SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 385: Spm. om at oversende det materiale, der i medfør af § 11 i Cirkulære om budgettering og budget- og regnskabsopfølgning blev forelagt Skatteministeriets departementschef i 1., 2. og 3. kvartal 2020, til skatteministeren

Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del
Offentligt

Indhold

1 Udgiftsudviklingen for ministerområdet som helhed ................................................................... 2

2 Delloft for driftsudgifter .................................................................................................................. 4

2.1 Opfølgning på prognoseafvigelser og prognoseændringer ....................................................... 4

2.2 Opfølgning på bevillings- og udgiftsudviklingen ........................................................................ 7

3 Delloft for indkomstoverførsler .................................................................................................... 11

3.1 Opfølgning på prognoseafvigelser og prognoseændringer ..................................................... 11

3.2 Opfølgning på midlertidige og permanente afvigelser ............................................................. 13

4 Uden for loft ................................................................................................................................... 15

4.1 Opfølgning på anlægsrammen ............................................................................................... 15

4.2 Opfølgning på de ledighedsrelaterede udgifter ....................................................................... 16

4.3 Bevillings- og udgiftsopfølgning for øvrige udgifter uden for loft .............................................. 16

5 Bilag 1 ............................................................................................................................................ 18

5.1 Delloft for driftsudgifter ........................................................................................................... 18

5.2 Delloft for indkomstoverførsler ................................................................................................ 20

SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 385: Spm. om at oversende det materiale, der i medfør af § 11 i Cirkulære om budgettering og budget- og regnskabsopfølgning blev forelagt Skatteministeriets departementschef i 1., 2. og 3. kvartal 2020, til skatteministeren

1 Udgiftsudviklingen for ministerområdet som helhed

I dette afsnit anvendes tabel 1 i SKS samt skabelonen i afsnittet.

I kapitel 1 foretages en opfølgning på udgiftsudviklingen på ministerområdet som helhed. Dette gøres

med udgangspunkt i

tabel 1,

der sammenholder finansårets bevilling i alt og det endelige regnskab for

året for de to dellofter og udgifter uden for loft. Tabellen giver således et samlet overblik over alle mini-

sterområdets udgifter.

Tabel 1: Samlet bevillings- og udgiftsopfølgning

Difference

Regnskab for

Tabel 01 (Mio. kr.)

Indbudgetteret

nettoforbrug af

videreførsler

Finansårets

bevilling i alt

året

mellem finans-

årets bevilling i

alt og regn-

skabet

Bevilling

I alt

Delloft for driftsudgifter

Delloft for indkomstover-

førsler

Uden for loft

- heraf øvrige udgifter

23.396,9

8.505,4

14.893,6

-2,1

0,0

46,6

-104,0

0,0

150,6

23.443,5

8.401,4

14.893,6

148,5

23.167,3

8.454,0

14.715,3

-2,0

-276,2

52,6

-178,3

-150,5

Anm.: Dispensationer til nettoforbrug af videreførsler skal ikke indarbejdes i tabel 1, idet regnskabet skal sammenholdes med finansårets bevilling i alt, som

er ekskl. eventuelle dispensationer. I stedet redegøres for evt. dispensationer (dvs. tilladelser til at overskride finansårets bevilling i alt) i kommentarboksen

nedenfor.

Anm.: Et positivt differencetal indikerer, at regnskabet for hele året indeholder et merforbrug i forhold til finansårets bevilling i alt, mens et negativt tal

indikerer et mindreforbrug.

kommentarboks 1

redegøres kort for udgiftsudviklingen på ministerområdet. I relation til de loftsbelagte

udgifter på ministerområdet angives de væsentligste årsager til afvigelsen mellem finansårets bevilling i

alt og det endelige regnskab. Derudover foretages en kort opfølgning på udgiftsudviklingen i relation til

de ikke-loftsbelagte udgifter. Det skal herunder fremgå, hvis der er sket større ændringer i udgiftsni-

veauet siden forrige udgiftsopfølgning.

Kommentarboks 1: Samlet bevillings- og udgiftsopfølgning

Delloft for driftsudgifter

Der har i 2019 været en afvigelse mellem den samlede bevilling under delloft for driftsudgifter og forbruget på 52,6 mio. kr. De

samlede udgifter under delloft for driftsudgifter er opgjort til 8.454,0 mio. kr. hvilket er 52,6 mio. kr. mere end bevillingen på 8401,4

mio. kr. Merforbruget kan primært relateres til driftsbevillingen, jf. nedenfor.

For driftsbevillingerne under delloft for driftsudgifter er der et merforbrug på samlet 77,2 mio. kr. Afvigelsen kan primært henføres til

et merforbrug på 147,2 mio. kr. under § 09.31.01. Skattestyrelsen, hvilket hovedsageligt skyldes udgifter til civilretslige tiltag i ud-

bytteskattesagen på 156,7 mio. kr. Endvidere er der et merforbrug under § 09.11.01 Departementet på 6,7 mio. kr. og § 09.31.02.

Skatteankestyrelsen på 1,7 mio. kr., hvor der er flyttet bevilling for at sikre øvrige styrelser under Skatteministeriet en udsvings-

margin. For øvrige styrelser under Skatteministeriet har der været et mindreforbrug, der bl.a. kan relateres til udsvingsmarginen.

For øvrige bevillinger under delloft for driftsudgifter er der et mindreforbrug på samlet 24,5 mio. kr. Mindreforbruget kan primært

relateres til et mindreforbrug på 18,0 mio. kr. under § 09.11.51. Retssager mv., der kan henføres til et lavere aktivitetsniveau og

færre pålagte sagsomkostninger. Hertil er der et mindreforbrug på 5,2 mio. kr. under § 09.51.13. Godtgørelser mv.

Delloft for indkomstoverførsler

Der har i 2019 været et mindreforbrug på 178,3 mio. kr. under § 38.12.01. Børne- og Ungeydelsen, som er den eneste ordning un-

der delloft for indkomstoverførsler. De samlede udgifter til børne- og ungeydelsen i 2019 var 14.715,3 mio. kr., hvilket er 178,3 mio.

kr. mindre end bevillingen på 14.893,6 mio. kr. Mindreforbruget kan primært tilskrives dels færre børn under 18 end forudsat ved

budgetteringstidspunktet og dels indkomstaftrapning, hvor børne- og ungeydelsen nedjusteres, når modtagerens indkomst stiger.

Udgifter uden for loft

Der har i 2019 været et mindreforbrug for udgifter uden for loft på -150,5 mio. kr. Mindreforbruget kan helt primært henføres til et

mindreforbrug på 150,0 mio. kr. under § 09.51.02. Kompensation af kommuner for genoptagelse af for meget betalt ejendomsskat,

som skyldes, at der som følge af en række identificerede systemfejl ikke gennemføres sagsbehandling af ejendomme og tilbagebe-

talinger af for meget betalt grundskyld i 2019, som ellers var forudsat i akt. 142.

