SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 385: Spm. om at oversende det materiale, der i medfør af § 11 i Cirkulære om budgettering og budget- og regnskabsopfølgning blev forelagt Skatteministeriets departementschef i 1., 2. og 3. kvartal 2020, til skatteministeren

Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del
Offentligt

Indhold

1 Udgiftsudviklingen for ministerområdet som helhed ................................................................... 2

2 Delloft for driftsudgifter .................................................................................................................. 3

2.1 Opfølgning på prognoseafvigelser og prognoseændringer ....................................................... 3

2.2 Opfølgning på bevillings- og udgiftsudviklingen ........................................................................ 6

3 Delloft for indkomstoverførsler .................................................................................................... 10

3.1 Opfølgning på prognoseafvigelser og prognoseændringer ..................................................... 10

3.2 Opfølgning på midlertidige og permanente afvigelser ............................................................. 11

4 Uden for loft ................................................................................................................................... 13

4.1 Opfølgning på anlægsrammen ...........................................

Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

4.2 Opfølgning på de ledighedsrelaterede udgifter ...................

Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

4.3 Bevillings- og udgiftsopfølgning for øvrige udgifter uden for loft .............................................. 13

5 Bilag 1 ............................................................................................................................................ 14

5.1 Delloft for driftsudgifter ........................................................................................................... 14

5.2 Delloft for indkomstoverførsler ................................................................................................ 15

SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 385: Spm. om at oversende det materiale, der i medfør af § 11 i Cirkulære om budgettering og budget- og regnskabsopfølgning blev forelagt Skatteministeriets departementschef i 1., 2. og 3. kvartal 2020, til skatteministeren

1 Udgiftsudviklingen for ministerområdet som helhed

I kapitel 1 foretages en opfølgning på udgiftsudviklingen på ministerområdet som helhed. Dette gøres

med udgangspunkt i

tabel 1,

der sammenholder finansårets bevilling i alt og det endelige regnskab for

året for de to dellofter og udgifter uden for loft. Tabellen giver således et samlet overblik over alle mini-

sterområdets udgifter.

Tabel 1: Samlet bevillings- og udgiftsopfølgning

Bevilling

Regnskab for året

Indbudgetteret nettofor-

brug af videreførsler

Finansårets bevil-

ling i alt

Difference mel-

lem finansårets

bevilling i alt og

regnskabet

Tabel 01 (Mio. kr.)

I alt

Delloft for driftsudgifter

Delloft for indkomstoverførsler

Uden for loft

- heraf øvrige udgifter

31.141,2

9.768,4

14.774,3

6.598,5

0,0

14.972,2

219,0

0,0

14.753,2

46.113,4

9.987,4

14.774,3

21.351,7

31.990,3

9.903,4

14.801,9

7.285,0

-14.123,1

-84,0

27,6

-14.066,7

Anm.: Dispensationer til nettoforbrug af videreførsler skal ikke indarbejdes i tabel 1, idet regnskabet skal sammenholdes med finansårets bevilling i alt, som

er ekskl. eventuelle dispensationer. I stedet redegøres for evt. dispensationer (dvs. tilladelser til at overskride finansårets bevilling i alt) i kommentarboksen

nedenfor.

Anm.: Et positivt differencetal indikerer, at regnskabet for hele året indeholder et merforbrug i forhold til finansårets bevilling i alt, mens et negativt tal

indikerer et mindreforbrug.

kommentarboks 1

redegøres kort for udgiftsudviklingen på ministerområdet. I relation til de loftsbelagte

udgifter på ministerområdet angives de væsentligste årsager til afvigelsen mellem finansårets bevilling i

alt og det endelige regnskab. Derudover foretages en kort opfølgning på udgiftsudviklingen i relation til

de ikke-loftsbelagte udgifter. Det skal herunder fremgå, hvis der er sket større ændringer i udgiftsni-

veauet siden forrige udgiftsopfølgning.

Kommentarboks 1: Samlet bevillings- og udgiftsopfølgning

Delloft for driftsudgifter

Der har i 2020 været en afvigelse mellem den samlede bevilling under delloft for driftsudgifter og forbruget på -84,0 mio. kr. De samlede udgifter un-

der delloft for driftsudgifter er opgjort til 9.903,4 mio. kr. hvilket er 84,0 mio. kr. mindre end bevillingen på 9.987,4 mio. kr. Mindreforbruget kan primært

relateres til driftsbevillingen, jf. nedenfor.

For driftsbevillingerne under delloft for driftsudgifter er der et mindreforbrug på samlet 96,1 mio. kr. Afvigelsen kan primært henføres til et mindrefor-

brug på tværs af en lang række styrelser på 101,1 mio. kr., hvilket bl.a. kan tilskrives aflyste og udskudte aktiviteter grundet COVID-19, herunder for-

sinkelser i rekrutteringer. Desuden er der et merforbrug under § 09.31.05. Motorstyrelsen på 2,9 mio. kr., § 09.41.01. Spillemyndigheden på 2,1 og §

09.31.04. Toldstyrelsen på 0,0 mio. kr.

For øvrige bevillinger under delloft for driftsudgifter er der et merforbrug på samlet 12,1 mio. kr. Merforbruget kan primært relateres til merforbrug på §

09.51.13. Godtgørelser mv. på 47,4 mio. kr., som skyldes øgede gennemsnitsomkostninger pr. sag samt mindreindtægter på § 09.51.31. Klagegebyr

for 46,8 mio. kr. som følge af den ændrede udsendelsesperiode af de nye ejendomsvurderinger. Merudgifterne opvejes til dels af mindreforbrug på

bl.a. § 09.61.04. Den Statslige Kompetencefond for 32,5 mio. kr., § 09.11.79. Reserver og budgetregulering på 24,5 mio. kr. og § 09.51.17. Civilretlige

tiltag i udbytteskattesagen 18,8 mio. kr.

Delloft for indkomstoverførsler

Der har i 2020 været et merforbrug på 27,6 mio. kr. under § 38.12.01. Børne- og Ungeydelsen, som er den eneste ordning under delloft for indkomst-

overførsler. De samlede udgifter til børne- og ungeydelsen i 2020 var 14.801,9 mio. kr., hvilket er 27,6 mio. kr. mere end bevillingen på 14.774,3 mio.

kr. Merforbruget kan bl.a. tilskrives en mindreudgifter på -15,7 mio. kr. som følge af færre børn under 18 end forudsat ved budgetteringstidspunktet

samt merudgifter knyttet en række usikkerheder i budgetskønnene for 43,3 mio. kr.

Udgifter uden for loft

Der har i 2020 været et mindreforbrug for udgifter uden for loft på -14.066,7 mio. kr. Mindreforbruget kan henføres til et mindreforbrug på § 38.15.01.

Tilbagebetalingsordning vedr. ejendomsskatter på 6.600,0 mio. kr., hvor der blev på FL20 blev budgetteret med udgifter til tilbagebetaling af ejen-

domsskatter på 6,6 mia. kr. i 2020. Der er ikke foretaget tilbagebetalinger i 2020 på grund af udskydelsen af ejendomsvurderingerne, hvorfor der ikke

har været et forbrug. Hertil har der været et mindreforbrug på § 38.71.01. Udlån ifm. rentefrie lån ifm. COVID-19 på -7.465,7 mio. kr., hvor der i 2020

blev tilført 14.750 mio. kr. via tillægsbevillinger.

2 Delloft for driftsudgifter

Kapitel 2 omhandler udgiftsudviklingen for bevillinger, der ligger inden for det statslige delloft for

driftsudgifter samt er omfattet af reglerne for disponering og udgiftsopfølgning som beskrevet i

Budget-

vejledningen stk. 3.1.1.1.

Delloftet for driftsudgifter svarer til ministeriets bevillinger på

driftsramme 1, 2 og 3 samt budgette-

ringsramme 1, 2 og 4.

Udgiftsopfølgningen for delloftet for driftsudgifter indeholder følgende punkter:

•

Opfølgning på prognoseændringer og prognoseafvigelser.

Opfølgning på bevillings- og udgiftsudviklingen.

bilag 1

(tabel

B1)

vedlægges en supplerende oversigt for delloftet for driftsudgifter, der viser afvigelsen

mellem finansårets bevilling i alt og regnskabet fordelt på de tre bevillingskategorier, hvortil der er knyt-

tet forskellige disponeringsregler. I

bilag 1 (tabel B2)

vedlægges endvidere en oversigt over nettoforbruget

af videreførsler på hovedkontoniveau.

