske udspil

3) Politiske forhandlinger (eksempelvis initiativbeskrivelser)

Skatteministeriets koncernfælles styringsvejledning

Lovforslag (herunder også bidrag til udarbejdelsen af lange tekster til regeringens lovprogram)

Når der skal udarbejdes en vurdering af implementeringskonsekvenserne for et lovforslag, anvendes det til

formålet udarbejdede høringsskema. I høringsskemaet er det vigtigt at få noteret alle involverede parter, her-

under også aktører som ikke har haft bemærkninger.

Når der udarbejdes en vurdering af implementeringskonsekvenserne for et politisk udspil eller til brug for po-

litiske forhandlinger, aftales formatet for styrelsernes tilbagemelding fra gang til gang. Som udgangspunkt fo-

retages de indledende vurderinger i et overordnet skematisk format, der dækker de væsentligste spørgsmål

omkring implementérbarhed, implementeringstid samt evt. omkostninger, som styrelsen skal forholde sig til.

Skemaet er et standardskema, som er udarbejdet til formålet.

Styrelserne skal som udgangspunkt udarbejde et overlæggernotat til skemaet, hvor eventuelle opmærksom-

hedspunkter kan fremhæves. Begge skabeloner kan fremsendes ved henvendelse til BFL i Departementet.

Ift. en vurdering af implementeringskonsekvenserne skal styrelserne være opmærksomme på, at følgende

forhold er belyst:

Kan initiativet implementeres til det forudsatte ikrafttrædelsestidspunkt og under hvilke forudsæt-

ninger?

Kan initiativet systemunderstøttes?

Har alle relevante styrelser været inddraget?

Er der andre aktører uden for Skatteministeriets ressortområde, som skal inddrages (f.eks. Energi-

net, Udbetaling Danmark eller andre eksterne styrelser)? Det er som udgangspunkt styrelserne,

som skal sikre at få inddraget disse relevante parter.

Medfører initiativet administrative omkostninger?

I forbindelse med vurderingen af implementeringsomkostningerne skal der foretages en vurdering

af, om initiativet medfører omkostninger til kontrol, vejledning, efterfølgende drift, samt systemtil-

pasninger og systemudvikling

Processen omkring vurdering af implementeringskonsekvenserne starter ved, at departementet anmoder om

vurderinger fra den styrelse, som vurderes mest relevant ift. indholdet af et lovforslag, en større analyse eller

papirer til politiske forhandlinger. Ansvaret for en samlet vurdering forankres i én styrelse, som har ansvaret

for, at der foretages en vurdering på tværs af relevante styrelser i Skatteministeriet,

jf. figur 1.8.1.

Figur 1.8.1. Overordnet proces for afdækning og konsolidering af implementeringskonsekvenser

Koordinering af

vurdering på tværs

af styrelser

Drøftelse af

vurderinger

mellem styrelse og

DEP

Bestilling til

vurdering til

den primære

styrelse

Politisk forhandling

Udarbejdelse af

lovforslag

I forbindelse med politiske udspil og forhandlinger vil der ofte være behov for at foretage vurderinger med kort

varsel. Styrelserne skal derfor være i stand til at indhente vurderinger med kort tidsfrist.

Vurderinger af lovforslag skal altid være ledelsesgodkendte og afstemte i alle relevante styrelser, inden de

sendes til departementet.

Skatteministeriets koncernfælles styringsvejledning

Det er vigtigt, at der både i politiske aftaler og lovforslag indgår en kort beskrivelse af de administrative om-

kostninger og i relevant omfang finansieringen heraf. BFL i departementet står som udgangspunkt for at udar-

bejde denne passus og indarbejde den i hhv. politiske aftaler og lovforslag.

Styrelserne skal være opmærksomme på, at en vurdering af de økonomisk administrative omkostninger ikke

er det samme som, at der er anvist finansiering.

Departementet vil, så snart det er muligt, varsle de relevante styrelser omkring behovet for hurtige vurderinger.

Som følge af de politiske processer kan dette være på skæve tidspunkter. Det er vigtigt, at der er en forståelse

for rammevilkårene for bidrag til disse processer. Hertil kommer, at styrelserne bør forvente tilbageløb på over-

sendt materiale i form af spørgsmål og behov for uddybning.

For lovforslag, politiske aftale mv. er det som udgangspunkt det lovansvarlige kontor i departementet, der som

ansvarlig for det enkelte initiativ koordinerer dialogen ud mod styrelserne, herunder inddrager FS1, FS2, FS3,

ITS og BFL i departementet. I forhold til det konkrete forløb vil opgaven være forankret ét sted, hvilket også vil

fremgå af de specifikke bestillinger. Ved inddragelse af FM må der alt andet lige påtænkes yderligere tilbage-

løb og spørgsmål i form af behov for uddybning af opgavetyper og omkostningsskøn.

Skatteministeriets koncernfælles styringsvejledning

2. Leverancebeskrivelser

–

Driftsstyring

Driftsstyring omfatter mål- og resultatstyring og den løbende opgaveløsning og -planlægning i styrelserne.

Hver styrelse er ansvarlig for opgaveløsningen i styrelsen og dermed for driftsstyringen.

Alle styrelser i Skatteministeriets koncern skal udarbejde en mål- og resultatplan for hvert år. Mål- og resultat-

planerne skal sikre, at der er en klar kobling mellem de strategiske pejlemærker, styrelsens kerneopgaver og

den finansielle styring.

Der følges op på mål- og resultatplanerne kvartalsvist, hvor styrelsen udarbejder opfølgning på målopfyldel-

sen og oversender denne til departementet. Opfølgningen drøftes på halvårsmødet mellem styrelsen og de-

partementet.

Skatteministeriets koncernfælles styringsvejledning

2.1. Styrelsernes mål- og resultatplaner, inkl. opfølgning

Tabel 2.1.1. Leverancen

Navn på leverance:

Mål- og resultatplaner for institu-

tionerne i Skatteministeriets

koncern

Det anbefales i Økonomistyrel-

sens vejledning

Strategisk sty-

ring med resultater i fokus

, at der

udfærdiges én mål- og resultat-

plan pr. styrelse.

Årligt, men kan revideres efter

behov hen over året

▪

I departementet: Departe-

mentschefen

▪

I styrelsen: Styrelsesdirektøren

▪

I departementet: Det relevante

forretnings- og styringskontor,

dvs. FS1, FS2, FS3, It-strategi og

styring, KOT eller SHA.

▪

I styrelsen: Den lokale styrings-,

økonomi- eller stabsfunktion

Ingen ekstern kravstillet frist,

men bør været skrevet under in-

den årets start, da mål- og resul-

tatplanen er gældende for hele

året.

Den godkendte og under-

skrevne mål- og resultatplan

journaliseres, fx med titlen

Mål-

Opfølgning på mål- og resultatpla-

ner for institutionerne i Skattemi-

nisteriets koncern

Det anbefales i Økonomistyrel-

sens vejledning

Strategisk styring

med resultater i fokus

, at der lø-

bende følges op på styrelsernes

mål- og resultatplaner.

Kvartalsvist

▪

I styrelsen: Styrelsesdirektøren

Henvisning:

Ekstern modtager:

Frekvens:

Slutgodkender:

Leveranceansvarlig enhed:

▪

I styrelsen: Den lokale styrings-,

økonomi- eller stabsfunktion

Frist(er):

Der følges op på mål- og resultat-

planerne efter hvert kvartal.

Dokumentation/ journalisering:

og resultatplan for xx-styrelse

20xx

Koncernfælles praksis:

Koncernfælles koncept for mål-

og resultatplanerne og heri kon-

cernfælles mål for alle styrelser i

koncernen.

Godkendte opfølgninger på mål-

og resultatplan journaliseres, fx

med titlen

Opfølgning på mål- og

resultatplan for xx-styrelse 20xx

Der er et koncernfælles koncept

for opfølgning på mål- og resultat-

planerne.

Anm.: Benyttede forkortelser: FS1: Forretning og Styring 1 (kontor i departementet). FS2: Forretning og Styring 2 (kontor i departementet).

FS3: Forretning og Styring 3 (kontor i departementet). KOT: Koordinationssekretariatet. SHA: Strategisk HR og Analyse (kontor i departemen-

tet).

Formål

Mål- og resultatplanen er et kort og fokuseret dokument, som bygger på en strategisk opgaveprioritering af-

talt mellem styrelse og departement. Mål- og resultatplanen er først og fremmest et strategisk dokument, der

skal give retning til og styrke effekten af styrelsens opgavevaretagelse, og som toplederniveauet i styrelse og

departement meningsfyldt kan følge op på.

Styrelsens lokale styrings-, økonomi- eller stabsfunktion følger kvartalsvist op på resultaterne. Den endelige

afrapportering sker ved årsafslutningen som en del af årsrapporten.

