SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 387: Spm. om at oversende den afrapportering af udviklingen i resultatkrav og målopfølgning samt risikovurdering, som henholdsvis Skatteministeriets departementschef og Finansministeriet modtog 1., 2. og 3. kvartal 2020, til skatteministeren

Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del
Offentligt

Halvårsmøde mellem

Skatteministeriet og

Skattestyrelsen

4. kvartal 2020

SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 387: Spm. om at oversende den afrapportering af udviklingen i resultatkrav og målopfølgning samt risikovurdering, som henholdsvis Skatteministeriets departementschef og Finansministeriet modtog 1., 2. og 3. kvartal 2020, til skatteministeren

3. Driftsstyring

Status på mål- og resultatplan for 2020

Ud af i alt 12 mål er 6 mål blevet opfyldt i mål- og resultatplanen for 2020*. Nedenfor er en oversigt over de ikke-opfyldte mål:

Mål

1.1

Omdømme

(koncernfælles)

Resultat

Resultatmålet af den årlige omdømmemåling, som foretages i 4. kvartal 2020 er på 3,0 point. Der måles

på en skala fra 1-5.

Bemærkning

Med resultatet er der sket en lille fremgang ift. 2019, hvor resultatet var på 2,8 point.

Den positive udvikling skyldes især, at markant færre har en meget dårlig opfattelse af

SKTST, hvilket indikerer, at der er en effekt af omdømmearbejdet. Fremgangen har

dog ikke været tilstrækkelig til at nå målet i 2020.

For både e-mail og sagsbehandling skyldes den manglende resultatopnåelse primært

lav tilfredshed med ventetiden. For

e-mail

kan den oplevede lange ventetid især

tilskrives en stigning i antallet af henvendelser på knap 40 pct. ift. 2019. I det hele taget

har Skattestyrelsen modtaget knap 31 pct. flere skriftlige henvendelser i 2020 end i

2019. Fsva.

sagsbehandling

så har SKTST i 2020 afsluttet et stort antal sager i

bunken med overskredet frist. Borgere med disse sager vil ofte have oplevet lang

ventetid.

Den manglende målopfyldelse af delmål 1 skyldes nogle enkelte ekstraordinære

tilfælde, der har genereret en stor mængde adviseringer. Dette er især håndteringen af

indefrosne feriemidler samt en større virksomheds skifte af lønsystem. Uden disse

enkeltstående tilfælde, havde målet været opfyldt.

Oversigt over ikke-opfyldte mål

Opnået resultat: 2,9

Resultatmålet for kundetilfredshed er 4,2 for telefoni, 4,0 for e-mail og 3,6 for sagsbehandling

1.2

Kundetilfredshed

(koncernfælles)

Opnået resultat:

4,3 for telefoni, 3,8 for e-mail og 3, 4 for sagsbehandling.

2.3

Strategisk mål 2:

Bedre kvalitet af

tredjeparts-data

Resultatmålet er opdelt i to. Delmål 1: Antallet af periodeadviseringer til tredjepartsindberettere skal falde

5 pct. i forhold til 2019. Delmål 2: Antallet af periodeadviseringer, der følges op på, skal stige med 5 pct. i

forhold til 2019.

Opnået resultat:

Fsva. delmål 1 er antallet af periodeadviseringer steget med 6,2 pct. Angående delmål

2 er antallet af opfølgninger steget med 27 pct. og dermed opfyldt.

3.1

Prognosepræcision

(koncernfælles)

Resultatmålet er, at afvigelsen mellem faktisk forbrug og prognose for budget for den samlede

driftsbevilling ikke overstiger 5 pct. i samtlige fire kvartaler i finansåret.

Opnået resultat:

Afvigelsen af oversteget 5 pct. to kvartaler (1. og 3. kvartal). I 2. og 4. kvartal var

afvigelsen henholdsvis 4,3 og 4,5 pct.

Resultatmålet er minimum 95 pct. korrekt behandlede sager i stikprøve.

Opnået resultat:

94,5 pct.

Den manglende målopfyldelse kan primært tilskrives fejlkontering i udgifter til

civilretlige tiltag, sen udmøntning af kontroletape 1, øget egenbetaling af ferie og

over/merarbejde samt periodeforskydninger ifm. huslejeopkrævning.

4.2

Korrekthed

Korrektheden er omtrent på niveau med sidste års måling. Der kan ikke identificeres en

enkeltstående årsag til den manglende målopfyldelse, da korrektheden i

sagsbehandling afhænger af en lang række forskellige faktorer.

Forsinkelsen skyldes hjemsendelsen som følge af COVID-19.. Forsinkelsen har ikke

haft betydning for slutleverancen. Implementeringen af forretningsprincipperne er

opstillet som et selvstændigt målkrav i MRP21.

6.1

Etablering af

grundlag og opstart

af legacy-arbejdet

Resultatmålet var, at der er inden udgangen af 2. kvartal 2020 skulle være udarbejdet et sæt færdige

forretningsprincipper, som bidrager til at sætte retning for transformationsarbejdet.

Opnået resultat:

De endelige forretningsprincipper var først udarbejdet den 10. september.