2.1 Opfølgning på prognoseafvigelser og prognoseændringer

I dette afsnit anvendes figur 1, 2 og 3 i SKS samt skabelonen i afsnittet.

I afsnit 2.1 følges der op på prognoseafvigelser og prognoseændringer i løbet af året for bevillinger un-

der delloftet for driftsudgifter. Dette gøres med udgangspunkt i

figur 1, 2 og 3,

som giver et samlet over-

blik over, hvordan ministeriets prognoser og regnskabet har udviklet sig i forhold til hinanden i løbet af

året.

Figur 1

viser finansårets bevilling i alt og prognoserne for årets resultat ved hver udgiftsopfølgning.

Figur

viser hhv. de bagudrettede og fremadrettede prognoseafvigelser ved hver udgiftsopfølgning, mens

figur 3

viser nettojusteringerne af prognosen for hele årets forbrug ved hver udgiftsopfølgning. Bemærk,

at prognoseændringen i alt (dvs. summen af de orange søjler i

figur 3)

er lig med den samlede afvigelse

mellem grundbudgettet og regnskabet for året.

Figur 1: Bevillings- og udgiftsopfølgning for delloftet som helhed

10050

10000

9950

9900

9850

9800

9750

9700

9650

9600

Grundbudget

Prognose 1 for Prognose 2 for Prognose 3 for

årets resultat

Regnskab for

året

9744

9768

9756

9788

9833

9788

9942

9964

9987

Differencen mellem finansårets bevil-

ling i alt og regnskabet på 84,0 mio. kr.

består af:

•

TB justeringer på 219,0 mio. kr. ift.

finanslovsbevillingen i alt og 23,4 mio.

kr. ift. forrige udgiftsopfølgning.

•

Ændret prognose på 147,0 mio. kr. ift.

grundbudgettet og -38,5 mio. kr. ift.

forrige udgiftsopfølgning.

9903

Prognoser (mio. kr.)

Finansårets bevilling i alt (mio. kr.)

Figur 2: Prognoseafvigelser ved hver udgiftsopfølgning (mio. kr.)

150

124

-72

-50

-48

-38

Figur 3: Prognoseændring ved hver udgiftsopfølgning (mio. kr.)

250

200

150

159

100

-50

-38

109

-100

UO1

UO2

UO3

UO4

-100

UO1

UO2

UO3

UO4

Prognose

ændring i

alt

Bagudrettede afvigelser

Fremadrettede afvigelser

Anm.: I 4. kvartal følges der op på forskellen mellem forrige prognose og regnskabet.

kommentarboks 2

redegøres der kort for den forventede og faktiske udgiftsudvikling under delloftet for

driftsudgifter, herunder om regnskabet afviger væsentligt fra prognosen ved forrige udgiftsopfølgning. I

redegørelsen sammenholdes de bagudrettede og fremadrettede afvigelser ved hver udgiftsopfølgning

med de løbende nettojusteringer af prognosen for hele årets forbrug. Derudover sammenholdes de

løbende nettojusteringer af prognosen med det endelige regnskab for hele året ved udgiftsopfølgning 4.

Redegørelsen skal indeholde en kort opfølgning på årsagen til den bagudrettede afvigelse ved udgiftsop-

følgning 4.

Kommentarboks 2: Opfølgning på ministeriets prognosepræcision

Udgiftsopfølgning 1

Den bagudrettede afvigelse på -72,1 mio. kr. kunne ved udgiftsopfølgning 1 primært henføres til følgende:

•

Et mindreforbrug på øvrig drift på -39,4 mio. kr. under § 09.31.01. Udviklings- og Forenklingsstyrelsen, der bl.a. kunne relateres til periodeafvigel-

ser vedr. forskydning i aktiviteter og betalinger for udført arbejde.

•

Et mindreforbrug på øvrig drift på -33,6 mio. kr. under § 09.31.08. Administrations- og Servicestyrelsen, der bl.a. kunne relateres til manglende op-

krævninger for facility management ydelser fra Bygningsstyrelsen i 1. kvartal og forsinkelser i indkøb af inventar.

Den fremadrettede afvigelse på 84,6 mio. kr. kunne ved udgiftsopfølgning 1 primært henføres til følgende:

•

En periodeafvigelse på øvrig drift på 39,4 mio. kr. under § 09.31.06. Udviklings- og Forenklingsstyrelsen, der bl.a. kunne relateres til periodeafvi-

gelser vedr. forskydning i aktiviteter og betalinger for udført arbejde

•

En periodeafvigelse på øvrig drift på 33,6 mio. kr. under § 09.31.08. Administrations- og Servicestyrelsen, der bl.a. kunne relateres til manglende

opkrævninger for facility management ydelser fra Bygningsstyrelsen i 1. kvartal, samt indkøb af inventar.

•

En aktivitetsændring på 29,7 mio. kr. under § 09.51.13. Godtgørelser mv., der primært kan henføres til øgede udgifter til sagkyndig bistand i skat-

tesager.

Nettojusteringen ved udgiftsopfølgning 1 for delloft for driftsudgifter udgør 12,5 mio. kr. for § 9. Skatteministeriet.

Udgiftsopfølgning 2

Den bagudrettede afvigelse på -48,1 mio. kr. ved udgiftsopfølgning 2 kunne primært henføres til følgende:

•

Et merforbrug på øvrig drift på 60,7 mio. kr. under § 09.31.06. Udviklings- og Forenklingsstyrelsen, som

primært henføres til UFST’s programøko-

nomi.

•

Et mindreforbrug på øvrig drift på 43,7 mio. kr. under § 09.31.08. Administrations- og Servicestyrelsen, der bl.a. kunne relateres til manglende op-

krævninger for facility management ydelser fra Bygningsstyrelsen i 2. kvartal.

•

Et mindreforbrug på øvrig drift på 24,7 mio. kr. under § 09.31.01. Skattestyrelsen, der kunne relateres til manglende huslejefakturering og forsin-

kelser i indkøb af inventar.

Ved udgiftsopfølgning 2 var der en fremadrettet afvigelse på 124,3 mio. kr., hvilket primært kunne henføres til følgende:

•

Et fald i indtægter på 42,1 mio. kr. under § 09.51.31. Klagegebyr, der kunne relateres til den ændrede udsendelsesperiode af de nye ejendomsvur-

deringer.

•

Udligning af den negative budgetkorrektion for 111,3 mio. kr. under § 09.11.79. Reserver og budgetregulering, der tidligere bl.a. har tilvejebragt

råderum til merforbruget under § 09.51.13. Godtgørelser mv.

Nettojusteringen ved udgiftsopfølgning 2 for delloft for driftsudgifter udgør 76,3 mio. kr. for § 9. Skatteministeriet.

Udgiftsopfølgning 3

Den bagudrettede afvigelse på 34,3 ved udgiftsopfølgning 3 kunne primært henføres til følgende:

•

Et merforbrug på 167,7 mio. kr. under § 09.51.14. Delvis kompensation for købsmoms for almennyttige foreninger, som skyldes, at udbetalingen er

fremrykket fra 4. til 3. kvartal.

•

Et mindreforbrug på øvrig drift på 61,3 mio. kr. under § 09.31.08. Administrations- og Servicestyrelsen som følge hjemsendelse af medarbejdere,

manglende fakturaer fra Bygningsstyrelsen i 3. kvartal og forsinkelser i indkøb af inventar.

•

Et merforbrug på øvrig drift på 46,3 mio. kr. under § 09.51.17. Civilretlige tiltag i udbyttesagen vedr. civilretlige tiltag i udbytteskattesagen.

Den fremadrettede afvigelse på 74,9 mio. kr. ved udgiftsopfølgning 3 kunne primært henføres til følgende:

•

En periodeafvigelse på -167,7 mio. kr. under § 09.51.14. Delvis kompensation for købsmoms for almennyttige foreninger, som skyldes at udbeta-

lingen er fremrykket fra 4. til 3. kvartal.

•

Et merforbrug på øvrig drift på 130,0 mio. kr. under § 09.51.17. Civilretlige tiltag i udbyttesagen til sagsførelse.

