Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del
Offentligt
2433535_0001.png
13. august 2021
J.nr. 2021 - 2597
Til Folketinget
–
Skatteudvalget
Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 350 af 5. marts 2021 (alm. del). Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Morten Bødskov
/ Uffe Mikkelsen
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 350: Spm. om at oplyse provenuvirkningen ved at fastholde beløbsgrænser som bliver reguleret af personskattelovens § 20, til skatteministeren
2433535_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse provenuvirkningen ved at fastholde beløbsgrænser som bliver regu-
leret af personskattelovens § 20? Ministeren bedes gøre dette for følgende § 20-regulerede
beløbsgrænser; topskattegrænsen, bundfradrag i topskat for positiv netto kapitalindkomst,
progressionsgrænsen for beskatning af aktieindkomst og skalagrænsen mellem lav og høj
registreringsafgift. Provenuet bedes opgjort i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og ef-
ter tilbageløb og adfærd. Dette bedes opgjort for alle årene 2021-2025 og i varig virkning
og med samme to modeller a og b som i svar på SAU alm. del
–
spørgsmål 413 (folke-
tingsåret 2019-20). Der bedes her anvendt 2021-niveau og faste 2021-priser. Ministeren
bedes også opgøre virkningen på råderummet i 2021-priser. Ministeren bedes også op-
gøre fordelingsvirkningen ved skatteændringerne opgjort som virkningen på disponibel
indkomst i kroner og øre og i procent af disponibel indkomst opdelt for 10 indkomstde-
ciler. For den 10. indkomstdecil bedes også opdelt på percentiler. Sluttelig bedes ministe-
ren oplyse skatteændringens virkning på Gini-koefficienten. Provenu såvel som forde-
lingsvirkning bedes opgjort for hvert enkelt element og samlet.
Svar
Indledningsvis vil jeg gerne beklage det sene svar.
I svaret på SAU alm. del
–
spørgsmål 413 (folketingsåret 2019-20) er det lagt til grund, at
en fastholdelse af udvalgte beløbsgrænser, som bliver reguleret efter § 20 i personskattelo-
ven, beregnes med udgangspunkt i følgende to modeller:
I
model a
nulreguleres beløbsgrænser alene i 2021, hvorefter reguleringen efter person-
skattelovens § 20 genoptages.
I
model b
nulreguleres beløbsgrænserne hvert år fra 2021 til 2025, hvorefter regulerin-
gen efter personskattelovens § 20 genoptages.
I nærværende svar tages udgangspunkt i de samme to modeller i beregningen af provenu-
og fordelingsvirkningerne.
Provenuvirkning
Med model a skønnes en nulregulering af topskattegrænsen at indebære et årligt merpro-
venu på knap 0,9 mia. kr. (2021-niveau) i umiddelbar virkning, knap 0,7 mia. kr. efter til-
bageløb og godt 0,4 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd,
jf. tabel 1.
Hvis nulreguleringen af
topskattegrænsen følger model b, skønnes det i 2025 at indebære et merprovenu på godt
6,0 mia. kr. i umiddelbar virkning, godt 4,6 mia. kr. efter tilbageløb og ca. 2,8 mia. kr. efter
tilbageløb og adfærd.
Den samlede provenuvirkning af en nulregulering af de fire i spørgsmålet nævnte beløbs-
grænser efter model a skønnes årligt at udgøre ca. 1,0 mia. kr. i umiddelbar virkning, knap
0,8 mia. kr. efter tilbageløb og knap 0,5 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd. Hvis nulregu-
leringen af de fire beløbsgrænser følger model b, skønnes det at indebære et samlet mer-
provenu i 2025 på ca. 6,6 mia. kr. i umiddelbar virkning, knap 5,1 mia. kr. efter tilbageløb
og knap 3,1 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd.
Side 2 af 6
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 350: Spm. om at oplyse provenuvirkningen ved at fastholde beløbsgrænser som bliver reguleret af personskattelovens § 20, til skatteministeren
2433535_0003.png
Tabel 1. Provenuvirkningen af nulregulering for model a og model b (2021-niveau)
Model a
Umiddelbar
Efter
Efter tilbageløb Umiddelbar
og adfærd
Model b
Efter
Efter tilbageløb
og adfærd
virkning tilbageløb
1. Topskattegrænse
2021
2022
2023
2024
2025
Varig virkning
880
890
890
890
890
890
mio. kr.
680
680
690
680
690
690
virkning tilbageløb
mio. kr.
