Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del
Offentligt
2358888_0001.png
Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 15
Offentligt
2. november 2020
J.nr. 2020 - 9328
Til Folketinget
–
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 15 af 9. oktober 2020 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Troels Lund Poulsen (V) og Torsten Schack Pedersen (V).
Morten Bødskov
/ Merete Godvin Jensen
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 354: Spm. om kommentar til henvendelsen fra Lars Andersen om lagerbeskatning af ejendomme, til skatteministeren
2358888_0002.png
Spørgsmål
Af svar på SAU alm. del
–
spørgsmål 655 (folketingsåret 2019-20)0 vedrørende lagerbe-
skatning af ejendomme fremgår, at 1/3 af de årlige værdistigningerne vil kunne modreg-
nes i underskud fra andre dele af ejendomsselskaberne. Vil ministeren oplyse, om det be-
tyder, at forudsætningen for beregningen af provenuet er, at branchen reelt set har under-
skud, og hvilke forudsætninger er dette baseret på? I forlængelse heraf bedes ministeren
oplyse, hvordan ministeren ser, at ejendomsselskaberne skal kunne frembringe likviditet
til betaling af lagerbeskatningen.
Svar
Som redegjort for i besvarelsen af SAU alm. del 655 af 26. august 2020 vil der være mu-
lighed for at fradrage underskud mv. fra andre dele af koncernen, hvilket skønnes at redu-
cere den gennemsnitlige beskatning med 1/3 til ca. 14,7 pct.
Der er tale om en generel beregningsantagelse, der typisk anvendes ifm. vurderingen af
provenumæssige konsekvenser ift. lovændringer, som påvirker provuet fra selskabsskat-
ten. Den afspejler, at selskabernes effektive selskabsskat over en årrække typisk er lavere
end den nominelle sats på 22 pct. Det skyldes bl.a., at selskaberne i nogle år vil have un-
derskud fx som følge af den generelle konjunktursituation eller forhold specifikke for den
enkelte koncern, herunder også større investeringer.
I denne forbindelse bemærkes, at underskud fra andre dele af koncernen vil kunne anven-
des til modregning i den løbende lagerbeskatning af ejendomsavancer, når der er sambe-
skatning. Dette gælder også, selv om underskuddene ikke hidrører fra ejendomsporteføl-
jen men fra koncernens øvrige aktiviteter.
De løbende avancer fra ejendomme vil således indgå i virksomhedens (sambeskatnings-
kredsens) samlede selskabsskattegrundlag. Hvis dette grundlag samlet er negativt, vil der
ikke skulle betales selskabsskat det pågældende år. Dermed vil der ikke skulle frembringes
likviditet til betaling af lagerbeskatningen, selv om afkastet på ejendommene i sig selv
måtte være positivt.
Der er således ikke tale om, at det forudsættes, at branchen generelt har underskud.
Side 2 af 2