*Da departementet har ophævet afrapporteringen på resultatmål 5.1, tælles dette således ikke med i denne opgørelse

3. Driftsstyring

A. Opfølgning på mål- og resultatplan 2020

●

Opfølgning

Endeligt

resultat

Resultatkrav er opnået

Resultatkrav er delvist opnået

Resultatkrav er ikke opnået

Ændret siden sidst

Koncernfælles pejlemærke 1

Mål

Resultatkrav

1. kvartal

2. kvartal

3. kvartal

4. kvartal

Årsag og konsekvens

Målet er ikke opnået.

Handling

Der er med udgangspunkt i

SKTST’s

kommunikationsstrategi

fastsat særlige produktions-

og effektmål for

kommunikationsenhederne

i forhold til at formidle

resultater mv. på styrelsens

område. Disse tiltag skal

bidrage til at styrke

SKTST’s omdømme.

Ift. sagsbehandling er der

fortsat fokus på at

behandle sager, hvor

fristen allerede er

overskredet, hvilket kan

påvirke borgere og

virksomheders oplevede

ventetid.

Der arbejdes løbende med

ventetiden.

Derudover vil der blive

arbejdet med

fristoverholdelsen, hvilket

vil kunne have en positiv

effekt på tilfredsheden.

1.1

Omdømme

(koncernfælles)

Resultatet af den årlige

omdømmemåling, som

foretages i 4. kvartal

2020, skal som

minimum være 3,0

point. Der måles på en

skala fra 1-5.

●

2,9 point

Resultatet i 2019 var 2,8 point. Den positive

udvikling skyldes især, at markant færre har

en meget dårlig opfattelse af SKTST, hvilket

indikerer, at der er en effekt af

omdømmearbejdet. Fremgangen har dog

ikke været tilstrækkelig til at nå målet.

Målet for telefoni er opnået. Målet for e-mail og

sagsbehandling er ikke opnået

For

e-mail

kan den manglende resultatopnåels

primært tilskrives en lav tilfredshed med

ventetiden, som går på tværs af alle fagområder.

Ventetiden vurderes primært at kunne tilskrives,

at antallet af skriftlige henvendelser er steget

markant i 2020.

For

sagsbehandling

kan den manglende

resultatopnåelse primært tilskrives en lav

tilfredshed med ventetiden. Det skyldes bl.a. at

der i 2020 har været en øget mængde sager i

sagsbunken med overskredet frist. Borgerne

svarer først på spørgeskemaet, når

sagsbehandlingen er afsluttet. Hvis der afsluttes

flere sager med overskredet frist, vil en større del

af respondentpuljen bestå i utilfredse borgere,

hvis sag har haft lang sagsbehandlingstid.

Pga. tekniske udfordringer, er afrapporteringen

for 4. kvartal baseret på et lavt antal besvarelser.

Det betyder, at resultatet for 4. kvartal skal tolkes

med forsigtighed og at der ikke kan konstateres

om resultaterne for 4. kvartal er udtryk for en

egentlig tendens eller mere tilfældige udsving

I gennemsnit minimum

(skala 1-5):

4,2 for telefoni

1.2

Kundetilfredshed

(koncernfælles)

●

4,3 point

●

4,2 point

●

4,2 point

●

4,3 point

●

4,3 point

4,0 for e-mail

●

3,9 point

3,7 point

3,4 point

3,9 point

3,8 point

3,6 for sagsbehandling

3,4 point

3,5 point

3,4 point

3,2 point

3,4 point

3. Driftsstyring

A. Opfølgning på mål- og resultatplan 2020

●

Opfølgning

Endeligt

resultat

Resultatkrav er opnået

Resultatkrav er tæt på ikke at kunne opnås

Resultatkrav er ikke opnået

Ændret siden sidst

Årsag og

konsekvens

Koncernfælles pejlemærke 2

Mål

Resultatkrav

1. kvartal

Oplevet

regelefter-

levelse og

opdagelses-

risiko

Minimum 3,8

(skala 1-5) for

både borgere og

virksomheder

Handling

2. kvartal

3. kvartal

4. kvartal

●

Antal FF’ere er pr.

27 nov. 2020 faldet

med ca. 12 pct. ift.

baseline tallet for

27. nov. 2019*

●

Borgere: 3,8

Virksomheder:

3,8

Målet er opnået

2.1

2.2

Strategisk

mål 1:

indsats mod

foreløbige

fastsættelser

1. Beholdningen

af foreløbige

fastsættelser

(FF’ere) med

beløb, der ikke

er forældede,

skal falde med

minimum 5 pct. i

forhold til

antallet i 2019.

2. Hertil skal der

i 2020 være

3.000 flere

afgørelser om

tvangsafmeldels

e på

virksomheder

med fire FF’ere i

forhold til

antallet i 2019.

●

Antal FF’ere er

steget med ca. 4,24

pct. fra 27. nov. 2019

til 27. maj 2020*

●

Antal FF’ere ligger

ca. på baseline

tallet for 27. nov.

2019*

●

12 pct.

●

Der er foretaget

1.240 afgørelser

tvangsafmeldelse i

1. kvartal (ud af

7.104 sager

svarende til 18 pct.

af det samlede

mål).

●

Der er foretaget

2.318 afgørelser om

tvangsafmeldelse i

1.og 2. kvartal (ud af

7.104 sager

svarende til 33 pct. af

det samlede mål).

