Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del
Offentligt
2380688_0001.png
26. april 2021
J.nr. 2021 - 1828
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 331 af 22. februar 2021 (alm. del). Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Morten Bødskov
/ Christian Vig Houe
SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om Skattestyrelsens kontrolindsats af personer, der har indtægter via arbejdsplatforme, der står for madudbringning, til skatteministeren
2380688_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren opgøre, hvad Skattestyrelsens kontrolindsats af personer, der har indtægter
via arbejdsplatforme, der står for madudbringning, har medført af reguleringer i 2018,
2019 og 2020? Ministeren bedes endvidere estimere, hvad den samlede årlige manglende
skattebetaling er på området.
Svar
Jeg kan henholde mig til følgende, som jeg har modtaget fra Skattestyrelsen:
”På
nuværende tidspunkt har Skattestyrelsen, for den efterspurgte periode, alene påbe-
gyndt en kontrolindsats for indkomståret 2019 af personer, der har haft indtægter via en
arbejdsplatform, der står for madudbringning.
Skattestyrelsen har indhentet oplysninger om bude fra en enkelt arbejdsplatform, der fa-
ciliterer udbringning af mad. Den pågældende arbejdsplatform indberetter selv budenes ho-
norarer til Skattestyrelsen som B-indkomst, indtil budene lader sig momsregistrere. I 2020
havde 390 bude tilknyttet arbejdsplatformen ladet sig momsregistrere, og de har således ikke
fået deres indkomst indberettet af den pågældende arbejdsplatform. I 2020 har Skattestyrel-
sen med tilladelse fra Skatterådet indhentet oplysninger om disse 390 bude med henblik på
efterkontrol.
Som følge af, at oplysningsfristen for alle skatteydere blev forlænget til den 1. september
2020 grundet Covid-19, pågår efterprøvelserne stadig. Skattestyrelsen har således ikke gen-
nemgået alle 390 bude endnu. Skattestyrelsen forventer, at de resterende efterprøvelser er
færdiggjort i 2. kvartal 2021.
I tabel 1 fremgår de foreløbige kontrolresultater for indkomståret 2019, herunder nettopro-
venuet på baggrund af reguleringer.
Tabel 1. Foreløbige kontrolresultater for indkomståret 2019
1
Nettoprovenu (mio. kr.)
Antal kontroller
Træf pct.
1)
1,2
218
72
2
Kontrolindsatsen opgøres dynamisk, dvs. registreringsfejl mv. bliver korrigeret bagudrettet, hvorfor tallene løbende kan ændre
sig og dermed afvige fra tidligere opgørelser.
2)
Antallet af kontroller svarer ikke nødvendigvis til antallet af kontrollerede personer. Skattestyrelsen definerer en kontrol som
en kontrol af én skatte- eller afgiftsart hos én person i ét indkomstår. Dvs. at hvis en person fx både er reguleret for skat og
moms, tæller dette som to kontroller.
Det er ikke muligt at estimere den samlede manglende skattebetaling på området på bag-
grund af det nuværende datagrundlag, hvor kun én af de arbejdsplatforme, som Skattestyrel-
sen har indhentet oplysninger fra, faciliterer madudbringning.”
Side 2 af 2