SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 358: Spm. om, hvorledes den norske model for udbytteskat adskiller sig fra den foreslåede danske model for udbytteskat, til skatteministeren

Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del
Offentligt

21. juni 2021

J.nr. 2021 - 2815

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 358 af 10. marts 2021 (alm. del). Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Louise Schack Elholm (V).

Morten Bødskov

/ Peter Bach-Mortensen

SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 358: Spm. om, hvorledes den norske model for udbytteskat adskiller sig fra den foreslåede danske model for udbytteskat, til skatteministeren

Spørgsmål

Vil ministeren redegøre for, hvorledes den norske model for udbytteskat adskiller sig fra

den foreslåede danske model for udbytteskat?

Svar

Der er foretaget en sammenligning mellem de gældende norske regler for håndtering af

udbytteskat og den seneste version af den præsenterede danske nettoindeholdelsesmodel.

De væsentligste karakteristika fra de norske regler og den præsenterede danske udbytte-

model er inkluderet i sammenligningen.

En model for udbytteskat skal overordnet være robust over for svindel, tage hensyn til

udenlandske investorer og være administrerbar for både skattemyndighederne og den fi-

nansielle sektor. Den præsenterede danske udbyttemodel og de norske regler balancerer

de modsatrettede hensyn forskelligt. Den danske model prioriterer et bedre kontrolgrund-

lag for Skatteforvaltningen i forbindelse med nettoindeholdelsesdelen gennem automati-

ske indberetninger fra bankerne og ved at begrænse omfanget af direkte refusionsanmod-

ninger, mens de norske regler i højere grad overlader kontrollen til bankerne

–

dog med

mulighed for efter anmodning at få indblik i bankernes grundlag for fastsættelse af de an-

vendte skattesatser.

Overordnet benytter både de norske regler og den danske model nettoindeholdelse med

en lavere kildeskattesats. Derudover indgår der i de norske regler og i den danske model

en tilbagesøgningsmulighed (refusion) til håndtering af de situationer, hvor en aktionær

har fået indeholdt for meget udbytteskat. Både de norske regler og den danske model på-

lægger andre aktører hæftelsesansvar, giver mulighed for omnibus- og nomineedepoter

samt mulighed for korrektion af fejl. De norske regler og den danske model afviger fra

hinanden i forhold til den konkrete implementering af en række komponenter

–

herunder

tidsfrister, dokumentationskrav, kontrolmuligheder og ansvarsfordeling. I det følgende

beskrives først den danske præsenterede nettoindeholdelsesmodel, hvorefter de gældende

norske regler sammenlignes med den danske model.

Endvidere kan det kort nævnes, at der i Norge er fremsat et lovforslag, som vil indebære

et krav om en ejerregistrering, der skal offentliggøres på selskabets hjemmeside. Ejerregi-

streringen og offentliggørelsen af ejere på hjemmesiden indgår ikke i aktionærrettigheds-

direktivet (SRD II), men er derimod et selvstændigt norsk forslag. Efter lovforslaget skal

udenforstående, som beder selskaberne om at tilvejebringe oplysninger om dets aktionæ-

rer, være med til at dække omkostningerne herved. Lovforslaget handler ikke om skatte-

kontrol, men om at skabe åbenhed og styrke dialogen mellem selskaberne og deres aktio-

nærer.

Skattedirektoratet i Norge mener, at oplysningerne, som tilvejebringes via direktivet, kan

udgøre et supplement til øvrige oplysninger, som skattemyndighederne har til rådighed.

Skattedirektoratet mener dog også, at pligten til at indhente oplysninger bør være knyttet

til generalforsamlingstidspunktet. Det bemærkes, at Skatteetaten allerede i dag har mulig-

hed for at få oplysningerne direkte fra depotforvalterne.