2 Delloft for driftsudgifter

Kapitel 2 omhandler udgiftsudviklingen for bevillinger, der ligger inden for det statslige delloft for

driftsudgifter samt er omfattet af reglerne for disponering og udgiftsopfølgning som beskrevet i

Budget-

vejledningen stk. 3.1.1.1.

Delloftet for driftsudgifter svarer til ministeriets bevillinger på

driftsramme 1, 2 og 3 samt budgette-

ringsramme 1, 2 og 4.

Udgiftsopfølgningen for delloftet for driftsudgifter indeholder følgende punkter:



Opfølgning på prognoseændringer og prognoseafvigelser.

Opfølgning på bevillings- og udgiftsudviklingen.

bilag 1

(tabel

B1)

vedlægges en supplerende oversigt for delloftet for driftsudgifter, der viser afvigelsen

mellem finansårets bevilling i alt og regnskabet fordelt på de tre bevillingskategorier, hvortil der er knyt-

tet forskellige disponeringsregler. I

bilag 1 (tabel B2)

vedlægges endvidere en oversigt over nettoforbruget

af videreførsler på hovedkontoniveau.

2.1 Opfølgning på prognoseafvigelser og prognoseændringer

I dette afsnit anvendes figur 1, 2 og 3 i SKS samt skabelonen i afsnittet.

I afsnit 2.1 følges der op på prognoseafvigelser og prognoseændringer i løbet af året for bevillinger un-

der delloftet for driftsudgifter. Dette gøres med udgangspunkt i

figur 1, 2 og 3,

som giver et samlet over-

blik over, hvordan ministeriets prognoser og regnskabet har udviklet sig i forhold til hinanden i løbet af

året.

Figur 1

viser finansårets bevilling i alt og prognoserne for årets resultat ved hver udgiftsopfølgning.

Figur

viser hhv. de bagudrettede og fremadrettede prognoseafvigelser ved hver udgiftsopfølgning, mens

figur 3

viser nettojusteringerne af prognosen for hele årets forbrug ved hver udgiftsopfølgning. Bemærk,

at prognoseændringen i alt (dvs. summen af de orange søjler i

figur 3)

er lig med den samlede afvigelse

mellem grundbudgettet og regnskabet for året.

Figur 1: Bevillings- og udgiftsopfølgning for delloftet som helhed

8800

8700

8600

8500

8400

8501

8300

8200

Grundbudget

Prognose 1 for Prognose 2 for Prognose 3 for

årets resultat

Regnskab for

året

8477

8454

8505

8536

8758

8743

8401

8533

8538

Differencen mellem finansårets bevil-

ling i alt og regnskabet på 52,7 mio. kr.

består af:



TB justeringer på -104,0 mio. kr. ift.

finanslovsbevillingen i alt og -137,3

mio. kr. ift. forrige udgiftsopfølg-

ning.

Ændret prognose på -47,4 mio. kr.

og ift. grundbudgettet og -23,4 mio.

kr. ift. forrige udgiftsopfølgning.



Prognoser (mio. kr.)

Finansårets bevilling i alt (mio. kr.)

Figur 2: Prognoseafvigelser ved hver udgiftsopfølgning (mio. kr.)

500

400

300

200

100

-100

-200

-300

-400

UO1

UO2

UO3

UO4

-174

-274

-344

-23

259

430

Figur 3: Prognoseændring ved hver udgiftsopfølgning (mio. kr.)

300

200

100

-100

-266

-200

-300

-400

UO1

UO2

UO3

UO4

Prognose

ændring i

alt

257

-47

-15

-23

Bagudrettede afvigelser

Fremadrettede afvigelser

Anm.: I 4. kvartal følges der op på forskellen mellem forrige prognose og regnskabet.

kommentarboks 2

redegøres der kort for den forventede og faktiske udgiftsudvikling under delloftet for

driftsudgifter, herunder om regnskabet afviger væsentligt fra prognosen ved forrige udgiftsopfølgning. I

redegørelsen sammenholdes de bagudrettede og fremadrettede afvigelser ved hver udgiftsopfølgning

med de løbende nettojusteringer af prognosen for hele årets forbrug. Derudover sammenholdes de

løbende nettojusteringer af prognosen med det endelige regnskab for hele året ved udgiftsopfølgning 4.

Redegørelsen skal indeholde en kort opfølgning på årsagen til den bagudrettede afvigelse ved udgiftsop-

følgning 4.

Kommentarboks 2: Opfølgning på ministeriets prognosepræcision

Udgiftsopfølgning 1

Den bagudrettede afvigelse på -173,5 mio. kr. kunne ved udgiftsopfølgning 1 primært henføres til følgende:



Et mindreforbrug på øvrig drift på 58,0 mio. kr. under § 09.31.06. Udviklings- og Forenklingsstyrelsen, der primært kunne henføres

til periodiseringsafvigelser under implementeringsprogrammerne i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen.



Et mindreforbrug på øvrig drift på 57,1 mio. kr. under § 09.31.08. Administrations- og Servicestyrelsen, der bl.a. kunne relateres til

periodeafvigelser vedr. manglende huslejeopkrævninger fra Bygningsstyrelsen i 1. kvartal.

Et mindreforbrug på øvrig drift på 13,8 mio. kr. under § 09.31.01. Skattestyrelsen vedr. civilretlige tiltag i udbytteskattesagen.

Den fremadrettede afvigelse på 430,4 mio. kr. kunne ved udgiftsopfølgning 1 primært henføres til følgende:



Et merforbrug på 403,0 mio. kr. til civilretlige tiltag på udbytteskatteområde, hvoraf 355,4 mio. kr. er en merudgift.



En periodeafvigelse på øvrig drift på 51,9 mio. kr. under § 09.31.08. Administrations- og Servicestyrelsen, der bl.a. kunne relateres

til manglende huslejeopkrævninger fra Bygningsstyrelsen i 1. kvartal.



En fremadrettet afvigelse på 29,6 mio. kr. under § 09.31.03. Toldstyrelsen, der kunne henføres til øgede udgifter ifm. Brexit.

Nettojusteringen ved udgiftsopfølgning 1 for delloft for driftsudgifter udgør 256,9 mio. kr. for § 9. Skatteministeriet.

Udgiftsopfølgning 2

Den bagudrettede afvigelse på -274,3 mio. kr. ved udgiftsopfølgning 2 kunne primært henføres til følgende:



En ekstraordinær indtægt på 160,0 mio. kr. under § 09.31.06. Udviklings- og Forenklingsstyrelsen fra KMD vedr. EFI-forliget ind-

tægt.



Et mindreforbrug på øvrig drift på 58,8 mio. kr. under § 09.31.08. Administrations- og Servicestyrelsen, der bl.a. kunne relateres til

periodeafvigelser vedr. manglende huslejeopkrævninger fra Bygningsstyrelsen i 2. kvartal.



Et mindreforbrug på øvrig drift på 40,7 mio. kr. under § 09.31.01. Skattestyrelsen vedr. civilretlige tiltag i udbytteskattesagen.

