Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del
Offentligt
2410698_0001.png
7. juni 2021
J.nr. 2021 - 2610
Til Folketinget
–
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 360 af 10. marts 2021 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Lars Boje Mathiesen (NB).
Morten Bødskov
/ Morten Hedegaard Rasmussen
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 360: MFU spm. om at oplyse virkningen på de offentlige finanser, til skatteministeren
2410698_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse virkningen på de offentlige finanser (umiddelbart, efter tilbageløb
og efter tilbageløb og adfærd), arbejdsudbud og bnp ved en nedsættelse af selskabsskatten
per procentpoint indtil fuld afskaffelse (som i svaret på SAU alm. del
–
spørgsmål 99 (fol-
ketingsåret 2019-20)), men hvor der lægges til grund, at overførselsindkomsterne ikke
merreguleres som følge af nedsættelsen, men i stedet blot reguleres som før policy-æn-
dringen?
Svar
Som redegjort for i besvarelse af SAU alm. del 99 (Folketingsåret 2019-20) vil en nedsæt-
telse af selskabsskatten øge incitamentet til at investere i private virksomheder, hvilket vil
trække i retning af et større kapitalapparat og dermed højere produktivitet. En højere pro-
duktivitet vil på sigt afspejle sig i højere lønninger, hvilket har en afsmittende virkning på
lønningerne i den offentlige sektor samt på reguleringen af de satsregulerede overførsler.
Det skønnes eksempelvis med betydelig usikkerhed, at en nedsættelse af selskabsskatten
fra 22 pct. til 21 pct. vil øge timelønnen med ca. 0,2 pct. Efter gældende regler vil det
medføre en tilsvarende opregulering af de satsregulerede overførsler i form af fx folke-
pension og SU. Dette trækker i retning af, at justeringer af selskabsskatten overordnet set
er fordelingsmæssige neutrale.
I
tabel 1
er vist de skønnede økonomiske effekter ved en nedsættelse af selskabsskatten,
når overførselsindkomsterne reguleres efter gældende regler.
Hvis det alternativt lægges til grund, at de satsregulerede overførsler ikke reguleres med
den estimerede effekt på timelønnen, vil en nedsættelse af selskabsskatten alene have en
positiv effekt på lønningerne, men ikke på overførselsindkomsterne. Det vil øge incita-
mentet til at arbejde og derigennem bidrage til et øget arbejdsudbud og højere BNP. Sam-
tidig vil det reducere mindreprovenuet ved at nedsætte selskabsskatten. Det vil dog også
øge indkomstforskellene målt ved Gini-koefficienten.
Uden regulering af overførselsindkomsterne vil der være en større virkning på arbejdsud-
buddet som følge af en betydelig deltagelseseffekt, idet den økonomiske gevinst ved at
være i beskæftigelse i stedet for på overførselsindkomst øges.
I
tabel 2
nedenfor er vist effekterne ved en nedsættelse af selskabsskatten, når det lægges
til grund, at den estimerede afsmittende effekt på overførselsindkomsterne neutraliseres.
Det bemærkes, at en sådan hypotetisk neutralisering i praksis ville skulle implementeres
som en diskretionær mindreregulering af indkomstoverførslerne, fx i form af et årligt fra-
drag i satsreguleringsprocenten, som svarer til den isolerede stigning i timelønnen, som
skønnes at kunne henføres til nedsættelsen af selskabsskatten.
Det skal understreges, at det ikke hermed kan garanteres, at overførselsmodtagerne vil
være stillet uændret
–
set i forhold til en situation uden nedsættelse af selskabsskatten og
en diskretionær mindreregulering af overførslerne. Det skyldes, at der i praksis vil være
Side 2 af 4
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 360: MFU spm. om at oplyse virkningen på de offentlige finanser, til skatteministeren
2410698_0003.png
betydelig usikkerhed, dels om størrelsen af den isolerede, afledte effekt på timelønnin-
gerne
–
og dermed om den afledte effekt på reguleringen af indkomstoverførslerne
–
dels
om hvornår den forventede effekt på timelønnen vil opstå.
Afslutningsvis bemærkes, at det ikke på tilsvarende vis vil være muligt at neutralisere den
skønnede effekt af selskabsskattenedsættelsen på de offentlige lønninger, da disse er afta-
lebestemt af arbejdsmarkedets parter og ikke som overførselsindkomsterne via lovgiv-
ning.