Side 2 af 7

SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 358: Spm. om, hvorledes den norske model for udbytteskat adskiller sig fra den foreslåede danske model for udbytteskat, til skatteministeren

Den præsenterede danske model

Den præsenterede danske model for nettoindeholdelse gælder aktier registreret i en værdi-

papircentral, i forhold til selskabsaktionærer dog kun de selskabsaktionærer, der ejer min-

dre end 10 pct. af aktiekapitalen i et udbytteudloddende dansk selskab.

Udenlandske personaktionærer

og selskabsaktionærer, der er berettiget til en udbytteskat

under 27 pct., skal på forhånd registreres direkte hos Skatteforvaltningen af deres depot-

bank for at kunne opnå nettoindeholdelse. Ved registreringen skal der indsendes en række

oplysninger herunder om udbyttemodtagerens identitet og skattemæssige hjemsted, hvad

der bl.a. er afgørende for den skattesats, som nettoindeholdelsen skal ske med. Med ud-

gangspunkt i registreringen udbetaler de danske selskaber udbytte netto for udbytteskat til

aktionærerne og sender den indeholdte udbytteskat til skattemyndighederne.

Indeholdelsen af udbytteskat finder som udgangspunkt sted, inden Skatteforvaltningen

reelt har kunnet kontrollere de oplysninger, der ligger til grund for nettoindeholdelsen. I

den foreslåede nettoindeholdelsesmodel indgår derfor en objektiv hæftelse for bankerne.

Den objektive hæftelse vil kunne gøres gældende, hvis Skatteforvaltningen i forbindelse

med udøvelse af en efterfølgende stikprøvekontrol har kunnet konstatere, at der har været

indeholdt for lidt i udbytteskat. Endvidere vil hæftelsen kunne gøres gældende, hvis Skat-

teforvaltningen ikke har modtaget oplysninger om den enkelte udbyttemodtagers aktiebe-

holdning, eller hvis Skatteforvaltningen ikke rettidigt har modtaget den dokumentation,

der skal bruges ved selve kontrollen

Udenlandske depotførere og kontoførende institutter, der ønsker at deltage i nettoinde-

holdelsesordningen, skal godkendes af Skatteforvaltningen, og i tilfælde af, at de ikke

håndhæver kravene, kan de blive udelukket fra at deltage.

I en periode på 44 bankdage efter record-day (som er tidspunktet, hvor det bestemmes,

hvem udbyttet skal udbetales til) kan der ske korrektioner af den indeholdte udbytteskat

og det udbetalte nettoudbytte, baseret på justeringer af oplysningerne som ligger til grund

for indeholdelsen.

Efter udløbet af korrektionsperioden

–

dvs. på den 45. bankdag

–

indbetales den inde-

holdte udbytteskat til Skatteforvaltningen, og der indrapporteres samtidig oplysninger (så-

kaldt breakdown) til Skatteforvaltningen for de aktiebeholdninger, der har opnået en la-

vere skattesats end 27 pct. efter den præsenterede nettoindeholdelsesordning eller som

resultat af en efterfølgende korrektion. Dette gælder alle depoter, hvor sådanne aktier fo-

rekommer, og der skal oplyses om de enkelte aktionærers beholdninger af aktier i det på-

gældende selskab. Indrapporteringen skal foretages af det kontoførende institut (eller vær-

dipapircentralen på de kontoførende institutters vegne).

Retmæssige udbyttemodtagere som er fysiske personer.

Principielt kan også gøres et ansvar gældende i forhold til det udbytteudloddende selskab, hvis dette har udvist forsømme-

lighed i forbindelse med indeholdelsen af udbytteskat, hvilket dog må anses for en ret hypotetisk situation.

Side 3 af 7

SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 358: Spm. om, hvorledes den norske model for udbytteskat adskiller sig fra den foreslåede danske model for udbytteskat, til skatteministeren

Efterfølgende foretager Skatteforvaltningen en stikprøvekontrol på baggrund af database-

rede risikomodeller blandt udbetalingerne med reduceret kildeskattesats, hvor bankernes

hæftelsesansvar kan gøres gældende i tilfælde af, at der opdages fejl.