Ved udgiftsopfølgning 2 var der en fremadrettet afvigelse på 259,3 mio. kr., hvilket primært kunne henføres til følgende:



En positiv indtægt (merforbrug) på 160,0 mio. kr. under § 09.31.06. Udviklings- og Forenklingsstyrelsen, der skulle udligne den

ekstraordinære indtægt fra KMD vedr. EFI-forliget indtægt.



En periodeafvigelse på øvrig drift på 58,8 mio. kr. under § 09.31.08. Administrations- og Servicestyrelsen, der bl.a. kan relateres til

manglende huslejeopkrævninger fra Bygningsstyrelsen i 2. kvartal.



En periodeafvigelse på øvrig drift på 30,6 mio. kr. under § 09.31.01. Skattestyrelsen vedr. vedr. civilretlige tiltag i udbytteskattesa-

gen.

Nettojusteringen ved udgiftsopfølgning 2 for delloft for driftsudgifter udgør -15,0 mio. kr. for § 9. Skatteministeriet.

Udgiftsopfølgning 3

Den bagudrettede afvigelse på -344,5 ved udgiftsopfølgning 3 kunne primært henføres til følgende:



Et mindreforbrug på 160,0 mio. kr. under § 09.31.06. Udviklings- og Forenklingsstyrelsen vedr. ikke anvendte indtægter fra KMD

vedr. EFI-forliget indtægt og efterfølgende bortfald på TB.



Et mindreforbrug på øvrig drift på 76,3 mio. kr. under § 09.31.06. Udviklings- og Forenklingsstyrelsen som følge af periodiserings-

afvigelser på tværs af styrelsen.



Et mindreforbrug på øvrig drift på 22,4 mio. kr. under § 09.31.01. Skattestyrelsen vedr. civilretlige tiltag i udbytteskattesagen.

Den fremadrettede afvigelse på 78,7 mio. kr. ved udgiftsopfølgning 3 kunne primært henføres til følgende:



Et mindreforbrug på øvrig drift på 61,4 mio. kr. under § 09.31.01. Skattestyrelsen vedr. civilretlige tiltag i udbytteskattesagen.



En periodeafvigelse på øvrig drift på 85,3 mio. kr. under § 09.31.06. Udviklings- og Forenklingsstyrelsen vedr. periodeafvigelser i

en række projekter og programmer.



En periodeafvigelse på øvrig drift på 27,4 mio. kr. under § 09.31.08. Administrations- og Servicestyrelsen, der bl.a. kunne relateres

til manglende huslejeopkrævninger fra Bygningsstyrelsen i 3. kvartal.

Nettojusteringen ved udgiftsopfølgning 3 for delloft for driftsudgifter udgør -265,8 mio. kr. for § 9. Skatteministeriet.

Udgiftsopfølgning 4

Den bagudrettede afvigelse på -23,4 ved udgiftsopfølgning 4 kan primært henføres til følgende:

§ 09.11.01. Departementet

Ved udgiftsopfølgning 4 er der under 09.11.01. Departementet en bagudrettet afvigelse på -11,7 mio. kr., som primært kan henføres

til 4,9 mio. kr. vedr. tilbagebetaling af advokatsalær ifm. advokatundersøgelsen om udbetaling af udbytteskat samt lavere lønudgifter

på 3,2 mio. kr., der kan relateres til større refusioner og mere egen betalt ferie.

§ 09.11.51. Retssager mv.

Ved udgiftsopfølgning 4 er der under 09.11.51. Retssager mv. en bagudrettet afvigelse på -18,0 mio. kr. Afvigelsen kan ved udgifts-

opfølgning 4 primært henføres til et fald i honorarer til advokater på 12,3 mio. kr. samt mindre pålagte sagsomkostninger end budget-

teret på 11,1 mio. kr.

§ 09.31.01. Skattestyrelsen

Ved udgiftsopfølgning 4 er der under § 09.31.01. Skattestyrelsen en bagudrettet afvigelse på -100,9 mio. kr., hvilket bl.a. kan henfø-

res til et mindreforbrug på 37,8 mio. kr., vedr. flyt af bevilling fra Skattestyrelsen til Udviklings- og Forenklingsstyrelsen på TB. Endvi-

dere er der været et mindreforbrug på 24,7 mio. kr. vedr. civilretlige tiltag i udbytteskattesagen samt et mindreforbrug på 10,5 mio. kr.

grundet regulering af hensættelse vedr. feriepenge.

§ 09.31.02. Gældsstyrelsen

Ved udgiftsopfølgning 4 er der under § 09.31.02. Gældsstyrelsen en bagudrettet afvigelse på 10,0 mio. kr., hvilket bl.a. kan henføres

til et merforbrug på 10,2 mio. kr. grundet regulering af hensættelse vedr. feriepenge.

§ 09.31.06. Udviklings- og Forenklingsstyrelsen

Ved udgiftsopfølgning 4 er der under § 09.31.06. Udviklings- og Forenklingsstyrelsen en bagudrettet afvigelse på 114,9 mio. kr., hvilket

skyldes en aktivitetsændring på 115,4 mio. kr. på øvrig drift, som primært vedrører meromkostninger vedr. Implementeringscenter for

Inddrivelse (ICI), der ikke indgik i prognose 3, idet der udestod en stillingtagen til finansieringen, som blev godkendt i forlængelse af

udgiftsopfølgning 3.

§ 09.31.08. Administrations- og Servicestyrelsen

Ved udgiftsopfølgning 4 er der under § 09.31.08. Administrations- og Servicestyrelsen en bagudrettet afvigelse på -11,5 mio. kr.,

hvilket primært skyldes et mindreforbrug på 9,0 mio. kr. på husleje.

§ 09.51.13. Godtgørelser mv.

Ved udgiftsopfølgning 4 er der under § 09.51.13. Godtgørelser mv. en bagudrettet afvigelse på 8,3 mio. kr., hvilket primært skyldes

en prisændring på ca. 7,3 mio. kr. Dette kan henføres til, at gennemsnitsprisen pr. sag var 35.000 kr. mod budgetteret ca. 23.500 kr.

pr. sag. Hertil var der en aktivitetsændring på ca. 2,5 mio. kr., idet der blev gennemført 639 sager sammenlignet med de budgettere-

de 532 sager.

2.2 Opfølgning på bevillings- og udgiftsudviklingen

I dette afsnit anvendes tabel 2 i SKS samt skabelonen i afsnittet.

Tabel 2

viser bevillings- og udgiftsudviklingen i løbet af året for samtlige hovedkonti under delloftet for

driftsudgifter. I

kommentarboks 3

gives de

væsentligste

forklaringer på den samlede forskel mellem bevilling

og regnskab for året på ministerområdet.