●

Der er foretaget

4.447 afgørelser

tvangsafmelding i

1.-3. kvartal (ud af

7.104 sager

svarende til 63 pct.

af det samlede

mål).

●

Der er foretaget

7.304 afgørelser

tvangsafmelding i

2020, svarende til

103 pct. af det

samlede mål

●

3.202 flere

afgørelser end i

2019

Målet er opnået

*Grundet de kvartals- og halvårlige frister på moms og til dels lønsumsafgift, kan sammenlignelige tal kun opgøres to gange årligt i november og maj. Trækkes tal fra januar måned vil de

således ikke stemme overens med tidligere indrapporterede tal.

3. Driftsstyring

A. Opfølgning på mål- og resultatplan 2020

●

Opfølgning

Resultatkrav er opnået

Resultatkrav er tæt på ikke at kunne opnås

Resultatkrav er ikke opnået

Ændret siden sidst

Koncernfælles pejlemærke 2

Mål

Resultatkrav

1. kvartal

2. kvartal

3. kvartal

kvartal

Endeligt

resultat

Årsag og

konsekvens

Handling

1. Antal periodeadviseringer til

tredjepartsindberettere skal falde

5 pct. i forhold til 2019.

Strategisk mål

2: Bedre

kvalitet af

tredjeparts-

data

Det svarer maksimum til 49.398

periode advis i 4. kvartal.

2. Antal* periodeadviseringer, der

følges op på, skal stige med 5 pct.

i forhold til 2019.

Det svarer minimum til 28.931

periodeadvis i 4. kvartal.

Delmål 1 er ikke

opnået. Delmål 2 er

opnået.

●

Delmål 1:

9.942 periodeadvis

●

Delmål 1:

17.415 periodeadvis

●

Delmål 1:

38.078

periodeadvis

●

Delmål 1:

55.158

periodead

vis

●

+ 6,1 pct.

Delmål 1 er ikke

faldet med 5 pct.,

men i stedet steget

med 6,2 pct.

Det skyldes særligt

håndtering af

indefrosne

feriemidler samt én

større virksomheds

skifte af lønsystem.

Uden disse

enkeltstående

tilfælde, havde målet

været opfyldt.

2.3

Resultatopnåelsen for

delmål 1 har været påvirket

af håndtering af indefrosne

feriemidler samt én større

virksomheds skifte af

lønsystem. Det vurderes at

være enkeltstående

begivenheder, hvorved

korrigerende handlinger

ikke kan foretages.

Det høje antal advis der er

fulgt op på kan primært

tilskrives, at der er blevet

allokeret ressourcer til

området grundet

forskydninger af

kompetence-

udviklingsaktiviteter

grundet covid-19.

●

Delmål 2:

13.191 periodeadvis

●

Delmål 2:

20.369 periodeadvis

●

Delmål 2:

26.368

periodeadvis**

●

Delmål 2:

35.128

periodead

vis

●

+ 27,5 pct.

2.4

Styrkelse af

Skattestyrelse

ns indsats for

øget

regelefter-

levelse

Senest 1. maj forelægges

departementet en plan for

rekruttering og onboarding af

medarbejdere til styrkelse af

Skattestyrelsens kontrolindsats for

øget regelefterlevelse mhp., at

250 medarbejdere kan ansættes

inden udgangen af 2020.

●

Første kvartal er

blevet brugt til at

forberede en plan for

rekruttering og

onboarding af

Program Styrket

Skattekontrol.

●

Plan for rekruttering

og onboarding er

udarbejdet og

forelagt

departementet d. 1.

maj 2020.

●

Målet er opnået

*Efter aftale med departementet, er målformuleringen ændret fra at måle på ”andel” til at måle på ”antal”. Dette skete med henblik

på at give mere retvisende billede af udviklingen i hhv. udsendte og behandlede periodeadvis.

** Der er konstateret en fejl i udsøgt data omhandlende antal advis for 3. kvartal, som nu er korrigeret, og oplysningerne i kolonnen 3. kvartal er blevet justeret.

3. Driftsstyring

A. Opfølgning på mål- og resultatplan 2020

●

Opfølgning

Endeligt

resultat

Resultatkrav er opnået

Resultatkrav er tæt på ikke at kunne opnås

Resultatkrav er ikke opnået

Ændret siden sidst

Årsag og konsekvens

Handling

Skattestyrelsen

arbejder løbende

med at forbedre

prognosepræci-

sionen, herunder

gennem styrket fokus

på lønprognoser,

hensættelser til

feriepenge samt

dialog med

Administrations og

Servicestyrelsen om

periodiseringen af

husleje og køb af

tjenesteydelser.

Koncernfælles pejlemærke 3

Mål

Resultatkrav

1. kvartal

2. kvartal

3. kvartal

4. kvartal

Målet er ikke opnået.

Afvigelsen mellem faktisk forbrug og

prognose for budget for den

samlede driftsbevilling ikke

overstiger 5 pct. i samtlige fire

kvartaler i finansåret

Den manglende målopfyldelse kan

primært tilskrives fejlkontering i

udgifter til civilretlige tiltag, sen

udmøntning af kontroletape 1, øget

egenbetaling af ferie og

over/merarbejde samt

periodeforskydninger ifm.

huslejeopkrævning.