•

Et merforbrug på 35,3 mio. kr. under § 09.31.06. Udviklings- og Forenklingsstyrelsen, som kan henføres til projektet One Stop Moms 2.

•

En periodeafvigelse på 38,8 mio. kr. under § 09.31.08. Administrations- og Servicestyrelsen, som bl.a. kan henføres til manglende opkrævninger

for facility management ydelser fra Bygningsstyrelsen i 3. kvartal og forsinkelser i indkøb af inventar.

Nettojusteringen ved udgiftsopfølgning 3 for delloft for driftsudgifter udgør 109,2 mio. kr. for § 9. Skatteministeriet.

Udgiftsopfølgning 4

Den bagudrettede afvigelse på -38,5 ved udgiftsopfølgning 4 kan primært henføres til følgende:

§ 09.11.02. Skatteankestyrelsen

Ved udgiftsopfølgning 4 er der under § 09.11.02. Skatteankestyrelsen en bagudrettet afvigelse på -12,0 mio. kr. Heraf vedrører 3,9 mio. kr. en mer-

udgift til reetablering af lejemål, -3,5 mio. kr. vedrører betalingen af IT-pakken i 2020 til Udviklings- og Forenklingsstyrelsen og -3,3 mio. kr. skyldes, at

der ikke som forventet kan hensættes til de variable vederlag til Skatteankenævnsmedlemmer i 2020.

§ 09.31.01. Skattestyrelsen

Ved udgiftsopfølgning 4 er der under § 09.31.01. Skattestyrelsen en bagudrettet afvigelse på -40,7 mio. kr., hvilket bl.a. kan henføres til et mindrefor-

brug på -19,6 mio. kr. lønsum som følge af generelt lavere aktivitetsniveau end forventet, herunder udskudte rekrutteringer vedr. Kontroletape 1. Hertil

kommer -17,1 mio. kr. under øvrig drift vedr. grundet færre aktiviteter og udgifter i fagområderne herunder kompetenceudvikling pga. COVID-19 samt

-13,6 mio. kr. lønsum som følge af højere refusioner, mindre udbetaling af over-/merarbejde, udmøntning af opsparet ferie og fravær mod betaling

mv. end forventet.

§ 09.31.02. Gældsstyrelsen

Ved udgiftsopfølgning 4 er der under § 09.31.02. Gældsstyrelsen en bagudrettet afvigelse på -15,7 mio. kr., hvilket bl.a. kan henføres til en regulering

af feriepengeforpligtelsen for 10,1 mio. kr., en nedjustering af de interne statslige overførsler til ADST på -9,3 mio. kr., modtagelsen af flere refusioner

end budgetteret for -5,5 mio. kr. og færre omkostninger til sikkerhedsstillelser for -4,0 mio.kr.

§ 09.31.03. Vurderingsstyrelsen

Ved udgiftsopfølgning 4 er der under § 09.31.03. Vurderingsstyrelsen en bagudrettet afvigelse på -13,9 mio. kr., hvilket bl.a. kan henføres til en ræk-

ke mindre afvigelser bl.a. vedrørende justering af feriepengehensættelser for -2,4 mio. kr. og mindreudgifter til Kammeradvokaten grundet ændret

releaseplan på ejendomsområdet for -2,4 mio. kr.

§ 09.31.06. Udviklings- og Forenklingsstyrelsen

Ved udgiftsopfølgning 4 er der under § 09.31.06. Udviklings- og Forenklingsstyrelsen en bagudrettet afvigelse på 46,7 mio. kr., hvilket bl.a. skyldes en

aktivitetsændring på 87,3 mio. kr. på øvrig drift, som primært vedrører meromkostninger til Implementeringscenter for Ejendomsvurderinger (ICE)

samt en ekstraordinær nedskrivning af ICING-anlæggene. Dertil kommer en merudgift på 33,5 mio. kr. under løn, som følge af større feriepengehen-

sættelser end forventet.

§ 09.31.08. Administrations- og Servicestyrelsen

Ved udgiftsopfølgning 4 er der under § 09.31.08. Administrations- og Servicestyrelsen en bagudrettet afvigelse på -3,4 mio. kr., hvilket primært skyl-

des opjustering af reguleringen af hensættelse til reetablering af lejemål på 36,3 mio. kr., et mindreforbrug på administrative servicekontrakter, der

kan relateres til tilkøbs- og bestillingsydelser på -12,0 mio. kr., og et mindreforbrug på køb af løsøre og inventar på -9,0 mio. kr.

§ 09.51.13. Godtgørelser mv.

Ved udgiftsopfølgning 4 er der under § 09.51.13. Godtgørelser mv. en bagudrettet afvigelse på 22,1 mio. kr., hvilket bl.a. skyldes 11,5 mio. kr. af-

skrivninger af genopkrævninger vedr. rejste tilbagebetalingskrav for perioden 2015-2017 mod et rådgivningsfirma, der senere blev opløst efter kon-

kurs. Hertil kommer en aktivitets- og prisændring på ca. 10,7 mio. kr. for skattepligtige selskaber og fonde samt øvrige godtgørelsesberettigede sager,

hvor der er gennemført flere sager med en højere gennemsnitspris pr. sag end budgetteret.

§ 09.61.04. Den Statslige Kompetencefond

Ved udgiftsopfølgning 4 er der under § 09.61.04. Kompetencefond en bagudrettet afvigelse på -29,4 mio. kr., hvilket skyldes tilbageførsel af ikke-

anvendte midler fra tidligere fonde vedr. udvikling af statens arbejdspladser samt færre tilsagn givet i Den Statslige Kompetencefond end forventet

bl.a. som følge af COVID-19.

2.2 Opfølgning på bevillings- og udgiftsudviklingen

Tabel 2

viser bevillings- og udgiftsudviklingen i løbet af året for samtlige hovedkonti under delloftet for

driftsudgifter. I

kommentarboks 3

gives de

væsentligste

forklaringer på den samlede forskel mellem bevilling

og regnskab for året på ministerområdet.

Tabel 2: Bevillings- og udgiftsopfølgning per hovedkonti

Difference

Finansårets

Tabel 02 (Mio. kr.)

bevilling i alt

Grundbudget

Prognose ved

UO1

Prognose ved

UO2

Prognose ved

UO3

Regnskab for

året

mellem finans-

årets bevilling

og regnskab for

året

Delloft for driftsudgifter, i alt

071407 Vederlag mv. til ministre

091101 Departementet

091102 Skatteankestyrelsen

091151 Retssager mv.

091179 Reserver og budgetregulering

093101 Skattestyrelsen

093102 Gældsstyrelsen

093103 Vurderingsstyrelsen

093104 Toldstyrelsen

093105 Motorstyrelsen

093106 Udviklings- og Forenklingssty-

relsen

093108 Administrations- og Servicesty-

relsen

094101 Spillemyndigheden

095113 Godtgørelser mv.

095114 Delvis komp. for købsmoms

almennyttige for.