Tabel 2: Bevillings- og udgiftsopfølgning per hovedkonti

Difference

Finansårets

Tabel 02 (Mio. kr.)

bevilling i alt

Grundbudget

Prognose ved Prognose ved Prognose ved Regnskab for

UO1

UO2

UO3

året

mellem finans-

årets bevilling

og regnskab

for året

Delloft for driftsudgifter, i alt

091101 Departementet

091102 Skatteankestyrelsen

091151 Retssager mv.

091179 Reserver og budgetregule-

ring

092101 SKAT

093101 Skattestyrelsen

093102 Gældsstyrelsen

093103 Vurderingsstyrelsen

8.401,4

253,2

366,0

76,9

0,0

2263,3

763,9

363,1

8.501,4

265,8

495,0

76,9

-86,1

0,0

2310,7

756,0

427,4

8.758,3

271,3

385,0

76,9

-86,1

0,0

2643,0

753,0

383,0

8.743,2

271,2

376,6

76,9

0,0

2611,3

738,0

369,5

8.477,4

271,2

374,2

76,9

0,0

2511,5

737,7

360,9

8.454,0

259,9

367,3

58,9

0,0

2410,5

747,7

359,7

52,6

6,7

1,3

-18,0

0,0

147,2

-16,2

-3,4

093104 Toldstyrelsen

093105 Motorstyrelsen

093106 Udviklings- og Forenklings-

styrelsen

093108 Administrations- og Ser-

vicestyrelsen

094101 Spillemyndigheden

095113 Godtgørelser mv.

095114 Delvis komp. for købsmoms

almennyttige for.

095115 Spillehalspuljen

095121 Gebyrer, retsafgifter mv.

095125 Forsøgsordning for socialt

udsatte grupper

410,5

241,4

2563,5

791,7

5,1

136,9

165,9

0,0

385,4

244,3

2493,8

825,3

4,0

136,9

165,9

0,0

415,0

243,3

2566,2

811,9

5,5

124,5

165,9

0,0

412,9

238,4

2563,0

805,3

5,9

108,2

165,9

0,0

407,9

239,9

2410,0

791,5

6,4

123,6

165,9

0,0

406,8

236,0

2524,9

780,0

6,0

131,7

164,5

0,0

-3,7

-5,4

-38,6

-11,7

0,9

-5,2

-1,4

0,0

Kommentarboks 3: Forklaringer på væsentligste afvigelser mellem finansårets bevilling og regnskab for året

§ 09.11.01. Departementet

Finansårets bevilling for § 09.11.01. Departementet var på i alt 253,2 mio. kr., mens forbruget for året var på 259,9 mio. kr. De-

partementet realiserer dermed et merforbrug på 6,7 mio. kr. i forhold til finansårets bevilling. Merforbruget kan primært henføres

til bevillingsflyt fra departementets nettoudgiftsbevilling på 12,6 mio. kr. med henblik på at sikre disponeringsmuligheder for sty-

relserne i Skatteforvaltningen samt en indtægt på 4,9 mio. kr. vedr. tilbagebetaling af advokatsalær ifm. advokatundersøgelsen

om udbetaling af udbytteskat.

§ 09.11.02. Skatteankestyrelsen

Finansårets bevilling for § 09.11.02. Skatteankestyrelsen var på i alt 366,0 mio. kr., mens forbruget for året udgør 367,3 mio. kr.

Skatteankestyrelsen realiserer dermed et merforbrug på 1,3 mio. kr. i forhold til finansårets bevilling. Merforbruget kan bl.a. hen-

føres til bevillingsflyt mellem styrelserne i Skatteministeriets koncern på 8,3 mio. kr. med henblik på at sikre disponeringsmulig-

heder for styrelserne i Skatteforvaltningen. Modsatrettet har Skatteankestyrelsen blandt andet haft mindre udgifter til IT og lønud-

betaling som følge af et større antal vakancer og flere medarbejdere på orlov uden løntræk end forudsat.

§ 09.11.51. Retssager mv.

Finansårets bevilling for § 09.11.51. Retssager mv. var på i alt 76,9 mio. kr., mens forbruget for året var på 58,9 mio. kr. Der er

dermed et mindreforbrug på 18,0 mio. kr. i forhold til finansårets bevilling. Mindreforbruget kan bl.a. henføres til færre pålagte

sagsomkostninger og et lavere honorar til Kammeradvokaten. Det bemærkes, at det generelt er vanskeligt at forudse sagernes

udfald. Det lavere honorar skyldes bl.a. et lavere aktivitetsniveau (fx timeforbrug og antal behandlede sager) end forudsat.

§ 09.31.01. Skattestyrelsen

Finansårets bevilling for § 09.31.01. Skattestyrelsen var på 2.263,3 mio. kr. mens forbruget for året var på 2.410,5 mio. kr. Skat-

testyrelsen realiserer dermed et merforbrug på 147,2 mio. kr. i forhold til finansårets bevilling. Merforbruget kan primært henføres

til et merforbrug på 156,7 mio. kr. mio. kr. vedr. civilretlige tiltag i forbindelse med udbytteskattesagen samt et mindreforbrug på

9,5 mio. kr. vedr. Skattestyrelsens øvrige områder, herunder midler afsat til tværgående prioriteringer på ministerområdet.

§ 09.31.02. Gældsstyrelsen

Finansårets bevilling for § 09.31.02. Gældsstyrelsen var på 763,9 mio. kr. mens forbruget for året var på 747,7 mio. kr. Gældssty-

relsen realiserer dermed et mindreforbrug på 16,2 mio. kr. i forhold til finansårets bevilling. Mindreforbruget skyldes primært, at

Gældsstyrelsen ikke har haft den forudsatte nettotilgang af medarbejdere, som var forudsat i bevillingen, svarende til 1.500 års-

værk mod et realiseret gennemsnit på 1.411 årsværk eksklusive kontorelever. En del af mindreforbrug på løn er i 2019 konverte-

ret til øvrig drift for primært at finansiere en merudgift til sikkerhedsstillelser.

§ 09.31.03. Vurderingsstyrelsen

Finansåret bevilling for § 09.31.03. Vurderingsstyrelsen var på 363,1 mio. kr. mens forbruget for året var på 359,7 mio. kr. Vurde-

ringsstyrelsen realiserer dermed et mindreforbrug på 3,4 mio. kr. i forhold til finansårets bevilling. Mindreforbrug kan primært

henføres til bevillingsflyt til på 2,3 mio. kr. med henblik på at sikre disponeringsmuligheder i Vurderingsstyrelsen.

§ 09.31.04. Toldstyrelsen

Finansåret bevilling for § 09.31.04. Toldstyrelsen var på 410,5 mio. kr. mens forbruget for året var på 406,8 mio. kr. Toldstyrelsen

realiserer dermed et mindreforbrug på 3,7 mio. kr. i forhold til finansårets bevilling. Mindreforbrug kan primært henføres til bevil-

lingsflyt til på 2,6 mio. kr. med henblik på at sikre disponeringsmuligheder i Toldstyrelsen. Hertil var der et mindreforbrug på 1,1

mio. kr. kommer af merindtægter fra oprydning i gamle afregninger (Customs-programmet og TAXUD fra 2016 og tidligere) samt

diverse mindre afvigelser i budgettet bl.a. flere lønrefusioner.

