SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 375: MFU spm. om at redegøre for de økonomiske konsekvenser, såfremt det blev muligt at foretage særskilt lønindeholdelse for politibøder, til skatteministeren

Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del
Offentligt

5. juli 2021

J.nr. 2021 - 4122

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 375 af 15. marts 2021 (alm. del). Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Troels Lund Poulsen (V).

Morten Bødskov

/ Uffe Mikkelsen

SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 375: MFU spm. om at redegøre for de økonomiske konsekvenser, såfremt det blev muligt at foretage særskilt lønindeholdelse for politibøder, til skatteministeren

Spørgsmål

Ministeren bedes redegøre for de økonomiske konsekvenser, herunder for den struktu-

relle saldo (før og efter tilbageløb og adfærd), fra 2021 til 2025 samt varigt, såfremt det

blev muligt at foretage særskilt lønindeholdelse for politibøder.

Svar

Udover de almindelige regler for lønindeholdelse for personer med betalingsevne kan der

også foretages såkaldt særskilt lønindeholdelse til dækning af visse fordringstyper, fx bibli-

oteksgebyrer, p-afgifter,

”tog- og busbøder” og licenskrav. Særskilt lønindeholdelse

inde-

bærer, at skyldnere kan få indeholdt op til 400 kr. pr. måned i deres A-indkomst, uanset at

deres indkomst er under betalingsevnegrænsen for almindelig lønindeholdelse.

Når der oprettes en politibøde, indregnes indtægten i statsregnskabet såvel som på den

offentlige saldo. Hvis det efterfølgende ikke viser sig muligt at opkræve politibøden, over-

sendes politibøden til Gældsstyrelsen, som afskriver fordringen til kursværdi i statsregn-

skabet. Afskrivningen vil imidlertid ikke påvirke den offentlige saldo. Det skyldes et nati-

onalregnskabsprincip (som følger den Europæiske nationalregnskabsmanual, ESA2010)

om, at det kun er afskrivninger af skatte- og afgiftsrestancer, som indgår i den offentlige

saldo. Afskrivninger af øvrige offentlige restancer, herunder politibøder, indgår i stedet i

den offentlige forvaltnings finansielle aktiver og passiver.

En forbedret inddrivelse af politibøder, som forventes at reducere afskrivningerne af poli-

tibøder, vil derfor heller ikke direkte påvirke hverken den offentlige eller strukturelle

saldo. Der vil dog være indirekte virkninger på den offentlige og strukturelle saldo i form

af mindre tilbageløb fra skatter og afgifter. Muligheden for at kunne foretage særskilt løn-

indeholdelse til dækning af politibøder vil imidlertid direkte påvirke afskrivningerne i

statsregnskabet, der som nævnt opgøres til kursværdi.

Kursværdien beregnes på Skatteministeriets kursværdimodel på baggrund af den enkelte

skyldners gæld og indkomst samt en række antagelser, herunder en inddrivelsesperiode på

20 år, en konstant betalingsevne og en diskonteringsrente på 4,5 pct. Derudover antager

modellen en normaliseret inddrivelse, hvor alle fordringer er inddrivelsesparate, og der

kan foretages almindelig og særskilt lønindeholdelse.

Kursværdimodellen anvendes både til at skønne over virkningen af forslaget på de eksi-

sterende politibøderestancer og på de fremtidige restancer med afsæt i de politibødere-

stancer, som blev overført til Gældsstyrelsen i 2019. Det lægges til grund, at disse fordrin-

ger er repræsentative for fremtidige år.

Politibøderestancer udgør ultimo 2019 ca. 5,2 mia. kr., hvoraf knap halvdelen kan henfø-

res til personer med betalingsevne. Opgjort til kursværdi udgør politibøderestancer ultimo

2019 ca. 925 mio. kr. Muligheden for at foretage særskilt lønindeholdelse til dækning af

politibøder skønnes ultimo 2019 at øge kursværdien med ca. 360 mio. kr., hvoraf ca. 90

pct. kan henføres til personer uden betalingsevne.

Side 2 af 3

Tilgangen af politibøderestancer i 2019 udgør ca. 740 mio. kr., hvoraf godt halvdelen kan

henføres til personer med betalingsevne. Muligheden for at foretage særskilt lønindehol-

delse til dækning af politibøder modtaget i 2019 skønnes at øge kursværdien med ca. 100

mio. kr.

Muligheden for at foretage særskilt lønindeholdelse til dækning af politibøder fra 2022

skønnes ikke at have nogen umiddelbare saldovirkning. Tilbageløbet skønnes på bag-

grund af de modelberegnede fremtidige betalinger at indebære et årligt mindreprovenu på

ca. 20 mio. kr. Den offentlige saldo og den strukturelle saldo skønnes således reduceret

med ca. 20 mio. kr. årligt.

Opgjort ved finansårsvirkningen skønnes forslaget med betydelig usikkerhed at indebære

et merprovenu på ca. 670 mio. kr. i 2022 (ca. 360 mio. kr. fra restancerne ultimo 2019 og

ca. 100 mio. kr. fra hvert af årene 2020 til 2022) og ca. 100 mio. kr. årligt fra 2023.

Tabel 1. Provenuvirkning ved at kunne foretage særskilt lønindeholdelse til dækning af politibøder

Mio. kr. (2021-niveau)

Umiddelbar saldovirkning

Saldovirkning efter tilbageløb og adfærd

Strukturel saldovirkning

Umiddelbar finansårsvirkning

Finansårsvirkning efter tilbageløb og adfærd

2022

-20

670

650

2023

-20

100

2024

-20

100

2025

-20

100

Varig

-20

110

Anm.: Restancer, som er konverteret til det nye inddrivelsessystem PSRM, indgår ikke i beregningerne. Sammen med for-

udsætningen om at alle fordringer er inddrivelsesparate, og at der kan foretages almindelig og særskilt lønindeholdelse,

indebærer det isoleret set, at provenuvirkninger kan være undervurderet. Omvendt kan provenuvirkningerne være overvur-

deret i det omfang, merprovenuet fra særskilt lønindeholdelse blot erstatter provenu fra fx modregning, afdragsordninger og

frivillige indbetalinger. De provenumæssige konsekvenser afspejler alene den ændrede kursværdi af politibøder, mens en

ændret kursværdi af øvrige fordringer ikke indgår.

Det er i ovenstående beregninger foreløbigt antaget, at forslaget ikke har adfærdsmæssige

effekter i form af ændret regelefterlevelse, gældsafvikling (ud over det der automatisk ind-

drives i særskilt lønindeholdelse) eller arbejdsudbud. Det kan ikke udelukkes, at mulighe-

den for særskilt lønindeholdelse af politibøder vil afholde visse personer fra at begå lov-

overtrædelser, således at den årlige tilgang af politibøder til inddrivelse fremadrettet vil re-

duceres. Hvis forslaget har den ønskede effekt, at færre fremadrettet vil modtage bøder,

vil merprovenuet på sigt falde tilsvarende. Det er ikke umiddelbart muligt at kvantificere

disse adfærdseffekter.

Side 3 af 3