Tabel 1. Estimerede effekter ved nedsættelse af selskabsskattesats med implicit regulering af over-
førselsindkomster
Umiddel-
bart min-
dre-
provenu
Mia. kr.
2,6
5,3
7,9
10,5
13,2
15,8
18,5
21,1
23,7
26,4
29,0
31,6
34,3
36,9
39,6
42,2
44,8
47,5
50,1
52,7
55,4
58,0
Virk-
ning på
Sats timeløn
Pct.
21
20
19
18
17
16
15
14
13
12
11
10
9
8
7
6
5
4
3
2
1
0
Pct.
0,2
0,4
0,6
0,7
0,9
1,1
1,3
1,4
1,6
1,8
1,9
2,1
2,2
2,4
2,5
2,7
2,8
3,0
3,1
3,2
3,4
3,5
Mindrepro-
venu efter
tilbageløb
Mia. kr.
2,3
4,6
6,9
9,1
11,4
13,7
16,0
18,2
20,5
22,8
25,1
27,4
29,6
31,9
34,2
36,5
38,8
41,1
43,3
45,6
47,9
50,2
Mindreprovenu
efter tilbageløb
og adfærd
Arbejdsud-
bud
BNP
Virkning
på Gini
Pct.-point
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
Mia. kr. Fuldtidspers. Mia. kr.
1,3
300
3,3
2,6
600
6,3
4,0
900
9,3
5,5
1.200
12,3
7,1
1.500
15,0
8,7
1.800
18,0
10,5
2.100
20,5
12,2
2.400
23,3
14,1
2.600
26,0
16,1
2.900
28,5
18,1
3.100
31,3
20,2
3.400
33,8
22,4
3.700
36,5
24,6
3.900
39,0
27,0
4.100
41,3
29,4
4.400
43,8
31,8
4.600
46,3
34,5
4.800
48,3
37,0
5.100
50,8
39,8
5.300
53,0
42,6
5.500
55,0
45,4
5.700
57,5
Kilde: Skatteministeriet.
Side 3 af 4
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 360: MFU spm. om at oplyse virkningen på de offentlige finanser, til skatteministeren
2410698_0004.png
Tabel 2. Estimerede effekter ved nedsættelse af selskabsskattesats uden regulering af overførsels-
indkomster
Umiddel-
bart min-
dre-
provenu
Mia. kr.
2,3
4,6
6,9
9,3
11,7
13,9
16,3
18,7
21,0
23,4
25,8
28,0
30,6
32,8
35,4
37,6
40,1
42,4
44,9
47,3
49,6
52,1
Virkning
på time-
Sats
løn
Pct.
21
20
19
18
17
16
15
14
13
12
11
10
9
8
7
6
5
4
3
2
1
0
Pct.
0,2
0,4
0,6
0,7
0,9
1,1
1,3
1,4
1,6
1,8
1,9
2,1
2,2
2,4
2,5
2,7
2,8
3,0
3,1
3,2
3,4
3,5
Mindrepro-
venu efter til-
bageløb
Mia. kr.
2,0
4,1
6,1
8,2
10,2
12,3
14,3
16,4
18,4
20,5
22,6
24,7
26,7
28,8
30,9
33,0
35,2
37,2
39,3
41,4
43,5
45,6
Mindreprovenu
efter tilbageløb
og adfærd
Arbejdsud-
bud
BNP
Virkning
på Gini
Pct.-point
0,02
0,03
0,05
0,05
0,07
0,09
0,10
0,11
0,13
0,14
0,15
0,16
0,17
0,19
0,20
0,21
0,22
0,23
0,24
0,25
0,27
0,27
Mia. kr. Fuldtidspers. Mia. kr.
1,0
500
3,4
2,0
1.100
6,6
3,0
1.600
9,8
4,4
2.000
12,9
5,7
2.500
15,8
6,9
3.049
19,0
8,4
3.600
21,6
10,0
4.000
24,5
11,5
4.400
27,4
13,2
4.900
30,1
15,1
5.300
32,9
16,8
5.800
35,6
18,9
6.200
38,4
20,8
6.600
41,1
23,0
6.900
43,4
25,1
7.500
46,1
27,3
7.800
48,7
29,7
8.200
50,9
32,0
8.600
53,4
34,7
8.900
55,8
37,2
9.400
58,0
39,8
9.700
60,5
Kilde: Skatteministeriet.
Side 4 af 4