Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del
Offentligt
2375199_0001.png
19. april 2021
J.nr. 2021 - 2472
Til Folketinget
–
Skatteudvalget
Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 377 af 15. marts 2021 (alm. del). Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Merete Scheelsbeck (KF).
Morten Bødskov
/ Jacob Vastrup
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 377: Spm. om, hvad provenuvirkning og øvrige konsekvenser vil være, hvis afgifterne på nydelsesmidler – dog med undtagelse af tobak – sænkes til EU’s minimumssatser, til skatteministeren
2375199_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, hvad provenuvirkning og øvrige konsekvenser vil være, hvis afgif-
terne på nydelsesmidler
–
dog med undtagelse af tobak
– sænkes til EU’s minimumssat-
ser?
Svar
Det er lagt til grund for svaret, at der spørges til afgifterne på øl, vin og spiritus, som er
EU-harmoniserede afgifter på nydelsesmidler. Afgifterne på chokolade, konsumis og
kaffe er nationale afgifter på nydelsesmidler
og er derfor ikke omfattet af EU’s mini-
mumssatser. Derudover er det lagt til grund, at der foruden provenuvirkning også spørges
til den samfundsøkonomiske virkning og til virkning på danskernes grænsehandel af de
pågældende varer.
Ølafgiften
i Danmark udgør 48,74 kr. pr. liter ren alkohol. EU’s minimumsafgiftssats for øl
er ca. 13,94 kr. pr. liter ren alkohol. En nedsættelse af ølafgiften
til EU’s minimumssats
skønnes at indebære et varigt mindreprovenu på ca. 530 mio. kr. efter tilbageløb og ad-
færd,
jf. tabel 1.
Der er betydelig usikkerhed forbundet med at skønne over konsekvenser
ved store afgiftsændringer.
Tabel 1.
Provenuvirkning ved at nedsætte ølafgiften til EU’s minimumssats
Mio. kr. (2021-niveau)
Umiddelbart provenu
Provenu efter tilbageløb
Provenu efter tilbageløb og adfærd
2021
-
-
-
2022
-630
-620
-560
2023
-620
-610
-550
2024
-610
-600
-540
2025
-600
-590
-530
Varigt
-590
-590
-530
Anm.: Afrundet til nærmeste 10 mio. kr. Det er forudsat, at afgiftsændringen træder i kraft den 1. januar 2022. Forudsætnin-
gerne i Skatteøkonomisk Redegørelse 2019 er lagt til grund for beregningerne af ændringerne i grænsehandlen. For ølaf-
giften forudsættes en selvfinansieringsgrad for ændringer i arbejdsudbuddet på 1 pct.,
jf. Skatteøkonomisk Redegørelse
2018 (appendiks
5C). Den varige virkning er opgjort som en provenuvirkning fra og med 2021, og beregningsteknisk forud-
sættes afgiftsgrundlaget at vokse med nominelt BNP efter 2025, hvilket indebærer en indeksering af afgiften.
En nedsættelse af ølafgiften til EU’s minimumssats skønnes at indebære et samfundsøko-
nomisk tab på ca. 90 mio. kr. Det skyldes, at de øgede eksterne helbredsomkostninger
som følge af et øget alkoholforbrug overstiger værdien af den mindskede forbrugs- og
grænsehandelsforvridning. Afgiftsnedsættelsen skønnes at mindske danskernes grænse-
handel med øl med ca. 140 mio. kr., ligesom udlændinges grænsehandel i Danmark øges.
Det bemærkes, at udenlandsk producerede varer som fx vin ikke må diskrimineres til for-
del for indenlandsk producerede varer ifølge EU-traktaten. Danmark anses for at være
fortrinsvis ølproducerende og vinimporterende. En isoleret nedsættelse af ølafgiften kan
således være i strid med EU-retten.
Vinafgiften
i Danmark udgør 11,26 kr. pr. liter (for bordvin med 6-15 pct. alkohol). EU’s
minimumsafgiftssats for vin er 0 kr. svarende til en afskaffelse. En nedsættelse af vinafgif-
ten til EU’s minimumssats skønnes
at indebære et varigt mindreprovenu på ca. 1.450 mio.
Side 2 af 3
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 377: Spm. om, hvad provenuvirkning og øvrige konsekvenser vil være, hvis afgifterne på nydelsesmidler – dog med undtagelse af tobak – sænkes til EU’s minimumssatser, til skatteministeren
2375199_0003.png
kr. efter tilbageløb og adfærd,
jf. tabel 2.
