SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 330: Spm. om provenuvirkningen ved en nedsættelse af loftet for fradraget for virksomheders nettofinansieringsudgifter, til skatteministeren

Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del
Offentligt

24. juni 2021

J.nr. 2021 - 4696

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 330 af 22. februar 2021 (alm. del). Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).

Morten Bødskov

/ Morten Hedegaard Rasmussen

SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 330: Spm. om provenuvirkningen ved en nedsættelse af loftet for fradraget for virksomheders nettofinansieringsudgifter, til skatteministeren

Spørgsmål

Vil ministeren oplyse provenuvirkningen ved en nedsættelse af loftet for fradraget for

virksomheders nettofinansieringsudgifter (det såkaldte renteloft) til henholdsvis 10 mio.

kr., 11. mio. kr., 12 mio. kr., 13 mio. kr., 14 mio. kr., 15 mio. kr., 16 mio. kr., 17 mio. kr.,

18 mio. kr. og 19 mio. kr.? Provenuet bedes opgjort i umiddelbar virkning, efter tilbage-

løb og efter tilbageløb og adfærd. Dette bedes opgjort for alle årene 2021-2025 og i varig

virkning. Der bedes her anvendt 2021-niveau og faste 2021-priser. Ministeren bedes også

opgøre virkningen på råderummet i 2021-priser. Ministeren bedes endvidere redegøre for,

hvor mange virksomheder der har nettofinansieringsudgifter, der overstiger 21,3 mio. kr.,

og hvor virksomhederne dermed vil blive berørt af en nedsættelse af loftet for fradraget

for virksomheders nettofinansieringsudgifter.

Svar

Der blev i 2007 indført et loft over fradragsberettigede nettofinansieringsudgifter (rente-

fradragsbegrænsning). Beskæringen af fradragsretten for nettofinansieringsudgifter sker

ved, at selskaber mv. alene kan fradrage nettofinansieringsudgifter i det omfang, de ikke

overstiger den skattemæssige værdi af selskabets aktiver ganget med en standardforrent-

ningssats (som er opgjort til 2,3 pct. for indkomståret 2021). Beskæringen kan dog maksi-

malt nedsætte indkomstårets fradragsberettigede nettofinansieringsudgifter til et fast loft

på 21,3 mio. kr. pr. år. Nettofinansieringsudgifter, der beskæres, bortfalder og kan således

ikke fremføres til senere indkomstår.

Reglerne betyder, at en virksomhed med aktiver for 2.000 mio. kr. kan fratrække nettofi-

nansieringsudgifter for 2.000 x 2,3 pct. = 46 mio. Hvis virksomheden har nettofinansie-

ringsudgifter for 50 mio. kr., vil den således få fradraget beskåret med 4 mio. kr. Loftet på

21,3 mio. kr. har således ikke betydning i dette eksempel.

Omvendt hvis virksomheden havde nettofinansieringsudgifter for 50 mio. kr., men kun

havde aktiver for 200 mio. kr., ville den som udgangspunkt kun kunne fradrage 200 x 2,3

pct. = 4,6 mio. kr. Loftet bevirker dog, at virksomheden ikke kan få sit fradrag reduceret

til mindre end 21,3 mio. kr. Hvis loftet reduceres til fx 10 mio. kr., vil virksomheden i

dette eksempel også kun kunne fradrage 10 mio. kr.

Udformningen af reglerne skal ses i lyset af, at formålet med rentefradragsbegrænsnin-

gerne ikke er at afskære virksomhederne fra at lånefinansiere deres aktiver, men at sikre,

at renteudgifterne ikke er uforholdsmæssigt store sammenholdt med virksomhedens akti-

ver.

Rentefradragsbegrænsningen fungerer som et værn mod, at multinationale selskaber pla-

cerer stor gæld i Danmark for at undgå selskabsbeskatning i Danmark via kunstigt store

rentefradrag i forhold til den underliggende økonomiske aktivitet i landet. Renteloftet er

således til for at sikre, at der ikke placeres for mange nettofinansieringsudgifter i danske

selskaber. Dette gælder særligt ift. udenlandske kapitalfondes opkøb af danske virksomhe-

der.

Side 2 af 4

SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 330: Spm. om provenuvirkningen ved en nedsættelse af loftet for fradraget for virksomheders nettofinansieringsudgifter, til skatteministeren

På baggrund af en nærmere gennemgang af virksomhedernes selvangivne oplysninger for

indkomståret 2019 har Skattestyrelsen opgjort, at 115 koncerner får begrænset deres fra-

drag for nettofinansieringsudgifter som følge af renteloftet

. Slutskatten for 2020 opgøres

først endeligt i slutningen af 2021.