§ 09.31.05. Motorstyrelsen

Finansåret bevilling for § 09.31.05. Motorstyrelsen var på 241,4 mio. kr., mens forbruget for året var på 236,0 mio. kr. Motorsty-

relsen realiserer dermed et mindreforbrug på 5,4 mio. kr. i forhold til finansårets bevilling. Mindreforbrug kan primært henføres til

bevillingsflyt til på 2,3 mio. kr. med henblik på at sikre disponeringsmuligheder i Motorstyrelsen, aktivitetsændringer vedr. juridisk

bistand samt vedligeholdelse og tilretning af køretøjsregistret.

§ 09.31.06. Udviklings- og Forenklingsstyrelsen

Finansåret bevilling for § 09.31.06. Udviklings- og Forenklingsstyrelsen var på 2.563,5 mio. kr., mens forbruget for året var på

2.524,9 mio. kr. Udviklings- og Forenklingsstyrelsen realiserer dermed et mindreforbrug på 38,6 mio. kr. i forhold til finansårets

bevilling. Mindreforbrug kan bl.a. henføres til bevillingsflyt til på 15,2 mio. kr. med henblik på at sikre disponeringsmuligheder i

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen. Hertil kan mindreforbruget henføres til lavere lønudgifter end budgetteret, da antallet af

rekrutteringer i styrelsen har været lavere end forventet. For Udviklings- og Forenklingsstyrelse underkonti kan følgende bemær-

kes:

For almindelig virksomhed udgør mindreforbruget 24,2 mio. kr., der er fordelt mellem et mindreforbrug vedr. lønudgifter på 34,8

mio. kr. samt et merforbrug på øvrige driftsudgifter på samlet 185,3 mio. kr. Hertil kommer der merindtægter for 174,7 mio. kr.

hvoraf 160,0 mio. kr. vedr. KMD.

Implementeringscenter for Ejendomsvurderinger (ICE)

har haft et merforbrug på 14,7 mio. kr. fordelt med et merforbrug vedr.

lønudgifter på 21,3 mio. kr. og et mindreforbrug vedr. øvrige driftsudgifter på 6,6 mio. kr. Merforbruget skyldes prioritering af

midler på tværs af ministerområdet.

Implementeringscenter for Inddrivelse (ICI)

har haft et mindreforbrug på 4,6 mio. kr. fordelt på et mindreforbrug vedr. lønudgifter

på 7,4 mio. kr. og et merforbrug vedr. øvrige driftsudgifter på 2,8 mio. kr. Mindreforbruget vedr. lønudgifter på 7,4 mio. kr. skyldes

primært, at programmet ikke har konverteret eksterne konsulenter til interne ansatte i samme tempo som forudsat i budgettet.

Merforbruget vedr. øvrige driftsudgifter på 2,9 mio. kr. skyldes primært en højere aktivitet på dataoprydning end oprindelig forud-

sat.

Implementeringscenteret for Toldsystemet (EUTK)

har haft et mindreforbrug på 5,2 mio. kr. fordelt på et mindreforbrug vedr.

lønudgifter på 19,2 mio. kr. og et merforbrug vedr. øvrige driftsudgifter på 14,0 mio. kr. Mindreforbruget for lønudgifter kan henfø-

res til udfordringer med ansættelse af nye medarbejdere til programmet, som på kort sigt er håndteret ved at anvende eksterne

konsulenter.

Legacy-programmet

har haft et mindreforbrug på 18,5 mio. kr., hvilket er fordelt på et mindreforbrug vedr. løn på 20,6 mio. kr. og

et merforbrug vedr. øvrige driftsudgifter på 2,1 mio. kr. Mindreforbruget skyldes primært, at der i starten af 2019 var et generelt

mindreforbrug som følge af en lavere opmandingstakt end forventet. Det resulterede i en omdisponering i forbindelse med kvar-

talsrapporteringen for 2. kvartal, hvilket blev udmøntet til blandt andet levetidsforlængelser, projekteksekvering af DUDe og SKAT

Ligning og eksternt juridisk bistand til Legacy Kontraktforhandlinger.

§ 09.31.08. Administrations- og Servicestyrelsen

Finansåret bevilling for § 09.31.08. Administrations- og Servicestyrelsen var på 791,7 mio. kr., mens forbruget for året var på

780,0 mio. kr. Administrations- og Servicestyrelsen realiserer dermed et mindreforbrug på 11,7 mio. kr. i forhold til finansårets

bevilling. Mindreforbrug kan primært henføres til bevillingsflyt til på 5,0 mio. kr. med henblik på at sikre disponeringsmuligheder i

Administrations- og Servicestyrelsen. Hertil er der desuden opgjort et mindreforbrug på 3,9 mio. kr., der kan relateres til færre

afskrivninger i 2019.

§ 09.41.01. Spillemyndigheden

Finansåret bevilling for § 09.41.01. Spillemyndigheden var på 5,1 mio. kr. mens forbruget for året var på 6,0 mio. kr. Spillemyn-

digheden realiserer dermed et merforbrug på 0,9 mio. kr. i forhold til finansårets bevilling. Afvigelse består i, at der fortsat har

været vækst i spillemarkedet med stigende indtægter og stigende personaleomkostninger til følge. En mindre del af afvigelsen

kan henføres til mindreforbrug på øvrig drift, hvor blandt andet forskningsprojekt om unges forhold til gaming ikke er gennemført

som planlagt, men er udskudt til 2020.

§ 09.51.13. Godtgørelser mv.

Finanslovsbevillingen for § 09.51.13. Godtgørelser mv var på 136,9 mio. kr. mens forbruget for året var på 131,7 mio. kr. Der er

således et samlet mindreforbrug på 5,2 mio. kr. Mindreforbruget er sammensat af et mindreforbrug på ca. 23,5 mio. kr. vedr.

øvrige godtgørelsesberettigede og et merforbrug på ca. 18,4 mio. kr. vedr. skattepligtige selskaber og fonde.

§ 09.51.14. Delvis kompensation for købsmoms for almennyttige foreninger

Finansårets bevilling for § 09.51.14. Delvis kompensation for købsmoms for almennyttige foreninger var på 165,9 mio. kr. mens

forbruget for året var på 164,5 mio. kr., hvilket er en afvigelse på -1,4 mio. kr. ift. den samlede bevilling. Afvigelsen er alene for-

skellen mellem det budgetterede og det realiserede forbrug i forbindelse med administrationen af ordningen (administrationsbi-

draget).

3 Delloft for indkomstoverførsler

Bemærk: Dette kapitel er kun relevant for de ministerområder, der har bevillinger under delloftet for indkomstoverførsler.

Kapitel 3 omhandler udgiftsudviklingen for bevillinger, der ligger inden for det statslige delloft for ind-

komstoverførsler. Delloftet for indkomstoverførsler svarer til ministeriets bevillinger på

budgette-

ringsramme 3.

Den efterfølgende udgiftskontrol er ligesom den forudgående udgiftskontrol rettet mod at afklare, om

eventuelle udgiftsændringer på bevillinger under delloftet er af midlertidig eller permanent karakter.

Derudover er der ved udgiftsopfølgning 4 et særligt fokus på eventuelle ændringer i skønnet for de

permanente udgiftsændringer siden indgåelsen af det nye års (f-årets) finanslov. Udgiftsopfølgningen

for delloftet for indkomstoverførsler indeholder følgende punkter:



Opfølgning på prognoseafvigelser og prognoseændringer.