3.1

Prognosepræ

cision

(koncern-

fælles)

8,3 pct.

●

4,3 pct.

●

8,8 pct.

●

4,5 pct.

●

Prognosep

ræcisionen

overholdt 2

ud af 4

kvartaler

3.2

Stikprøve-

undersøgelse

af regelefter-

levelse

Minimum 98 pct. af de planlagte

kontrolsager vedrørende

undersøgelsen af

borgernes

regelefterlevelse for indkomståret

2018 er gennemført pr. 24. april

2020.

Undersøgelsen af

virksomhedernes

regelefterlevelse for indkomståret

2017 er afsluttet og

ledelsesgodkendt i Skattestyrelsen

inden udgangen af 3. kvartal 2020

●

99,6 pct.

●

99,8 pct.

●

100 pct.

Undersøgelsen af

virksomhedernes

regelefterlevelse er

afsluttet og

ledelsesgodkendt af

styrelsesdirektøren d.

29. september 2020.

●

100 pct.

●

Målet er opnået

3. Driftsstyring

A. Opfølgning på mål- og resultatplan 2020

●

Opfølgning

Resultatkrav er opnået

Resultatkrav er tæt på ikke at kunne opnås

Resultatkrav er ikke opnået

Ændret siden sidst

Koncernfælles pejlemærke 4

Mål

Resultatkrav

1. kvartal

2. kvartal

3. kvartal

4. kvartal

Endeligt

resultat

Årsag og konsekvens

Handling

4.1

Fristoverholdelse

Min. 70 pct. af alle sager vedr.

borgere og virksomheder skal

være afsluttet inden for den

fastsatte frist.

●

68,1 pct.

●

72,0 pct.

●

71,7 pct.

●

72,2 pct.

●

70,4 pct.

Målet er opnået

Målet er ikke opnået.

4.2

Korrekthed

Min 95 pct. korrekt behandlede

sager i stikprøve.

●

96,3 pct.

●

93,8 pct.

●

95,2 pct.

●

93,1 pct.

94,5 pct.

●

Korrekthed er omtrent på

niveau med sidste års måling.

Der kan ikke identificeres en

enkeltstående årsag til den

manglende målopfyldelse, da

korrektheden i sagsbehandling

afhænger af en lang række

forskellige faktorer.

SKTST har i

2020 haft et

fokus på at

udvikle en mere

handlings-

orienteret

ledelses-

information med

henblik på at

forebygge fejl.

Der arbejdes

målrettet med at

undgå fejlene

fremadrettet.

3. Driftsstyring

A. Opfølgning på mål- og resultatplan 2020

●

Opfølgning

Resultatkrav er opnået

Resultatkrav er tæt på ikke at kunne opnås

Resultatkrav er ikke opnået

Ændret siden sidst

Koncernfælles pejlemærke 5

Mål

Resultatkrav

1. kvartal

2. kvartal

3. kvartal

4. kvartal

Endeligt

resultat

Årsag og

konsekvens

Handling

●

Vellykket

onboarding

af nye

medarbejde

re og ledere

(koncern-

fælles)

Alle nye ledere og medarbejdere ansat i

styrelsen har gennemført koncernfælles

obligatoriske onboarding moduler senest 6

mdr. efter start.

●

81 pct.*

Deltagelse

moduler:

Sagsbehandling og

myndigheds-rollen:

90 pct.

GDPR: 87 pct.

Sagsbehandling,

retssikkerhed og

regler: 85 pct.

Introdag: 97 pct.

Målet er

udgået på

5.1

56 pct.*

Deltagelse moduler:

Sagsbehandling og

myndighedsrollen:

94 pct.

GDPR: 94 pct.

Sagsbehandling,

retssikkerhed og

regler: 88 pct.

Introdag: 64 pct.

grund af

udfordringer

med data

5.2

Høj

faglighed i

et langsigtet

perspektiv

(koncern-

fælles)

1. halvår:

Styrelsen har præsenteret et overblik over

styrelsens kerneopgaver og kompetencer,

samt de faktorer styrelsen forventer vil

påvirke løsningen af kerneopgaver i et tre

til femårigt perspektiv.

2. halvår:

Styrelsen har identificeret de væsentligste

fokusområder, der skal bidrage til at sikre

fortsat høj faglighed i et langsigtet

perspektiv. Endeligt har styrelsen

beskrevet den forventede effekt heraf.

●

Der afrapporteres

kun på målet ifm.

halvårsmøderne.

Der afrapporteres

kun på målet ifm.

halvårsmøderne.

●

Der

henvises til

bilag 1

●

Målet er opnået

*Den samlede gennemførselsprocent angiver, hvor stor en andel af nyansatte medarbejdere og ledere, der har gennemført samtlige fire obligatoriske moduler inden for de første 6 måneder af deres ansættelse.

Medarbejdere og ledere ansat i perioden 1. juli til 30. september 2019 indgår i opgørelsen.