420
420
430
420
430
430
880
1.800
3.030
4.500
6.020
5.910
680
1.390
2.340
3.460
4.630
4.550
420
840
1.410
2.090
2.800
2.750
2. Bundfradrag i topskat for positiv nettokapitalindkomst
1)
2021
2022
2023
2024
2025
Varig virkning
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
10
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
3. Progressionsgrænse for aktieindkomstskat
1)
2021
2022
2023
2024
2025
Varig virkning
20
20
20
20
20
20
20
20
20
20
20
20
10
10
10
10
10
10
20
50
80
120
160
160
20
40
60
90
120
120
10
30
50
70
90
90
4. Skalaknæk for registreringsafgift
2)
2021
2022
2023
2024
2025
Varig virkning
Samlet provenuvirkning
2021
2022
2023
2024
2025
Varig virkning
990
1.000
1.010
1.000
1.010
1.010
770
770
780
770
780
780
470
470
470
470
470
470
990
2.030
3.390
4.970
6.600
6.490
770
1.570
2.610
3.820
5.080
5.000
470
940
1.570
2.300
3.060
2.990
90
90
90
90
90
90
70
70
70
70
70
70
40
40
40
40
40
30
90
190
270
350
420
420
70
140
210
270
320
320
40
80
110
140
170
150
Anm.: Provenuvirkninger er afrundet til nærmeste 10 mio. kr. 1) Der er beregningsteknisk forudsat en selvfinansieringsgrad
på 25 pct. 2) Der er taget udgangspunkt i et strukturelt niveau for bilsalget baseret på en fremskrivning af nyregistreringerne
i 2019. Det er forudsat, at fastholdelsen af skalaknækket har samme reale gennemslag i alle år. Det er beregningsteknisk
forudsat, at det umiddelbare provenu vokser med væksten i BNP efter 2020. Provenu fra leasingkøretøjer, hvor registre-
ringsafgiften betales forholdsmæssigt, er indregnet i det år, hvor køretøjet købes.
Kilde: Lovmodelberegninger på baggrund af en 3,3 pct. stikprøve af befolkningen i år 2018 fremskrevet til 2021-niveau med
forudsætningerne i Økonomisk Redegørelse, december 2020.
Side 3 af 6
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 350: Spm. om at oplyse provenuvirkningen ved at fastholde beløbsgrænser som bliver reguleret af personskattelovens § 20, til skatteministeren
2433535_0004.png
Det er forudsat, at virkningen på det finanspolitiske råderum for de enkelte år svarer til
virkningen efter tilbageløb og adfærd for disse år. Den varige virkning efter tilbageløb og
adfærd svarer til påvirkningen af den finanspolitiske holdbarhed.
I 2025 skønnes model a og model b at reducere arbejdsudbuddet med hhv. ca. 900 og ca.
6.400 fuldtidspersoner, hvoraf langt størstedelen af reduktionen kan henføres til nulregu-
leringen af topskattegrænsen.
Fordelingsvirkning
Med model a skønnes den samlede gennemsnitlige reduktion af de disponible indkomster
at udgøre ca. 0,1 pct. for hele befolkningen svarende til en reduktion på ca. 200 kr. i gen-
nemsnit,
jf. tabel 2.
Det er hovedsageligt den øverste halvdel af indkomstfordelingen, der
er berørt, hvilket skal ses i den sammenhæng, at virkningen hovedsageligt kommer fra
nulreguleringen af topskattegrænsen.
Det illustreres blandt andet ved, at indkomstforskellene mål ved Gini-koefficienten sam-
let set skønnes at blive reduceret med ca. 0,04 pct.-point, hvoraf langt hovedparten kan
henføres til nulreguleringen af topskattegrænsen.
Den samlede gennemsnitlige reduktion af de disponible indkomster i 10. indkomstdecil
skønnes at udgøre ca. 0,2 pct. svarende til en reduktion på ca. 1.000 kr. i gennemsnit.
Med hensyn til de beregnede fordelingsvirkninger vedrørende skalaknækket mellem lav
og høj registreringsafgiftssats bemærkes, at det med den anvendte metode ikke umiddel-
bart er muligt at opdele virkningen mere detaljeret end på indkomstdeciler. Den samlede
virkning for percentilerne i 10. indkomstdecil forudsættes således at være lig den gennem-
snitlige virkning for 10. indkomstdecil i både model a og model b.
Side 4 af 6
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 350: Spm. om at oplyse provenuvirkningen ved at fastholde beløbsgrænser som bliver reguleret af personskattelovens § 20, til skatteministeren
2433535_0005.png
Tabel 2. Ændringen i disponibel indkomst og Gini-koefficient for model a (2021-niveau, 2025-regler)
2. Bundfradrag i
1. Topskatte-
grænse
kr.
Indkomstdecil
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
Alle
0
0
0
0
0
-100
-100
-300
-500
-1.000
-200
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
-0,1
-0,1
-0,2
-0,2
-0,1
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
-100
0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0
0
0
0
0
-100
-200
-300
-500
-1.000
-200
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
-0,1
-0,1
-0,2
-0,2
-0,1
pct.
topskatten for
pos. nki.
kr.
pct.
kr.
3. Prog.grænse 4. Skalaknæk for
for aktieindkomst- registreringsafgif-
skat
pct.
kr.
ten
1)
pct.
Samlet forde-
lingsvirkning
kr.
pct.
Indkomstpercentil
91.
92.
93.
94.
95.
96.
97.
98.
99.
100.