Opfølgning på midlertidige og permanente udgiftsændringer.

3.1 Opfølgning på prognoseafvigelser og prognoseændringer

I dette afsnit anvendes figur 4 i SKS samt skabelonen i afsnittet.

I afsnit 3.1 følges der op på prognoseafvigelser og prognoseændringer i løbet af året. Dette gøres med

udgangspunkt i

figur 4,

der svarer til

figur 3

under delloftet for driftsudgifter. Figuren illustrerer således

de nettojusteringer af prognosen, som ministeriet har foretaget ved hver udgiftsopfølgning. Bemærk, at

prognoseændringen i alt svarer til den samlede afvigelse mellem grundbudgettet og regnskabet for året.

Figur 4: Prognoseændring ved hver udgiftsopfølgning (mio. kr.)

Figur 5: Prognoseændring ved hver udgiftsopfølgning (mio. kr.)

-178

-50

-98

-93

-50

-98

-93

-100

-150

-200

-250

UO1

UO2

UO3

UO4

Prognose

ændring i alt

-250

UO1

UO2

UO3

UO4

Prognose

ændring i alt

)

Anm. Figuren skal vise nettojusteringer af prognosen for de statslige udgifter.

kommentarboks 4

redegøres der for den forventede og faktiske udgiftsudvikling under delloftet for ind-

komstoverførsler, herunder om regnskabet afviger væsentligt fra prognosen ved forrige udgiftsopfølg-

ning. I redegørelsen sammenholdes de løbende justeringer af prognosen for hele årets forbrug med det

endelige regnskab for året.

Kommentarboks 4: Opfølgning på ministeriets prognosepræcision

§ 38.12.01. Børne- og ungeydelsen

De samlede udgifter til børne- og ungeydelsen i 2019 var 14.715,3 mio. kr., hvilket er 178,3 mio. kr. mindre end bevillingen på

14.893,6 mio. kr. kr.

Løbende justeringer af prognosen

Skønnene for de samlede udgifter i 2019 er løbende blevet nedjusteret. Således blev skønnet på 14.893,6 i finansloven for 2019

nedjusteret med hhv. 98,1 mio. kr. og 93,5 mio. kr. ved udgiftsopfølgning 1 og 2 og opjusteret med 7,3 mio. kr. ved udgiftsopfølg-

ning 3.

Afvigelse mellem regnskab og prognose ved udgiftsopfølgning 3

De samlede udgifter til børne- og ungeydelsen i 2019 er 6,0 mio. kr. højere end skønnet ved udgiftsopfølgning 3. Heraf kan 3,0

mio. kr. af merudgifter henføres til et større antal 0-17-årige i 4. kvartal end forudsat ved udgiftsopfølgning 3.

Afvigelse mellem bevilling og det endelige regnskab for 2019

De samlede udgifter var i 2019 i alt 178,3 mio. kr. mindre end skønnet i finansloven for 2019.

Skønnet over udgifterne til børne- og ungeydelsen er hovedsageligt baseret på Danmarks Statistiks befolkningsprognose for 0-17-

årige, da børne- og ungeydelsen som udgangspunkt udbetales uden forudgående ansøgning til alle under 18 år. Der vil derfor som

udgangspunkt være en meget stor sammenhæng mellem antallet af 0-17-årige og udbetalingerne af ydelsen. Primo hvert kvartal

opgør Danmarks Statistik det eksakte folketal, og skønnene for børne- og ungeydelsen justeres løbende i takt hermed. Ændringer i

befolkningstallet kan forklare ca. 67,2 mio. kr. af afvigelsen. Der har i gennemsnit over året været ca. 4.500 færre børn under 18 år

end forudsat på budgetteringstidspunktet.

Indkomstaftrapningen er skønnet at bidrage med ca. 70,2 mio. kr. i mindreudgifter i forhold til det budgetterede. Konkret indebærer

indkomstaftrapningen, at børne- og ungeydelsen nedjusteres, når modtagerens indkomst stiger. Der er stor usikkerhed på både

omfanget og periodiseringen af indkomstaftrapningen af børne- og ungeydelsen af følgende årsager:



Indkomstaftrapningen sker løbende, baseret på forskudsopgørelsen, men for den enkelte modtager sker der en endelig opgørel-

se af størrelsen af indkomstaftrapningen efter udløbet af indkomståret. For regnskabsåret 2019 betyder det, at der i 2019 sker

en korrektion af ydelse udbetalt i 2018, og at der i 2020 sker en korrektion af ydelse udbetalt i 2019. Indkomstaftrapningen med-

fører således nogen usikkerhed om periodiseringen af de samlede udbetalinger, både mellem budgetårene og i de enkelte kvar-

taler inden for et budgetår.



Skønnet over indkomstaftrapningen er baseret på historiske data. Således var skønnet på budgetteringstidspunktet baseret på

indkomstdata for 2016 fremskrevet til 2019 med udviklingen i indkomsterne ifølge forudsætningerne i

Økonomisk Redegørelse,

december 2018. Der kan være stor usikkerhed på disse fremskrivninger og dermed på skønnet

På budgetteringstidspunktet blev skønnet en indkomstaftrapning på 222,8 mio. kr. På baggrund af beregninger baseret på nye da-

ta fra Udbetaling Danmarks udbetalingsregister vedr. 2018 skønnes indkomstaftrapningen i 2019 at have været i størrelsesorde-

nen 293,0 mio. kr. Der er stadig tale om et skøn, ikke en egentlig regnskabsmæssig opgørelse, men beregningerne vurderes at

være mindre usikre end dem, der lå til grund for det oprindelige skøn.

En mindreudgift på 12,5 mio. kr. kan henføres til en konsolidering af skønnet over konsekvenserne af optjeningsprincippet. Det

konsoliderede skøn er udtryk for, at der vurderes at være flere personer, der ikke opfylder betingelserne for at modtage den fulde

ydelse, dvs. de ikke har haft tilstrækkelige perioder med beskæftigelse eller ophold her i landet, end forudsat i det tidligere skøn.

En mindreudgift på 13,3 mio. kr. kan henføres til en ændret aktivitetsvurdering af initiativet vedr. styrket forældreansvar, der giver

mulighed for bortfald af børnecheck for elever, som ikke deltager i undervisningen i folkeskolen.

Den resterende afvigelse på 15,1 mio. kr. kan henføres til en række forhold, der medfører usikkerhed på budgetskønnene. Disse

omfatter, udover at der er usikkerhed på omfanget af indkomstaftrapningen og optjeningsprincippet, jf. ovenfor, at sammenhængen

mellem antallet af 0-17-årige og udbetaling af ydelsen ikke fuldstændig. Der er således børn og unge i Danmark, hvor betingelser-

ne for at få ydelsen ikke er opfyldt. Det er fx tilfældet, hvis barnet er anbragt uden for hjemmet. Endvidere udbetales der børne- og

ungeydelse til børn bosiddende i udlandet, hvis en af forældrene er borgere i et EU/EØS-land mv. og har bopæl eller beskæftigelse

i Danmark.