3. Driftsstyring

A. Opfølgning på mål- og resultatplan 2020

●

Resultatkrav er opnået

Resultatkrav er tæt på ikke at kunne opnås

Resultatkrav er ikke opnået

Koncernfælles pejlemærke 6

Opfølgning

Mål

Resultatkrav

1. kvartal

2. Kvartal

3. kvartal

4. kvartal

Endeligt

resultat

Årsag og

konsekvens

Handling

●

6.1

Etablering af

grundlag og

opstart af legacy-

arbejdet

Der er inden udgangen af

2. kvartal 2020 udarbejdet

et sæt færdige

forretningsprincipper, som

bidrager til at sætte

retning for

transformationsarbejdet.

●

Forretningsprincip

perne er godkendt

den 1. juli 2020,

men det samlede

projekt er forsinket

som følge af

hjemsendelse.

●

De endelige

forretningsprincipp

er og

forretningsbilledet

blev godkendt den

10. september

2020, hvorefter

projektet blev

afsluttet.

●

Målet om etablering af

grundlag og opstart af

legacyarbejdet er ikke

opnået, da fristen er

overskredet.

Det samlede projekt

blev forsinket som

følge af

coronahjemsendelsen,

hvorfor projektstatus

er rød. Forsinkelsen

har dog ikke haft

betydning for

slutleverancen.

Det godkendte

forretningsmålbillede,

herunder

forretningsprincipperne, er

overgået til implementering.

Implementering af

forretningsmålbilledet er

opstillet som et

selvstændigt målkrav i

MRP2021.

4. Risikostyring

A. Aktuelt risikobillede

1. Risici forbundet med refusion af udbytteskat

2. Usikkerhed ved ejendomsbeskatning

3. Risici for SKTST i corona-perioden

4. Risiko for, at der ikke kan rekrutteres, så

Sandsynlighed

fagligheden opretholdes

5. Modernisering af it-portefølje (legacy)

6. SAP38 kan ikke sikre en effektiv og

lovmedholdelig opkrævning

7. Besvigelser på §9 og §38

Konsekvens

Status på implementering

Implementering er igangsat i hele Skattestyrelsens organisation. Der udestår endelig ibrugtagning af risikoregistret, der forventes at være i

drift medio 2021. Det bemærkes, at risiko 1 ikke er indsat i heat-map’et.

●

4. Risikostyring

B. Risikobeskrivelser top 7

Risici

Risikoen er usandsynlig og

konsekvens ubetydelig

Risikoen er sandsynlig og

konsekvens betydelig

●

Risikoen er meget sandsynlig og

konsekvens meget alvorlig

Ændret siden sidst

●

Fase i

forretnin

gsmodel

Skatteart

Status

Beskrivelse

Konsekvens

Handling

Risici forbundet med

refusion af udbytteskat

–

tab af civilretlige

søgsmål ifm.

svindelsagen samt

fremadrettede

fejludbetalinger.

Usikkerhed ved

ejendomsbeskatning

Risikoen består af to delrisici.

Den ene vedrører

tilbagesøgningen af de ca.

12,7 mia. kr., der er udbetalt i

uberettiget udbytterefusion,

mens den anden omhandler

risikoen for evt. fremadrettede

fejludbetalinger.

Efterprøvelse

Selskabsskat

●

Konsekvenserne ved manglende handling forventes

at være katastrofale for statens indtægter og

Skatteforvaltningens legitimitet.

Tilbagesøgningen af de uberettigede udbetalinger

sker via civilretlige søgsmål i flere lande. For at

undgå fremadrettede fejludbetalinger er der bl.a.

indført en ny kontrolstrategi, ligesom

udbytterefusionsområdet er blevet kraftigt

opnormeret.

Der er usikkerhed om den

fremtidige opkrævning af

grundskyld, dækningsafgift og

ejendomsværdiskat, idet

Boligforliget (BF17) endnu ikke

er endeligt udformet og

vedtaget.

Risikoen består af en række

delrisici, som blandt andet

omhandler øget risiko for svig

med hjælpepakker, risiko for at

oplysninger om udbetaling af

hjælpepakker ikke tilgår de

korrekte systemer, risiko for

øget pres på

SKTST’s

processer og kontroller, risiko

for lavere opkrævningsprovenu

som følge af hjælpepakker,

risiko ifm. overvågning af

udbetalinger og

skatteindtægter, risiko for

ændret adfærd hos

virksomheder og borgere mv.

Angivelse og

Betaling

Personskatter

●

Konsekvenser ved manglende implementering

forventes at være markante for statens indtægter og

kritiske for Skatteforvaltningens legitimitet.

Styrket og prioriteret ledelsesmæssig deltagelse i

programudviklingen af BF17 i mellemperioden, der

leder hen til BF17, i ejendomsdataprogrammet, der

danner grundlag for BF17, og i ICE, der skal levere

de nye vurderinger, som også danner grundlag for

BF17. Deltagelse er på direktør-, underdirektør- og

KC- niveau med en øget allokering af ressourcer

og organisatorisk styrkelse.

Risici for SKTST i

corona-perioden

●

Konsekvenserne ved manglende mitigering af

delrisici forventes samlet set at være alvorlige for

statens indtægter og Skatteforvaltningens legitimitet.

Der er iværksat flere initiativer, blandt andet et

samarbejde med ERST og SØIK fsva. forebyggelse

af svig ift. hjælpepakkerne. Dertil er der et øget

fokus på korrekt beskatning af kompensation fra

hjælpepakkerne. Udbetalinger og skatteindtægter

som følge af hjælpepakkerne overvåges løbende.