095115 Spillehalspuljen

095117 Civilretlige tiltag i udbytteskatte-

sagen

095125 Forsøgsordning for socialt

udsatte grupper

095128 Kompensation af ikkestatslige

fordringshavere

095131 Klagegebyr

096101 Medarbejder- og Kompetence-

styrelsen

096102 Vederlag mv. til ministre og

eftervederlag

096103 Kompetencesekretariatet

9.987,4

0,0

277,5

364,6

75,9

24,5

2792,0

899,7

459,0

503,8

253,4

3314,0

0,0

6,0

137,9

167,7

0,3

501,1

0,0

0,8

-49,3

83,5

33,4

16,4

9.743,9

9.756,4

0,0

9.832,7

0,0

287,5

364,7

75,9

0,0

2865,2

901,2

459,2

504,0

249,5

3221,2

0,0

6,8

167,8

167,7

0,0

299,8

2,1

0,4

-2,8

81,5

27,6

19,5

9.941,9

0,0

273,1

358,8

75,9

0,0

2822,4

901,0

445,9

497,8

249,3

3256,5

0,0

7,6

163,2

167,7

0,0

476,1

2,1

0,4

-2,9

80,0

27,7

17,2

9.903,4

0,0

271,6

346,8

77,2

0,0

2781,7

886,8

432,0

503,8

256,3

3303,2

-3,4

8,1

185,3

167,2

0,0

482,3

2,1

0,2

-2,5

71,2

27,4

15,7

-84,0

0,0

-5,9

-17,8

1,3

-24,5

-10,3

-12,9

-27,0

0,0

2,9

-10,8

-3,4

2,1

47,4

-0,5

-0,3

-18,8

2,1

-0,6

46,8

-12,3

-6,0

-0,7

280,2

395,1

75,9

-111,3

2982,1

919,2

485,9

532,9

249,9

3115,5

0,0

6,2

137,9

167,7

0,0

299,8

2,9

0,0

-45,3

62,7

33,4

19,5

279,5

393,6

75,9

-111,3

2963,7

915,5

481,3

514,3

249,5

3133,3

0,0

6,8

167,6

167,7

0,0

299,8

2,2

0,0

-45,1

81,5

27,6

19,5

096104 Den Statslige Kompetencefond

096105 Initiativer vedr. kompetenceud-

vikling

096106 Personalemæssige udgifter ved

udflytning

096109 Retsomkostninger, gebyrer mv.

122,9

0,0

1,8

0,5

131,4

0,0

1,8

0,5

131,4

0,0

1,8

0,5

131,4

0,0

1,8

0,5

119,8

0,0

1,8

0,5

90,4

0,0

0,1

0,0

-32,5

0,0

-1,7

-0,5

Kommentarboks 3: Forklaringer på væsentligste afvigelser mellem finansårets bevilling og regnskab for året

§ 09.11.01. Departementet

Finansårets bevilling for § 09.11.01. Departementet var på i alt 277,5 mio. kr., mens forbruget for året udgør 271,6 mio. kr., svarende til et mindrefor-

brug på 5,9 mio. kr. i forhold til bevillingen. Mindreforbruget kan henføres til, at der er et generelt mindreforbrug på løn som følge af blandt andet

forsinkelser i genbesættelse af ledige stillinger. Derudover er der et mindreforbrug på øvrig drift, som kan henføres til færre udgifter til fx tjenesterej-

ser, kurser og personaleseminarer mv. blandt andet som en konsekvens af COVID-19.

§ 09.11.02. Skatteankestyrelsen

Finansårets bevilling for § 09.11.02. Skatteankestyrelsen var på i alt 364,6 mio. kr., mens forbruget for året var på 346,8 mio. kr. svarende til realise-

ret mindreforbrug på 17,8 mio. kr. i forhold til finansårets bevilling. Mindreforbruget kan delvis forklares ved færre udgifter til IT til styrelsens medar-

bejdere, og at COVID-19 har medført mindreforbrug indenfor blandt andet kontordrift og efteruddannelse af medarbejdere. Hertil kommer usikkerhe-

den omkring udsendelsen af de nye ejendomsvurderinger, som har medført en tilbageholdenhed i rekrutteringer.

§ 09.11.51. Retssager mv.

Finansårets bevilling for § 09.11.51. Retssager mv. var på i alt 75,9 mio. kr., mens forbruget for året var på 77,2 mio. kr., svarende til et merforbrug

på 1,3 mio. kr. Merforbruget består af modsatrettede bevægelser. Der er mindreudgifter, som bl.a. skyldes færre pålagte sagsomkostninger og et

lavere honorar til Kammeradvokaten som følge af blandt andet et lavere aktivitetsniveau (timeforbrug og antal behandlede sager) end forudsat.

Modsat er der mindreindtægter, som bl.a. skyldes et fald i tilkendte sagsomkostninger. Det bemærkes, at det generelt er vanskeligt at forudse sager-

nes udfald.

09.31.01. Skattestyrelsen

Finansårets bevilling for § 09.31.01. Skattestyrelsen var på i alt 2.792.0 mio. kr., mens forbruget for året var 2.781,7 mio. kr., svarende til et mindrefor-

brug på 10,3 mio. kr. Afvigelsen kan hovedsageligt henføres til mindreforbrug på løn blandt andet som følge af forsinket rekruttering i forbindelse med

Kontroletape 1 samt mindreforbrug på øvrig drift, som hovedsageligt skyldes aflyste og udskudte aktiviteter grundet COVID-19. Yderligere er der et

mindreforbrug vedr. koncernfælles poster placeret i SKTST, mens der modsatrettet er et merforbrug vedr. hensættelser vedr. feriepengeforpligtigelsen.

§ 09.31.02. Gældsstyrelsen

Finansårets driftsbevilling for § 09.31.02. Gældsstyrelsen var på i alt 899,7 mio. kr., mens forbruget for året var på 886,8 mio. kr., svarende til et min-

dreforbrug på 12,9 mio. kr. Afvigelsen dækker over et mindreforbrug på løn på 17,6 mio. kr. og et merforbrug på øvrig drift på 4,7 mio. kr. og skyldes

primært, at Gældsstyrelsen ikke har haft den forudsatte nettotilgang af medarbejdere på 1.500 årsværk, som var forudsat, men i stedet realiseret 1.467

årsværk.

§ 09.31.03. Vurderingsstyrelsen

Finansårets bevilling for § 09.31.03. Vurderingsstyrelsen var på i alt 459,0 mio. kr., mens forbruget for året var på 432,0 mio. kr., svarende til et min-

dreforbrug på 27,0 mio. kr. Mindreforbruget fordeler sig med 2,6 mio.kr. på lønsum og 24,4 mio. kr. på øvrig drift. Mindreforbruget på lønsum skyldes

tilbageholdenhed i forhold til rekruttering på grund af usikkerhed om releaseplaner, løbende fratrædelser mv. Mindreforbruget på øvrig drift skyldes

primært færre aktiviteter som følge af udskydelse i releaseplanen, som medfører mindreudgifter til kommunikation, juridisk bistand og undervisning.

Hertil kommer en løbende forskydning i udgifterne som følge af hjemsendelse i forbindelse med COVID-19.

§ 09.31.04. Toldstyrelsen

Finansårets bevilling for § 09.31.04. Toldstyrelsen var på i alt 503,8 mio. kr., mens forbruget for året var på 503,8 mio. kr. Toldstyrelsen realiserer et

beskedent merforbrug afrundet til 0,0 mio. kr.

§ 09.31.05. Motorstyrelsen

Finansårets bevilling for § 09.31.05. Motorstyrelsen var på i alt 253,4 mio. kr., mens forbruget for året var på 256,3 mio. kr., svarende til et merforbrug

på 2,9 mio. kr. Merforbruget kan primært henføres til en øget omkostning til feriepengeforpligtelsen. Der er derudover realiseret et fald i indtægter fra

gebyret vedrørende eksportgodtgørelse på 38 pct. som følge af en generel nedgang i antallet af anmodninger om eksportgodtgørelse. Dette kan

blandt andet tilskrives situationen vedrørende COVID-19. Det har, som følge af det store fald i indtægter, ikke været muligt at korrigere udgiftssiden

svarende til det samlede fald i indtægter i løbet af 2020.

§ 09.31.06. Udviklings- og Forenklingsstyrelsen

Finansårets bevilling for § 09.31.06. Udviklings- og Forenklingsstyrelsen var på i alt 3.314,0 mio. kr., mens forbruget for året var på 3.303,2 mio. kr.,

svarende til et mindreforbrug på 10,8 mio. kr. Mindreforbrug kan henføres til en række modsatrettede bevægelser på tværs af styrelsens underkonti.

For almindelig virksomhed er der et merforbrug på 39,2 mio. kr. Merforbruget fordeler sig med et mindreforbrug vedrørende løn på 95,4 mio. kr., et

merforbrug på øvrig drift på 141,9 mio. kr. samt merindtægter på 7,3 mio. kr. Afvigelserne skyldes primært en forskydning mellem løn og øvrig drift

som følge af omprioriteringer af den i løbet af året tilførte bevilling. Nettoafvigelsen for underkontoen kan hovedsageligt henføres et merforbrug grundet

aktiviteter til opretholdelse af sikker og stabil drift af Skatteministeriets eksisterende it-systemer.

For Implementeringscenter for Ejendomsvurderinger er der et merforbrug på 2,9 mio. kr. i forhold til bevillingen. Merforbruget udgøres af et mindrefor-

brug på løn på 25,5 mio. kr. samt et merforbrug på øvrig drift på 28,4 mio. kr. Differencerne er udtryk for omprioriteringer af den i løbet af året tilførte

bevilling.