-700
-700
-800
-900
-900
-1.000
-1.100
-1.100
-1.200
-1.100
-0,2
-0,2
-0,2
-0,2
-0,2
-0,2
-0,2
-0,2
-0,2
-0,1
-0,2
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
-100
0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
-100
-100
-100
-100
-100
-100
-100
-100
-100
-100
-100
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
-800
-800
-900
-900
-1.000
-1.100
-1.200
-1.200
-1.300
-1.300
-1.000
-0,2
-0,2
-0,2
-0,2
-0,2
-0,2
-0,2
-0,2
-0,2
-0,1
-0,2
10. decil -1.000
Ændring i Gini-koefficient, pct.-point
-0,03
0,00
0,00
0,00
-0,04
Anm.: Ændringen i disponibel indkomst i kroner er opgjort for voksne og er afrundet til nærmeste 100 kr. Ændringen i dispo-
nibel indkomst i procent er opgjort på baggrund af ækvivalerede disponible indkomster på husstandsniveau. 1) Den relative
ændring i de disponible indkomster er beregningsteknisk opgjort ud fra en ækvivalent ændring i de disponible indkomster,
som (ved uændret forbrugsvalg) svarer til ændringen i de forskellige afgiftsbetalinger, da afgiftsbetalinger pr. definition ikke
indgår i opgørelsen af de disponible indkomster.
Kilde: Lovmodelberegninger på baggrund af en 3,3 pct. stikprøve af befolkningen i år 2018 fremskrevet til 2021-niveau med
forudsætningerne i Økonomisk Redegørelse, december 2020.
Med model b skønnes den samlede gennemsnitlige reduktion af de disponible indkomster
at udgøre ca. 0,6 pct. for hele befolkningen svarende til en reduktion på ca. 1.500 kr. i
gennemsnit,
jf. tabel 3.
Det er særligt den øverste halvdel af indkomstfordelingen, der er
berørt, og reduktionen af de disponible indkomster er større end tilfældet er i model a.
Det illustreres blandet andet ved, at indkomstforskellene mål ved Gini-koefficienten sam-
let set skønnes at blive reduceret med ca. 0,23 pct.-point.
Side 5 af 6
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 350: Spm. om at oplyse provenuvirkningen ved at fastholde beløbsgrænser som bliver reguleret af personskattelovens § 20, til skatteministeren
2433535_0006.png
Tabel 3. Ændringen i disponibel indkomst og Gini-koefficient for model b (2021-niveau, 2025-regler)
2. Bundfradrag i
1. Topskatte-
grænse
kr.
Indkomstdecil
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
Alle
0
0
0
-100
-200
-600
-1.100
-2.000
-3.400
-5.800
-1.300
0,0
0,0
0,0
-0,1
-0,1
-0,3
-0,5
-0,7
-1,0
-1,1
-0,6
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0
0
0
0
0
0
0
0
-100
-200
0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0
0
0
0
-100
-100
-100
-100
-100
-300
-100
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0
0
-100
-100
-300
-700
-1.200
-2.200
-3.600
-6.300
-1.500
0,0
0,0
0,0
-0,1
-0,2
-0,3
-0,5
-0,7
-1,1
-1,1
-0,6
pct.
topskatten for
pos. nki.
kr.
pct.
kr.
3. Prog.grænse 4. Skalaknæk for
for aktieindkomst- registreringsafgif-
skat
pct.
kr.
ten
1)
pct.
Samlet forde-
lingsvirkning
kr.
pct.
Indkomstpercentil
91.
92.
93.
94.
95.
96.
97.
98.
99.
100.
-4.600
-4.700
-5.100
-5.500
-5.700
-6.000
-6.600
-6.700
-6.800
-6.500
-1,2
-1,2
-1,3
-1,3
-1,3
-1,3
-1,3
-1,3
-1,1
-0,5
-1,1
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
-100
-100
-100
-100
-200
-100
-200
-300
-300
-500
-200
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
-0,1
-0,1
0,0
0,0
-300
-300
-300
-300
-300
-300
-300
-300
-300
-300
-300
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
-4.900
-5.100
-5.500
-5.800
-6.100
-6.500
-7.000
-7.300
-7.400
-7.300
-6.300
-1,3
-1,3
-1,3
-1,4
-1,4
-1,4
-1,4
-1,4
-1,2
-0,6
-1,1
10. decil
-5.800
Ændring i Gini-koefficient, pct.-point
-0,22
0,00
-0,01
0,00
-0,23
Anm.: Ændringen i disponibel indkomst i kroner er opgjort for voksne og er afrundet til nærmeste 100 kr. Ændringen i dispo-
nibel indkomst i procent er opgjort på baggrund af ækvivalerede disponible indkomster på husstandsniveau. 1) Den relative
ændring i de disponible indkomster er beregningsteknisk opgjort ud fra en ækvivalent ændring i de disponible indkomster,
som (ved uændret forbrugsvalg) svarer til ændringen i de forskellige afgiftsbetalinger, da afgiftsbetalinger pr. definition ikke
indgår i opgørelsen af de disponible indkomster.
Kilde: Lovmodelberegninger på baggrund af en 3,3 pct. stikprøve af befolkningen i år 2018 fremskrevet til 2021-niveau med
forudsætningerne i Økonomisk Redegørelse, december 2020.
Side 6 af 6