Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del
Offentligt
2361884_0001.png
25. marts 2021
J.nr. 2021 - 2158
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 345 af 1. marts 2021 (alm. del). Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Rune Lund (EL).
Morten Bødskov
/ Christian Vig Houe
SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 345: Spm. om, hvilke yderligere fordele for skattekontrollen der vil være ved, at Skatteforvaltningen i højere grad end i dag får adgang til oplysninger om selskabers reelle ejere, til skatteministeren
2361884_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, hvilke yderligere fordele for skattekontrollen der vil være ved, at
Skatteforvaltningen i højere grad end i dag får adgang til oplysninger om selskabers reelle
ejere, herunder via brug af reglerne for bekæmpelse af hvidvask?
Svar
Jeg kan henholde mig til følgende, som jeg har modtaget fra Skattestyrelsen:
”Det bemærkes indledningsvist,
at registrering af reelle ejere sker hos Erhvervsstyrelsen.
Skærpede krav til registrering af reelle ejere vil derfor i givet fald skulle gennemføres på
Erhvervsministeriets ressortområde.
Der kan desuden henvises til besvarelse af SAU alm. del spørgsmål 341, hvoraf det frem-
går, at Skattestyrelsen har adgang til oplysninger fra Erhvervsstyrelsen og Det Offentlige
Ejerregister om selskabers reelle ejere. Det fremgår desuden, at det er muligt at udveksle
oplysninger, herunder oplysninger om selskabers reelle ejere, i regi af Operativt Myndig-
hedsforum (OMF), som er et samarbejde om indsatsen mod hvidvask, hvor bl.a. Skatte-
styrelsen deltager.
Folketinget vedtog i maj 2020 den såkaldte ”kontrolpakke”, som giver Erhvervsstyrelsen
styrkede beføjelser til at kontrollere stråmænd, falske identiteter og fiktive adresser. I en
kontrol af registreringsgrundlaget kan Erhvervsstyrelsen bl.a. kræve fysisk fremmøde af
personer, ligesom det sikres, at såvel ledelse som kapitalejerne kan kontaktes på registre-
rede adresser. Loven trådte i kraft den 1. januar 2021.
Oplysninger om selskabers reelle ejere bidrager til Skattestyrelsens mulighed for effektiv
skattekontrol, herunder muligheden for at undersøge sammenhænge og netværk i svigssa-
ger.”
Side 2 af 2