Der er etableret et styrket kommunikationssetup,

som sikrer, at der løbende kommunikeres om

hjælpepakkerne og de afledte effekter på skat.dk,

SoMe, mv.

●

4. Risikostyring

B. Risikobeskrivelser top 7

Risici

Beskrivelse

Der er risiko for, at

Skattestyrelsen ikke kan

rekruttere tilstrækkeligt ift. at løfte

kerneopgaver og bibeholde et

højt specialiseret

kompetenceniveau. Risikoen

udspringer af, at Skattestyrelsen

oplever en stor opgavetilgang, og

samtidigt forventer en større

afgang af de erfarne ansatte.

Der er risiko for, at systemer, der

understøtter kritiske

forretningsprocesser, i mindre og

mindre grad kan understøtte

kritiske forretningsgange, såfremt

de berørte systemer ikke

moderniseres, udskiftes eller

levetidsforlænges. Det er

samtidig vanskeligt og

omkostningstungt at

implementere ny lovgivning i de

berørte systemer.

Der er risiko for, at SAP38 ikke

sikrer en effektiv,

provenuorienteret og

lovmedholdelig opkrævning.

Risikoen baserer sig på, at

SAP38 er et regnskabssystem,

der anvendes som

opkrævningssystem.

Risikoen er usandsynlig og

konsekvens ubetydelig

Risikoen er sandsynlig og

konsekvens betydelig

●

Risikoen er meget sandsynlig og

konsekvens meget alvorlig

Ændret siden sidst

●

Fase i

forretnin

gsmodel

Skatteart

Status

Konsekvens

Handling

Risiko for, at der ikke

kan rekrutteres, så

fagligheden

opretholdes

●

Konsekvenserne ved manglende rekruttering og

opretholdelse af faglighed forventes at være

markante for statens indtægter og alvorlige for

Skatteforvaltningens legitimitet.

Der arbejdes systematisk med rekruttering,

onboarding og kompetenceudvikling. Der er

igangsat en bred rekrutteringskampagne. Der

udrulles herudover en kompetencestrategi, der skal

fastholde og udvikle specialiserede kompetencer i

Skattestyrelsen.

Modernisering af it-

portefølje (legacy)

●

Konsekvenserne ved manglende transformation

forventes at være katastrofale for statens indtægter

og Skatteforvaltningens legitimitet.

Der er truffet beslutning om at gå i gang med tre

levetidsforlængelser på systemerne ES, 3S og

SKAT Ligning. Der er desuden truffet beslutning

om at igangsætte en analyse af, hvordan

opkrævningsområdet skal moderniseres.

Udover det er der igangsat en række tiltag med

udgangspunkt i forretningsmålbilledet, herunder en

temadrøftelse om forretningsforberedelse samt

udvikling af et koncept for, hvordan lov- og

regelforenkling indgår i foranalyser og hvilke faste

aktiviteter, der skal gennemføres i forbindelse

hermed.

SAP38 kan ikke sikre

en effektiv og

lovmedholdelig

opkrævning

Betalingsfasen

Person- og

erhvervsskatter,

herunder motor

●

Konsekvenserne ved manglende handling forventes

at være kritiske for statens indtægter og

Skatteforvaltningens legitimitet.

Der skal i 2021 for opkrævningsområdet

etableres et forretningsmålbillede, som også

omfatter beslutningsgrundlag om langsigtet

håndtering af krav i SAP38.

●

4. Risikostyring

B. Risikobeskrivelser top 7

Risici

Beskrivelse

Der kan være risiko for

besvigelser vedrørende

regnskabet

9 SKTST og

Skatter og Afgifter, hvor en

medarbejder gennem tilsigtede

fejl fx vil kunne afholde

uretmæssige omkostninger under

SKTST’s

regnskab, uretmæssigt

modtage udbetalinger eller slette

gæld.

Risikoen er usandsynlig og

konsekvens ubetydelig

Risikoen er sandsynlig og

konsekvens betydelig

●

Risikoen er meget sandsynlig og

konsekvens meget alvorlig

Ændret siden sidst

●

Fase i

forretnin

gsmodel

Skatteart

Status

Konsekvens

Handling

Der er etableret et horisontalt risikobaseret tilsyn

med imødegåelse af risici for besvigelser på

9 og

38. Tilsynet er forankret i departementet med

faste deltagere fra SKTST, ADST, UFST og

GÆLDST.

Der gennemføres en dybdegående analyse af

besvigelsesrisici i de finansielle hovedprocesser

mhp., at der kan etableres et fuldt risikooverblik på

besvigelsesområdet.

Besvigelser på

§9

§38

●

Konsekvenserne ved manglende handling forventes

at være moderate for statens indtægter og

katastrofale for Skatteforvaltningens legitimitet.

●

4. Risikostyring

B. Risikobeskrivelser eskalerede risici

Risici

Skattekontoen som

opkrævningssystem

(rentefejl 1-3 og

taskforce)

Risikoen er usandsynlig og

konsekvens ubetydelig

Risikoen er sandsynlig og

konsekvens betydelig

●

Risikoen er meget sandsynlig og

konsekvens meget alvorlig

Ændret siden sidst

●

Fase i

forretnin

gsmodel

Skatteart

Status

Beskrivelse

Der er risiko for, at der ikke kan

ske en fuldstændig oprydning

efter rentefejl på Skattekontoen,

samt at Skattekontoen fortsat

foretager ulovlig opkrævning og

modregning af forældede krav.