Der er betydelig usikkerhed forbundet med at
skønne over konsekvenser ved store afgiftsændringer.
Tabel 2.
Provenuvirkning ved at nedsætte vinafgiften til EU’s minimumssats
Mio. kr. (2021-niveau)
Umiddelbart provenu
Provenu efter tilbageløb
Provenu efter tilbageløb og adfærd
2021
-
-
-
2022
-1770
-1750
-1540
2023
-1740
-1710
-1510
2024
-1710
-1680
-1490
2025
-1680
-1650
-1460
Varigt
-1660
-1640
-1450
Anm.: Afrundet til nærmeste 10 mio. kr. Det er forudsat, at afgiftsændringen træder i kraft den 1. januar 2022. Forudsætnin-
gerne i Skatteøkonomisk Redegørelse 2019 er lagt til grund for beregningerne af ændringerne i grænsehandlen. For vinaf-
giften forudsættes en selvfinansieringsgrad for ændringer i arbejdsudbuddet på 7 pct.,
jf. Skatteøkonomisk Redegørelse
2018 (appendiks 5C).
Den varige virkning er opgjort som en provenuvirkning fra og med 2021, og beregningsteknisk forud-
sættes afgiftsgrundlaget at vokse med nominelt BNP efter 2025, hvilket indebærer en indeksering af afgiften.
En nedsættelse af vinafgiften til EU’s minimumssats skønnes at indebære et samfunds-
økonomisk tab på ca. 130 mio. kr. Det skyldes, at de øgede eksterne helbredsomkostnin-
ger som følge af et øget alkoholforbrug overstiger værdien af den mindskede forbrugs- og
grænsehandelsforvridning. Afgiftsnedsættelsen skønnes at mindske danskernes grænse-
handel med vin med ca. 230 mio. kr., ligesom udlændinges grænsehandel i Danmark øges.
Spiritusafgiften
i Danmark udgør 150 kr. pr. liter ren alkohol. For de EU-lande, hvor af-
giftssatsen for spiritus er over ca. 74,5 kr. pr. liter ren alkohol, må afgiftssatsen sænkes til
ca. 74,5 kr.
I Danmarks tilfælde er EU’s minimumssats for spiritus
således ca. 74,5 kr. pr.
liter ren alkohol. En nedsættelse af spiritusafgiften til
EU’s
minimumssats skønnes at in-
debære et varigt mindreprovenu på ca. 380 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd,
jf. tabel 3.
Der er betydelig usikkerhed forbundet med at skønne over konsekvenser ved store af-
giftsændringer.
Tabel 3. Provenuvirkning ved at nedsætte
spiritusafgiften til EU’s minimumssats
Mio. kr. (2021-niveau)
Umiddelbart provenu
Provenu efter tilbageløb
Provenu efter tilbageløb og adfærd
2021
-
-
-
2022
-630
-620
-410
2023
-620
-610
-400
2024
-610
-600
-390
2025
-600
-590
-390
Varigt
-600
-590
-380
Anm.: Afrundet til nærmeste 10 mio. kr. Det er forudsat, at afgiftsændringen træder i kraft den 1. januar 2022. Forudsætnin-
gerne i Skatteøkonomisk Redegørelse 2019 er lagt til grund for beregningerne af ændringerne i grænsehandlen. For spiri-
tusafgiften forudsættes en selvfinansieringsgrad for ændringer i arbejdsudbuddet på 2 pct.,
jf. Skatteøkonomisk Redegø-
relse 2018 (appendiks 5C).
Den varige virkning er opgjort som en provenuvirkning fra og med 2021, og beregningsteknisk
forudsættes afgiftsgrundlaget at vokse med nominelt BNP efter 2025, hvilket indebærer en indeksering af afgiften.
En nedsættelse af spiritusafgiften til EU’s minimumssats skønnes at indebære en
sam-
fundsøkonomisk gevinst på ca. 110 mio. kr. Det skyldes, at de øgede eksterne helbreds-
omkostninger som følge af et øget alkoholforbrug er lavere end værdien af den mind-
skede forbrugs- og grænsehandelsforvridning. Afgiftsnedsættelsen skønnes at mindske
danskernes grænsehandel med spiritus med ca. 260 mio. kr., ligesom udlændinges grænse-
handel i Danmark øges.
Side 3 af 3