Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del
Offentligt
2280547_0001.png
Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 14
Offentligt
4. november 2020
J.nr. 2020 - 9320
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 14 af 9. oktober 2020 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Troels Lund Poulsen (V) og Torsten Schack Pedersen (V).
Morten Bødskov
/ Merete Godvin Jensen
SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 36: Spm. om, hvor meget øget avancebeskatning forventes at påvirke investeringer foretaget af berørte ejendomsvirksomheder, til skatteministeren
2280547_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, hvordan beskæftigelsen i såvel byggefagene som rådgiverbranchen
forventes påvirket af en lagerbeskatning, der er estimeret til at indbringe et provenu på
850 mio. kr. årligt?
Svar
Danske og udenlandske selskaber kan i dag undgå beskatning af avancer på danske ejen-
domme ved at placere dem i et datterselskab og sælge aktierne i datterselskabet i stedet
for at sælge selve ejendommen.
Det har givet private ejendomsinvestorer en skattemæssig fordel overfor pensionsselska-
berne. Ved at indføre en løbende lagerbeskatning af ejendomsavancer sikres det, at dan-
ske og udenlandske ejendomsselskaber betaler skat af deres fortjeneste samtidig med, at
der sikres finansiering til en værdig pension.
Som beskrevet i besvarelsen af SAU alm. del spørgsmål 655 af 26. august 2020 vil lager-
beskatningen af ejendomme overordnet set have to modsatrettede adfærdseffekter.
For det første vil indførelsen af en lagerbeskatning trække i retning af en mere symme-
trisk beskatning af selskabers avancer og dermed en mere hensigtsmæssig investerings-
sammensætning i erhvervslivet. Det skyldes, at den nuværende mulighed for (langvarig el-
ler permanent) udskydelse af avancebeskatningen indebærer, at beskatningen af udlej-
ningsejendomme er for lav sammenholdt med andre investeringer ud fra en samfunds-
økonomisk betragtning.
For det andet vil lagerbeskatningen indebære, at det forventede afkast ved at investere i
ejendommene falder. Det medfører lavere investeringer på området, hvilket på sigt vil re-
ducere ejendomsmassen og dermed skattegrundlaget.
Samlet set vurderes forslaget ikke at påvirke arbejdsudbuddet nævneværdigt. Der forelig-
ger ikke et grundlag, der muliggør en nærmere kvantificering af denne effekt fordelt på
brancher.
Side 2 af 2