Mål- og resultatstyring udgør en del af driftsstyringen, som sammen med finansiel styring og risikostyring

indgår i styringsmodellen for Skatteministeriet og udgør fundamentet for en solid og gennemsigtig økonomi-

og virksomhedsstyring.

Datagrundlag

Mål- og resultatplanerne indeholder en række mål og tilhørende resultatkrav. Målene kan være kvantitative

såvel som kvalitative, hvor opfyldelsen af de kvalitative mål typisk vil bero på en konkret vurdering.

Skatteministeriets koncernfælles styringsvejledning

Indhold og format

Konceptet for mål- og resultatplaner er ens på tværs af Skatteministeriets koncern. Således er alle styrelser

underlagt samme formalia og krav til eventuelle koncernfælles mål for fx prognosepræcision.

Mål- og resultatplanerne for styrelserne i Skatteministeriets koncern vil indeholde følgende informationer:



Formalia



Vision og grundfortælling for styrelsen samt beskrivelse af de strategiske pejlemærker



Målbeskrivelser og resultatkrav, herunder eventuelle koncernfælles mål



Beskrivelse af opfølgning og afrapportering på mål- og resultatplanen

Det koncernfælles koncept for opfølgning på mål- og resultatplanerne er kort og koncist.

Proces

Departementet igangsætter medio året en proces for udarbejdelse af næste års mål- og resultatplaner. Sty-

relserne inddrages i arbejdet.

Ansvaret for mål- og resultatplanerne er forankret i forretnings- og styringskontorerne/SHA/ITS/KOT i depar-

tementet og i en tilsvarende relevant enhed i den enkelte styrelse. Koncernfælles mål fastsættes i departe-

mentet.

Mål- og resultatplanerne underskrives inden årets start af styrelsesdirektøren og departementschefen.

Opfølgningen på mål- og resultatplanerne sker i de enkelte styrelser, som oversender denne til det relevante

forretnings- og styringskontor i departementet. Dette sker efter hvert kvartal.

Opfølgning

Der følges kvartalsvist op på målopfyldelsen i mål- og resultatplanerne.

Der bør som en del af opfølgningen på 1. og 2. kvartal ske en vurdering af målenes fortsatte relevans, så en

eventuel justering af målene kan medføre handlinger i 3. og 4. kvartal. Hvis et mål ikke længere er relevant at

drøfte som følge af eksempelvis politiske beslutninger og/eller ikke er muligt for styrelsen at opfylde, kan målet

justeres. I visse tilfælde kan der i forlængelse heraf være behov for at supplere med et nyt mål.

En eventuel ændring af et mål skal godkendes af en fagdirektør i styrelsen og en afdelingschef i departemen-

tet.

Skatteministeriets koncernfælles styringsvejledning

3. Leverancebeskrivelser

–

Risikostyring

Skatteministeriets styrelser udarbejder årligt et risikobillede til departementet, der består af styrelsens syv

vigtigste risici. Styrelsernes risikobilleder udgør grundlaget for det overordnede risikobillede for hele Skatte-

ministeriets koncern. Risikobillederne udarbejdes med afsæt i Skatteministeriets rammeværk for risikosty-

ring.

Risikostyring skal bidrage til at sikre, at der på alle ledelsesniveauer er fokus på at identificere og mitigere ri-

sici, som der er forbundet med styrelsernes virke. Risikorapporteringen er baseret på implementering af ram-

meværkets 7-3-model, der tilsiger, at alle relevante ledelsesniveauer definerer syv risici og rapporterer de tre

væsentligste videre.

Alle Skatteministeriets styrelser rapporterer i 3. kvartal et årligt risikobillede til departementet, og der sker en

halvårlig opfølgning og opdatering heraf. Den halvårlige opfølgning vil have fokus på, om der er identificeret

nye risici samt om de mitigerende handlinger på eksisterende risici er tilstrækkelige. Eventuelle økonomiske

konsekvenser heraf vil indgå i styrelsens udgiftsopfølgning 2. Hvis en styrelse vurderer, at der er risici, som bør

løftes op udenfor denne kadence, er styrelsen ansvarlig for at rejse en relevant risiko/problemstilling over for

departementet ved relevante forretningsstyringskontorer/SHA/KOT/ITS.

Departementet forholder sig årligt til styrelsernes risikobilleder, som efterfølgende sammenfattes til et kon-

cernfælles risikobillede bestående af de 7 vigtigste risici på ministerområdet med henblik på forelæggelse

for departementschefen.

3.1. Risikobilleder i Skatteministeriet

Tabel 3.1.1. Leverancen

Navn på leverance:

Henvisning:

Ekstern modtager:

Frekvens:

Slutgodkender:

Leveranceansvarlig enhed:

Frist(er):

Dokumentation/ journalisering:

Koncernfælles praksis:

Risikobillede

Årlig

- I styrelsen: Styrelsesdirektøren

- I departementet: Departementschefen

- I styrelsen: Den lokale styrings-, økonomi- eller stabsfunktion

- I departementet: Økonomistyring

Ingen eksternt kravstillet frist

Det ledelsesgodkendte risikobillede skal journaliseres, fx med titlen

Risikobillede, [Skattestyrelsen], [2020].

Koncernfælles rammeværk for risikobilleder

Formål

Styrelsens risikobillede er et kort og fokuseret dokument, som anvendes til at rapportere styrelsens vigtigste

risici til departementet i et fast defineret format med henblik på løbende at give den øverste ledelse et over-

blik over de væsentligste risici, der kan opstå.

Skatteministeriets koncernfælles styringsvejledning

Datagrundlag

Relevante data til brug for risikorapportering indhentes på hvert enkelt ledelsesniveau i styrelsen. Eftersom

risici kan omfatte alt fra fx trusler mod skatteforvaltningens bygninger til fejl i it-systemer og svindel med re-

fusion af udbytteskat, kan datagrundlaget ikke afgrænses til specifikke datakilder i Skatteministeriets styrel-

ser.

Indhold og format

Konceptet for risikostyring er defineret i koncernens rammeværk for risikostyring. Alle Skatteministeriets sty-

relser anvender en standardiseret rapportskabelon til rapportering af risici, som udmeldes af departementet.

Proces

Styrelsens risikobillede rapporteres årligt i 3. kvartal til Økonomistyring i departementet. Koncernens risiko-

billede udarbejdes i departementet, og forelægges årligt for departementschefen.Opfølgning på risici sker

løbende i de enkelte styrelser, evt. i dialog med det relevante forretnings- og styringskontor i departementet.

Skatteministeriets koncernfælles styringsvejledning

4. Leverancebeskrivelser

–

Revision

Skatteministeriets styrelser revideres årligt af Rigsrevisionen (RR), ligesom EU-Kommissionen reviderer Dan-

marks bidrag til EU’s egne indtægter ca. hvert tredje

år.

RR reviderer statens institutioner på vegne af Folketinget, dvs. kontrollerer og erklærer sig om statens regn-

skab samt undersøger administrationen og anvendelsen af statens penge. RR gennemfører årligt flere lø-

bende revisioner, som afrapporteres til Skatteministeriets departement og den reviderede styrelse. Rappor-

terne bliver ikke offentliggjort, men kritiske observationer indgår i de årlige beretninger om revisionen af stats-

regnskabet og revisionen af statens forvaltning, som afgives til statsrevisorerne og offentliggøres i august. RR

foretager endvidere beretningsundersøgelser. Disse kan være bestilt af statsrevisorerne eller igangsat på RR’s

eget initiativ.

EU-Kommissionen

foretager kontrolbesøg i Danmark vedrørende EU’s traditionelle egne indtægter (told-

sukkerafgifter) samt moms og bruttonationalindkomsten (BNI).

Den Europæiske Revisionsret (Revisionsretten) fungerer som EU’s uafhængige eksterne revisor og fører tilsyn

med, at EU’s midler bliver brugt effektivt og efter hensigten. Revisionsrettens undersøgelser

anmeldes af RR

og vil i reglen have samme forløb som RR’s løbende revisioner.

Revisionerne indebærer et samarbejde mellem styrelserne eller mellem en styrelse og departementet. Koor-

dineringen beskrives nedenfor.

Styrelserne har ansvaret for at gennemføre og følge op på de bemærkninger og anbefalinger, som revisionerne

giver anledning til. Styrelsernes opgaver på dette område er desuden beskrevet nedenfor.

Skatteministeriets koncernfælles styringsvejledning

4.1. Revisionskoordinering i Skatteministeriet

Tabel 4.1.1. Leverancen

Navn på leverance:

Henvisning:

Ekstern modtager:

Frekvens:

Slutgodkender:

Revisionskoordinering

Vedr. Rigsrevisionen:

▪

Rigsrevisorloven

▪

www.rigsrevisionen.dk

Rigsrevisionen

Løbende

Vurderes konkret ud fra bl.a. revisionsemne og kritikniveau

Den koordineringsansvarlige styrelse har det overordnede ansvar for

revisionsprocessen, herunder tværgående koordinering mellem styrel-

serne, møder, udlevering af materiale og udarbejdelsen af høringssvar.