For implementeringscenter for Inddrivelse udgør mindreforbruget 29,2 mio. kr. Mindreforbruget udgøres af et mindreforbrug på løn på 8,4 mio. kr., et

mindreforbrug på øvrig drift på 15,6 mio. kr. samt merindtægter på 5,2 mio. kr. Mindreforbruget kan primært henføres til færre aktiviteter i 2020 end

forudsat vedrørende konvertering, dataoprydning og tilslutning af nye udbetalingstyper. Tilsvarende er der et mindreforbrug på renter og afskrivninger

som følge af færre idriftsættelser end budgetteret i 2020.

For Implementeringscenter for Told udgør merforbruget 31,2 mio. kr. Merforbruget består af et mindreforbrug på 33,1 mio. kr. på løn og et merforbrug

64,3 på øvrig drift. En del af bruttoafvigelsen kan henføres til en forskydning mellem løn og øvrig drift som følge af omprioriteringer af den i løbet af

året tilførte bevilling fra den øvrige koncern. Dertil kommer et merforbrug på øvrig drift, som kan henføres til et øget træk på eksterne konsulenter som

følge af forsinket rekruttering af interne medarbejdere.

For Legacy udgør mindreforbruget 54,7 mio. kr., fordelt med et mindreforbrug på 25,6 mio. kr. på løn, og 29,2 mio. kr. på øvrig drift. Mindreforbruget

skyldes, at midlerne på legacy-området er anvendt under almindelig virksomhed til finansiering af aktiviteter til opretholdelse af sikker og stabil drift af

Skatteministeriets eksisterende it-systemer. Dertil er der blevet anlægsført en række udgifter til levetidsforlængelser af hhv. FORSKUD og SLUT-

systemerne, som oprindeligt var forudsat bevillingsfinansieret, hvilket medfører færre driftsudgifter.

For indtægtsdækket virksomhed er der et mindreforbrug på 0,2 mio. kr.

§ 09.31.08. Administrations- og Servicestyrelsen

Finansårets bevilling for § 09.31.08. Administrations- og Servicestyrelsen var på i alt 0,0 mio. kr., mens forbruget for året var på -3,4 mio. kr. Admini-

strations- og Servicestyrelsen realiserede dermed et mindreforbrug på 3,4 mio. kr. i forhold til finansårets bevilling. Mindreforbruget kan primært henfø-

res til en realisering af flere indtægter end forventet for året. I forhold til den samlede bevilling har Administrations- og Servicestyrelsen realiseret

merindtægter vedrørende viderefakturering til de andre styrelser af afholdte interne kurser i 2020 samt realiseret merindtægter ved videresalg af biler.

§ 09.41.01 Spillemyndigheden

Finansårets bevilling for § 09.41.01 spillemyndigheden var på i alt 6,0 mio. kr., mens forbruget for året var på 8,1 mio. kr. svarende til et merforbrug på

2,1 mio. kr. Merforbruget kan primært henføres til bevilliget merforbrug på 0,8 mio. kr. vedrørende forskningsprojekt om unges forhold til ga-

ming/gambling, et merforbrug på lejeomkostninger på Havneholmen samt merforbrug på transition og drift af Spilsystemet. Modsat har der været

mindreforbrug på kursusmidler og internationalt samarbejde som pga. COVID-19 har været sat i bero i store dele året.

§ 09.51.13. Godtgørelser mv.

Finansårets bevilling for § 09.51.13. Godtgørelser mv. var på i alt 137,9 mio. kr., mens forbruget for året var på 185,3 mio. kr. Der er dermed et mer-

forbrug på 47,4 mio. kr. for kontoen i forhold til finansårets bevilling. Merforbruget kan henføres til et merforbrug på ca. 13,6 mio. kr. vedr. selskaber og

fonde og et merforbrug på ca. 24,0 mio. kr. vedr. øvrige godtgørelsesberettigede sager. For selskaber og fonde skyldes det, at der i 2020 blev afsluttet

668 sager med en gennemsnitspris på ca. 110.289 kr. pr. sag i forhold til de budgetterede 580 sager med en gennemsnitspris på ca. 103.604 kr. pr.

sag. Antallet af sager og udbetalinger har været stigende, eftersom ordningen vedr. skattepligtige selskaber og fonde fortsat er ved at blive indfaset.

For øvrige godtgørelsesberettigede sager skyldes det, at der i 2020 blev afsluttet 2.476 sager med en gennemsnitspris på ca. 40.293 kr. pr. sag i

forhold til de budgetterede 2.575 sager med en gennemsnitspris på ca. 29.409 kr. pr. sag. For øvrige godtgørelsesberettigede har gennemsnitsudbeta-

lingerne i 2018 og 2019 ligget under gennemsnittet i foregående år. Det skyldes bl.a., at en del af sagerne i sagskomplekser vedrørende ejendoms-

vurderingssager kun delvist var godtgørelsesberettiget.

§ 09.51.14. Delvis kompensation for købsmoms for almennyttige foreninger mv.

Finansårets bevilling for § 09.51.14. Delvis kompensation for købsmoms for almennyttige foreninger mv. var på i alt 167,7 mio. kr., mens forbruget for

året var på 167,2 mio. kr., svarende til et mindreforbrug på 0,5 mio. kr. Mindreforbruget kan henføres til, at foreninger efter at have modtaget afgørelse

om udbetaling af købsmomskompensation har erfaret, at de har fået udbetalt for meget, hvorfor der i 4 kvartal er tilbagebetalt 0,5 mio. kr.

§ 09.51.15. Spillehalspuljen

Der budgetteres ikke længere på kontoen. Ved udgangen af 2018 blev det opgjort, at der på kontoen var udestående fordringer svarende til 1,6 mio.

kr. Fordringerne vedrører udbetalte tilskud, hvor det efterfølgende har vist sig, at tilskudsmodtager ikke har været berettiget hertil. Fordringerne er

blevet omregnet til en kursværdi på 0,3 mio. kr. Der er på lov om tillægsbevilling 2020 overført 0,3 mio. kr. til kontoen for at sikre, at omkostninger til

eventuelle tab på debitorer, kursværdireguleringer mv. kan afholdes. Der har i 2020 ikke været afholdt omkostninger på kontoen.

§ 09.51.17. Civilretlige tiltag i udbytteskattesagen

Finansårets bevilling for § 09.51.17. Civilretlige tiltag i udbytteskattesagen var på i alt 501,1 mio. kr., mens forbruget for året var på 482,3 mio. kr.

Skattestyrelsen realiserede dermed et mindreforbrug på 18,8 mio. kr. for kontoen i forhold til finansårets bevilling. Mindreforbruget kan henføres til, at

den endelige fastsættelse af udmøntning på tillægsbevillingen fra akt. 297 af 17. september 2020 blev justeret, så den samlede bevilling svarede til

Kammeradvokatens udgiftsskøn inkl. risici ved udgiftsopfølgning 3. Tillægsbevillingen blev dermed forøget med 25,1 mio. kr. i forhold til det forudsatte

til kendte aktiviteter ved udgiftsopfølgning 3 for at sikre mod et utilsigtet merforbrug.

§ 09.51.25. Forsøgsordning for socialt udsatte grupper

Finansårets bevilling for 09.51.25. Forsøgsordning for socialt udsatte grupper var på 0,0 mio. kr. Forsøgsordningen havde en videreført beholdning fra

2019, der udgjorde 3,7 mio. kr. til forventede udgifter til de resterende ansøgninger om kompensation ved eftergivelse af gæld. Sagsbehandlingen af

ansøgninger blev afsluttet i februar 2020, og kontoen viser for 2020 en samlet nettoudbetaling på 2,1 mio. kr. Den afsluttende sagsbehandling viste, at

der var færre kompensationsbeløb end oprindeligt skønnet, hvorfor der er mindreforbrug på kontoen. I forbindelse med bevillingsafregningen for 2020

skete der bortfald af det akkumulerede overskud ultimo 2020 på 1,5 mio. kr.

