Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del
Offentligt
2358872_0001.png
22. marts 2021
J.nr. 2021 - 2273
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 353 af 9. marts 2021 (alm. del). Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Morten Bødskov
/ Magnus Rønning-Andersson
SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 353: MFU spm. om, hvor mange udlændinge der har gæld til inddrivelse hos Gældsstyrelsen for ubetalte tog-, bus- og metrobøder, til skatteministeren
2358872_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvor mange udlændinge der har gæld til inddrivelse hos
Gældsstyrelsen for ubetalte tog-, bus- og metrobøder, hvor stort et beløb der er tale om,
og hvordan regeringen vil sikre at udlændinge, der har ubetalte tog-, bus- og metrobøder
til inddrivelse hos Gældsstyrelsen, betaler deres bøder? Endvidere bedes ministeren
redegøre for, om disse personer i fremtiden kan få dansk indfødsret.
Svar
Jeg har indhentet nedenstående bidrag fra Gældsstyrelsen og Udlændinge- og Integrati-
onsministeriet, som jeg henholder mig til.
Gældsstyrelsen oplyser, at:
”Ved
udgangen af januar 2021 var der ca. 26.000 personer uden dansk statsborgerskab
med kontrolafgifter til inddrivelse i Gældsstyrelsen på 215,1 mio. kr. Af de 26.000 perso-
ner er ca. 16.500 herboende og står for 177,8 mio. kr. af gælden. Ca. 9.200 er bosiddende i
udlandet og har samlet ubetalte kontrolafgifter for 34,7 mio. kr. til inddrivelse hos Gælds-
styrelsen.
Tabel 1. CPR-skyldnere med ikke-dansk statsborgskab, som har kontrolafgifter til inddrivelse, fordelt
på bopæl ultimo januar 2021.
Bopæl
Herboende
Bosiddende i udlandet
Forsvundet / Ukendt opholdssted
Total
Kilde: Gældsstyrelsen.
Anm.: Antallet af skyldnere er opgjort på hæftelsesniveau. I tilfælde af, at to skyldnere skylder samme fordring, udvælges
den ene skyldner. Hvis skyldnere skylder mange fordringer, tælles de kun én gang. Opgørelsen omfatter kun CPR-skyld-
nere. Der er 7 AKR-skyldnere (Alternativ Kunde Register) med gæld svarende til ca. 10.000 kr., som ikke er medtaget i op-
gørelsen. Skyldnere, der alene har restancer på opkrævningsrenter og gebyrer, men hvor kontrolafgiften (hovedfordringen)
er dækket, er ikke er medtaget i opgørelsen.
Antal skyldnere
16.492
9.177
327
25.996
Samlet gæld (mio. kr.)
177,8
34,7
3,6
215,1
Inddrivelsen overfor ikke-danske statsborgere sker på samme måde, som inddrivelsen
overfor danske statsborgere. Forskellen for Gældsstyrelsens inddrivelsesmuligheder skal i
stedet findes i, om skyldneren er bosiddende i Danmark eller i udlandet.
For skyldnere bosiddende i Danmark er alle inddrivelsesværktøjer som udgangspunkt til-
gængelige, herunder modregning i offentlige udbetalinger, rykkerskrivelser, udlæg i aktiver
og lønindeholdelse, hvis skyldner har en lønindkomst eller anden A-indkomst.
Inddrivelse overfor skyldnere bosiddende i udlandet vil som udgangspunkt være vanske-
lig, da Gældsstyrelsen ikke har myndighedskompetence udenfor Danmark. Styrelsen kan
kontakte skyldneren med henblik på at indgå en betalingsordning eller modregne i fx
Side 2 af 3
SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 353: MFU spm. om, hvor mange udlændinge der har gæld til inddrivelse hos Gældsstyrelsen for ubetalte tog-, bus- og metrobøder, til skatteministeren
2358872_0003.png
overskydende skat. Derudover kan styrelsen foretage lønindeholdelse i dansk lønind-
komst eller foretage udlæg i skyldners aktiver i Danmark. Inddrivelsen forudsætter som
udgangspunkt, at Gældsstyrelsen kender skyldnerens aktuelle udenlandske adresse, hvilket
ofte ikke er tilfældet som følge af manglende oplysninger.
Endvidere kan Gældsstyrelsen overfor skyldnere bosiddende i nordiske lande anvende en
privat aktør til at bistå med inddrivelsen af ubetalte kontrolafgifter.”
Derudover oplyser Udlændinge- og Integrationsministeriet, at:
”Udlændinge-
og Integrationsministeriet kan henvise til den vedlagte besvarelse
af 14. december 2020 af spørgsmål nr. 19 (alm. del) fra Folketingets Indfødsretsudvalg,
idet ministeriet skal bemærke, at der efterfølgende er indkaldt til og påbegyndt forhandlin-
ger om en justering af indfødsretsaftalen. Forhandlingerne
er dog endnu ikke afsluttet.”
Side 3 af 3