Placeringen af koordineringsansvaret vurderes ud fra bl.a. revisions-

emne.

Fastsættes af eller aftales med Rigsrevisionen.

Styrelsen opretter en selvstændig sag for hver revision/undersøgelse

Der foreligger ingen koncernfælles praksis vedrørende styrelsens må-

nedlige revisionsopfølgning. Dog foreligger der Skattestyrelsens

in-

struks for revisionskoordinering

af marts 2019. Økonomistyring i depar-

tementet udmelder løbende præcisering af krav og processer.

Leveranceansvarlig enhed:

Frist(er):

Dokumentation/ journalisering:

Koncernfælles praksis:

Formål

Skatteministeriets styrelser revideres årligt af Rigsrevisionen (RR) og EU-Kommissionen.

Der foreligger endnu ingen koncernfælles krav til den interne proces i styrelserne for revisionskoordinering,

hvorfor det er op til styrelserne selv at fastlægge processen i en instruks eller vejledning for revisionskoordi-

nering. Der kan med fordel hentes inspiration i Skattestyrelsens

instruks for revisionskoordinering

af marts

2019. Desuden kan styrelserne vedligeholde en oversigt over igangværende og kommende revisioner. Økono-

mistyring (ØST) i departementet fører en oversigt over igangværende og kommende revisioner på minister-

området, ligesom ØST følger op på, at der tages stilling til afsluttede revisioner.

Datagrundlag

RR har,

jf. Rigsrevisorlovens § 12

, ubegrænset adgang til alle dokumenter og oplysninger, som RR betragter

som nødvendige ift. gennemførsel af revisionen.

Interne dokumenter, der er undtaget retten til aktindsigt, vil fortsat være undtaget, hvis de udleveres til RR som

led i en revision. Dette gælder kun, hvis dokumenterne alene fremsendes til RR. Oplysninger, der sendes mel-

lem Skatteforvaltningen, Spillemyndigheden, Skatteankestyrelsen og Skatteministeriets departement, er un-

dergivet offentlighedslovens bestemmelser om aktindsigt, dvs. at der er tale om eksterne oplysninger efter

offentlighedsloven, da oplysningerne er delt mellem flere selvstændige myndigheder. Udgangspunktet er der-

for, at der er adgang til aktindsigt i oplysningerne, medmindre de pågældende oplysninger er omfattet af und-

tagelsesbestemmelser.

I tilfælde, hvor der indgår personoplysninger eller fortrolige oplysninger i revisionsmaterialet, skal styrelsen

sikre, at Skatteministeriets persondatapolitik og interne retningslinjer om bl.a. brug af sikker mail eller krypteret

usb-stik overholdes i forbindelse med udlevering af materialet overholdes.

Indhold, format, proces og ansvarsfordeling

Nedenfor er processerne for RR’s løbende revisioner

RR’s beretningsundersøgelser beskrevet. Der er ikke

udarbejdet særskilte procesbeskrivelser for revisioner fortaget af Den Europæiske Revisionsret og EU-Kom-

missionen.

Skatteministeriets koncernfælles styringsvejledning

4.1.1. Procesbeskrivelse for revisionskoordinering af Rigsrevisionens

løbende revisioner

RR fastsætter en tidsplan for forløbet, som typisk varer tre måneder fra anmeldelsen til afrapporteringen. Re-

visionsforløbet vil typisk gennemløbe de procestrin, der fremgår af

tabel 4.1.2.

nedenfor, og som uddybes

efter tabellen.

Tabel 4.1.2. Overordnede procestrin

–

Rigsrevisionens løbende revisioner

1. Anmeldelse af revisionen og koordineringsansvarsplaceringen i styrelserne

2. Revisionskoordineringsansvarlig kontaktperson

3. Åbningsmøde

4. Gennemførelse af revisionen, udlevering af materiale og afholdelse af revisionsbesøg

5. Afsluttende møde og endelig afrapportering

6. Stillingtagen til den afsluttede revision, herunder evt. udarbejdelse af handleplaner.

1. Anmeldelse af revisionen og koordineringsansvarsplacering i styrelserne

RR anmelder revisioner til Skatteministeriets departement med kopi til styrelsens revisionskontor/ledelses-

sekretariat. Af anmeldelsesbrevet fremgår det, om det er en forvaltnings-, juridisk-kritisk eller finansiel revision.

Endvidere gennemfører RR årligt en række it-revisioner.

Såfremt revisionen er tværgående i Skatteforvaltningen, aftaler og placerer de involverede styrelser koordine-

ringsansvaret hos den styrelse, som har det overordnede faglige ansvar. Departementet kan involveres, hvis

styrelserne ikke kan nå til enighed om placering af koordineringsansvaret, så der sikres en hensigtsmæssig

revisionsproces. Den koordineringsansvarlige styrelse er ansvarlig for at sikre tværgående koordinering under

revisionen i Skatteforvaltningen. Den koordineringsansvarlige styrelse kontakter departementet mhp. at få op-

lyst en kontaktperson, da departementet kan blive inddraget i revisionen.

2. Revisionskoordineringsansvarlig kontaktperson

Under revisionsforløbet vil styrelsen være ansvarlig for kontakten til RR. Styrelsens revisionskontor/ledelses-

sekretariat udpeger en koordineringsansvarlig kontaktperson, som vil fungere som ind- og udgang på henven-

delser fra revisionen samt sikre koordinering med departementet. Såfremt styrelsen er en del af Skatteforvalt-

ningen, vil kontaktpersonen også skulle sikre tværgående koordinering i Skatteforvaltningen, hvis revisionen

har en tværgående karakter. Rollen kræver dermed kendskab til forretningen i Skatteministeriets koncern,

samt koordinering ift. at sikre inddragelse af relevante parter i både styrelsen, eventuelle øvrige styrelser og

departementet.

3. Åbningsmøde

Styrelsens kontaktperson arrangerer i samarbejde med RR et åbningsmøde. Før åbningsmødet kan kontakt-

personen afstemme dagsordenen med RR, så det sikres, at den rette deltagerkreds indkaldes til mødet. Kon-

taktpersonen i departementet skal også inviteres.

Under åbningsmødet kan RR udlevere et revisionstræ, som indeholder de kriterier, RR reviderer efter. Revisi-

onskriterierne i revisionstræet er centrale, og det er derfor væsentligt, at styrelsen forholder sig til disse, så der

sikres en hensigtsmæssig afgrænsning af revisionsomfanget.

4. Gennemførelse af revisionen, udlevering af materiale og afholdelse af møder

RR vil under revisionen sende materialebestillinger, spørgsmål og mødeanmodninger til kontaktpersonen. Det

er kontaktpersonens ansvar at indhente det efterspurgte materiale og koordinere besvarelsen af spørgsmål,

Skatteministeriets koncernfælles styringsvejledning

herunder sikre at disse er godkendt på passende niveau. I den forbindelse kan det være en fordel at udarbejde

en læsevejledning til materialet. En læsevejledning er en rammesætning af den kontekst, som materialet ind-

går i, fx en begrebsafklaring af fagord, en beskrivelse af hvordan udtræk kan læses og tolkes eller en gennem-

gang af baggrundshistorik til en intern rapport. Det er også kontaktpersonens ansvar at koordinere og booke

relevante deltagere til møder. Hvis anmodningen fra RR kræver bidrag fra andre styrelser i Skatteforvaltningen,

kontaktes de relevante styrelsers revisionskontor/ledelsessekretariat, som videreformidler henvendelsen.

Det aftales konkret mellem styrelsen og departementets kontaktperson, hvordan departementet er involveret

i processen. Departementet kan vurdere, om det er hensigtsmæssigt at deltage i revisionsmøder mv. Depar-

tementets kontaktperson skal dog være så involveret i revisionen, at der kan gives en fyldestgørende beskri-

velse af status og forventet kritikniveau. Desuden skal departementet inddrages i alle besvarelser af spørgs-

mål og i udarbejdelse af materiale, hvis departementet har en andel heri, fx hvis revisionen involverer fortolk-

ning af lovtekst, besvarelsen af spørgsmål fra Folketingets Skatteudvalg mv.

Den eller de reviderede styrelser bør undervejs i revisionsprocessen forholde sig til, om der kan etableres ini-

tiativer til at imødekomme eventuel revisionskritik. Disse løbende overvejelser skal bl.a. også lette den efter-

følgende proces omkring stillingtagen til RR’s observationer,

jf. pkt. 6

5. Afsluttende møde og endelig afrapportering

Inden det afsluttende møde vil RR vurdere, om der er behov for, at dele af afrapporteringen sendes i høring. På

det afsluttende møde vil RR mundtligt afrapportere om de foreløbige revisionsresultater. Styrelsens kontakt-

person er ansvarlig for at indkalde den rette deltagerkreds til det afsluttende møde. Departementet skal også

inviteres.