Det skal endvidere bemærkes, at der udover mindreudgiften i 2019 har været en indtægt vedr. tilbagebetalinger på 5,9 mio. kr. på

kontoen.

3.2 Opfølgning på midlertidige og permanente afvigelser

I dette afsnit anvendes tabel 3 og 4 i SKS samt skabelonen i afsnittet.

I afsnit 3.2 følges der op på karakteren af de underliggende afvigelser under delloftet for indkomstover-

førsler. Dette gøres med udgangspunkt i

tabel 3,

der angiver, hvor stor en andel af den samlede afvigelse

mellem bevilling og regnskab, der skyldes henholdsvis permanente og midlertidige udgiftsændringer, og

tabel 4,

der sammenholder det aktuelle skøn for de permanente udgiftsændringer med skønnet ved ud-

giftsopfølgning 3.

Opfølgningen i

tabel 4

skal give et indledende billede af, om der også kan forventes permanente afvigel-

ser forbundet med det nye års (f-årets) budgettering. Udviklingen i skønnet for de permanente udgifts-

ændringer siden forrige udgiftsopfølgning i forlængelse af ændringsforslagene er således en umiddelbar

indikator på, om forudsætningerne for det nye års finanslovsbudgettering er retvisende.

Tabel 3: Opfølgning på midlertidige og permanente afvigelser

Tabel 03 (Mio. kr.)

Finanslovsbevilling (FL)

Regnskab for året

Afvigelse ved den aktuelle udgifts-

opfølgning

- heraf permanente merudgifter

- heraf midlertidige merudgifter

-178,3

-171,8,

-6,5

-178,3

-171,8

-6,5

Statslige udgifter Samlede offentlige udgifter

14.893,6

14.715,3

14.893,6

14.715,3

Tabel 4: Opfølgning på udviklingen i permanente afvigelser

Mio. kr.

Permanente udgiftsændringer ved UO3

Permanente udgiftsændringer ved UO4

Udvikling siden forrige udgiftsopfølgning

Statslige udgifter

-174,8

-171,8

3,0

Samlede offentlige udgifter

-174,8

-171,8

3,0

bilag 1 (tabel B3)

vedlægges en supplerende redegørelse for den samlede afvigelse mellem grundbudget-

tet og regnskabet for året. Der følges op på de underliggende afvigelsers størrelse, hvorvidt de er af

midlertidig eller permanent karakter samt årsagerne til afvigelserne. Der skal følges op på de samlede

offentlige udgifter.

kommentarboks 5

redegøres der kort for udviklingen i skønnet for de permanente udgiftsændringer

siden forrige udgiftsopfølgning, herunder hvilke hovedkonti (eller underkonti), udviklingen primært

knytter sig til. Derudover foretages en umiddelbar vurdering af konsekvenserne fsva. det nye års (f-

årets) finanslovsbudgettering.

Kommentarboks 5: Opfølgning på permanente udgiftsændringer

Siden sidste udgiftsopfølgning er de permanente udgiftsændringer øget med 3,0 mio.kr. Hele denne ændring kan henføres til æn-

dringer i befolkningstallet som opgjort af Danmarks Statistik.

Ændringen får virkning efterfølgende år, idet et faldende antal 0-17-årige i 2019 medfører et faldende antal 1-17-årige i 2020, et

faldende antal 2-17-årige i 2021 etc. Skønnene for de kommende år justeres løbende i takt med nye befolkningsopgørelser og

prognoser fra Danmarks Statistik.

Det bemærkes, at opjustering af skønnet over indkomstaftrapningen ikke særskilt medføre en ændring af de permanente udgifts-

ændringer. Det skyldes, at budgetteringsmodellen indeholder et justeringsled baseret på historiske regnskabstal. Dette justering-

sled er nedjusteret svarende til forøgelsen af indkomstaftrapningen. Da begge elementer indgår i skønnet over de permanente

merudgifter, er der ingen nettovirkning. Det historisk baserede justeringsled udgør herefter -8,6 mio. kr. årligt. Dermed svarer den

ikke forklarede afvigelse på -15,1 mio. kr., jf. kommentarboks 4, til summen af justeringsleddet på -8,6 mio. kr. og de midlertidige

merudgifter på -6,5 mio. kr.

4 Uden for loft

Kapitel 4 omhandler udviklingen i ikke-loftsbelagte udgifter. I kapitlet foretages en opfølgning på føl-

gende udgifter:



Anlægsrammen.

Ledighedsrelaterede udgifter.

Øvrige udgifter uden for loft.

4.1 Opfølgning på anlægsrammen

I dette afsnit anvendes tabel 5 i SKS samt skabelonen i afsnittet.

I afsnit 4.1 foretages en opfølgning på udgifter under anlægsrammen.

Afsnit 4.1 er således kun relevant for

ministerområder med en anlægsramme.

I dette afsnit sammenholdes regnskabet med finansårets bevilling i alt. Dette gøres med udgangspunkt i

tabel 5,

der viser differencen mellem finansårets bevilling i alt og regnskab for året for samtlige hoved-

konti på anlægsrammen.

Tabel 5: Udgiftsudvikling per hovedkonto for anlægsbudgettet

(Trækkes i SKS

–

automatisk udfyldelse)

kommentarboks 6

redegøres der kort for den forventede og den faktiske udvikling for udgifter på an-

lægsrammen, herunder de væsentligste forklaringer på differencen mellem de faktiske udgifter og fi-

nansårets bevilling i alt.

Kommentarboks 6: Forklaring på væsentlige afvigelser for anlægsbudgettet

(Skabelon - udfyldes manuelt)

4.2 Opfølgning på de ledighedsrelaterede udgifter

I dette afsnit anvendes tabel 6 i SKS samt skabelonen i afsnittet.

I afsnit 4.2 følges der op på den forventede udgiftsudvikling for de ledighedsrelaterede udgifter.

Afsnit

4.2 er således kun relevant for ministerområder med ledighedsrelaterede udgifter.

De ledighedsrelaterede udgifter

svarer til

overførselsramme 3.

tabel 6

opgøres ændringer ved udgiftsudviklingen for de statslige udgifter på hovedkontoniveau. I ta-

bellen indgår desuden regnskabet for året.

Tabel 6: Udgiftsudvikling per hovedkonto for ledighedsrelaterede udgifter

(de

statslige udgifter) (kan specificeres på underkontoniveau)

(Trækkes fra SKS

–

automatisk udfyldelse)

kommentarboks 7

redegøres der kort for den forventede og den faktiske udvikling for ledighedsrelatere-

de udgifter, herunder de væsentligste forklaringer på differencen mellem de faktiske udgifter og finans-

årets bevilling i alt.

Kommentarboks 7: Forklaring på væsentlige afvigelser for de ledighedsrelaterede udgifter

(Skabelon - udfyldes manuelt)

4.3 Bevillings- og udgiftsopfølgning for øvrige udgifter uden for loft

I dette afsnit anvendes tabel 7 i SKS samt skabelonen i afsnittet.