I nogle tilfælde vil udenlandske aktionærer i praksis ikke kunne benytte muligheden for

nettoindeholdelse af udbytteskat, men har fortsat ret til en reduceret skattesats. Den præ-

senterede model omfatter derfor fortsat en mulighed for tidsbegrænset tilbagesøgning (re-

fusion) af for meget betalt udbytteskat. Anmodningen skal som hovedregel indsendes af

aktionærens depotbank via de kontoførende institutter inden seks måneder efter udbytte-

dagen, og derudover er det som hovedregel en forudsætning, at ansøgere registreres med

de samme dokumenter som ved nettoindeholdelsen hos Skatteforvaltningen som ud-

gangspunkt senest fire måneder efter udbyttedagen.

Hvis ansøgeren kommer fra et af de 11 lande, hvor den konkrete dobbeltbeskatnings-

overenskomst indeholder et eksplicit krav på at kunne anmode om refusion, er det ikke

en forudsætning, at der sker forudgående registrering som ved nettoindeholdelse. Det

samme gælder i situationer, hvor aktionæren ikke kan registreres for nettoindeholdelse,

fordi vedkommende ikke kan erklære sig som retmæssig ejer af alle de udbytter, der udbe-

tales vedrørende depotet, fx fordi der kan være lånte aktier på depotet. Derudover inde-

holder de nævnte dobbeltbeskatningsoverenskomster typisk en frist på 3 år efter udløbet

af det kalenderår, hvor skatten er opkrævet. Danmark er således forpligtet til ikke at lade

en kortere frist gælde for disse lande

De norske regler i forhold til den præsenterede danske model

De norske regler for udbyttebeskatning omfatter en mulighed for nettoindeholdelse af

udbytteskat. Muligheden for nettoindeholdelse vedrører som udgangspunkt alle aktionæ-

rer, herunder selskabsaktionærer, og omfatter alle norske aktier, uanset om de er registre-

ret i en værdipapircentral eller ej. I den præsenterede danske model er der som udgangs-

punkt kun mulighed for nettoindeholdelse for aktier registreret i en værdipapircentral

For at få nettoindeholdelse med en lavere kildeskattesats efter de norske regler skal uden-

landske

personaktionærer

inden udlodningen have indsendt den påkrævede dokumentation

til den nærmeste depotfører, hvor aktionæren står registreret i sit eget navn. Derimod skal

den norske skatteetat ikke have oplysning om de udenlandske personaktionærers identitet,

undtagen i forbindelse med stikprøvekontrol, hvor depotforvalteren skal videregive de

ønskede oplysninger.

For at kunne få nettoindeholdelse med en lavere kildeskattesats skal udenlandske

selskabs-

aktionærer

først søge om forhåndsgodkendelse af den norske skatteetat, som gælder for

Kravet om tidsfristen gælder ikke for Italien, da det ikke er indskrevet i Italiens dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Der er i den præsenterede danske model mulighed for nettoindeholdelse for selskabsaktionærer, der ejer mindre end 10

pct. af aktiekapitalen i et udbytteudloddende dansk selskab, idet selskabsaktionærer, der ejer mere end 10 pct. af aktiekapi-

talen, anses som moderselskaber og er skattefri af aktieudbyttet fra datterselskabet.

Side 4 af 7

SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 358: Spm. om, hvorledes den norske model for udbytteskat adskiller sig fra den foreslåede danske model for udbytteskat, til skatteministeren

fremtidige udbytteudlodninger. Alternativt kan anvendes en tidligere godkendt refusions-

anmodning til at få nettoindeholdelse ved fremtidige udbytter. Nogle forvaltere er dog til-

bageholdende med at placere godkendte selskabsaktionærer på en konto med 0 pct. kilde-

skattetræk, hvorfor de nogle gange placeres på en konto med en reduceret kildeskattesats

til 15 pct., som stadigvæk er lavere end standardsatsen i Norge på 25 pct.