I forlængelse af det afsluttende møde sender RR sin endelige afrapportering

Såfremt det vurderes, at den fremsendte afrapportering indeholder faktuelle fejl eller mangler, er der mulighed

for at anmode RR om at tilrette indholdet.

Hvis styrelsen modtager anmodning om aktindsigt i udkastet til rapport, skal RR og departementet orienteres.

6. Stillingtagen til den afsluttede revision, herunder evt. udarbejdelse af handleplaner.

Efter modtagelse af den endelige afrapportering udsender ØST en bestilling med en frist på fire uge til den

eller de reviderede styrelser med anmodning om stillingtagen til revisionens observationer, herunder eventuel

udarbejdelse af handleplaner. Det er den reviderede styrelses ansvar at sikre, at de revisionsbemærkninger

og anbefalinger, der anføres i revisionsrapporterne, imødekommes, samt at sikre implementeringen heraf, så

risici håndteres.

Styrelserne skal i løbet af processen sparre med departementet om indhold og udformningen af revisions-

handleplanerne. Dette indebærer, at styrelserne inden for fristen på de fire uger, skal sende et KC-godkendt

udkast til stillingtagen til bemærkninger til departementet. Det er det revisionsansvarlige kontor i departemen-

tet, som har ansvaret for at give bemærkninger til udkastet. Det revisionsansvarlige kontor har max. fire dage

til at give KC-godkendte bemærkninger til udkastet fra styrelsen. Styrelsen skal som en del af udfyldelsen af

handleplansskabelonen bl.a. fastsætte fristen for, hvornår styrelsen forventer at have implementeret handle-

planerne, ligesom handleplanerne skal ansvarsplaceres på ledelsesniveau i styrelsen.

Styrelserne indsender til sidst en styrelsesdirektørgodkendt stillingtagen til udarbejdelsen af revisionshand-

leplaner til ØST. ØST koordinerer, at der foretages en vurdering fra det revisionsansvarlige fagkontor i departe-

Skatteministeriets koncernfælles styringsvejledning

mentet, om handleplanerne er tilstrækkelige til at mitigere de påpegede kritikpunkter. ØST forelægger den sty-

relsesdirektørgodkendte stillingtagen for departementschefen. Efter godkendelse indlæses handleplanerne i

revisionsdatabasen. Processen for revisionsopfølgning i Skatteministeriet er nærmere beskrevet i Revisions-

opfølgning i Skatteministeriets styrelser.

4.1.2. Procesbeskrivelse for revisionskoordinering af Rigsrevisionens

beretningsundersøgelser

RR fastsætter en tidsplan for forløbet, der typisk varer ni måneder fra forundersøgelsen anmeldes, til beretnin-

gen offentliggøres. Revisionsforløbet vil typisk gennemløbe de procestrin, der fremgår af

tabel 4.1.3.

nedenfor,

og som uddybes efter tabellen.

Tabel 4.1.3. Overordnede procestrin

–

Rigsrevisionens større undersøgelser

1. Anmeldelse af forundersøgelse og koordineringsansvarsplaceringen

2. Åbningsmøde

3. Gennemførelse af forundersøgelse, herunder afholdelse af møder

4. Møde om afslutning af forundersøgelse og åbning af undersøgelsen

5. Gennemførelse af undersøgelse, herunder afholdelse af møder

6. Høringer over udkast til revisionsnotater og beretningsudkast

7. Endelig beretning og ministerredegørelse

8. § 18, stk. 4-notat og den fortsatte revisionsopfølgning.

1. Anmeldelse af forundersøgelse og koordineringsansvarsplaceringen

RR’s beretningsundersøgelser indledes typisk med en forundersøgelse af ca. tre måneders varighed, der skal

afdække, om der er grundlag for at gennemføre en beretningsundersøgelse.

Departementet har som udgangspunkt koordineringsansvaret for alle beretningsundersøgelser i Skattemini-

steriets koncern. Departementet har også ansvaret for at koordinere det samlede høringssvar og ministersvar

til beretningerne om revisionen af statsregnskabet og revisionen af statens forvaltning, som indeholder obser-

vationer fra gennemførte revisioner på tværs af koncernen, herunder forvaltnings, juridisk-kritisk og finansielle

revisioner.

På baggrund af anmeldelsesbrevets beskrivelse af forundersøgelsens formål og indhold tager departementet

stilling til, hvilke styrelser der skal involveres i forundersøgelsen, og fremsender anmeldelsesbrevet til styrel-

sernes revisionskontor/ledelsessekretariat. På samme tid vil styrelsen blive bedt om at udpege en kontakt-

person, som departementets kontaktperson kan kontakte ift. spørgsmål, materiale mv. undervejs i forunder-

søgelsen (senere undersøgelsen). Hvis der modtages anmodning om aktindsigt i revisionsforløbet, skal RR og

departementets kontaktperson orienteres.

2. Åbningsmøde

Departementets kontaktperson arrangerer i samarbejde med RR et åbningsmøde og kan før åbningsmødet

afstemme dagsordenen med RR, så det sikres at den rette deltagerkreds indkaldes til mødet, herunder den

reviderede styrelse.

Under åbningsmødet kan RR udlevere et revisionstræ, som indeholder de kriterier, RR reviderer efter. Revisi-

onskriterierne i revisionstræet er centrale, og det er derfor væsentligt, at departementet og styrelsen forholder

sig til disse, så en hensigtsmæssig afgrænsning af revisionsomfanget sikres.

3. Gennemførelse af forundersøgelsen, herunder afholdelse af møder

Skatteministeriets koncernfælles styringsvejledning

RR vil under revisionen sende materialebestillinger, spørgsmål og mødeanmodninger til departementets kon-

taktperson. Hvis materialebestillingen eller spørgsmålet angår styrelsen, vil departementets kontaktperson

anmode om bidrag fra styrelsen. Det er kontaktpersonens ansvar at indhente det efterspurgte materiale og

koordinere besvarelsen af spørgsmål, herunder sikre at disse er godkendt på passende niveau. I denne for-

bindelse kan det være en fordel at udarbejde en læsevejledning til materialet. En læsevejledning er en ramme-

sætning af den kontekst, som materialet indgår i, fx en begrebsafklaring af fagord, en beskrivelse af hvordan

udtræk kan læses og tolkes eller gennemgang af baggrundshistorik til en intern rapport. Det er også kontakt-

personens ansvar at koordinere og booke relevante deltagere til møder. Hvis anmodningen fra RR kræver bi-

drag fra styrelserne, kontaktes de relevante styrelsers revisionskontor/ledelsessekretariat, som videreformid-

ler henvendelsen.

4. Møde om afslutning af forundersøgelse og åbning af undersøgelsen

Departementets kontaktperson arrangerer et afsluttende møde på anmodning fra RR. På mødet vil RR mundt-

ligt afrapportere om de foreløbige resultater af forundersøgelsen. RR vil også fortælle, om RR foreløbigt vurde-

rer, at der er grundlag for at åbne en undersøgelse.

RR fremsender efterfølgende et officielt åbningsbrev, hvis det vurderes, at der er grundlag for at åbne en un-

dersøgelse. Departementets kontaktperson orienterer departementschefen samt de involverede styrelsers

revisionskontorer/ledelsessekretariater.

5. Gennemførelse af undersøgelse, herunder afholdelse af møder

RR vil under revisionen sende materialebestillinger, spørgsmål og mødeanmodninger til departementets kon-

taktperson. Det er kontaktpersonens ansvar at indhente det efterspurgte materiale og koordinere besvarelsen

af spørgsmål, herunder sikre at disse er godkendt på passende niveau. I denne forbindelse kan det være en

fordel at udarbejde en læsevejledning til materialet. Det er også kontaktpersonens ansvar at koordinere og

booke relevante deltagere til møder. Hvis anmodningen fra RR kræver bidrag fra styrelserne, kontaktes de re-

levante styrelsers revisionskontor/ledelsessekretariat, som videreformidler henvendelsen.

Der vil som regel være behov for møder, hvor status for revisionen, herunder eksempelvis udestående mate-

rialeanmodninger fra RR, kan drøftes. Det er kontaktpersonens ansvar at vurdere behovet herfor.

Den eller de reviderede styrelser bør undervejs i revisionsprocessen forholde sig til, om der kan etableres ini-

tiativer til at imødekomme eventuel revisionskritik. Disse løbende overvejelser skal bl.a. også lette den efter-

følgende proces omkring stillingtagen til RR’s observationer.