Konsekvens

Handling

Der er nedsat en taskforce, der afdækker og analyserer

udfordringerne på Skattekontoen. Oprydningen er

igangsat, men er udfordret grundet implementering og

administration af hjælpepakker som følge af COVID-19,

herunder særligt låneordninger.

Betaling

Erhvervskatter

●

Konsekvenserne ved en manglende oprydning

af rentefejl på skattekontoen forventes at være

markante for statens indtægter og kritiske for

Skatteforvaltningens legitimitet.

Det er besluttet at sætte alle aktiviteter på hold bortset fra

de aktiviteter, der vedrører tilpasning af stamdata i de

fødesystemer, der leverer til Skattekontoen

(datakvalitetsprojektet).

Der er risiko for, at

Skattekontoens tilslutning til

inddrivelsessystemet PSRM ikke

kan gennemføres som følge af

væsentlig kompleksitet i

håndtering af både opkrævnings-

og inddrivelseslovgivningen.

Datakvalitetsprojektet sikrer grundlaget for, at stamdata

modtaget fra fødesystemer fremadrettet bliver forbedret.

Projektet er færdigimplementeret og er derfor under

nedlukning.

Der skal i 2021 etableres et forretningsmålbilllede for

opkrævningsområdet. Analysearbejdet i form af den røde

tråd er igangsat og kommissoriet herfor er under endelig

konsolidering med departementet.

Der skal i 2021 for opkrævningsområdet etableres et

forretningsmålbillede, som også omfatter mulige scenarier

for tilslutning af Skattekontoen til PSRM. Scenarierne vil

således blive præsenteret på baggrund af analysen.

Analysearbejdet ift. ‘Den røde tråd’ er påbegyndt.

Der er risiko for provenutab og

kritik fra offentligheden ved

følgende 3 underliggende risici

for ordinær moms:

1.Virksomheder krymper deres

momstilsvar

2.Virksomheder udeholder

bevidst omsætning og

salgsmoms

3.Virksomheder afmeldes for

moms uden at der visiteres,

sagsbehandles eller kontrolleres

Skattekontoen tilsluttes

ikke PSRM.

Betaling

Erhvervsskatter

●

Konsekvenserne ved manglende tilslutning

forventes at være alvorlige for statens

indtægter og Skatteforvaltningens legitimitet.

10.

Utilstrækkelig proces

for ordinær moms

Angivelse og

efterprøvelse

Moms

●

Konsekvenserne ved manglende håndtering af

den utilstrækkelige momsproces forventes at

være kritiske for statens indtægter og

Skatteforvaltningens legitimitet.

I forlængelse af Rigsrevisionens beretning fra april 2020

er der igangsat handleplaner, herunder kontrolprojekter,

der arbejder med scoring og kontrol af positive

momsangivelser. Der er et igangværende

efterprøvelsesprojekt vedr. sort økonomi, og der er

igangsat en kortlægning af ophørsområdet.

●

4. Risikostyring

B. Risikobeskrivelser eskalerede risici

Risici

Beskrivelse

Der er risiko for, at en eller flere

af de underliggende risici fra

risikobilledet på momsprocessen

vil indtræde med risiko for

provenutab og/eller med risiko

for kritik fra EU-kommissionen

for manglende fokus på

forebyggelse af momssvig på

tværs af landegrænser. Dette

gælder særligt ift. differencer

mellem momsangivelse og

indberetning i kontrolsystemet

DK-VIES, samt manglende

automatiseret rykkerproces

Risikoen er usandsynlig og

konsekvens ubetydelig

Risikoen er sandsynlig og

konsekvens betydelig

●

Risikoen er meget sandsynlig og

konsekvens meget alvorlig

Ændret siden sidst

●

Fase i

forretnin

gsmodel

Skatteart

Status

Konsekvens

Handling

11.

Utilstrækkelig proces

for området EU-handel

uden moms

Moms

●

Konsekvenserne ved manglede handling forventes

at være markante for statens indtægter og kritiske

for Skatteforvaltningens legitimitet.

Der er etableret en manuel rykkerproces for DK-

VIES/EU-salg uden moms. Den 17. februar blev en

ændring af TNA implementeret, der bevirker, at

SKTST nu kan udveksle data med de øvrige EU-

lande. Der udestår en verificering af, om data fra de

andre EU-lande modtages. Herefter udestår

implementering af mærkning og visitering af inaktive

virksomheder. Rigsrevisionen har igangsat en

beretningsundersøgelse af området, og

materialeindsamling er igangsat. Dertil er de seneste

complianceundersøgelser gennemgået på et møde

med Rigsrevisionen.

12.

Ikke rettidig

implementering af

lovændringer i

processer og systemer

(OSM2)

Der er risiko for, at

Skattestyrelsen ikke rettidigt og

korrekt implementerer

lovændringer på OneStopMoms-

området i processer og

systemer.

Moms

●

Konsekvenserne ved en ikke rettidig

implementering forventes at være markante for

statens indtægter, og kritiske for

Skatteforvaltningens legitimitet.