De norske regler adskiller sig derved fra den danske model, idet ikke alle aktionærtyper

skal være registreret hos den norske skatteetat på forhånd for at kunne få nettoindehol-

delse. En konsekvens af dette er, at den norske skatteetat ikke har overblik over hvilke

(eller hvor mange) udenlandske personaktionærer, der får nettoindeholdelse

–

men kun

får oplysninger om enkelte aktionærer i forbindelse med en eventuel stikprøvekontrol.

Depotbankerne har dermed som udgangspunkt efter de norske regler fået delegeret et

større ansvar i forhold til at sikre, at udenlandske aktionærer får indeholdt den korrekte

udbytteskat. Dette kan bankerne dog selv begrænse ved ikke at indeholde kildeskat med

en lavere reduceret skattesats, eller kun at tilbyde dette for udvalgte kunder.

Efter både de norske regler og den præsenterede danske model skal depotførere og kon-

toførende institutter (forvaltere), der ønsker at deltage i nettoindeholdelsesordningen,

godkendes af skattemyndighederne, og i tilfælde af, at de ikke håndhæver kravene, kan de

blive udelukket fra at deltage. Ligeledes kan forvalterne gøres ansvarlige, hvis de har med-

virket til, at der er blevet indeholdt for lidt udbytteskat.

Hæftelsen for de kontoførende institutter og de registrerende depotførere (depotban-

kerne) er dog efter de norske regler ikke objektiv (eller solidarisk) og er således mere be-

grænset end i den præsenterede danske model. Således hæfter de kontoførende institutter

og depotbankerne efter de norske regler ikke for eventuelt for lidt indeholdt udbytteskat,

hvis de har overholdt de påkrævede dokumentationskrav og indhentet alle påkrævede op-

lysninger. I sådanne tilfælde kan det udloddende selskab eventuelt holdes ansvarlig for

manglende indeholdelse, men hæfter i praksis ikke, medmindre selskabet har udvist for-

sømmelighed

De norske regler adskiller sig også fra den præsenterede danske model ved udelukkende

at benytte ratepools, hvor en forvalter med tilladelse hertil kan oprette konti, som samler

aktier, der beskattes med samme kildeskattesats. I den præsenterede danske model er der

åbnet mulighed for forskellige metoder til, hvordan den finansielle sektor i praksis sikrer,

at der sker nettoindeholdelse for omnibus- og nomineedepoter.

Efter de norske regler er der også mulighed for efterfølgende at korrigere fejl i udbetalin-

gen af udbytte med nettoindeholdelse. Selskabet har tre måneder efter fristen for over-

førslen af skatten til Skatteetaten til at oplyse om fejlen

–

dog senest ved indkomstårets

afslutning. Ved oplysningen skal selskabet identificere de enkelte aktionærer, som der øn-

skes at korrigere for. I den danske model er der som nævnt først en korrektionsperiode,

Dette er som nævnt principielt også tilfældet efter gældende danske regler.

Side 5 af 7

SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 358: Spm. om, hvorledes den norske model for udbytteskat adskiller sig fra den foreslåede danske model for udbytteskat, til skatteministeren

og derefter skal udbytteskatten samt indberetning af udbytteskat sendes til skattemyndig-

hederne, hvilket betyder, at rækkefølgen er omvendt.

Indberetning af udbytteskat skal efter de norske regler som nævnt ske, inden korrektions-

perioden er afsluttet. Selve indrapporteringen af udbytteudbetalingen adskiller sig også fra

den præsenterede danske model ved, at de norske skattemyndighederne hurtigere modta-

ger udbytteskatten og dertilhørende indrapportering, men kan risikere at vente et helt år

på den detaljerede indrapportering. Yderligere modtager de norske skattemyndigheder

kun detaljerede oplysninger på aktionærniveau, hvis de anmoder forvalterne om det, til

forskel fra den præsenterede danske model. Indrapporteringen skal indeholde oplysninger

om den samlede gruppe aktionærer for hver forskellig indeholdt skattesats

–

dvs. på rate-

pool-niveau

–

men ikke om de enkelte personaktionærer.