6. Høringer over udkast til revisionsnotater og beretningsudkast

RR udarbejder afrapporteringer/revisionsnotater, som indeholder en sammenfatning af RR’s dokumentation,

analyse og evt. foreløbige vurderinger. RR lægger revisionsnotaterne til grund for udarbejdelsen af den ende-

lige beretning. De resultater og vurderinger, der fremgår af udkastene, er foreløbige. De vil kunne blive ændret

som følge af nye oplysninger og RR’s videre behandling. Revisionsnotater er i høring hos ministeriet i to uger.

Under høringen afklares eventuelle faktuelle fejl. Der vil typisk blive afholdt et møde mellem RR og ministeriet

om høringssvar til revisionsnotaterne.

Departementets kontaktperson har ansvaret for at udarbejde en procesplan for udarbejdelse af høringssvaret,

booke høringsmødet og inddrage relevante bidragsydere samt orientere Presse og øvrige relevante kontorer

i departementet. Det aftales konkret, hvad departementet og styrelsen hver især skal bidrage med. Hørings-

svaret til revisionsnotaterne skal godkendes af styrelsesdirektøren, og skal ligeledes godkendes i departe-

mentet af relevant(e) afdelingschef(er).

Skatteministeriets koncernfælles styringsvejledning

Ca. én måned senere sender RR beretningsudkastet i høring hos ministeriet. Beretningsudkastet er i høring i

to uger, og processen vil være som beskrevet ovenfor. Departementets kontaktperson skal yderligere sikre

involvering af pressefunktionen og forberedelse af presseberedskab ift. den medieomtale, der kan fore-

komme i forbindelse med offentliggørelsen,

jf. nedenfor

. Høringssvaret skal godkendes af departementsche-

fen.

7. Endelig beretning og ministerredegørelse

RR sender den endelige beretning til Statsrevisorerne senest ugen før statsrevisormødet. Rigsrevisor sender

beretningen til minister og Skatteministeriet til orientering, så den modtages to hverdage før, beretningen of-

fentliggøres. Statsrevisorerne offentliggør normalt beretningen den dag, hvor Statsrevisorerne behandler be-

retningen. Departementets kontaktperson er ansvarlig for at sikre orienteringen af minister og departements-

chef samt involvering af Presse og beredskabet.

Ministeren skal inden for en frist på to-fire måneder, som Statsrevisorerne fastsætter, afgive en ministerrede-

gørelse til Rigsrevisionen og Statsrevisorerne om, hvordan ministeriet vil imødekomme anbefalingerne i be-

retningen. Departementet udarbejder ministerredegørelsen med bidrag fra de involverede styrelser. Styrel-

serne udarbejder handleplaner, som adresserer revisionsbemærkninger og anbefalinger,

jf. tidligere beskri-

velse herfor

8. § 18, stk. 4-notat og den fortsatte revisionsopfølgning

RR afgiver på baggrund af ministerredegørelsen et § 18, stk. 4-notat (opfølgningsnotat) til Statsrevisorerne. RR

kan anbefale, at sagen enten afsluttes, da alle anbefalinger er blevet adresseret tilfredsstillende, eller tilken-

degive, at der stadig er udeståender,

hvorfor RR fortsat vil følge sagen. Ministerredegørelser og RR’s opfølg-

ningsnotater optages i Statsrevisorernes

Endelig betænkning over statsregnskabet

, der afgives til Folketinget

én gang årligt, og som danner baggrund for Folketingets godkendelse af statsregnskabet for det pågældende

finansår.

Processen fortsætter, indtil RR vurderer, at kritikpunkterne

er håndteret tilfredsstillende.

Skatteministeriets koncernfælles styringsvejledning

4.2. Revisionsopfølgning i Skatteministeriets styrelser

Tabel 4.2.1. Leverancen

Navn på leverance:

Henvisning:

Ekstern modtager:

Frekvens:

Slutgodkender:

Leveranceansvarlig enhed:

Revisionsopfølgning

Opfølgning på revisionsbemærkninger og handleplaner foretages som

minimum halvårligt af styrelsen, så data kan indgå på halvårsmøderne.

Yderligere revisionsopfølgning kan foretages af styrelsen afhængigt af

mængden og kritikniveau på revisionsbemærkningerne.

Styrelsesdirektøren

Styrelsens lokale opfølgningsfunktion er ansvarlig for at monitorere og

følge op på implementeringen af revisionsbemærkninger og handlepla-

ner.

Ingen eksternt kravstillet frist

Intern, anbefalet frist: Opfølgningen for måned 1 skal være godkendt af

styrelsens ledelse i løbet af måned 2.

Styrelsernes revisionsopfølgning skal indrapporteres i revisionsdataba-

sen.

Der foreligger endnu ingen koncernfælles praksis vedrørende styrel-

sens revisionsopfølgning.

Frist(er):

Dokumentation/ journalisering:

Koncernfælles praksis:

Formål

Styrelsens revisionsopfølgning skal understøtte, at topledelsen fast orienteres om fremdrift, væsentlige risici

og udfordringer i forbindelse med implementeringen af revisionsbemærkninger og handleplaner, som følger

af revisioner fra EU-Kommissionen og Rigsrevisionen (RR). Opfølgningen udgør således et grundlag for, at le-

delsen løbende kan sikre, at der sker nødvendig fremdrift i arbejdet med at reducere de risici, der er påpeget i

revisionsrapporterne.

Datagrundlag

Revisionsopfølgningen baseres på de seneste indlæste informationer i revisionsdatabasen, for så vidt angår

revisionsbemærkninger og handleplaner. Det er departementet, der opdaterer og vedligeholder revisionsda-

tabasen, mens det er styrelsens ansvar at udarbejde og indmelde handleplaner samt oplyse om implemente-

ringsfrister mv. Disse skal fremsendes af styrelsen til departementet umiddelbart efter afslutningen af en re-

vision som beskrevet i leverancebeskrivelsen

Revisionskoordinering i Skatteministeriet

Styrelsens dokumentation for implementering af en handleplan eller revisionsbemærkning skal journaliseres

lokalt, og journaliseringsnummeret indtastes i revisionsdatabasen, så det sikres, at departementet ved Skat-

teministeriets Koncernrevision kan tilgå journalen.

Oplysninger, der er indtastet eller vedhæftet i revisionsdatabasen, er undergivet offentlighedslovens bestem-

melser om aktindsigt, herunder retten til dataudtræk. Da oplysningerne i databasen er delt mellem flere selv-

stændige myndigheder, er der tale om eksterne oplysninger efter offentlighedsloven. Udgangspunktet er der-

for, at der er adgang til aktindsigt i oplysningerne, medmindre de pågældende oplysninger er omfattet af of-

fentlighedslovens undtagelsesbestemmelser.

Indhold og format

Revisionsopfølgningen skal foretages på alle styrelsens åbne handleplaner, så der sikres fremdrift og håndte-

ring af alle risici, som kan indgå i styrelsens løbende risikostyring. Opfølgningen foretages løbende og som mi-

nimum én gang halvårligt. Særlig revisionsopfølgning kan foretages, hvis styrelsen eller departementet vurde-

rer det nødvendigt afhængig af mængden af revisionsbemærkninger og kritikniveauet.

Skatteministeriets koncernfælles styringsvejledning

Revisionsopfølgningen skal som minimum indeholde:



Ansvarsplacering af handleplaner, fx som led i organisationsændringer eller hvis en handleplan

omfordeles mellem enheder eller styrelser

Handleplaners status, herunder registrering af om en handleplan er åben/afsluttet og en begrun-

delse, hvis styrelsen påtager sig risikoen ved at afslutte en handleplan, som ikke er implementeret

eller kun delvist er implementeret

Implementeringsdato, herunder ny implementeringsdato og en begrundelse heraf i status, hvis en

handleplan forsinkes

Opdatering af handleplaner, hvis fx en handleplan ændres eller tilpasses undervejs

Handleplanernes implementeringsgrad.

Revisionsopfølgningen skal foretages på et styringsrelevant niveau. Dvs. at styrelsens revisionsopfølgning

som minimum skal indeholde ovenstående oplysninger, som kan suppleres yderligere, hvis det vurderes nød-

vendigt. Der foreligger endnu ingen koncernfælles krav til revisionsopfølgningens format, hvorfor det er op til

styrelserne selv at fastlægge formatet for deres revisionsopfølgning i en instruks eller vejledning for revisions-

opfølgning i styrelsen. Der kan med fordel hentes inspiration i

Skattestyrelsens instruks for revisionsopfølg-

ning

af marts 2019.

Proces

Som nævnt ovenfor er det den reviderede styrelses ansvar at udarbejde og følge op på handleplaner og revi-

sionsbemærkninger. Der henvises desuden til leverancebeskrivelsen

Revisionskoordinering i Skatteministe-

riet

Når handleplanen er implementeret, registrerer styrelsen, at handleplanen er afsluttet i revisionsdatabasen.

