SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 352: MFU spm. om hvorvidt det er praksis, at udskille givne aktiviteter i et landbrug, og vurdere disse aktiviteter uafhængigt af landbrugets øvrige drift m.v., til skatteministeren

Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del
Offentligt

21. april 2021

J.nr. 2021-2232

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 352 af 8. marts 2021 (alm. del). Spørgsmå-

let er stillet efter ønske fra Karsten Lauritzen (V).

Morten Bødskov

/ Lise Bo Nielsen

SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 352: MFU spm. om hvorvidt det er praksis, at udskille givne aktiviteter i et landbrug, og vurdere disse aktiviteter uafhængigt af landbrugets øvrige drift m.v., til skatteministeren

Spørgsmål

I forlængelse af afgørelsen SKM2014.112.SR, der sår tvivl om, hvorvidt det er praksis, at

udskille givne aktiviteter i et landbrug, og vurdere disse aktiviteter uafhængigt af landbru-

gets øvrige drift, og måske med det resultat, at en landmand bliver beskattet hårdere, end

hvis det blev accepteret, at samtlige aktiviteter, der udfoldes på et givet landbrug anerken-

des som værende en del af landbrugets drift, bedes ministeren redegøre for praksis på

området.

Svar

Hvis en person driver flere forskellige, adskilte aktiviteter, vil vurderingen af, om perso-

nen driver erhvervsmæssig virksomhed, efter praksis som udgangspunkt skulle vurderes

isoleret for hver enkelt aktivitet. Det betyder, at den enkelte aktivitet skal opfylde kravene

til faglig forsvarlig drift, rentabilitet mv. for at blive anset for skattemæssigt at udgøre en

erhvervsmæssig virksomhed. Denne praksis baserer sig bl.a. på afgørelserne i

SKM2014.112.LSR og SKM2019.287.BR.

Af Den juridiske vejledning fremgår følgende om afgørelsen i SKM2014.112.LSR:

” SKM 2014.112.LSR

Drift af landbrugsvirksomhed med bortforpagtning af jordtilliggende og drift af

stutteri blev anset for to selvstændige virksomheder. Landsskatteretten fandt efter en konkret vurdering

bl.a. på baggrund af omfanget af bortforpagtningen, at forpagtningen skulle udskilles fra virksomheden

med hesteavl.

Stutteriet blev ikke anset for erhvervsmæssigt drevet

i de pågældende år, 2008-2010. Der

blev lagt vægt på, at der havde været underskud i årene 1999-2012, når indtægten fra bortforpagtningen

ikke blev medregnet.”

Det bemærkes i tilknytning hertil, at Landsskatteretten i to afgørelser af den 22. december

2020 har truffet afgørelse i en situation, hvor et interessentskab drev flere aktiviteter. Der

var tale dels om et stutteri i form af opdræt og salg af konkurrenceheste, udlejning af he-

stebokse/opstaldning inkl. pasning, undervisning, træning, salg af udstyr m.v. dels om

salg af konsulentbistand. I de konkrete sager anså Landsskatteretten aktiviteterne for at

udgøre én samlet virksomhed, der skulle bedømmes efter den særlige ligningspraksis, der

gælder for stutterier. Landsskatteretten udtalte i afgørelserne, at man på baggrund af det

oplyste fandt, at aktiviteterne i interessentskabet havde en sammenhæng i en sådan grad,

at aktiviteterne måtte anses for at være én virksomhed i form af drift af et hestecenter. Vi-

dere fandt Landsskatteretten, at interessentskabet fremadrettet havde udsigt til et resultat

på 0 kr. eller derover efter driftsmæssige afskrivninger og således var drevet erhvervsmæs-

sigt i skattemæssig forstand i de påklagede år.

Skatteministeriet har vurderet, at de to afgørelser af 22. december 2020 ikke er i overens-

stemmelse med gældende ret, og at der er tale om principielle afgørelser. Sagerne kan des-

uden have betydning for et større eller ukendt antal skatteydere. Det er således i overens-

stemmelse med Skatteministeriets Retssagsvejledning besluttet at indbringe afgørelserne

for domstolene. Afgørelserne i disse sager vil kunne få betydning for praksis på området.

Side 2 af 2