Konkret gælder det efter de norske regler, at udbytteudloddende selskaber registreret i

VPS har en måned til at foretage indrapporteringen og betale skatten. Hvis selskabet ikke

er registreret i værdipapircentralen (VPS), er fristen derimod syv dage efter udbetalingen.

Alle norske selskaber skal inden den 1. februar i det efterfølgende år indsende en aktie-

ejererklæring

over alle ejere af selskabet til Skatteetaten. Skatteetaten beregner for hvert

udbyttebetalende selskab en samlet skat fra udenlandske aktionærer på baggrund af de

indrapporterede oplysninger fra selskabet og Skatteetatens aktieejerregister (som er en

samling af oplysninger om alle hændelser og transaktioner i de norske selskaber på bag-

grund af aktieejererklæringerne). Hvis den samlede skattebetaling er korrekt, undersøger

Skatteetaten ikke, om nogle aktionærer har fået indeholdt for meget skat og andre for lidt.

Derudover bliver de indrapporterede oplysninger benyttet til at krydstjekke oplysningerne

i refusionsanmodningerne. Krydstjekket kan dog ikke anvendes på aktionærniveau, når

der er tale om forvalterregistrerede aktier, som er tilfældet for aktier i omnibus- og nomi-

needepoter. Idet mange udenlandske aktionærer er placeret i omnibusdepoter, bruges op-

lysningerne hovedsageligt til at beregne grænser for, hvor meget der efterfølgende totalt

kan refunderes ved hver udbytteudlodning. Det indrapporteres ikke, om aktierne indgår i

en aktielånsordning. Modsat i Danmark opfattes aktielåntagere som de skattemæssigt ret-

mæssige ejere af udbyttet i Norge, hvis ikke låneordningen er indgået for at undgå skatte-

betaling.

Det fremgår ikke af tilgængelige oplysninger, om der efter de norske regler foretages sy-

stematisk stikprøvekontrol af udbetalinger med en reduceret nettoindeholdt skattesats.

Opgaven med udbyttekontrol er placeret sammen med andre kontrolopgaver, hvorfor

kontrollen afhænger af en løbende prioritering af ressourcerne.

Erklæringen skal indeholde alle aktionærers navn, fødselsår, postnummer, poststed, selskabs- og organisationsnummer,

antal aktier pr. aktionær og udloddet udbytte. For udenlandske aktionærer skal der derudover gives oplysninger om pro-

centsatsen for den indeholdte kildeskat, hvilket beløb der er indeholdt i kildeskat, og hvilket land aktionæren var bosat i på

tidspunktet for beslutningen om udbetaling af udbytte. Hvis udenlandske aktionærer ejer aktierne gennem en forvalter, så

er det forvalterens oplysninger, der står i erklæringen.

Side 6 af 7

SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 358: Spm. om, hvorledes den norske model for udbytteskat adskiller sig fra den foreslåede danske model for udbytteskat, til skatteministeren

Efter de norske regler skal den tidsbegrænsede tilbagesøgning (refusion) ske direkte til

Skatteetaten inden fem år fra udgangen af året, hvor udbyttet blev udbetalt. Tidsfristen er

altså som hovedregel meget længere end i den præsenterede danske model, og ingen an-

modninger skal gå igennem banken. Derudover er der ingen aktionærer, der skal for-

håndsregistres, før der kan anmodes om refusion efter de norske regler.

En yderligere forskel ved de norske regler er, at personaktionærer med et ordinært ud-

bytte på under 10.000 norske kroner pr. selskab er underlagt lempede dokumentations-

krav, hvor der ikke kræves en hjemstedserklæring. I den præsenterede danske model er

der ikke en sådan

”bagatelgrænse”

i forhold til dokumentationskravene. Denne grænse

har formentlig medført et fald i mængden af refusionsanmodninger til Skatteetaten i

Norge, fordi bagatelgrænsen gør det nemmere at få nettoindeholdelse for aktionærer med

mindre aktieposter.

Side 7 af 7