Handleplanen lukkes dog først teknisk, når departementet har foretaget dokumentation for håndtering af

handleplanen. Styrelsen kan dog vurdere, at handleplanen eller bemærkningen ikke er relevant at håndtere,

hvis styrelsen er parat til at påtage sig den fremførte risiko. Den begrundede vurdering og godkendelse i sty-

relsen om ikke at håndtere risici skal dokumenteres, journaliseres og fremsendes til departementet.

Departementets rolle

Departementet kan via revisionsdatabasen påse, at de reviderede styrelser løbende sikrer fremdrift og hånd-

teringen af handleplaner. Når en styrelse vurderer, at handleplanen er gennemført og risici mitigeret, lukkes

handleplanen i revisionsdatabasen. Vurderingen fra styrelsen om lukning af handleplan skal være styrelses-

direktørgodkendt. Departementet foretager på grundlag af en risikovurdering en stikprøvegennemgang af de

lukkede handleplaner med henblik på at vurdere, om risici er håndteret.

Departementet fører tilsyn med, at de reviderede styrelser løbende sikrer fremdrift og håndtering af handle-

planer. Tilsynet skal sikre, at der er særligt fokus på revisionsbemærkninger, som fx bliver gentaget år efter år,

eller som vurderes særligt kritiske.

Særligt kritiske revisionsbemærkninger defineres i udgangspunkt som revisionsbemærkninger, der:



Har særlige økonomiske og lovmæssige konsekvenser for borgere og virksomheder

Har politiske konsekvenser for Skatteministeriet

Fremgår af Rigsrevisionens beretninger og beretningerne om revisionen af statsregnskabet og re-

visionen af statens forvaltning.

Skatteministeriets koncernfælles styringsvejledning

Departementet vil typisk reagere i de tilfælde, hvor der er særlige udfordringer, og risici ikke i tilstrækkelig grad

bliver håndteret i styrelsen, fx ved at afholde møder, nedsætte en arbejdsgruppe eller føre et mere intensiveret

tilsyn på området.

Skatteministeriets koncernfælles styringsvejledning

5. Leverancebeskrivelser

–

HR og organisering

HR og organisering omfatter styring i forhold til bl.a. organisationsændringer, stillingsregister samt ressource-

anvendelse. Formålet er dels at understøtte en tydelig og gennemsigtig fordeling af opgaver og ansvar i den

enkelte styrelse samt på tværs af koncernen, dels at sikre en effektiv anvendelse af personaleressourcerne

og økonomisk ansvarlighed i koncernen. Hertil kommer fokus på tilbageholdenhed i forhold til anvendelse af

eksterne konsulenter frem for fx intern opgaveløsning på baggrund af bl.a. kompetenceudvikling eller rekrut-

tering.

Generelt for leverancebeskrivelserne i afsnit 6 om HR og Organisering gør det sig gældende, at deres oprin-

delse ikke tager udgangspunkt i eksterne krav og retningslinjer, men Skatteministeriets eget ønske om at

sikre en effektiv og tilstrækkeligt værdiskabende opgaveløsning i koncernen. Det gøres bl.a. ved at fastlægge

praksisser og retningslinjer på området for HR og organisering. Hovedparten af leverancerne har derfor ikke

klart definerede tidsfrister, og den praksis og de rammer, der beskrives, følges løbende. Af denne årsag inde-

holder leverancebeskrivelserne typisk heller ikke et årshjul, som det gør sig gældende for mange af de andre

afsnit i styringsvejledningen.

Skatteministeriets koncernfælles styringsvejledning

5.1. Organisationsændringer og opgavefordeling

Tabel 5.1.1. Leverancen

Navn på leverance:

Henvisning:

Ekstern modtager:

Frekvens:

Slutgodkender:

Leveranceansvarlig enhed:

Frist(er):

Dokumentation/ journalisering:

Koncernfælles praksis:

Organisationsændringer og opgavefordeling

Løbende

Styrelsesdirektøren

Styrelsen er ansvarlig for at beslutte og implementere organisationsæn-

dringer, herunder at opdatere organisationsdiagrammer og funktionsbe-

skrivelser. Der sikres løbende orientering af og dialog med interessenter,

herunder ORG og ADST.

Organisationsdiagram og funktionsbeskrivelser journaliseres og offent-

liggøres i personalefortegnelsen.

Anm.: Benyttede forkortelser: ORG: Organisering og Governance (kontor i departementet). ADST: Administrations- og Servicestyrelsen.

Formål

Der benyttes en ensartet fremgangsmåde i forbindelse med gennemførelsen af ændringer i organisationsde-

signs og opgavefordeling på tværs af skatteforvaltningen. Rammer for organisationsændringer samt doku-

mentation herfor skal medvirke til at sikre, at der fortsat er fokus på tværgående sammenhænge mellem de

enkelte styrelser, samt at der foreligger opdateret dokumentation for opgavefordelingen i skatteforvaltnin-

gen.

Indhold, proces og ansvarsfordeling

Der skal foreligge et organisationsdiagram for hver styrelse, ligesom der for hver enhed i styrelsen skal udar-

bejdes en funktionsbeskrivelse, som følger en fast skabelon og indeholder enhedens formål, organisatoriske

ophæng samt hovedopgaver. Processen for organisationsændringer vil typisk gennemløbe de trin, som

fremgår af

tabel 5.1.2.

Tabel 5.1.2. Overordnet proces for organisationsændringer

Opgave

Tidspunkt

Anm.: Ovenstående tidsplan angiver hovedreglen for organisationsændringer. Benyttede forkortelser: ORG: Organisering og Governance

(kontor i departementet). ADST: Administrations- og Servicestyrelsen.

Styrelsen udarbejder materiale om ændringer, herunder udkast til ændret or-

ganisationsdiagram og/eller funktionsbeskrivelser.

Styrelsen orienterer departementet (ORG), evt. andre involverede styrelser

samt øvrige interessenter om de planlagte ændringer. På baggrund af eventu-

elle tilbagemeldinger træffer styrelsen beslutning om ændringer.

Vedrører ændringerne flere styrelser, skal der foreligge skriftlige beslutnings-

grundlag godkendt af alle involverede styrelser.

Derefter bestiller styrelsen den systemadministrative ændring hos ADST i

overensstemmelse med processen, som er beskrevet nedenfor.

Styrelserne i skatteforvaltningen har hver især ansvaret for løbende at opda-

tere organisationsdiagrammer og funktionsbeskrivelser på styrelsens område

samt at offentliggøre disse i personalefortegnelsen.

Løbende

Organisationsændringer besluttes af en eller flere styrelsesdirektører, men inden beslutningen træffes ende-

ligt, orienteres departementet om de planlagte ændringer med henblik på at sikre, at der fortsat er fokus på

tværgående sammenhænge mellem de enkelte styrelser,

jf. ovenfor

Generelt gælder det, at departementet orienteres om organisationsændringer, inden styrelsen træffer endelig

beslutning herom, hvis styrelsen planlægger at:

Skatteministeriets koncernfælles styringsvejledning

Ændre i den helt overordnede opgavefordeling mellem styrelsens enheder eller på tværs af styrel-

ser, således at tværgående hensyn kan sikres, og risikoen for, at opgaver falder mellem to stole,

minimeres.

Oprette, nedlægge eller sammenlægge en eller flere enheder inden for styrelsen, således at det

bl.a. kan sikres, at koncernens stillingsregister altid er opdateret.

Ændre i referencelinjer i ledelseshierarkiet, således at bl.a. tværgående sammenhæng i ledelses-

strukturen og korrekt anvendelse af stillingsnumre kan sikres.

Departementet har i forlængelse af orienteringen mulighed for at afgive eventuelle bemærkninger ud fra

tværgående eller styringsmæssige hensyn, fx i relation til overordnede strategiske hensyn, opgavedeling ml.

styrelser eller disponering af stillingsnumre.

Hvis organisationsændringerne blot indebærer flytning af enkelte opgaver på tværs af enheder internt i sty-

relsen eller ændringer af enhedsnavne, orienteres departementet i forlængelse af styrelsens beslutning mhp.

at sikre, at departementet er orienteret om den aktuelle seneste organisering.

Det er styrelsens ansvar at sikre, at alle relevante interessenter inddrages i processen, sådan at der er enig-

hed om opgavernes placering fremadrettet. Styrelserne opfordres derfor til at anvende funktionsbeskrivel-

serne som dialogværktøj i den indledende fase, hvor ændringer evt. drøftes med relevante interessenter, fx

en anden styrelse, en anden afdeling eller ADST i forhold til evt. ændret lokalisering og øvrige HR-spørgsmål.

Når styrelsen har truffet den endelige beslutning om organisationsændringerne, er styrelsen ansvarlig for at

sende organisationsdiagram og/eller funktionsbeskrivelser til ADST via Serviceboksen, så de administrative

systemer (SAP, Personalefortegnelse, H-drev, system-logon til udvalgte systemer) kan tilpasses.

Det bemærkes i øvrigt, at styrelsen selv er ansvarlig for rettidig involvering af personaleorganisationer, orien-

tering af berørte medarbejdere mv. i forbindelse med implementeringen af organisationsændringen.