Projektets fremdrift er udfordret af hjemsendelsen.

Der følges løbende op på fremdriften i IT-udviklernes

arbejde, så der eventuelt kan træffes nødvendige

beslutninger om at skære projektets leverancer

yderligere ”ind til benet” og sikre den nødvendige

udvikling af udskudt scope efter release 2 den 1. juli

2021. Der arbejdes på at fremsende et nyt aktstykke

til FIU i april 2021. Prioritet 3 og 4 indgår ikke

længere i projektet. Det forventes at øge behovet for

manuelle ÅV markant. Gevinstrealiseringsplanen for

projektet er under opdatering.

Der er i Kontrolpakke 1 tilført flere ressourcer til en

styrkelse af efterkontrollen på værdipapirområdet.

Der er igangsat diverse tiltag vedr. borgeres

grundregistrering, unoterede aktier autoagter på

aktieavance, årsopgørelse og vejledning.

Handleplaner udarbejdet ifm.

RR’s

kritik af

aktieområdet er indarbejdet i

moderniseringsplanen for værdipapirområdet, som

udarbejder løsningskatalog for kendte udfordringer

på området.

13.

Utilstrækkelig og

manglende beskatning

og regelefterlevelse på

værdipapirområdet.

Der er på grund af manglende

systemunderstøttelse,

komplekse lovregler og fejl i

indberettede data fra tredjepart

risiko for utilstrækkelig og

manglende beskatning og

regelefterlevelse på

værdipapirområdet. Dette kan

medføre tab af provenu og

legitimitet.

Personskatter

●

Konsekvenserne ved manglende handling

forventes at være alvorlige for statens indtægter og

Skatteforvaltningens legitimitet.

●

4. Risikostyring

B. Risikobeskrivelser eskalerede risici

Risici

Beskrivelse

Der er risiko for, at

SKTST’s

processer ikke i tilstrækkelig

grad understøtter, at fuldt

skattepligtige borgere med

udlandsforhold og udlændinge

med aktiviteter i Danmark

angiver og betaler den korrekte

skat til tiden. Risikoen hænger

sammen med manglende

anvendelse af en stigende

mængde af udvekslede data fra

udlandet ift. personbeskatning

og med øget globalisering.

Risikoen er usandsynlig og

konsekvens ubetydelig

Risikoen er sandsynlig og

konsekvens betydelig

●

Risikoen er meget sandsynlig og

konsekvens meget alvorlig

Ændret siden sidst

●

Fase i

forretnin

gsmodel

Skatteart

Status

Konsekvens

Handling

14.

Sikring af korrekt

skatteansættelse på

tværs af landegrænser

Registrering og

angivelse

Personskatter

●

Konsekvenserne ved manglende håndtering

forventes at være kritiske for statens indtægter og

alvorlige for Skatteforvaltningens legitimitet.

Der arbejdes på at øge andelen af udenlandske

data, som udstilles i borgernes skatteoplysninger,

via både manuelle og automatiske løsninger. Der

følges løbende op på fremdriften i udviklingen af

it-løsningerne. Samtidig sættes der ind med øget

generel vejledning om udlandsmodulerne på

TastSelv og med målrettet vedledning og

information til skatteydere med større

udenlandske indkomster.

15.

Voksende sagsbunker

på udbytterefusions-

området som følge af

større sagstilgang end

afgang

Der er risiko for, at

sagsbunkerne på

udbytterefusionsområdet vokser

yderligere, da tilgangen af nye

sager er så stor, at det ikke er

muligt for sagsbehandlerne at

følge med i forhold til den

kontrolstrategi, der er lagt.

Selskabsskat

●

Konsekvenserne ved manglende mitigering forventes

at være markante for statens indtægter og

Skatteforvaltningens legitimitet.

16.

Udvidelse af

bygningskapacitet når

ikke at følge med

behovet

Der er risiko for, at

Skattestyrelsens

bygningskapacitet ikke udvides i

tilstrækkelig grad eller i

tilstrækkelig tid til at kunne

understøtte opgavetilgangen.

●

Konsekvenserne ved manglende håndtering

forventes at være moderate for statens indtægter og

markante for Skatteforvaltningens legitimitet.

Skattestyrelsen har i januar 2021 nedsat en

tværgående arbejdsgruppe, der har påbegyndt

udarbejdelsen af et beslutningsoplæg til justering af

kontrolindsatsen. Dette sker på grundlag af de

seneste regelefterlevelsesanalyser og de opnåede

erfaringer fra det hidtidige kontrolarbejde.

Beslutningsoplægget vedrører håndteringen af

sager fra 2016 og 2017 samt sager modtaget i

2018 og frem, og det forventes at foreligge i 1.

halvår 2021

Der udarbejdes et oplæg, der afdækker

Skattestyrelsens samlede kapacitetsudfordring på

bygningsområdet på mellemlangt sigt. Oplægget

indeholder samtidig indstilling til, hvordan

Skattestyrelsens samlede kapacitetsudfordring

håndteres, fx ved tilvejebringelse af nye lejemål.

Der arbejdes endvidere på et styrket

kapacitetsoverblik, som i højere grad tager højde

for bevillinger, der ikke er udmøntet, samt

forventede nye bevillinger.