Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del
Offentligt
2354679_0001.png
15. marts 2021
J.nr. 2021 - 1834
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 328 af 22. februar 2021 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Torsten Gejl (ALT).
Morten Bødskov
/ Søren Schou
SAU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 328: MFU spm. om, hvorfor Skatteforvaltningen ikke kan videregive årsindkomst for 2019 eksklusive de tidligere indefrosne beløb til rådighed i særskilt felt i E-indkomst-systemet til andre myndigheders brug, til skatteministeren
2354679_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes forklare, hvad grunden er til, at Skatteforvaltningen ikke på baggrund af
eksisterende og indberettede indkomstdata fra arbejdsgivere om bl.a. timelønnedes op-
tjente og indefrosne feriepenge for 2019 ikke kan beregne bruttoværdien heraf? Ministe-
ren bedes endvidere forklare, hvorfor Skatteforvaltningen, der jo driver E-indkomst-sy-
stemet, ikke kan videregive årsindkomst for 2019 eksklusive de tidligere indefrosne beløb
til rådighed i særskilt felt i E-indkomst-systemet til andre myndigheders brug?
Svar
Indberetninger til eIndkomst om feriepenge er fastlagt i bekendtgørelsen om Feriepenge-
info og i feriebekendtgørelsen, som er udstedt af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrut-
tering med inddragelse af Skattestyrelsen og ATP. Bekendtgørelserne fastlægger arbejdsgi-
vernes indberetningsforpligtelser vedrørende ferietilgodehavender i forhold til eIndkomst.
I forbindelse med overgang til den nye ferielov bortfaldt den hidtidige løbende indberet-
ning til eIndkomst af optjente bruttoferiepenge for timelønnede, når arbejdsgiverne fore-
tog indbetalinger af feriegodtgørelse til FerieKonto eller feriekasser. Det blev således vur-
deret, at der ikke var behov for indberetning fra arbejdsgiverne af bruttoferiepengebeløb
ved anvendelse af FerieKonto og feriekasser, herunder henset til at skatten i disse tilfælde
afregnes sammen med skatten af den almindelige lønindkomst i den givne lønperiode.
Ved anvendelse af FerieKonto og feriekasser har arbejdsgiveren i henhold til de nævnte
bekendtgørelser fra 1. september 2019 således alene indberettet feriepengebeløb for time-
lønnede til eIndkomst efter fradrag af A-skat mv., dvs. nettobeløbet. De bruttoferiepenge,
som nettoferiepengene hidrører fra, indgår i den A-skattepligtige lønindkomst, som ar-
bejdsgiveren indberetter i eIndkomst, og indberettes altså ikke særskilt.
Principielt kunne der laves en tilnærmet beregning af de skattepligtige bruttoferiepenge på
baggrund af det indberettede, samlede lønbeløb for den givne lønperiode. Det vil dog
ikke altid være et retvisende beløb, da ikke alle dele af det samlede lønbeløb nødvendigvis
har været ferieberettiget.
Alternativt kunne der principielt foretages en tilnærmet beregning af bruttoferiepengene
ud fra de indberettede nettoferiepenge kombineret med skattetrækoplysninger fra de rele-
vante datoer. Der vil imidlertid være en del tilfælde, hvor et sådant tilnærmet beregnet
bruttoferiepengebeløb vil være misvisende. Dels kan medarbejderen have anmodet ar-
bejdsgiveren om frivillig forhøjelse af skattetrækket, hvilket ikke vil fremgå af eIndkomst.
Dels kan der være sket fejl ved arbejdsgiverens beregning og indberetning af nettoferie-
penge eller være tvivl om, hvilke skattetrækoplysninger, der er anvendt hos arbejdsgive-
ren, og om hvordan de er anvendt.
For at opnå en retvisende beregning af bruttoferiepenge er det nødvendigt at have adgang
til de skattekortoplysninger, der er brugt ved indeholdelse af A-skat af hver enkelt ferie-
pengeberegning. Der eksisterer p.t. ikke et system, der automatisk kan oplyse dette, og det
vil kræve en betydelig systemmæssig ændring at tilvejebringe dette grundlag. Desuden vil
der skulle indhentes oplysninger fra arbejdsgiveren om, hvordan skattetrækoplysningerne
er blevet anvendt ved indeholdelsen af A-skat af hver enkelt feriepengeberegning.
Side 2 af 2