Skatteministeriets koncernfælles styringsvejledning

5.2. Lokalisering

Tabel 5.2.1. Leverancen

Navn på leverance:

Henvisning:

Ekstern modtager:

Frekvens:

Slutgodkender:

Lokalisering

Løbende

ADSTs direktør/departementschefen

Styrelsen er ansvarlig for at henvende sig til ADST, hvis der er ændringer

til de lokaliseringsmæssige rammer. ADST foretager en konkret vurde-

ring af forslag til løsningsmuligheder og imødekommer styrelsens ønske

i det omfang, det er muligt. I enkelte tilfælde skal ændringen godkendes

af DEP.

Leveranceansvarlig enhed:

Frist(er):

Dokumentation/ journalisering:

Koncernfælles praksis:

Anm.: Benyttede forkortelser: DEP: departementet, ADST: Administrations- og Servicestyrelsen.

Formål

Styring af lokalisering af medarbejdere i Skatteministeriets koncern skal sikre: 1) Fortsat opfyldelse af målbil-

lede 2021, 2) Den rette geografiske balance i placeringen af arbejdspladser, 3) Tilstedeværelse af den for-

nødne pladskapacitet og 4) Understøttelse af Skatteforvaltningens opgavevaretagelse, herunder styrkelse af

de faglige miljøer.

Der benyttes en ensartet fremgangsmåde i forbindelse med fysisk placering af nye medarbejdere samt æn-

dringer i lokaliseringen af Skatteministeriets koncern. Formålet hermed er at sikre, at styrelsernes forslag til

ændringer behandles ens, og at der er fokus på tværgående sammenhænge mellem de enkelte styrelser.

Indhold, proces og ansvarsfordeling

Lokalisering omhandler placering af medarbejdere, herunder konkrete lejemål. Processen for lokalisering vil

typisk gennemløbe de trin, som fremgår af

tabel 5.2.2

Tabel 5.2.2. Overordnet proces for lokalisering

Opgave

Tidspunkt



Styrelsen henvender sig til ADST, hvis der er ændringer til de lokaliserings-

mæssige rammer.

ADST foretager en konkret vurdering af løsningsmuligheder og imødekom-

mer styrelsens ønske i det omfang, det er muligt.

I enkelte tilfælde skal ændringen godkendes af DEP.

Løbende

Anm.: Benyttede forkortelser: DEP: departementet. ADST: Administrations- og Servicestyrelsen.

Administrations- og Servicestyrelsen har til opgave at understøtte koncernen med effektiv service og admini-

stration, herunder rekruttering og lokalisering. Understøttelsen foregår i tæt samarbejde med departementet.

En styrelse skal henvende sig til Administrations- og Servicestyrelsen, hvis der er ændringer til de lokalise-

ringsmæssige rammer. Administrations- og Servicestyrelsen foretager en konkret vurdering af løsningsmu-

ligheder og imødekommer styrelsens ønske i det omfang, det er muligt. I enkelte tilfælde skal ændringen

godkendes af departementet.

Generelt gælder det, at departementet skal involveres i følgende situationer:

Skatteministeriets koncernfælles styringsvejledning



I forbindelse med lokalisering af medarbejdere, der ansættes som følge af politiske aftaler, der medfører

tilførsel af årsværk. Dette omfatter både forslag til lokalisering af nyrekrutterede medarbejdere samt for-

slag til flytning af eksisterende medarbejdere som led i en større løsning.

Når rekruttering af medarbejdere, der ansættes som følge af en generel opnormering, vil kræve et nyt le-

jemål. Dette gælder uanset, om et nyt lejemål kan finansieres inden for en styrelses eksisterende økono-

miske ramme.



Skatteministeriets koncernfælles styringsvejledning

5.3. Stillingsanmodninger

Tabel 5.3.1. Leverancen

Navn på leverance:

Henvisning:

Ekstern modtager:

Frekvens:

Slutgodkender:

Stillingsanmodninger (indgår som et led i finanslovsprocessen ifm. FFL

og ÆF)

Budgetvejledningen afsnit 2.5 og Vejledning om stillingsnummer og

stillingskontrol, januar 2012

Finansministeriet og Medarbejder- og Kompetencestyrelsen

1. maj og primo oktober. Følger FFL og ÆF

▪

Af styrelsens stillingsanmodninger: Afdelingschef i departementet

▪

Af departementets stillingsanmodninger: Departementschefen

Departementets centrale bevillings- og budgetfunktion, BFL, er ansvar-

lig for ministerområdets samlede bidrag til FFL og ÆF.

ORG kvalitetssikrer styrelsernes stillingsanmodninger og koordinerer

oversendelsen med BFL.

Styrelsernes HR-enheder og/eller ledelsessekretariater er ansvarlige

for at udarbejde og oversende styrelsernes stillingsanmodninger i rette

tid til departementet.

Eksterne frister: 1. maj/ primo oktober

Interne frister: senest 1. april/ primo september (drøftes med DEP)

Stillingsanmodninger dokumenteres i det til hver tid gældende journal-

system, fx under titlen

Stillingsanmodning vedr. [stilling], årstal

Skabelon til stillingsanmodninger kan hentes på Medarbejder- og Kom-

petencestyrelsens hjemmeside:

https://pav.medst.dk/static-pav/media/Skema-til-anmodning-om-op-

rettelse-og-indplacering-klassificering-af-chefstillinger-herunder-om-

placering-omklassificering.pdf

Leveranceansvarlig enhed:

Frist(er):

Dokumentation/ journalisering:

Koncernfælles praksis:

Anm.: Benyttede forkortelser: FFL: finanslovsforslag. ÆF: ændringsforslag til finansloven. BFL: Budget og Finanslov (kontor i departementet).

ORG: Organisering og Governance (kontor i departementet).

Formål

Alle chefstillinger i lønramme 37 (LR 37)/Løngruppe 1 og derover har et stillingsnummer. Nummeret anven-

des i forbindelse med udbetaling af løn. Det er ikke teknisk muligt at udbetale løn til chefer i LR 37 og derover

uden anvendelse af et stillingsnummer i lønsystemet.

Stillingsnumre er Finansministeriets måde at kontrollere antallet af chefstillinger for hvert ministerområde.

Summen af anvendte og ledige stillingsnumre udgør normeringen af chefer i LR 37 og derover for minister-

området. I Skatteministeriet er det Organisering og Governance, afdelingen Koncernstyring i departementet,

som administrerer ministeriets stillingsregister på vegne af den samlede koncern. Styringen af antallet af

chefstillinger i og over LR 37 sker dermed på koncernniveau, og numre kan først disponeres, når Organisering

og Governance er adspurgt.

Ønsker en styrelse at oprette en ny lederstilling, som ikke kan indeholdes i koncernens samlede normering af

lederstillinger, er det nødvendigt at søge Finansministeriet om oprettelse af en sådan stilling. Hjemsøgning af

et nyt stillingsnummer er ikke ensbetydende med en medfølgende merbevilling, men alene at den eksiste-

rende bevilling kan anvendes på aflønning af et højere antal chefer.

Finansministeriet behandler forslag til oprettelse af stillinger to gange årligt: I forbindelse med forslag til fi-

nansloven samt i forbindelse med ændringsforslag til finansloven.

Chefer i LR 36 (funktionsledere) er ikke omfattet af Finansministeriets stillingskontrol, men etableringen af

nye funktionslederstillinger skal drøftes med Organisering og Governance med henblik på at sikre tværgå-

ende sammenhæng i anvendelsen af funktionslederstillinger i koncernen.

Skatteministeriets koncernfælles styringsvejledning

Administrations- og Servicestyrelsen foretager alle interne administrative opgaver forbundet med oprettelse

af nye chefstillinger.

Indhold, proces og ansvarsfordeling

Ofte vil ønsket om at oprette en ny lederstilling være knyttet til planer om organisationsændringer. Der henvi-

ses til afsnit 5.1 om organisationsændringer og opgavefordeling.

Tabel 5.3.2. Overordnet proces for stillingsanmodninger

Opgave

Tidspunkt

Styrelsen orienterer departementet om planer om organisationsændrin-

ger, der medfører behov for nye lederstillinger i LR 37 eller derover. Så-

fremt behovet for nye lederstillinger i eller over LR 37 ikke kan håndteres

ved omprioritering, udarbejder styrelsen udkast til stillingsanmodninger.

Styrelsen udarbejder udkast til stillingsanmodninger og er i løbende dia-

log med ORG herom.

ORG koordinerer oversendelsen af stillingsanmodninger til MEDST og Fi-

nansministeriet for Skatteministeriets koncern med BFL. ORG varetager

herefter kommunikationen med MEDST og Finansministeriet frem mod

den endelige tilbagemelding på stillingsanmodningerne.