§ 09.51.28. Kompensation af ikkestatslige fordringshavere i forbindelse med behandling af genoptagelsessager

Finansårets bevilling for § 09.51.28. Kompensation af ikkestatslige fordringshavere i forbindelse med behandling af genoptagelsessager var på 0,8

mio. kr. Der blev ved årets udgang konstateret en afvigelse på 0,6 mio. kr. mellem den samlede bevilling og årets resultat. Afgivelsen kan henføres til,

at sagsbehandlingen af kompensationssagerne ikke er afsluttet i 2020. Administrationen af bevillingen er påbegyndt i 2020, og restbevillingen bliver

videreført til 2021 og forventes anvendt i løbet af 1. halvår 2021.

§ 09.51.31. Klagegebyr

Finansårets bevilling for § 09.51.31. Klagegebyr var på i alt -49,3 mio. kr., mens forbruget for året var på -2,6 mio. kr., svarende til en mindreindtægt på

46,8 mio. kr. i forhold til finansårets bevilling. Mindreforbruget skyldes den ændrede udsendelsesperiode af de nye ejendomsvurderinger, hvorfor der er

modtaget væsentlig færre klager end forudsat ved tildelingen af bevillingen.

§ 09.61.01. Medarbejder- og Kompetencestyrelsen

Finansårets bevilling for § 09.61.01. Medarbejder- og Kompetencestyrelsen var på i alt 83,5 mio. kr., mens forbruget for året var på 71,2 mio. kr.,

svarende til et mindreforbrug på 12,3 mio. kr. Mindreforbruget på 10,1 mio. kr. kan primært henføres til et mindreforbrug som følge af forsinkede

aktiviteter på Ledelse- og Kompetenceaftalen og forsinkelse i opstarten af fællesstatslige løsninger grundet COVID-19. Herudover har der været

merindtægter knyttet til kursussalg på 2,2 mio. kr.

§ 09.61.02 Vederlag mv. til ministre og eftervederlag

Finansårets bevilling for § 09.61.02 Vederlag mv. til ministre og eftervederlag var på 33,4 mio. kr. Der blev ved årets udgang konstateret en afvigelse

på 6,0 mio. kr. mellem den samlede bevilling og årets resultat. Afvigelsen skyldes, at der generelt har været budgetteret med en buffer til dækning af

udgifter til større regeringsrokader eller udskrivning af valg. Der budgetteres ikke længere ud fra dette budgetteringsprincip på FL21, hvor bevillingen

er reduceret. Forbruget af ministervederlag og eftervederlag budgetteres ud fra den aktuelle sammensætning af nuværende og tidligere ministre med

ret til vederlag mv. og eftervederlag. Regeringsrokader mv. kan både påvirke udgifter til ministervederlag og eftervederlag, og derfor er kontoen van-

skelig at budgettere

§ 09.61.03. Kompetencesekretariatet

Finansårets bevilling for § 09.61.03. Kompetencesekretariatet var på i alt 16,4 mio. kr., mens forbruget for året var på 15,7 mio. kr. Kompetencesekre-

tariatet realiserer dermed et mindreforbrug på -0,7 mio. kr. i forhold til finansårets bevilling. Mindreforbrug kan primært henføres til færre igangsatte

aktiviteter grundet COVID-19 samt vakancer.

§ 09.61.04. Den Statslige Kompetencefond

Finansårets bevilling for § 09.61.04. Den Statslige Kompetencefond var på i alt 122,9 mio. kr., mens forbruget for året var på 90,4 mio. kr. Kompeten-

cesekretariatet realiserer dermed et mindreforbrug på -32,5 mio. kr. i forhold til finansårets bevilling. Mindreforbrug kan primært henføres færre tilsagn i

2020 på grund af COVID-19.

§ 09.61.05. Initiativer vedr. kompetenceudvikling

Finansårets bevilling for § 09.61.05. Initiativer vedr. kompetenceudvikling var på i alt 0,0 mio. kr., mens forbruget for året var på 0,0 mio. kr. Kompeten-

cesekretariatet realiserer dermed et resultat i balance.

3 Delloft for indkomstoverførsler

Kapitel 3 omhandler udgiftsudviklingen for bevillinger, der ligger inden for det statslige delloft for ind-

komstoverførsler. Delloftet for indkomstoverførsler svarer til ministeriets bevillinger på

budgette-

ringsramme 3.

Den efterfølgende udgiftskontrol er ligesom den forudgående udgiftskontrol rettet mod at afklare, om

eventuelle udgiftsændringer på bevillinger under delloftet er af midlertidig eller permanent karakter.

Derudover er der ved udgiftsopfølgning 4 et særligt fokus på eventuelle ændringer i skønnet for de

permanente udgiftsændringer siden indgåelsen af det nye års (f-årets) finanslov. Udgiftsopfølgningen

for delloftet for indkomstoverførsler indeholder følgende punkter:

•

Opfølgning på prognoseafvigelser og prognoseændringer.

Opfølgning på midlertidige og permanente udgiftsændringer.

3.1 Opfølgning på prognoseafvigelser og prognoseændringer

I afsnit 3.1 følges der op på prognoseafvigelser og prognoseændringer i løbet af året. Dette gøres med

udgangspunkt i

figur 4,

der svarer til

figur 3

under delloftet for driftsudgifter. Figuren illustrerer således

de nettojusteringer af prognosen, som ministeriet har foretaget ved hver udgiftsopfølgning. Bemærk, at

prognoseændringen i alt svarer til den samlede afvigelse mellem grundbudgettet og regnskabet for året.

Figur 4: Prognoseændring ved hver udgiftsopfølgning (mio. kr.)

-10

-20

-30

UO1

UO2

UO3

UO4

Prognose

ændring i alt

UO1

UO2

UO3

UO4

Prognose

ændring i alt

-5

-19

-10

-20

-5

-19

Figur 5: Prognoseændring ved hver udgiftsopfølgning (mio. kr.)

)

Anm. Figuren skal vise nettojusteringer af prognosen for de statslige udgifter.

kommentarboks 4

redegøres der for den forventede og faktiske udgiftsudvikling under delloftet for ind-

komstoverførsler, herunder om regnskabet afviger væsentligt fra prognosen ved forrige udgiftsopfølg-

ning. I redegørelsen sammenholdes de løbende justeringer af prognosen for hele årets forbrug med det

endelige regnskab for året.

Kommentarboks 4: Opfølgning på ministeriets prognosepræcision

§ 38.12.01. Børne- og ungeydelsen

De samlede udgifter til børne- og ungeydelsen i 2020 var 14.801,9 mio. kr., hvilket er 27,6 mio. kr. mere end bevillingen på 14.774,3 mio. kr.

Løbende justeringer af prognosen

Skønnene for de samlede udgifter i 2020 er løbende blevet justeret i både opadgående og nedadgående retning. Således blev skønnet på 14.774,3

mio. kr. fra finansloven for 2020 nedjusteret med 5,3 mio. kr. ved udgiftsopfølgning 1, opjusteret med 31,2 mio. kr. ved udgiftsopfølgning 2 og nedju-

steret med 18,6 mio. kr. ved udgiftsopfølgning 3.

Afvigelse mellem regnskab og prognose ved udgiftsopfølgning 3

De samlede udgifter til børne- og ungeydelsen i 2019 er 20,3 mio. kr. højere end skønnet ved udgiftsopfølgning 3.

Afvigelse mellem bevilling og det endelige regnskab for 2020

De samlede udgifter var i 2020 i alt 27,6 mio. kr. større end skønnet i finansloven for 2020.

Skønnet over udgifterne til børne- og ungeydelsen er hovedsageligt baseret på Danmarks Statistiks befolkningsprognose for 0-17- årige, da børne-

og ungeydelsen som udgangspunkt udbetales uden forudgående ansøgning til alle under 18 år. Der vil derfor som udgangspunkt være en meget stor

sammenhæng mellem antallet af 0-17-årige og udbetalingerne af ydelsen. Primo hvert kvartal opgør Danmarks Statistik det eksakte folketal, og

skønnene for børne- og ungeydelsen justeres løbende i takt hermed. Ændringer i befolkningstallet kan imidlertid ikke forklare afvigelsen, da de isole-

ret set medfører mindreudgifter på skønnet 15,7 mio. kr.

