SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 357: Spm. om der fortsat vil kunne blive svindlet med udbytteskat, såfremt den nye model for udbyttebeskatning implementeres som den forelægger på nuværende tidspunkt, til skatteministeren

Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del
Offentligt

26. marts 2021

J.nr. 2021 - 2483

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 357 af 10. marts 2021 (alm. del). Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Louise Schack Elholm (V).

Morten Bødskov

/ Peter Bach-Mortensen

SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 357: Spm. om der fortsat vil kunne blive svindlet med udbytteskat, såfremt den nye model for udbyttebeskatning implementeres som den forelægger på nuværende tidspunkt, til skatteministeren

Spørgsmål

Vil ministeren oplyse, om det er korrekt, at der fortsat vil kunne blive svindlet med udbyt-

teskat, såfremt den nye model for udbyttebeskatning implementeres som den forelægger

på

nuværende tidspunkt? Der henvises til artiklen ”Skatte-eksperter:

Ny udbyttemodel vil

ikke forhindre svindel” bragt på DR’s hjemmeside den 8. marts?

Svar

Den præsenterede nye udbyttemodel tager udgangspunkt i anbefalingen fra en tværmini-

steriel arbejdsgruppe i juni 2017 om at indføre en model for udbyttebeskatning baseret på

nettoindeholdelse og bygger på den modelskitse, der blev præsenteret i 2018 under den

tidligere VLAK-regering.

Modellen vurderes markant at ville mindske risikoen for svindel fremover. Det skyldes

for det første, at en model baseret på nettoindeholdelse af udbytteskat indebærer, at der

for hovedparten af udbyttemodtagerne vil blive indeholdt den korrekte udbytteskat samti-

dig med udbetaling af aktieudbyttet. Ved nettoindeholdelse af udbytteskat vil den form

for svindel med refusionsanmodninger, der kendes fra udbyttesagen, ikke kunne fore-

komme. Og for udbyttebetalinger med nettoindeholdelse foretages efterfølgende stikprø-

vekontrol, hvor bankerne vil kunne komme til at hæfte for eventuel for lidt indeholdt ud-

bytteskat.

Det vil også i den nye model være nødvendigt at opretholde en mulighed for refusion af

for meget betalt udbytteskat. Nogle aktionærer vil således ikke kunne benytte muligheden

for nettoindeholdelse, fordi det ikke har været muligt at registrere dem på forhånd, fx hvis

de ikke tidligere har ejet danske børsnoterede aktier og har købt aktier kort tid inden ud-

bytteudlodningen. I disse situationer vil aktionæren fx efter en indgået dobbeltbeskat-

ningsoverenskomst have krav på refusion.

Muligheden for nettoindeholdelse i den nye model vil imidlertid i betydeligt omfang redu-

cere antallet af situationer med refusion, og Skatteforvaltningen vil derfor kunne fokusere

kontrolressourcerne mod de resterende refusionsanmodninger. Dertil kommer, at med

den nye model vil refusionsanmodninger som udgangspunkt skulle gå gennem en bank,

som skal vurdere, at aktionæren er berettiget til en reduceret skattesats, og at aktionæren

er retmæssig ejer af udbyttet.

Det skal på det stærkeste understreges, at selve det, at der også i den nye model er en mu-

lighed for refusion, ikke betyder tilbagebetaling uden mulighed for kontrol. En uden-

landsk investor, der måtte søge om refusion, vil således, uanset om det måtte ske som led

i forudgående registrering eller i forbindelse med selve refusionsanmodningen, fortsat

skulle afgive relevante oplysninger til Skatteforvaltningen. Og Skatteforvaltningen vil fort-

sat

–

som det er tilfældet nu

–

kunne kontrollere de oplysninger, der ligger til grund for

refusionsanmodningen. Der er således ikke tale om, at betingelserne for kontrol af refusi-

onsanmodninger svækkes med den nye model, de vil tværtimod på flere måder forbedres.

Side 2 af 3

Det er i den forbindelse også vigtigt at være opmærksom på, at der er blevet investeret

massivt i kontrollen på udbytteområdet, siden den formodede svindel fandt sted i 2015,

så der nu er langt flere medarbejdere og helt andre procedurer på området.

Afslutningsvis skal det understreges, at Skatteministeriet fortsat arbejder på udformnin-

gen af den nye udbyttemodel

–

med udgangspunkt i det udkast til lovforslag, der har væ-

ret i høring i 2020. Der er tale om en større reform af det nuværende udbyttesystem, og

det kræver et betydeligt udviklingsarbejde at nå i mål med en god løsning.

I arbejdet med at kvalificere forslaget inddrages bl.a. de modtagne høringssvar og erfarin-

ger fra andre lande. Samtidig er der igangsat en foranalyse af it-understøttelsen, som bl.a.

skal belyse modellens omkostninger og implementeringstid. Alt sammen, så der kan frem-

sættes et endeligt lovforslag om en robust og fremtidssikret model.

Side 3 af 3