I afsnit 4.3 følges der op på den forventede udgiftsudvikling for øvrige udgifter uden for loft.

Afsnit 4.3

er således kun relevant for ministerområder med øvrige udgifter uden for loft.

Øvrige udgifter uden for loft svarer til

overførselsramme 1 og 2.

I afsnittet sammenholdes regnskabet med finansårets bevilling i alt. Dette gøres med udgangspunkt i

tabel 7,

der viser differencen mellem finansårets bevilling i alt og regnskab for året for samtlige hoved-

konti for øvrige udgifter uden for loft.

Tabel 7: Udgiftsudvikling per hovedkonto for øvrige udgifter uden for loft

Samlet forskel ml.

Finansårets bevilling

Tabel 07 (Mio. kr.)

i alt

Grundbudget

Prognose ved UO3

Regnskab for året

finansårets bevilling

i alt og regnskab for

året

I alt

095102 Komp. for tilbagebetaling af ejendoms-

skat

095123 Overtagne studielånsfordringer

381501 Tilbagebetalingsordning vedr. ejendoms-

skatter

148,5

150,0

-1,5

0,0

-2,1

0,0

-2,1

-1,4

0,0

-1,4

0,0

-2,0

0,0

-2,0

0,0

-150,5

-150,0

-0,5

0,0

kommentarboks 8

redegøres der kort for den forventede og den faktiske udvikling for øvrige udgifter

uden for loft, herunder de væsentligste forklaringer på differencen mellem de faktiske udgifter og fi-

nansårets bevilling i alt.

Kommentarboks 8: Forklaring på væsentlige afvigelser for øvrige udgifter uden for loft

§ 09.51.02. Kompensation af kommuner for genoptagelse af for meget betalt ejendomsskat (Lovbunden)

Der er i 2019 en bevilling på kontoen på 150,0 mio. kr., jf. akt. 142 af 2. maj 2019. Der er ikke realiseret udgifter på kontoen. Min-

dreforbruget skyldes, at der som følge af en række identificerede systemfejl ikke gennemføres sagsbehandling af ejendomme og

tilbagebetalinger af for meget betalt grundskyld i 2019, som ellers var forudsat i akt. 142.

§ 09.51.23.Overtagne studielånsfordringer (Lovbunden bevilling)

Der er i 2019 en bevilling på kontoen på -1,5 mio. kr. Der blev ved årets udgang konstateret en afvigelse på -0,5 mio. kr. mellem

den samlede bevilling og årets resultat for § 09.22.23. Overtagne studielånsfordringer. Afgivelsen kan henføres til, at der er af-

draget 0,5 mio. kr. mere end forudsat ved bevillingen.

§ 38.15.01 Tilbagebetalingsordning vedr. ejendomsskatter

Der har i 2019 ikke været aktivitet på kontoen.

5 Bilag 1

5.1 Delloft for driftsudgifter

Af bilagstabel B1 fremgår afvigelsen mellem finansårets bevilling i alt og regnskabet for året fordelt på

de tre bevillingskategorier, hvortil der er knyttet forskellige disponeringsregler i henhold til budgetvej-

ledningen.

Tabel B1: Bevillings- og udgiftsopfølgning per bevillingskategori

Bevilling

Difference

Tabel B01 (Mio. kr.)

Finanslovsbevilling Regnskab for

i alt

året

mellem fi-

nansårets

bevilling i alt

og regnskabet

Dispenseret

nettoforbrug af

videreførsler

Delloft for driftudgifter, i alt

Bevillinger med videreførselsad-

gang

Variable bevillinger

Øvrige

8.401,4

8.187,6

136,9

76,9

8.454,0

8.263,4

131,7

58,9

52,6

75,8

-5,2

-18,0

245,0

0,0

Af bilagstabel B2 fremgår nettoforbruget af videreførsler fordelt på hovedkonti samt det indbudgette-

rede og dispenserede nettoforbrug af videreførsler. Dispensationer til nettoforbrug af videreførsler ind-

tastes manuelt. Tabellen skal indeholde samtlige hovedkonti med videreførselsadgang under delloftet

for driftsudgifter.

Tabel B2: Opfølgning på nettoforbrug af videreførsler (kun konti med videreførselsadgang)

Regnskab for

året

Nettoforbrug af

videreførsler

Indbudgetteret

forbrug af

videreførsler

Dispenseret

nettoforbrug af

videreførsler

Videreførsler

primo året

Forventet

videreførsler

ultimo året

Tabel B02 (Mio. kr.)

FL + TB

Dellofter for driftudgifter, i alt

09.11.01 Departementet

09.11.02 Skatteankestyrelsen

09.21.01 SKAT

09.31.01 Skattestyrelsen

09.31.02 Gældsstyrelsen

09.31.03 Vurderingsstyrelsen

09.31.04 Toldstyrelsen

09.31.05 Motorstyrelsen

09.31.06 Udviklings- og Forenklings-

styrelsen

09.31.08 Administrations- og Service-

styrelsen

8.187,6

253,2

366,0

0,0

2.263,3

763,9

363,1

410,5

241,4

2.563,5

791,7

8.263,4

259,9

367,3

0,0

2.410,5

747,7

359,7

406,8

236,0

2.524,9

780,0

75,8

6,7

1,3

0,0

147,2

-16,2

-3,4

-3,7

-5,4

-38,6

-11,7

0,0

245,0

0,0

245,0

0,0

309,4

25,3

33,3

0,0

211,4

0,0

233,6

18,5

32,0

0,0

64,2

16,2

3,4

3,7

5,4

38,6

11,7

09.41.01 Spillemyndigheden

09.51.14 Delvis komp. for købsmoms

almennyttige for.

09.51.15 Spillehalspuljen

09.51.25 Forsøgsordning for socialt

udsatte grupper

5,1

165,9

0,0

6,0

164,5

0,0

0,9

-1,4

0,0

28,0

7,3

0,3

3,7

27,1

8,7

0,3

3,7

Tabellen angiver FL+TB samt det forventede nettoforbrug af videreførsler. Det forventede nettoforbrug af videreførsler skal ses i forhold til det indbud-

getterede og dispenserede nettoforbrug af videreførsler. Et positivt tal indikerer et forventet forbrug af opsparing, mens et negativt tal indikerer en for-

ventet tilgang til opsparingen. Derudover fremgår videreførselsbeholdningen primo året og den forventede beholdning ultimo året.

5.2 Delloft for indkomstoverførsler

I bilagstabel B3 foretages en vurdering af midlertidige og permanente afvigelser under delloftet for ind-

komstoverførsler. I tabellen skal alene medtages konti, der falder inden for initiativpligtens beløbsgræn-

ser, dvs. afvigelser, der overstiger 50 mio. kr. eller 5 pct. af den samlede bevilling. Fravigelser fra dette

princip skal aftales med Finansministeriet. Tabellen kan specificeres på underkontoniveau.

Tabel B3: Vurdering af midlertidige og permanente afvigelser (kan specificeres på underkontoniveau)

(Skabelon

- dannes vha. excelværk-

tøjet på Moderniseringsstyrelsens hjemmeside)