Spørgsmål til stillingsanmodninger fra MEDST og Finansministeriet hånd-

teres af ORG. Ved behov involveres styrelserne.

ORG modtager endelig tilbagemelding på oversendte stillingsanmodnin-

ger og orienterer herefter ADST og styrelserne om udfaldet.

Maj

–

Juli

Okt.

–

Feb.

Mar.

–

April

Aug.

–

Sep.

Maj eller Okt.

Maj

–

Juni

Okt.

–

Dec.

Juni eller Dec.

Anm.: Ovenstående tidsplan angiver hovedreglen for stillingsanmodninger. Benyttede forkortelser: LR: Lønramme. MEDST: Medarbejder-

og Kompetencestyrelsen. ADST: Administrations- og Servicestyrelsen. BFL: Budget og Finanslov (kontor i departementet). ORG: Organise-

ring og Governance (Kontor i departementet).

Styrelserne orienterer løbende departementet om organisationsændringer, mens det i udgangspunktet kun

er muligt at anmode om nye stillingsnumre i forbindelse med FFL i foråret og ÆF i efteråret. Der anvendes en

fast skabelon til udarbejdelse af stillingsanmodninger

–

se også tabel 5.3.1. I skabelonen besvares en række

spørgsmål om stillingen, der ønskes oprettet. Fx spørges til baggrund for oprettelse af stillingen, stillingsind-

hold, referenceforhold, normering mv. Styrelsen kan med fordel forholde sig til skemaet, inden departemen-

tet kontaktes. Samtidig er det en fordel, hvis styrelsen har taget stilling til, om behovet for en ny lederstilling

evt. kan løses ved intern omprioritering.

En stillingsanmodning om en lønramme 37-chef eller derover udarbejdes af styrelserne i samarbejde med

Organisering og Governance. Når der er enighed om indholdet af en stillingsanmodning, og departementet

har foretaget en tværgående vurdering af ministerområdets samlede antal stillingsanmodninger, oversender

Organisering og Governance de relevante stillingsanmodninger til Medarbejder- og Kompetencestyrelsen og

Finansministeriet. Organisering og Governance koordinerer oversendelsen med Budget og Finanslov. Modta-

ges spørgsmål fra Medarbejder- og Kompetencestyrelsen eller Finansministeriet i forbindelse med deres

behandling af en anmodning, besvares de som udgangspunkt af departementet. Organisering og Gover-

nance indhenter ved behov fagligt input fra styrelserne.

Departementet orienterer den relevante styrelse om resultatet af stillingsanmodningen, når det modtages fra

Finansministeriet. Er en stillingsanmodning godkendt, og er der modtaget et stillingsnummer, kan styrelsen

påbegynde oprettelse af den relevante enhed og rekrutteringen af den nye chef i samarbejde med Admini-

strations- og Servicestyrelsen. Det bemærkes i den forbindelse, at det ikke er usædvanligt, at der går en må-

Skatteministeriets koncernfælles styringsvejledning

ned fra en stillingsanmodning godkendes, til nummeret er tilgængeligt i lønsystemet. Departementet oriente-

rer Administrations- og Servicestyrelsen om Finansministeriets godkendelse af den nye lederstilling, men

det er styrelsen selv, der tager initiativ til at oprette den nye chefstilling og etablere enheden.

Skatteministeriets koncernfælles styringsvejledning

5.4. Anvendelse af eksterne konsulenter

Tabel 5.5.1. Leverancen

Navn på leverance:

Henvisning:

Ekstern modtager:

Frekvens:

Slutgodkender:

Godkendelse af konsulentindkøb

Skatteministeriets koncernfælles retningslinjer for anvendelse af konsu-

lenter

Løbende

- I styrelsen: Styrelsesdirektøren

- I departementet: Departementschefen (ved indkøb over 2 mio. kr.)

Styrelsen er ansvarlig for at udarbejde et skriftlig beslutningsoplæg, som

i tilstrækkelig grad belyser og kvalificerer behovet for eksterne konsu-

lenter. Beslutningsoplægget skal godkendes af styrelsesdirektøren. Alle

konsulentindkøb over 2 mio. kr. skal desuden indsendes til departemen-

tet (ØST) med henblik på godkendelse af departementschefen.

Godkendelserne, herunder de skriftlige beslutningsoplæg, skal doku-

menteres i det til hver tid gældende journalsystem.

Leveranceansvarlig enhed:

Frist(er):

Dokumentation/ journalisering:

Koncernfælles praksis:

Anm.: Benyttede forkortelser: ØST: Kontoret Økonomistyring i Departementet.

Formål

I forbindelse med styrelsernes opgavevaretagelse er det vigtigt, at der udvises tilbageholdenhed i forhold til

anvendelse af eksterne konsulenter. Indkøb af eksterne konsulenter skal således overvejes nøje, og når der -

i særlige tilfælde - anvendes konsulenter, skal det ske hensigtsmæssigt og omkostningsbevidst, ligesom der

skal lægges en plan for, hvordan opgaveløsningen efterfølgende kan gøres mindre afhængig af eksterne kon-

sulenter, fx gennem kompetenceudvikling eller rekruttering.

Indhold, format, proces og ansvarsfordeling

Skatteministeriets koncernfælles retningslinjer for anvendelse af konsulenter opstiller en række krav, der

skal følges i koncernens institutioner hhv.

før, under

efter

køb af konsulentydelser. Dertil kommer tværgå-

ende krav. Særligt kravene før indkøb nødvendiggør klarhed om leverancekrav, herunder da konsulentindkøb

over 2 mio. kr. skal indsendes til godkendelse i departementet,

. tabel 5.5.1.

Der skal før et indkøb foretages grundige overvejelser for at afdække, om konsulentindkøbet er fagligt velbe-

grundet og nødvendigt. De relevante overvejelser skal dokumenteres i et skriftligt beslutningsgrundlag, der

skal godkendes af styrelsesdirektøren.

Det skriftlige beslutningsgrundlag skal endvidere indsendes til godkendelse i departementet, når der er tale

om konsulentindkøb over 2 mio. kr. Der kan være behov for at supplere det skriftlige beslutningsgrundlag

med et uddybende notat. I departementet forelægges det ønskede konsulentindkøb for Departementsche-

fen.

Skatteministeriets koncernfælles styringsvejledning

6. Bilag: Forkortelser

Tabel 6.1. Ofte benyttede forkortelser på økonomi- og virksomhedsstyringsområdet

Forkortelse

Betydning

Fagligt relaterede forkortelser

BO-år

Budgetcirkulæret

FFL

FIU

KÆF

ØS

PÆF

Regnskabsbekendtgørelsen

RS-beretning

SKS

TÆF

ÆF

ØAV

ØU

Budgetoverslagsår

Økonomistyrelsens

Cirkulære om budgettering og budget- og regnskabsopfølgning

Forslag til finanslov

Folketingets Finansudvalg

Finanslov

Finansministeriet

Grundbudget

Koncernopfølgning

Konjunkturbetingede ændringsforslag til finanslovsforslaget

Lønramme

Økonomistyrelsen

Pris- og lønregulering

Prognose

Politiske ændringsforslag til finanslovsforslaget

Finansministeriets

Bekendtgørelse om statens regnskabsvæsen mv.

Rigsrevisionen

Beretningerne om revisionen af statsregnskabet og revisionen af statens forvaltning for 20XX

Folketingets Skatteudvalg

Statens Budgetsystem

Statens Koncernsystem

Lov om tillægsbevilling

Teknisk ændringsforslag til finanslovsforslaget

Udgiftsopfølgning

Ændringsforslag til finanslovsforslaget

Finansministeriets

Økonomiske Administrative Vejledning

Regeringens økonomiudvalg

Forkortelser relateret til Skatteministeriets organisation

ADST

BFL

DEP

FS1

FS2

FS3

GÆLDST

ITS

KOT

MOTORST

KOR

ORG

SKR

SANST

SHA

SKTST

SPM

TOLDST

UFST

VURDST

Administrations- og Servicestyrelsen

Budget og Finanslov (departementets centrale budget- og bevillingskontor)

Departementschefen

Departementet

Forretnings- og styringskontor 1 (departementets centrale kontor for SKTST og GÆLDST)

Forretnings- og styringskontor 2 (departementets centrale kontor for SANST og VURDST)

Forretnings- og styringskontor 3 (departementets centrale kontor for TOLDST, MOTORST og SPM)

Gældsstyrelsen

IT-strategi og styring

Koordinationssekretariatet

Motorstyrelsen

Koncernregnskab (departementets centrale regnskabskontor)

Organisering og Governance (departementets kontor for organisation og governance)

Skatteministeriets Koncernrevision

Skatteankestyrelsen

Strategisk HR & Analyse (departementets centrale HR-kontor og kontor for ADST)

Skattestyrelsen

Spillemyndigheden

Toldstyrelsen

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen

Vurderingsstyrelsen