En nedsættelse af renteloftet fra 21,3 mio. kr. til 10 mio. kr. vil reducere rentefradraget for

de virksomheder, der allerede er begrænset af renteloftet, med knap 700 mio. kr. og øge

deres skattebetaling med ca. 100 mio. kr. Der foreligger ikke et datagrundlag, der mulig-

gør en nærmere vurdering af, hvor mange yderligere selskaber, der vil blive berørt af

loftsnedsættelsen, og i hvilket omfang det vil påvirke deres skattebetalinger. Da relativt

mange selskaber imidlertid må formodes at have nettofinansieringsudgifter over 10 mio.

kr., og da især mindre selskaber ofte betaler en højere rente end standardforrentningssat-

sen på aktuelt 2,3 pct., må det dog forventes, at relativt mange selskaber vil blive omfattet.

I nedenstående skema lægges det beregningsteknisk til grund, at nedsættelsen af loftet vil

medføre, at yderligere ca. 1.000 virksomheder vil blive omfattet af rentefradragsbegræns-

ningsreglerne og få beskåret deres fradrag med i gennemsnit ca. 5 mio. kr.

På dette grundlag skønnes det med stor usikkerhed, at en nedsættelse af renteloftet fra

21,3 mio. kr. til 10 mio. kr. vil medføre et umiddelbart merprovenu på ca. 1,0 mia. kr. år-

ligt, hvilket svarer til ca. 0,5 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd (svarende til den årlige

virkning på råderummet),

jf. tabel 1.

Provenuvirkningen er opgjort i årligt strukturelt ni-

veau, da der ikke foreligger et grundlag, der muliggør en nærmere vurdering på enkelt år.

I tabellen er også vist provenuvirkningen ved at nedsætte renteloftet til henholdsvis 11

mio. kr., 12 mio. kr., 13 mio. kr., 14 mio. kr., 15 mio. kr., 16 mio. kr., 17 mio. kr., 18 mio.

kr. og 19 mio. kr. Provenuvirkningen er her beregnet ved en mekanisk vægtning ift. pro-

venuvirkningen ved en nedsættelse af renteloftet til 10 mio. kr. og skal tages med forbe-

hold for den betydelige usikkerhed.

Som nævnt understøtter de gældende regler om rentefradragsbegrænsning, at værdier

skabt i Danmark også underlægges dansk beskatning. Ud fra en samfundsøkonomisk be-

tragtning er det dog også vigtigt, at virksomhederne ikke pålægges unødigt komplekse

regler eller restriktioner, der kan hæmme investeringer og vækst. Dette gælder ikke mindst

for de mindre virksomheder, hvoraf nogle har begrænset administrativ og regnskabsmæs-

sig kapacitet. Danmark har i dag generelt set relativt restriktive rentefradragsbegræns-

ningsregler sammenlignet med de øvrige EU-lande. Yderligere stramninger vil derfor

kunne reducere danske virksomheders konkurrenceevne i forhold til vores nabolande og

kan gøre det mindre attraktivt at investere i Danmark. Det vil have en negativ effekt på

væksten og produktiviteten i samfundsøkonomien som helhed.

Det er tidligere blevet skønnet, at ca. 400 virksomheder var omfattet af rentefradragsbegrænsningsreglerne (jf. SAU alm.

del

–

spørgsmål 367 (folketingsåret 2019-20)). En nærmere gennemgang af disse selskabers skatteregnskaber viser dog, at

tallet er noget lavere.

Side 3 af 4

SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 330: Spm. om provenuvirkningen ved en nedsættelse af loftet for fradraget for virksomheders nettofinansieringsudgifter, til skatteministeren

Tabel 1. Provenumæssige konsekvenser ved at nedsætte renteloftet (mia. kr. 2021-niveau)

Merprovenu

efter tilbageløb og

adfærd

0,5

0,4

0,3

0,2

0,1

Renteloft

10 mio. kr.

11 mio. kr.

12 mio. kr.

13 mio. kr.

14 mio. kr.

15 mio. kr.

16 mio. kr.

17 mio. kr.

18 mio. kr.

19 mio. kr.

Umiddelbart

merprovenu

1,0

0,9

0,8

0,7

0,6

0,5

0,4

0,3

0,2

Merprovenu

efter tilbageløb

0,9

0,8

0,7

0,6

0,5

0,4

0,3

0,2

Anm.: Ift. tilbageløb og adfærd skønnes samme effekt som ved en nedsættelse af selskabsskatten, inklusiv effekter i form

af øget overskudsflytning til udlandet.

Kilde: Skatteministeriet.

Side 4 af 4