Der er herefter en ikke-forklaret afvigelse på 43,3 mio. kr., som kan skyldes en række faktorer:

Børne- og ungeydelsen indkomstaftrappes, hvilket indebærer, at ydelsen nedjusteres, når modtagerens indkomst stiger. Der er stor usikkerhed på

både omfanget og periodiseringen af indkomstaftrapningen af børne- og ungeydelsen af følgende årsager:

•

Indkomstaftrapningen sker løbende, baseret på forskudsopgørelsen, men for den enkelte modtager sker der en endelig opgørelse af størrelsen af

indkomstaftrapningen efter udløbet af indkomståret. For regnskabsåret 2020 betyder det, at der i 2020 sker en korrektion af ydelse udbetalt i 2019,

og at der i 2021 sker en korrektion af ydelse udbetalt i 2020. Indkomstaftrapningen medfører således nogen usikkerhed om periodiseringen af de

samlede udbetalinger, både mellem budgetårene og i de enkelte kvartaler inden for et budgetår.

•

Skønnet over indkomstaftrapningen er baseret på historiske data. Således var skønnet på budgetteringstidspunktet baseret på indkomstdata for

2016 fremskrevet til 2020 med udviklingen i indkomsterne ifølge forudsætningerne i Økonomisk Redegørelse, august 2019. Der kan være stor

usikkerhed på disse fremskrivninger og dermed på skønnet.

Der gælder et optjeningsprincip for ydelsen, så ret til den fulde ydelse er betinget af bopæl eller beskæftigelse her i riget i mindst 6 af de seneste 10

år. Retten til den fulde ydelse optjenes gradvist. De skøn for optjeningsprincippet, der indgik i skønnet på finansloven for 2020, var baseret på de

skøn for mindreudgifterne, som var udarbejdet i forbindelse med indførelsen af optjeningsprincippet samt ved senere ændringer af denne. Disse skøn

afspejler ikke, at der aktuelt er færre flygtninge end tidligere, hvorved virkningen af optjeningsprincippet reduceres og udgifterne til børne- og unge-

ydelse stiger. Der arbejdes på at opdatere skønnene.

Derudover er der en række forhold, der medfører usikkerhed på budgetskønnene. Disse omfatter, udover at der er usikkerhed på omfanget af ind-

komstaftrapningen og optjeningsprincippet, jf. ovenfor, at sammenhængen mellem antallet af 0-17-årige og udbetaling af ydelsen ikke fuldstændig.

Der er således børn og unge i Danmark, hvor betingelserne for at få ydelsen ikke er opfyldt. Det er fx tilfældet, hvis barnet er anbragt uden for hjem-

met. Endvidere udbetales der børne- og ungeydelse til børn bosiddende i udlandet, hvis en af forældrene er borgere i et EU/EØS-land mv. og har bo-

pæl eller beskæftigelse i Danmark.

Endelig kan covid-19 situationen have påvirket udgifterne på flere måder:

•

Der er muligvis færre vandrende arbejdstagere, der er berettiget til ydelsen (dvs. personer med bopæl eller beskæftigelse i Danmark, men med

børn bosat i EU uden for Danmark). Der er dog erfaringsmæssigt en vis forsinkelse mellem, at vandrende arbejdstagere er berettiget til ydelsen,

og til at de får den udbetalt, og derfor afspejler regnskabstallene pt. ikke nødvendigvis den fulde virkning af et eventuelt faldende antal vandrende

arbejdstagere.

•

Ydelsesmodtagernes indkomst vil i mange tilfælde være mindre end forudsat i forskudsopgørelserne pga. hjemsendelse. Dermed vil indkomstaf-

trapningen også være mindre, og den udbetalte ydelse større. Dette vil afspejle sig i regnskabstallene i 2020 i det omfang, folk får ændret for-

skudsopgørelserne. Sker der ikke ændring af forskudsopgørelsen, sker der i 2021 i forbindelse med udarbejdelsen af årsopgørelsen en korrektion

af det for meget eller for lidt udbetalte beløb.

•

Der er som led i indsatsen mod parallelsamfund (styrket forældreansvar) budgetteret med mindreudgifter på 32,7 mio. kr. i 2020 i de tilfælde, hvor

der sker bortfald af ydelsen for elever, der ikke deltager i undervisningen i folkeskolen. Da en del af undervisningen i første og anden kvartal er

sket i form af fjernundervisning, er det muligt at det registrerede fravær bliver opgjort med større usikkerhed, og at udbetalingerne ikke bortfalder i

samme omfang som forudsat.

3.2 Opfølgning på midlertidige og permanente afvigelser

I afsnit 3.2 følges der op på karakteren af de underliggende afvigelser under delloftet for indkomstover-

førsler. Dette gøres med udgangspunkt i

tabel 3,

der angiver, hvor stor en andel af den samlede afvigelse

mellem bevilling og regnskab, der skyldes henholdsvis permanente og midlertidige udgiftsændringer, og

tabel 4,

der sammenholder det aktuelle skøn for de permanente udgiftsændringer med skønnet ved ud-

giftsopfølgning 3.

Opfølgningen i

tabel 4

skal give et indledende billede af, om der også kan forventes permanente afvigel-

ser forbundet med det nye års (f-årets) budgettering. Udviklingen i skønnet for de permanente udgifts-

ændringer siden forrige udgiftsopfølgning i forlængelse af ændringsforslagene er således en umiddelbar

indikator på, om forudsætningerne for det nye års finanslovsbudgettering er retvisende.

Tabel 3: Opfølgning på midlertidige og permanente afvigelser

(Mio. kr.

Finanslovsbevilling (FL)

Regnskab for året

Afvigelse ved den aktuelle udgiftsopfølgning

- heraf permanente merudgifter

- heraf midlertidige merudgifter

Statslige udgifter

14774,3

14801,9

27,6

-15,7

43,3

Samlede offentlige udgifter

14774,3

14801,9

27,6

-15,7

43,3

Tabel 4: Opfølgning på udviklingen i permanente afvigelser

Mio. kr.

Permanente udgiftsændringer ved UO3

Permanente udgiftsændringer ved UO4

Udvikling siden forrige udgiftsopfølgning

Statslige udgifter

-15,8

-15,7

0,1

Samlede offentlige udgifter

-15,8

-15,7

0,1

bilag 1 (tabel B3)

vedlægges en supplerende redegørelse for den samlede afvigelse mellem grundbudget-

tet og regnskabet for året. Der følges op på de underliggende afvigelsers størrelse, hvorvidt de er af

midlertidig eller permanent karakter samt årsagerne til afvigelserne. Der skal følges op på de samlede

offentlige udgifter.

kommentarboks 5

redegøres der kort for udviklingen i skønnet for de permanente udgiftsændringer

siden forrige udgiftsopfølgning, herunder hvilke hovedkonti (eller underkonti), udviklingen primært

knytter sig til. Derudover foretages en umiddelbar vurdering af konsekvenserne fsva. det nye års (f-

årets) finanslovsbudgettering.

Kommentarboks 5: Opfølgning på permanente udgiftsændringer

Siden sidste udgiftsopfølgning er de permanente udgiftsændringer øget med 0,1 mio.kr. Denne ændring kan henføres til ændringer i befolkningstallet

som opgjort af Danmarks Statistik.

Ændringen får virkning efterfølgende år, idet et faldende antal 0-17-årige i 2020 medfører et faldende antal 1-17-årige i 2021, et faldende antal 2-17-

årige i 2022 etc. Skønnene for de kommende år justeres løbende i takt med nye befolkningsopgørelser og prognoser fra Danmarks Statistik.

4 Uden for loft

Kapitel 4 omhandler udviklingen i ikke-loftsbelagte udgifter. I kapitlet foretages en opfølgning på føl-

gende udgifter:

•

Øvrige udgifter uden for loft.

4.3 Bevillings- og udgiftsopfølgning for øvrige udgifter uden for loft

I afsnit 4.3 følges der op på den forventede udgiftsudvikling for øvrige udgifter uden for loft.

Afsnit 4.3

er således kun relevant for ministerområder med øvrige udgifter uden for loft.

Øvrige udgifter uden for loft svarer til

overførselsramme 1 og 2.

I afsnittet sammenholdes regnskabet med finansårets bevilling i alt. Dette gøres med udgangspunkt i

tabel 7,

der viser differencen mellem finansårets bevilling i alt og regnskab for året for samtlige hoved-

konti for øvrige udgifter uden for loft.

