SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 380: Spm. om, at det er blevet oplyst af Skatteministeriet, at dobbeltbeskatningsoverenskomsterne med 10 lande medfører en ret til refusion for borgere fra disse lande, hvilke 10 lande er der tale om, til skatteministeren

Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del
Offentligt

12. april 2021

J.nr. 2021-2785

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 380 af 15. marts 2021 (alm. del). Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Carl Valentin (SF).

Morten Bødskov

/ Søren Schou

SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 380: Spm. om, at det er blevet oplyst af Skatteministeriet, at dobbeltbeskatningsoverenskomsterne med 10 lande medfører en ret til refusion for borgere fra disse lande, hvilke 10 lande er der tale om, til skatteministeren

Spørgsmål

Det er blevet oplyst af Skatteministeriet, at dobbeltbeskatningsoverenskomsterne med 10

lande medfører en ret til refusion for borgere fra disse lande. Hvilke 10 lande er der tale

om? Vil ministeren tage initiativ til at genforhandle disse dobbeltbeskatningsoverenskom-

ster med henblik på at fjerne denne ret til refusion, hvorved risikoen for svindel i det nye

system for udbyttebeskatning kan begrænses? Det skal ses i lyset af, at landene, hvormed

der er indgået dobbeltbeskatningsoverenskomster, må forventes også at have interesse i at

minimere risici for skattesvindel.

Svar

Den præsenterede nye udbyttemodel er baseret på et princip om nettoindeholdelse af ud-

bytteskat, dvs. at der indeholdes den korrekte udbytteskat samtidig med udbetaling af ak-

tieudbyttet. Ved nettoindeholdelse af udbytteskat vil den form for svindel med refusions-

anmodninger, der kendes fra udbyttesagen, ikke kunne forekomme. Og for udbyttebeta-

linger med nettoindeholdelse foretages efterfølgende stikprøvekontrol, hvor bankerne vil

kunne komme til at hæfte for eventuel for lidt indeholdt udbytteskat.

Det vil også i en sådan model være nødvendigt at opretholde en mulighed for refusion af

for meget betalt udbytteskat. Nogle aktionærer vil således ikke kunne benytte muligheden

for nettoindeholdelse, fordi det ikke har været muligt at registrere dem på forhånd, fx hvis

de ikke tidligere har ejet danske børsnoterede aktier og har købt aktier kort tid inden ud-

bytteudlodningen. I disse situationer vil aktionæren, fx efter en indgået dobbeltbeskat-

ningsoverenskomst, have ret til refusion.

Adgangen til refusion i den præsenterede nye model er ikke ubetinget. For at kunne få ad-

gang til refusion er udgangspunktet, at udbyttemodtageren er registreret på forhånd hos

Skatteforvaltningen, og at refusionsanmodningen leveres via en bank, hvilket skal ske se-

nest 6 måneder efter udbytteudlodningen.

Danmark har indgået 11 dobbeltbeskatningsoverenskomster, som indeholder bestemmel-

ser om tilbagebetaling af udbytteskat. Det drejer sig om dobbeltbeskatningsoverenskom-

sterne med Argentina, Italien, Kuwait, Makedonien, Malta, Nederlandene, Polen,

Schweiz, Tyskland, Uganda og Venezuela.

Dobbeltbeskatningsoverenskomsterne indeholder typisk en frist på 3 år efter udløbet af

det kalenderår, hvor skatten er opkrævet. Danmark er således forpligtet til ikke at lade en

kortere frist gælde for disse lande.

Det er Skatteministeriets vurdering, at de ovennævnte krav, der skal være opfyldt for, at

en udbyttemodtager kan anses for berettiget til refusion, ikke kan kræves opfyldt af ud-

byttemodtagere fra de pågældende lande, i og med at der ikke indgår sådanne krav i de re-

spektive dobbeltbeskatningsoverenskomster i tilknytning til overenskomstens bestem-

melse om ret til refusion.

Side 2 af 3

Det bemærkes dog, at dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Italien

henviser til den tidsfrist, der er fastsat i lovgivningen i den stat, der er forpligtet til at fore-

tage tilbagebetalingen. Denne bestemmelse hindrer således ikke Danmark i at gennemføre

tidsbegrænsningen på 6 måneder efter den nye model for udbyttebeskatning, mens de øv-

rige to krav om, at udbyttemodtageren er registreret på forhånd hos Skatteforvaltningen,

og at refusionsanmodningen leveres via en bank, ikke kan gennemføres.

Det skal understreges, at selve det forhold, at der også i en ny model er en mulighed for

refusion, ikke betyder, at der tilbagebetales udbytteskat uden mulighed for kontrol. En

udenlandsk investor, der måtte søge om refusion, vil således, uanset om det måtte ske

som led i forudgående registrering eller i forbindelse med selve refusionsanmodningen,

fortsat skulle afgive relevante oplysninger til Skatteforvaltningen. Og Skatteforvaltningen

vil fortsat

–

som det er tilfældet nu

–

kunne kontrollere de oplysninger, der ligger til grund

for refusionsanmodningen. Der er således ikke tale om, at betingelserne for kontrol af re-

fusionsanmodninger svækkes med den præsenterede model, de vil tværtimod på flere må-

der forbedres.

Muligheden for nettoindeholdelse forventes i betydeligt omfang at reducere antallet af si-

tuationer med refusion, og Skatteforvaltningen vil derfor kunne fokusere kontrolressour-

cerne mod de resterende refusionsanmodninger. Dertil kommer, at med den præsente-

rede model vil refusionsanmodninger som udgangspunkt skulle gå gennem en bank, som

skal vurdere, at aktionæren er berettiget til en reduceret skattesats, og at aktionæren er ret-

mæssig ejer af udbyttet.

Det er i den forbindelse også vigtigt at være opmærksom på, at der er blevet investeret

massivt i kontrollen på udbytteområdet, siden den formodede svindel fandt sted i 2015,

så der nu er langt flere medarbejdere og helt andre procedurer på området.

Det er på den baggrund vurderingen, at der ikke vil være akut behov for at tage initiativ til

genforhandling af de pågældende dobbeltbeskatningsoverenskomster. Ved eventuelt

kommende forhandlinger med de enkelte lande vil spørgsmålet om en ændring af de på-

gældende bestemmelser dog kunne rejses.

Side 3 af 3