Tabel 7: Udgiftsudvikling per hovedkonto for øvrige udgifter uden for loft

Samlet forskel ml.

Finansårets bevilling

Tabel 07 (Mio. kr.)

i alt

Grundbudget

Prognose ved UO3

Regnskab for året

finansårets bevilling

i alt og regnskab for

året

I alt

095123 Overtagne studielånsfordringer

095129 Kompensations af kommuner og regioner

381501 Tilbagebetalingsordning vedr. ejendoms-

skatter

387101 Udlån ifm. rentefrie lån ifm. COVID-19

21351,7

-1,5

3,2

6600,0

14750,0

6597,2

-2,8

0,0

6600,0

6796,3

-1,2

1,6

0,0

6795,9

7285,0

-1,1

1,8

0,0

7284,3

-14066,7

0,4

-1,4

-6600,0

-7465,7

kommentarboks 8

redegøres der kort for den forventede og den faktiske udvikling for øvrige udgifter

uden for loft, herunder de væsentligste forklaringer på differencen mellem de faktiske udgifter og fi-

nansårets bevilling i alt.

Kommentarboks 8: Forklaring på væsentlige afvigelser for øvrige udgifter uden for loft

§ 09.51.23. Overtagne studielånsfordringer (Lovbunden)

Der er i 2020 en bevilling på kontoen på 1,5 mio. kr. Der blev ved årets udgang konstateret en afvigelse på 0,4 mio. kr. mellem den samlede bevil-

ling og årets resultat for § 09. 51.23. Overtagne studielånsfordringer. Afgivelsen kan henføres til, at der er afdraget 0,4 mio. kr. mindre på overtagne

studielån end forudsat ved bevillingen.

§ 09.51.29. Kompensation af kommuner og regioner i forbindelse med behandling af genoptagelsessager (Reservationsbevilling)

Der er i 2020 en bevilling på kontoen på 3,2 mio. kr. Der blev ved årets udgang konstateret en afvigelse på 1,4 mio. kr. mellem den samlede bevil-

ling og årets resultat for § 09.51.29. Kompensation af kommuner og regioner i forbindelse med behandling af genoptagelsessager. Afgivelsen kan

henføres til, at sagsbehandlingen af kompensationssagerne ikke nåede at blive afsluttet i 2020. Administrationen af bevillingen er påbegyndt i 2020,

og restbevillingen bliver videreført til 2021 og forventes anvendt i løbet af 1. halvår 2021.

§ 38.15.01. Tilbagebetalingsordning vedr. ejendomsskatter

Der blev på FL20 blev budgetteret med udgifter til tilbagebetaling af ejendomsskatter på 6.600 mio. kr. i 2020. Der er ikke foretaget tilbagebetalinger

i 2020 på grund den ændrede udsendelsesperiode af de nye ejendomsvurderinger, hvorfor der ikke har været et forbrug.

§ 38.71.01. Udlån ifm. rentefrie lån ifm. COVID-19

Der er under udgifter uden for loft indbudgetteret en tillægsbevilling på 14.750,0 mio. kr. på den nyoprettede konto § 38.71.01. Udlån i forbindelse

med lov om rentefrie lån mv. vedr. udlån som følge af Lov nr. 572 af 05. maj 2020 om rentefrie lån svarende til angivet moms og lønsumsafgift og

fremrykket udbetaling af skattekreditter m.v. i forbindelse med covid-19. Der har alene været udgifter for 7.284,3 mio. kr. i 2020 på kontoen, hvilket

medfører et mindreforbrug på i alt -7.465,7 mio. kr.

5 Bilag 1

5.1 Delloft for driftsudgifter

Af bilagstabel B1 fremgår afvigelsen mellem finansårets bevilling i alt og regnskabet for året fordelt på

de tre bevillingskategorier, hvortil der er knyttet forskellige disponeringsregler i henhold til budgetvej-

ledningen.

Tabel B1: Bevillings- og udgiftsopfølgning per bevillingskategori

Bevilling

Difference mellem

Tabel B01 (Mio. kr.)

Finanslovsbevilling i alt

Regnskab for året

finansårets bevilling i

alt og regnskabet

Dispenseret nettofor-

brug af videreførsler

Delloft for driftudgifter, i alt

Bevillinger med videreførselsadgang

Variable bevillinger

Øvrige

9.987,4

9.263,4

171,3

552,7

9.903,4

9.133,8

212,7

556,9

-84,0

-129,6

41,4

4,2

0,0

Af bilagstabel B2 fremgår nettoforbruget af videreførsler fordelt på hovedkonti samt det indbudgette-

rede og dispenserede nettoforbrug af videreførsler. Dispensationer til nettoforbrug af videreførsler ind-

tastes manuelt. Tabellen skal indeholde samtlige hovedkonti med videreførselsadgang under delloftet

for driftsudgifter.

Tabel B2: Opfølgning på nettoforbrug af videreførsler (kun konti med videreførselsadgang)

Indbudgetteret

førsler

Dispenseret

videreførsler

Forventet

videreførsler

ultimo året

Tabel B02 (Mio. kr.)

FL + TB

Regnskab for

året

Nettoforbrug af

videreførsler

forbrug af videre- nettoforbrug af

Videreførsler

primo året

Dellofter for driftudgifter, i alt

09.11.01 Departementet

09.11.02 Skatteankestyrelsen

09.31.01 Skattestyrelsen

09.31.02 Gældsstyrelsen

09.31.03 Vurderingsstyrelsen

09.31.04 Toldstyrelsen

09.31.05 Motorstyrelsen

09.31.06 Udviklings- og Forenklings-

styrelsen

09.31.08 Administrations- og Service-

styrelsen

09.41.01 Spillemyndigheden

9.263,4

277,5

364,6

2.792,0

899,7

459,0

503,8

253,4

3.314,0

0,0

6,0

9.133,8

271,6

346,8

2.781,7

886,8

432,0

503,8

256,3

3.303,2

-3,4

8,1

-129,6

-5,9

-17,8

-10,3

-12,9

-27,0

0,0

2,9

-10,8

-3,4

2,1

0,0

321,7

18,5

32,0

64,2

16,2

3,4

3,7

5,4

38,6

11,7

27,1

451,3

24,4

49,7

74,5

29,1

30,4

3,6

2,5

49,5

15,1

25,1

09.51.14 Delvis komp. for købsmoms

almennyttige for.

09.51.15 Spillehalspuljen

09.51.25 Forsøgsordning for socialt

udsatte grupper

09.51.28 Kompensation af ikkestatslige

fordringshavere

09.61.01 Medarbejder- og Kompeten-

cestyrelsen

09.61.03 Kompetencesekretariatet

09.61.04 Den Statslige Kompetence-

fond

09.61.05 Initiativer vedr. kompetence-

udvikling

09.61.06 Personalemæssige udgifter

ved udflytning

1,8

0,1

-1,7

0,0

32,8

34,5

0,0

122,9

90,4

-32,5

0,0

28,8

61,3

83,5

16,4

71,2

15,7

-12,3

-0,7

0,0

19,5

7,3

31,8

8,0

0,8

0,2

-0,6

0,0

0,6

0,0

2,1

0,0

3,7

1,5

167,7

0,3

167,2

0,0

-0,5

-0,3

0,0

8,7

0,0

9,2

0,3

Tabellen angiver FL+TB samt det forventede nettoforbrug af videreførsler. Det forventede nettoforbrug af videreførsler skal ses i forhold til det indbud-

getterede og dispenserede nettoforbrug af videreførsler. Et positivt tal indikerer et forventet forbrug af opsparing, mens et negativt tal indikerer en for-

ventet tilgang til opsparingen. Derudover fremgår videreførselsbeholdningen primo året og den forventede beholdning ultimo året.

5.2 Delloft for indkomstoverførsler

I bilagstabel B3 foretages en vurdering af midlertidige og permanente afvigelser under delloftet for ind-

komstoverførsler. I tabellen skal alene medtages konti, der falder inden for initiativpligtens beløbsgræn-

ser, dvs. afvigelser, der overstiger 50 mio. kr. eller 5 pct. af den samlede bevilling. Fravigelser fra dette

princip skal aftales med Finansministeriet. Tabellen kan specificeres på underkontoniveau.

Tabel B3: Vurdering af midlertidige og permanente afvigelser (kan specificeres på underkontoniveau)